Virksomheder skal foretage styring af adgangselementer, herunder passwords til virksomhedens net- og informationssystemer samt til netværksudstyr, der kan påvirke leveringen af virksomhedens tjenester. Adgangsstyringen skal understøtte:
- 
    
1) At anvendte adgangselementer modsvarer kritikaliteten af det pågældende net- og informationssystem eller netværksudstyr.
 - 
    
2) At der så vidt muligt sker tvungen udskiftning af passwords, så styrken af passwords modsvarer kritikaliteten af det pågældende net- og informationssystem eller netværksudstyr.
 
Stk. 2 Virksomheder skal foretage tvungen udskiftning af standardpasswords til net- og informationssystemer og netværksudstyr, inden at de tilsluttes virksomhedens netværk, jf. § 49, stk. 2.