Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren § 21

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 260 af 6. marts 2025

§ 21

Virksomheder i niveau 3-5 skal minimum øve deres beredskab én gang om året med udgangspunkt i egne beredskabsplaner, jf. § 19.

Stk. 2 Virksomheder i niveau 2 skal minimum øve deres beredskab hvert andet år.

Stk. 3 Virksomheder i niveau 4 og 5 skal én gang om året øve genopretning af virksomhedens forsyningskritiske net- og informationssystemer, jf. øvelseselement nr. 18 i bilag 4.

Stk. 4 Virksomheders ledelsesorgan skal i relevant omfang deltage i beredskabsøvelser.

Stk. 5 Virksomheder skal efter anmodning fra henholdsvis Energinet eller Energistyrelsen deltage i sektorberedskabsøvelser, jf. § 89 og § 101.