Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. § 11

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 854 af 25. juni 2024, bekendtgørelse nr. 31 af 15. januar 2025 og bekendtgørelse nr. 1335 af 14. november 2025

Interessekonflikter og funktionsadskillelse
§ 11

Virksomheden skal sikre, at

  • 1) der foreligger procedurer med henblik på forebyggelse, identifikation og håndtering af interessekonflikter,

  • 2) virksomheden er indrettet, så der er betryggende funktionsadskillelse, herunder at disponerende medarbejdere, medarbejdere, der udfører afvikling, og medarbejdere, der udfører resultat- og risikoopgørelser samt kontrol og rapportering, refererer til hver sin leder, og

  • 3) virksomheden er indrettet, så der er klart definerede rapporteringslinjer.

Stk. 2 Virksomhedens afvikling, udarbejdelse af resultat- og risikoopgørelser, kontrol og rapportering kan udføres i samme enhed, hvis dette kan anses for betryggende, jf. § 2, og under hensyntagen til arten af enhedens øvrige opgaver.

Stk. 3 I virksomheder, hvor der ikke opretholdes funktionsadskillelse i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, skal der, jf. § 2, indføres betryggende kompenserende foranstaltninger, der skal sikre, at der ikke påføres virksomheden unødige risici eller tab.