Social- og Boligstyrelsen fastsætter hvert år i forbindelse med udmelding af kommunernes andele af udgiftsrammen en frist på 24 måneder, inden for hvilken kommunalbestyrelserne kan hjemtage udgiftsramme via det administrative IT-system BYF2012. Rammeåret løber fra tildeling af udgiftsrammen og til udløbet af den frist, der fremgår af 1. pkt.
Stk. 2 Efter udløbet af fristen, jf. stk. 1, 1. pkt., bortfalder den del af kommunens udgiftsramme, som ikke er hjemtaget.
Stk. 3 Kommunens andel af udgiftsrammen tilbageføres til kommunernes udgiftsramme, hvis kommunalbestyrelsen via det administrative IT-system BYF2012 lader udgiftsrammen bortfalde i samme rammeår, som den er hjemtaget, og inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist.