Bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift af apotek samt erstatning ved nedlæggelse af apotek m.v. § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 910 af 30. august 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 976 af 30. juni 2025

Indsættelse af bestyrer
§ 6

Lægemiddelstyrelsen indsætter ved midlertidig drift af apotek en apoteksbestyrer.

Stk. 2 En apoteksbestyrer skal opfylde betingelserne i apotekerlovens § 15, stk. 5, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Lægemiddelstyrelsen kan godkende en bestyrer, som ikke gennem forudgående beskæftigelse har gjort sig egnet til at lede driften af et apotek på samme niveau, som det kræves for at kunne udnævnes som apoteker, hvis

  • 1) særlige forhold gør det nødvendigt,

  • 2) Lægemiddelstyrelsen vurderer, at vedkommende er tilstrækkeligt egnet, og

  • 3) det er hensigtsmæssigt for driften af apoteket at udnævne den pågældende som bestyrer.

Stk. 4 Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte vilkår for en godkendelse efter stk. 3.