Sygehusapoteket skal sikre, at personale, der foretager aktiviteter i forbindelse med færdigtilberedning efter denne bekendtgørelse, gennemgår grundlæggende og fortsat træning i kvalitetssikring og reglerne for færdigtilberedning efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2 Sygehusapoteket skal endvidere sikre, at personale, der foretager aktiviteter i forbindelse med færdigtilberedning efter denne bekendtgørelse, har de nødvendige kompetencer og erfaringer til at foretage deres opgaver.
Stk. 3 Ved færdigtilberedning til kliniske forsøg skal træningen endvidere omfatte de særlige forhold, der gør sig gældende ved færdigtilberedning af denne type lægemidler.
Stk. 4 Al træning og uddannelse af personale skal være dokumenteret.