En chauffør, som får individuelle køretimer i forbindelse med en intensiv grundlæggende kvalifikationsuddannelse, behøver ikke at være i besiddelse af kørekort til det pågældende køretøj.
Stk. 2 Hvis en chauffør, som får individuelle køretimer efter stk. 1, ikke er i besiddelse af kørekort til det pågældende køretøj, skal køretimerne foregå i overensstemmelse med reglerne for øvelseskørsel i færdselslovens § 64 og relevante bestemmelser fastsat i medfør heraf i bekendtgørelse om kørekort.
Stk. 3 Undervisningen i de individuelle køretimer efter stk. 1 kan tidligst påbegyndes, når der er gennemført 9 praktiske kørelektioner, jf. bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor lastbil (kategori C) og bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor bus (kategori D), med tilfredsstillende resultat.