A-kassen skal administrere lån i forbindelse med uddannelsesløft og tilskrive renter månedligt indtil administrationen af lån m.v. er oversendt til Udbetaling Danmark, jf. § 75 j, § 75 k og § 75 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025. A-kassen skal i a-kassens finansbogholderi registrere oplysninger om følgende:
-
1) Medlemmets cpr-nr. og navn.
-
2) Lånets hovedstol.
-
3) Tilskrevne renter.
-
4) Indbetalte afdrag til a-kassen.
-
5) Indbetalte renter til a-kassen.
-
6) Der er oversendt til Udbetaling Danmark.
-
7) Det maksimale beløb, der kan lånes.
-
8) Den maksimale periode for lånet.
Stk. 2 Lån og tilskrevne renter skal registreres i a-kassens finansbogholderi umiddelbart efter, at de beløbsmæssigt er gjort op.