I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke har et grundlag for beregning af afregningspriser, fordi der ikke er et tilsvarende kommunalt tilbud i kommunen, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, som afregningsprisen kan beregnes på baggrund af, fastsætter kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen afregningsprisen, som den pris, som indsatsen ville koste kommunen i et tilsvarende tilbud.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan ved fastsættelsen af en eller flere afregningspriser, anvende oplysninger om tilbud og vejledende takster på Tilbudsportalen. Idet den enkelte borgers behov er konkret og individuelt, vil det dog være nødvendigt for kommunalbestyrelsen at indhente endelige tilbud hos leverandøren af det tilsvarende tilbud, for at fastlægge prisen endeligt.