Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven og tilbud efter ældreloven i forhold til friplejeboligleverandører § 12

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 593 af 27. maj 2025

Visitation og takststruktur
§ 12

For at sikre gennemsigtighed i forhold til afregningspriserne og i forhold til den enkelte borgers indplacering i beliggenhedskommunens takststruktur, skal beliggenhedskommunen have en for friplejeboligleverandøren tydelig og tilgængelig beskrivelse af kommunens takststruktur.

Stk. 2 Hvis flytningen til en friplejebolig indebærer, at en borger flytter til en anden kommune, kan friplejeboligleverandøren bede beliggenhedskommunen om at træffe afgørelse om borgerens hjælpebehov efter lov om social service, når det er klart for friplejeboligleverandøren, at borgerens behov for hjælp har ændret sig efter borgerens indflytning i friplejeboligen.