Skoleundervisningen i den enkelte integrationsgrunduddannelse skal bestå af et eller flere elementer fra følgende uddannelsesaktiviteter, der gennemføres i henhold til anden lovgivning:
- 
    
1) Arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
 - 
    
2) Forberedende voksenundervisning, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.
 - 
    
3) Almen voksenuddannelse, jf. avu-loven.
 - 
    
4) Hf-enkeltfag, jf. lov om de gymnasiale uddannelser.
 - 
    
5) Forberedende grunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse.
 - 
    
6) Danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
 
Stk. 2 For udlændinge, der har bestået Prøve i Dansk 1, 2 eller 3, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., skal arbejdsmarkedsuddannelse udgøre mindst 8 uger af de 23 ugers skoleundervisning i integrationsgrunduddannelsen, jf. § 5. For øvrige udlændinge skal arbejdsmarkedsuddannelse indgå som et element i de 23 ugers skoleundervisning.