Ved indførelse af lån og kreditter omfattet af § 152 p, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed i refinansieringsregisteret, skal pengeinstituttet mindst registrere følgende:
-
1) Det aftalenummer, der modsvarer det solgte lån eller den solgte kredit. Hvis aftalenummeret ikke kan anvendes til entydig identifikation af det solgte lån eller den solgte kredit, skal entydig identifikation ske på anden vis.
-
2) Hvilken type eksponering, der indføres i registeret, f.eks. om der er tale om en kassekredit eller et lån med fast afvikling, og om kunden er en person eller en virksomhed.
-
3) Hovedstol eller maksimal trækningsrettighed.
-
4) Valuta og rente.
-
5) Eventuel uopsigelighed.
-
6) Om der er modregningsadgang.
-
7) Dato for indførelse og eventuel sletning, svarende til datoen for afvikling af aktivet, fra registeret.