Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet § 75

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1160 af 9. september 2025

§ 75

Uanset en konstatering af indicier under § 71 er et Indberettende finansielt institut ikke forpligtet til at behandle en Kontohaver som hjemmehørende i en jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis informationerne om Kontohaveren indeholder følgende:

  • 1) En nuværende post- eller bopælsadresse i den pågældende jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, eller et eller flere telefonnumre i den pågældende jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland og intet telefonnummer i Danmark, eller stående instrukser med hensyn til Finansielle konti bortset fra Indskudskonti om at overføre midler til en konto, der føres i en jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, og det Indberettende finansielle institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af

    • a) en egenerklæring fra Kontohaveren om den eller de jurisdiktioner, hvor Kontohaver er hjemmehørende, som ikke omfatter den pågældende jurisdiktion, og

    • b) et Bevisdokument, som fastslår Kontohaverens ikke-indberetningspligtige status.

  • 2) En gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en person med en adresse i denne jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, og det Indberettende finansielle institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af

    • a) en egenerklæring fra Kontohaveren om den eller de jurisdiktioner, hvor Kontohaver er hjemmehørende, som ikke omfatter den pågældende jurisdiktion, eller

    • b) et Bevisdokument, som fastslår Kontohaverens ikke-indberetningspligtige status.