Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet § 35

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1160 af 9. september 2025

§ 35

Udtrykket »Allerede eksisterende konto« betyder følgende:

  • 1) En Finansiel konto, der føres af et Indberettende finansielt institut pr. 31. december 2015, eller pr. 31. december 2025, hvis kontoen alene behandles som en Finansiel konto i kraft af ændringerne af Rådets direktiv (EU) 2011/16 indført ved Rådets direktiv (EU) 2023/2226 eller ændringerne i OECD’s standard for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti i skatteforhold, som tiltrådt af Danmark den 15. november 2024.

  • 2) En Finansiel konto tilhørende en Kontohaver, uanset hvilken dato en sådan Finansiel konto blev åbnet, såfremt

    • a) kontohaveren også har en Finansiel konto, der er en Allerede eksisterende konto i medfør af nr. 1, i det Indberettende finansielle institut, eller i en Tilknyttet enhed i Danmark,

    • b) det Indberettende finansielle institut og eventuelt den Tilknyttede enhed i Danmark behandler begge de ovennævnte Finansielle konti og Kontohaverens eventuelle andre Finansielle konti, der anses for Allerede eksisterende konti i henhold til nærværende nummer, som en enkelt Finansiel konto med henblik på opfyldelsen af de standarder for krav til viden, der er omhandlet i § 102 og med henblik på beregningen af saldoen eller værdien af de Finansielle konti, når beløbsgrænserne på kontiene anvendes,

    • c) det Indberettende finansielle institut for så vidt angår en Finansiel konto, der er omfattet af AML/KYC- procedurer, er berettiget til at opfylde sådanne AML/KYC-procedurer for den finansielle konto ved at benytte de AML/KYC-procedurer, der er gennemført for den Allerede eksisterende konto beskrevet i nr. 1, og

    • d) åbningen af den Finansielle konto ikke kræver, at Kontohaveren forelægger nye, supplerende eller ændrede kundeoplysninger, undtagen som følge af nærværende bekendtgørelse.