Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet § 112

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1160 af 9. september 2025

§ 112

Uanset § 111, stk. 1, nr. 1, kræves der, for så vidt angår hver Indberetningspligtig konto, der er en Allerede eksisterende konto, ikke indberetning af Skatteregistreringsnummer eller -numre eller fødselsdato, hvis Skatteregistreringsnummeret eller -numrene eller fødselsdatoen ikke indgår i det Indberettende finansielle instituts sagsakter og ikke i øvrigt skal indsamles af et sådant Indberettende finansielt institut i henhold til national ret eller en EU-retsakt.

Stk. 2 Et Indberettende finansielt institut er uanset stk. 1 forpligtet til at udfolde rimelige bestræbelser for at indhente Skatteregistreringsnummeret eller -numrene og fødselsdatoen for Allerede eksisterende konti ved udgangen af andet kalenderår efter det år, i hvilket Allerede eksisterende konti blev identificeret som værende Indberetningspligtige konti, og når det er påkrævet at ajourføre oplysningerne vedrørende den Allerede eksisterende konto i henhold til AML/KYC-procedurer.