Bekendtgørelse om grænsekontrolsteder, udgangssteder, inspektionscentre, kontrolsteder og faciliteter for videre transport Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1248 af 25. november 2024

Kapitel 1 Område og definitioner
§ 1

Bekendtgørelsen omfatter krav til udpegelse, etablering og drift af

  • 1) grænsekontrolsteder,

  • 2) udgangssteder,

  • 3) inspektionscentre,

  • 4) kontrolsteder, og

  • 5) faciliteter for videre transport.

§ 2

Bekendtgørelsen supplerer følgende:

  • 1) Artikel 21, stk. 2, litra c, og stk. 5, og artikel 62, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler (forordningen om offentlig kontrol), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1756 af 6. oktober 2021.

  • 2) Artikel 84, stk. 1, og artikel 98, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (dyresundhedsloven).

  • 3) Artikel 23 og 24 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter).

§ 3

I bekendtgørelsen forstås ved:

  • 1) Facilitet for videre transport: Som defineret i artikel 2, nr. 5, i Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2019/2124 af 10. oktober 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår regler for offentlig kontrol af sendinger af dyr og varer ved transit, omladning og videre transport gennem Unionen.

  • 2) Grænsekontrolsted: Som defineret i artikel 47, stk. 1, i forordningen om offentlig kontrol. Grænsekontrolsteder kan omfatte et eller flere inspektionscentre.

  • 3) Inspektionscenter: Som defineret i artikel 2, nr. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1014 af 12. juni 2019 om fastsættelse af nærmere regler for minimumskrav til grænsekontrolsteder, herunder til inspektionscentre, og til det format, de kategorier og de forkortelser, der skal anvendes i lister over grænsekontrolsteder og kontrolsteder.

  • 4) Kontrolsted: Andre kontrolsteder end grænsekontrolsteder, jf. nr. 2, som Fødevarestyrelsen har godkendt til offentlig kontrol af ikke-animalske varer.

  • 5) Operatør: En privat virksomhed, som ejer et grænsekontrolsted, inspektionscenter, udgangssted, kontrolsted eller en facilitet for videre transport, jf. nr. 1-4.

  • 6) Ro-ro-skib: Som defineret i artikel 2, litra v, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (transportforordningen).

  • 7) Skib til transport af levende dyr: Som defineret i art. 2, litra l, i transportforordningen.

  • 8) Udgangssted: Som defineret i artikel 3, nr. 39 i forordningen om offentlig kontrol.