Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer § 78

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1685 af 16. december 2025

Omsyn
§ 78

Er køretøjet ved en teknisk kontrol behæftet med så væsentlige fejl, at det ikke straks kan godkendes betinget med påpegede fejl, kan synsvirksomheden tillade, at køretøjet inden for en frist på 60 kalenderdage regnet fra og med synsdatoen fremstilles til ét eller flere omsyn, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Der kan ikke gives tilladelse til omsyn, hvis synsrapporten eller rapporten ikke er udtømmende, jf. § 74, stk. 2.

Stk. 3 Fristen i stk. 1 kan i forbindelse med periodisk syn aldrig blive længere end en eventuel frist givet som påbud af Færdselsstyrelsen i forbindelse med manglende periodisk syn, godkendelse eller afmelding.

Stk. 4 Kan et køretøj godkendes efter et omsyn på baggrund af et registreringssyn, indberetter synsvirksomheden eller omsynsvirksomheden dette til Køretøjsregisteret.