Ved ændring af et registreret køretøjs anvendelse skal køretøjet godkendes ved et registreringssyn, inden køretøjet tages i brug til følgende på færdselslovens område:
-
1) Erhvervsmæssig persontransport i henhold til tilladelse efter taxiloven til taxikørsel, limousinekørsel eller kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører med hjemmel i lov.
-
2) Ambulancekørsel.
-
3) Buskørsel, herunder rutekørsel.
-
4) Udlejning uden fører.
-
5) Øvelseskørsel.
-
6) Slæbning.
-
7) Udrykningskørsel, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Stk. 1, nr. 7, gælder ikke for køretøjer, der tilhører politiet, og som kun undtagelsesvist anvendes til udrykningskørsel.