Bestemmelserne i forkyndelsesforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (omarbejdning), og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/423 af 14. marts 2022 om fastsættelse af de tekniske specifikationer, foranstaltninger og andre krav til gennemførelsen af det decentrale IT-system, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1570, gælder her i landet.
Stk. 2 Artikel 8 og 9, artikel 11, stk. 3, 4 og 6, artikel 12 og 14, artikel 15, stk. 1 og 3, og artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/850 af 30. maj 2022 om et IT-system til grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og strafferetligt samarbejde (e-CODEX-systemet) og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 gælder her i landet.
Stk. 3 Bestemmelserne i §§ 2-6 i denne bekendtgørelse supplerer forkyndelsesforordningens bestemmelser.
Stk. 4 I de retsakter, som er nævnt i stk. 1, omfatter henvisninger til »medlemsstater« også Danmark.