Bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område § 15

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1596 af 11. december 2025

Gebyr for afholdelse af køreprøver og kørelærerprøver
§ 15

For afholdelse af køreprøve betales et gebyr på 1.400 kr. til Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 Afholdes køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring samtidig med køreprøve til bus, betales et gebyr på 1.400 kr. for den første og 1.010 kr. for den anden af prøverne.

Stk. 3 For praktisk prøve til mellemstor motorcykel, stor motorcykel, almindelig bil med stort påhængskøretøj samt den i kørekortbekendtgørelsens § 14, stk. 2, foreskrevne prøve (B+) betales et gebyr på 520 kr. til Færdselsstyrelsen.

Stk. 4 For afholdelse af køreprøve til stor knallert betales et gebyr på 550 kr. til Færdselsstyrelsen.

Stk. 5 For afholdelse af teoriprøve og udstedelse af kørekort til lille knallert til personer, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 270 kr. til Færdselsstyrelsen.