Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Finanstilsynet § 38

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 877 af 24. juni 2025

Handel med værdipapirer
§ 38

Bestyrelsesmedlemmer, observatøren og dennes suppleant, der får kendskab til oplysninger om en virksomhed, som kan udgøre intern viden, må ikke handle med værdipapirer udstedt af denne virksomhed når,

  • 1) der forventes at blive indledt en sag eller truffet en afgørelse af Finanstilsynet, som kan få væsentlig betydning for virksomhedens forhold og dermed dens markedsværdi, og

  • 2) der er tale om konkrete og ikke-offentliggjort oplysninger, som vurderes at kunne påvirke værdipapirets kurs, hvis den blev offentliggjort.

Stk. 2 Handelsforbuddet indtræder på det tidspunkt, hvor det pågældende bestyrelsesmedlem, observatøren eller dennes suppleant får kendskab til oplysningerne, og gælder indtil oplysningerne er offentliggjort, det er dokumenteret, at oplysningerne ikke udgør intern viden, eller en eventuel tilsynssag er henlagt.