Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 81

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 658 af 23. juni 2025

§ 81

Virksomheden skal hvis der er etableret en valutakurssikring af en investering i en udenlandsk enhed, indregne den andel af værdireguleringen af sikringsinstrumentet, der vedrører sikringen, i anden totalindkomst. Sikringsinstrumentet kan være et ikke-afledt finansielt instrument. Virksomheden skal indregne de beløb, der er indregnet i anden totalindkomst, herunder også beløb indregnet i anden totalindkomst i forbindelse med valutaomregning af investeringen i en udenlandsk enhed, jf. § 46, stk. 8, i resultatopgørelsen, når den udenlandske enhed afhændes.