Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 658 af 23. juni 2025

Års- og delårsrapporter aflagt efter internationale regnskabsstandarder
§ 4

Års- og delårsrapporter, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, udarbejdet af International Accounting Standards Board og vedtaget af Kommissionen, jf. § 183, stk. 3-5, i lov om finansiel virksomhed, er alene omfattet af de bestemmelser, der omhandler forhold, der ikke er reguleret i de nævnte internationale regnskabsstandarder.

Stk. 2 Hvor bestemmelser i lov om finansiel virksomhed eller bekendtgørelser udstedt i medfør af lovens § 196 regulerer samme forhold som de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, skal virksomheder, hvis års- og delårsrapporter er aflagt efter stk. 1, anvende regnskabsstandarderne i stedet for bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og i bekendtgørelser udstedt i medfør af lovens § 196.

Stk. 3 Anvender virksomheder alene regnskabsstandarderne nævnt i stk. 1 på koncernregnskabet og ikke på selskabsregnskabet, finder §§ 4–7, alene anvendelse på koncernregnskabet.

Stk. 4 Halvårsrapporter, som aflægges efter stk. 1, skal udarbejdes efter bestemmelserne i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder om præsentation af delårsrapporter.

Stk. 5 Hvis årsrapporten aflagt efter stk. 1, skal indeholde et koncernregnskab, skal halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 6 Virksomheder, som aflægger års- og delårsrapporter efter stk. 1, og som offentliggør kvartalsrapporter, bliver omfattet af stk. 4 og 5. En modervirksomhed kan dog undlade at medtage sit eget regnskab, så kvartalsrapporten alene omfatter koncernregnskabet på kvartalsbasis.

Stk. 7 Virksomheder, som aflægger års- og delårsrapporter efter stk. 1, skal opfylde § 183, stk. 1, §§ 184, 185, 190, 191, 193-195 og 198-200, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 8 § 183, stk. 1, §§ 184, 190, 191 og 193-195, i lov om finansiel virksomhed finder dog ikke anvendelse på halvårsrapporter og eventuelle kvartalsrapporter, som aflægges efter stk. 1.

Stk. 9 Årsrapporter, som er omfattet af stk. 1, skal ud over de bestemmelser, som er foreskrevet i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, opfylde §§ 2, 3, 96, 133, 135-137, 141, 145, 148-155 og 170, jf. stk. 2.

Stk. 10 De hoved- og nøgletal, som i henhold til § 96 skal oplyses i årsrapporten, skal opgøres i overensstemmelse med den regnskabspraksis, som er anvendt i årsrapporten.

Stk. 11 §§ 2 og 3, § 175, stk. 1, 1. pkt., § 175, stk. 4 og 6-7, og § 176, stk. 2, finder tillige anvendelse på halvårsrapporter samt på eventuelle kvartalsrapporter.