Bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger § 14

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 611 af 27. maj 2025

Endeligt tilsagn
§ 14

På grundlag af det betingede tilsagn indberetter friplejeboligleverandøren støtteansøgning (ansøgningsskema A) til Social- og Boligstyrelsen og sender følgende materiale til styrelsen:

  • 1) Driftsbudget for boligerne.

  • 2) Dokumentation for, at friplejeboligleverandøren ejer eller har indgået aftale om køb af den ejendom, hvor friplejeboligerne skal etableres.

  • 3) Erklæring fra friplejeboligleverandøren om, at der ikke er tinglyst tilbagekøbsklausul på ejendommen.

  • 4) Projektmateriale svarende til et dispositionsforslag.

  • 5) Dokumentation for, at der for projektet er foretaget totaløkonomiske vurderinger.

  • 6) Førsynsrapport for ombygningsprojekter.

  • 7) Ved ombygning skal tillige indsendes erklæring om, at de bestående bygninger er opført uden offentlig støtte.

  • 8) Erklæring fra beliggenhedskommunen om, at etablering af boliger og serviceareal lovligt kan finde sted inden for rammerne af gældende plangrundlag.