Kapitel 2 Retlig anerkendelse, anmeldelse af skader mv.
Spørgsmål om anvendelse af denne bekendtgørelse, herunder anmeldelse af skader til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, behandles af Fængselskreds Øst.
En skade skal anmeldes til Fængselskreds Øst, hvis
-
1) skadelidte anmoder om det, eller
-
2) skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser efter lov om arbejdsskadesikring, jf. kapitel 4 i lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 2 Anmeldelse af en skade skal ske snarest og under iagttagelse af anmeldelsesfristen i § 31 i lov om arbejdsskadesikring.
Fængselskreds Øst skal anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis
-
1) skaden er retlig anerkendt, jf. § 6, og
-
2) skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser efter lov om arbejdsskadesikring, jf. kapitel 4 i lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 2 Anmeldelse af en skade skal ske under iagttagelse af anmeldelsesfristen i § 31 i lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 3 Anmeldes en skade ikke, jf. stk. 1, nr. 2, skal der gøres notat om skaden svarende til de oplysninger, der afgives til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved anmeldelse af skader, eventuelt ved at udfylde en anmeldelsesblanket.
Er skaden retlig anerkendt, jf. § 6, men antages skaden ikke at kunne begrunde krav på ydelser efter lov om arbejdsskadesikring, jf. § 9, stk. 1, nr. 2, skal Fængselskreds Øst anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis skadelidte anmoder om det.