Bekendtgørelse om cannabismellemprodukter § 43

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1608 af 5. december 2025

§ 43

Et regionalt selskab oprettet med hjemmel i sundhedslovens § 78, stk. 3, der ved længerevarende forsyningssvigt opnår tilladelse efter § 9, stk. 1, i lov om ordning med medicinsk cannabis, kan med Lægemiddelstyrelsens tilladelse overlade til andre (kontrakttagere) at udføre modtagelse af cannabisudgangsprodukter (herunder modtagekontrol), fremstilling af cannabismellemprodukter og lagerhold såfremt

  • 1) kontrakttager har en dækkende tilladelse i henhold til § 9, stk. 1, i lov om ordning med medicinsk cannabis,

  • 2) der foreligger en skriftlig kontrakt mellem kontraktgiver og kontrakttager for hver opgave,

  • 3) kontraktgivers og kontrakttagerens ansvarsområde klart fremgår af kontrakten,

  • 4) det fremgår af kontrakten, at kontrakttager har pligt til at overholde denne bekendtgørelse,

  • 5) det fremgår af kontrakten, at kontrakttager ikke kan overdrage udførelse af opgaver til tredjepart, og

  • 6) det fremgår af kontrakten, at kontraktgiver skal frigive alle cannabismellemprodukter til salg eller distribution.

Stk. 2 Lægemiddelstyrelsen skal oplyses om enhver ændring i kontraktforholdet mellem kontraktgiver og kontrakttager.

Stk. 3 Kontraktgiver kan ikke udlægge frigivelse af et cannabismellemprodukt i kontrakt til andre efter stk. 1.