Klageberettigede vedrørende afgørelser efter bekendtgørelsen er
-
1) adressaten for afgørelsen,
-
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
-
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
-
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
-
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
-
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
-
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
-
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Stk. 2 Offentlige myndigheder er klageberettigede vedrørende afgørelser efter bekendtgørelsen.
Stk. 3 Ved klage efter stk. 1, nr. 6-8, kan Kystdirektoratet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.