Kapitel 6 Straf
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
1) overtræder § 2,
-
2) tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 3, jf. § 5, stk. 1, eller
-
3) undlader at efterkomme påbud efter § 9, stk. 1.
Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4 Forældelsesfristen for strafansvaret er i intet tilfælde mindre end 5 år for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1.