Bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v. § 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 815 af 23. juni 2025

§ 7

En autoriseret veterinærsygeplejerske må, inden for det speciale vedkommende er autoriseret til, kun efter en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar foretage de i bilag 1 nævnte behandlinger på familiedyr og heste i en dyrlægepraksis, uden at dyrlægen er til stede.

Stk. 2 En autoriseret veterinærsygeplejerske må, inden for det speciale vedkommende er autoriseret til, kun efter en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar foretage de i bilag 2 nævnte behandlinger på familiedyr og heste i en dyrlægepraksis, når dyrlægen er til stede og umiddelbar tilgængelig. Ansvaret for veterinærsygeplejerskens virke kan af dyrlægen overdrages til en anden dyrlæge i samme dyrlægepraksis. Dette skal ske klart og tydeligt for alle parter.

Stk. 3 En autoriseret veterinærsygeplejerske må, inden for det speciale vedkommende er autoriseret til, kun efter en dyrlæges anvisning og under dennes samtidige overvågning og ansvar foretage de i bilag 3 nævnte behandlinger på familiedyr og heste i en dyrlægepraksis.