Pensionsalderen for de inden 1. juli 1970 optagne medlemmer, der har erhvervet pensionsalder efter de før bekendtgørelse nr. 317 af 30. juni 1970 gældende regler, omregnes på pensioneringstidspunktet på grundlag af den pensionsalder, der ville være opnået efter de før bekendtgørelse nr. 317 af 30. juni 1970 gældende regler.
Stk. 2 Omregning efter stk. 1 foretages således:
En pensionsalder efter de før bekendtgørelse nr. 317 af 30. juni 1970 gældende regler.
under 10 år omregnes til 25 år
fra 10-12 år omregnes til 26 år
fra 12-14 år omregnes til 27 år
fra 14-16 år omregnes til 28 år
fra 16-18 år omregnes til 29 år
fra 18-20 år omregnes til 30 år
fra 20-22 år omregnes til 31 år
fra 22-24 år omregnes til 32 år
fra 24-26 år omregnes til 33 år
fra 26-28 år omregnes til 34 år
fra 28-31 år omregnes til 36 år
fra 31 år og derover omregnes til 37 år
Stk. 3 Apotekervæsenets Pensionsordning kan, når særlige forhold taler derfor, med godkendelse fra Finansministeriet bestemme, at virksomhed forud for optagelsen i pensionsordningen tages i betragtning ved beregning af pensionsalder efter de før bekendtgørelse nr. 317 af 30. juni 1970 gældende regler, såfremt sådan virksomhed er udført under ansættelse inden for det i § 1 angivne område efter det fyldte 30. år.
Stk. 4 Pensionsalderen efter stk. 1-3 anvendes dog ikke som grundlag for beregning af pension, dersom medlemmet efter de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen har opnået en pensionsalder, der er højere.