Den dokumentation vedrørende omkostningsbegrundede rabatter på apoteksforbeholdte lægemidler, som apotekerkæder skal opbevare i medfør af § 37, stk. 2, i bekendtgørelse om reklame mv. for lægemidler, samt de i regnskabet anførte poster vedrørende omkostningsbegrundede rabatter på apoteksforbeholdte lægemidler, skal undergives behandling af en godkendt revisor.
Stk. 2 Den godkendte revisors behandling efter stk. 1, skal indbefatte en prøvelse af,
-
1) om rabatterne er modtaget i overensstemmelse med rabatydernes udarbejdede og offentliggjorte oplysninger om adgangen til at opnå omkostningsbegrundede rabatter,
-
2) om der er overensstemmelse mellem de af apotekerkæden opnåede og de til de enkelte apotekere videregivne rabatter, og
-
3) om rabatterne i øvrigt er modtaget i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om reklame mv. for lægemidler.