Private uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på fag inden for almen voksenuddannelse eller om individuel kompetencevurdering, eller som er indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 2, stk. 5, og § 14 a.
Stk. 2 Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.
Stk. 3 Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos de private uddannelsesinstitutioner. Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.