Beskæftigelsesministeren fordeler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastlægger nærmere vilkår for midlernes anvendelse.
Stk. 3 De enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø træffer inden for den udmeldte tilskudsramme og de fastlagte vilkår bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres.
Stk. 4 Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes anvendelse ikke overholdes.
Stk. 5 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af årsplaner, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse, efterregulering og uforbrugte midler m.v. for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.