Arbejdsløshedsforsikringsloven § 41

Denne konsoliderede version af arbejdsløshedsforsikringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lov nr. 114 af 24. marts 1970,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025,
som ændret ved lov nr. 437 af 6. maj 2025, lov nr. 1627 af 16. december 2025 og lov nr. 1648 af 16. december 2025

§ 41

Ret til optagelse som medlem har personer,

  • 1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 6, og

  • 2) som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, jf. dog § 44, stk. 2.

Stk. 2 Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år.

Stk. 3 Optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, jf. § 32, stk. 2.

Stk. 4 Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11.

Stk. 5 Ingen må være medlem af mere end én arbejdsløshedskasse.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, fastsætte regler om ret til optagelse for personer, der har bopæl i udlandet, herunder på Færøerne og i Grønland. Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse

Stk. 7 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1 og 4, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse. Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse