Afgørelse om midlertidig overførsel til arresthus eller lukket fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 5, træffes af fængselskredsen, jf. dog stk. 3. Er der tale om overførsel til en institution beliggende i en anden fængselskreds, træffes afgørelsen om overførsel efter forudgående drøftelse med vedkommende fængselskreds.
Stk. 2 Hvis de to fængselskredse er uenige om, hvorvidt overførsel skal ske, afgøres sagen af den fængselskreds, som har rejst spørgsmålet om overførsel.
Stk. 3 Er der tale om en afgørelse om midlertidig overførsel til arresthus eller lukket fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 5, jf. § 25, stk. 2, sidste led, træffes afgørelsen af Styrelsen for Danmarks Fængsler efter indstilling fra fængselskredsen.