- Side 633 -
Helt tilbage i 1917 blev der i aftalelovens § 38 indført en regel specifikt om brugen af konkurrenceklausuler. Reglen så i det væsentlige ud som den version, som de fleste af os har arbejdet med i mange år, og som stadig har betydning, idet der kun er lavet en enkelt ændring i 1975, hvor ordet ”utilbørligt” blev ændret til ”på urimelig måde”.
(...)
- Side 634 -
...hensyn til tid, sted eller andre forhold gik videre end påkrævet for at værne imod konkurrence eller på urimelig måde indskrænkede den forpligtedes adgang til erhverv. Herved har domstolene i mange år haft en mulighed for at eliminere de urimeligt vidtgående konsekvenser, en konkurrenceklausul måtte have, hvis man blot fulgte den efter sin ordlyd.
(...)
...stedlige aspekt, men det bevarede dog en vis aktualitet. Aftalelovens § 38, stk. 1, var ikke begrænset til tid og sted, idet også ”andre forhold” skulle tages i betragtning. Herved var domstolene sikret en mulighed for at gribe ind over for urimeligt vidtgående konkurrenceklausuler, også selvom det urimelige ikke måtte være relateret til tid eller sted.
(...)
- Side 635 -
...dette. En ret oplagt logisk begrundelse for en sådan regel er, at man som lønmodtager, der påtager sig en konkurrenceklausul, gør dette i forventning om, at man ikke går hen og bliver opsagt uden selv at være skyld i det, og at arbejdsgiveren heller ikke misligholder ansættelsesforholdet på en sådan måde, at man selv finder det nødvendigt at fratræde.
(...)
Reglerne i aftalelovens § 38 fandt alene anvendelse på konkurrenceklausuler og således ikke på kundeklausuler.
(...)
...aftalelovens § 38 ophævet og videreført som § 11 i lov om ansættelsesklausuler med en enkelt ændring i forhold til retten til minimumskompensation. Aftalelovens § 38 gælder således fortsat for konkurrenceklausuler indgået til og med 31. december 2015. For konkurrenceklausuler indgået den 1. januar 2016 eller senere gælder § 11 i lov om ansættelsesklausuler.
- Side 636 -
...klausulens gyldighedsperiode ville modtage et rimeligt vederlag for klausulen. Dette vederlag skulle være anført særligt i en skriftlig kontrakt og kunne således ikke blot – ej heller selvom parterne havde aftalt det – hævdes at være inkluderet i den samlede aflønning. Efter en lovændring i 1948 fremgik bestemmelsen uændret af funktionærlovens § 18.
- Side 643 -
Regler svarende til dem, der for de gamle klausuler fremgår af aftalelovens § 38, er videreført i loven, men fortsat kun gældende for konkurrenceklausuler og ikke for kundeklausuler. Disse regler er tillige gældende for andre end lønmodtagere – fx direktører.