VESTRE LANDSRET
RETSBOG
Den 16. juni 2023 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg.
Landsdommerne John Lundum, Malene Værum Westmark og Alice Mølholm Jungersen (kst.) behandlede sagen.
Sag BS-28125/2023-VLR
(14. afdeling)
Kærende, tidligere Sagsøgte
mod
Civilstyrelsen
(advokat Sanne H. Christensen)
Ved kendelse af 26. maj 2023 har Retten i Holstebro (sag BS-20068/2023-HOL) i medfør af retsplejelovens § 147 e, stk. 3, bestemt ikke at tillægge anmodning om sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter § 147 c, stk. 8, opsættende virk-ning.
Kærende, tidligere Sagsøgte har kæret afgørelsen.
Civilstyrelsen har ikke udtalt sig.
Landsretten afsagde
K E N D E L S E
Ved lov nr. 1540 af 18. december 2018 om ændring af retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. blev retsplejelovens nugældende § 147 e, stk. 3, ind-sat. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, som fremgår af lovforslag nr. 18 af 3. oktober 2018, fremgår blandt andet:
2
"Retten træffer afgørelse om spørgsmålet om opsættende virkning ved kendelse, der kan kæres efter de almindelige regler om kære i retspleje-lovens kapitel 37.”
En kendelse, hvor retten træffer afgørelse om spørgsmålet om opsættende virk-ning, skal således kæres efter de almindelige regler om kære i retsplejelovens kapitel 37, herunder også retsplejelovens § 389 a.
Efter retsplejelovens § 389 a kan kendelser og andre beslutninger, der afsi-ges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Bestemmelsen skal som udgangspunkt afgrænses ud fra et tidsmæssigt kriteri-um. Bestemmelsen afskærer således som udgangspunkt fri kære af kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen eller under dennes forbe-redelse, også selv om afgørelsen ikke kan siges at vedrøre sagsforberedelsen eller hovedforhandlingen som sådan.
Byrettens afgørelse er truffet under forberedelsen af hovedforhandlingen. Afgø-relsen kan derfor kun kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. rets-plejelovens § 389 a. Da en sådan tilladelse ikke foreligger, afviser landsretten kæremålet.
THI BESTEMMES:
Dette kæremål afvises.
I sagsomkostninger for landsretten skal Kærende, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale i alt 1.250 kr. inkl. moms til Civilstyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sagen sluttet.
Publiceret til portalen d. 16-06-2023 kl. 12:50
Modtagere: Indkærede Civilstyrelsen, Kærende, tidligere Sagsøgte