Vestre Landsrets kendelse af 15. februar 2023 i sag SS-816/2022-VLR

Print

Relaterede love

Retsplejeloven

Resumé

Landsretten afviser sagen, da anklagemyndigheden har frafaldet sin kontraanke

Tidligere instans

SS-712/2022-ALB

Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 15. februar 2023 kl. 9.00 retsmøde på tingstedet i Aalborg.

Som dommere fungerede landsdommerne Marie Kathrine Nielsen, Henrik Estrup og Stine Kvesel Mortensen (kst.) med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3.   

Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten.

Mødet var offentligt.

Hovedforhandling:

V.L. S – 0816 – 22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Fremlagte bilag:

ankemeddelelse, retsbogsudskrift og byrettens dom.

Sagens øvrige bilag var til stede.

For anklagemyndigheden mødte Anklager, Statsadvokaten i Viborg.

Som beskikket forsvarer mødte advokat Thomas Friisgaard.

Tiltalte var ikke mødt.

Forsvareren oplyste, at tiltalte havde kontaktet ham og oplyst, at han var syg og havde haft kontakt til blandt andet egen læge.   

- 2 -

Indkaldelse til dagens retsmøde med udeblivelsesvirkninger er lovligt forkyndt for tiltalte.

Anklageren anmodede om, at tiltaltes anke afvises i medfør af retsplejeloven § 920, stk. 2, og anklagemyndigheden vil i så fald frafalde sin kontraanke.   

Forsvareren protesterede mod afvisning af anken.   

Landsrettens juridiske dommere afsagde efter votering kl. 9.10

K e n d e l s e:

Tiltalte er udeblevet ved hovedforhandlingens begyndelse. Tiltalte har oplyst til sin forsva-rer, at han er syg. Han har ikke forud for retsmødets begyndelse fremsendt en lægeerklæ-ring. Da der ikke er dokumenteret lovligt forfald, og da landsretten ikke undtagelsesvist finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær, afviser landsretten tiltaltes anke, jf. retsplejelovens § 920, stk. 2.   

T h i b e s t e m m e s:

Tiltaltes anke afvises.

Da anklagemyndigheden har frafaldet sin kontraanke, hævede landsretten herefter ankesa-gen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Landsretten fastsatte salæret til forsvareren, advokat Thomas Friisgaard til 12.500 kr. + moms. Salæret er fastsat efter udgangspunktet om, at der ved aflysning af en hovedfor-handling samme dag fastsættes salær med op til halvdelen af det salær, der ville være til-kendt under en fuld hovedforhandling. Beløbene skal betales af tiltalte.

Sagen sluttet.

Marie Kathrine Nielsen