VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 29. marts 2022
Sag BS-19439/2021-VLR
(7. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøgte
(advokat Christian Lund Agerbæk)
mod
Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening)
(advokat Anders Bredgaard)
og
Sag BS-19189/2021-VLR
(7. afdeling)
Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening)
(advokat Christian Lund Agerbæk)
mod
Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening)
(advokat Anders Bredgaard)
Retten i Aalborg har den 6. maj 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-10943/2018-ALB).
Landsdommerne Chris Olesen, Karen Foldager og Flemming Krog Bjerre (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse.
2
Påstande
Sag BS-19439/2021-VLR
Appellant, tidligere Sagsøgte, har gentaget sin påstand for byretten om frifindel-se, subsidiært frifindelse mod genetablering af 60 cm høj mur uden sokkel langs skelgrænsen mellem de to ejendomme fra garagen og frem til fortovet ud mod Vej 2.
Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening), har påstået dommen stadfæ-stet.
Sag BS-19189/2021-VLR
Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening), skal betale sagsomkost-ninger til kærende med 21.875 kr.
Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) har påstået byrettens omkostningsafgørelse stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt kotetegning med indstregninger af koter marke-ret med sorte kryds for opmålte koter den 24. april 2010 og med røde kryds for opmålte koter den 14. januar 2022.
Der er fremlagt kopi af Appellants, tidligere Sagsøgte brev af 8. juli 2015 til By- og Landskabs-forvaltningen, Aalborg Kommune, i anledning af nabohøringen af Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) vedr. byggesagen med garagen på Appellants, tidligere Sagsøgte ejendom, kopi af byggetilladelse af 30. september 2015 fra Aalborg Kommune til byggeriet af garagen og kopi af By- og Landskabsforvaltningens, Aalborg Kommunes, afslag af 7. december 2016 på Appellants, tidligere Sagsøgte klage af 12. septem-ber 2016 over en terrænregulering på ejendommen Adresse 2. Det fremgår af afslaget, at klagen har givet anledning til, at By- og Landskabsfor-valtningen har gennemsøgt de tidligere sager i byggearkivet, og det har vist sig, at ”sagen fra 2009 ikke drejer sig om terrænregulering, men om etablering af støttemur på hjørnet af Vej 1 og Vej 2” , og at der derimod i forbin-delse med en sag fra 2011 om overkørsel er givet dispensation til den foretagne terrænregulering. På den baggrund er klagen afvist.
Forklaringer
Appellant, tidligere Sagsøgte, Vidne 1 og Vidne 3 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 4 har endvidere afgivet forklaring.
3
Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret, at den mur, han havde tænkt sig skulle etableres fra garagen og ud til vejen, ikke skulle være 2 meter høj. Muren var tænkt som en mur mod naboens grund med henblik på at indramme hans egen grund. Muren skulle placeres et andet sted end den nedrevne mur, da skellet var flyttet ca. 80 cm ind på hans grund. Han valgte dog en anden løsning uden en mur. Det drøftede han ikke med kommunen. Han havde dog en samtale med Vidne 4, Aalborg Kommune, om muren, og han fik oplyst, at muren kun skulle opføres, hvor det var nødvendigt. Vidne 4 gav ikke udtryk for, at en mur helt ud til vejen var nødvendig. Entreprenøren fjernede den eksi-sterende mur. Formålet med denne mur havde bl.a. været, at den var støtte for et raftehegn mellem hans ejendom og naboejendommen (Adresse 2). Frem til 2009 havde der været en garage på naboejendommen. Der var udkørsel fra garagen ud til Vej 2. Der var et raftehegn, og det omkringliggende terræn hvilede ikke ind mod raftehegnet, da der var en indkørsel, hvorfor der var frit til begge sider af hegnet. Da muren blev fjernet i forbindelse med gara-gebyggeriet, viste det sig, at muren stod direkte oven på jorden og ikke havde en sokkel.
Den geotekniske rapport fra 11. november 2015, ekstrakten side 145 ff., blev lavet på grund af, at entreprenøren påstod, at jordbundsforholdene ikke var, som han have oplyst. Det viste sig, at hans oplysninger var korrekte. Foto 1 og 2 i rapporten er taget op mod naboen mod syd bag ved hans hus, ikke mod huset på Ejendom 1. Foto 3 viser hjørnet af væggen og er taget over mod Ejendom 1. Jorden fra naboejendommen Adresse 2 skråner mest ned mod Vej 2 og kun en lille smule nedad mod hans ejendom. Nabogrunden lig-ger ud mod Vej 2 en del højere end hans grund. Han vil tro, at der er fyldt op til 80 til 150 cm på nabogrunden, mindst nede ved vejen. Skellet mel-lem hans ejendom og naboejendommen blev ændret i 2010, og i den forbindelse blev der foretaget en opmåling af koter, som er angivet med sorte krydser på kotetegningen, ekstrakten side 123. Han har bedt landinspektøren om den op-måling af koter, der er foretaget den 14. januar 2022. Målingerne fra januar 2022 viser, at koterne ikke er blevet lavere, og han mener derfor, at målingerne ikke giver anledning til, at han skal fylde jord op ved skellet. Han har ikke haft pro-blemer med jordskred fra naboejendommen ind på sin ejendom i forbindelse med garagebyggeriet eller efterfølgende. Hækken, der er plantet i skel, har det fint. Han har ikke fået henvendelser fra kommunen om problemer med bygge-riet.
Det haveprojekt på naboejendommen, som han har fået sendt i nabohøring efter byrettens dom, havde han ikke hørt om tidligere. Han har set en havearkitekt tage billeder af haven. På tegningen, der hører til projektet, ekstrakten side 225, svarer firkanten med cirklen øverst i højre hjørne til indkørslen til den oprinde-lige garage mod Vej 2. Han synes, at projektet ser vældig fint ud. Han
4
mener ikke, at naboerne har udført det arbejde på nabogrunden, som der kræ-ves betaling for. Det skyldes vel, at haven skal lægges om.
Han anerkender, som han også gjorde det i byretten, at der skal ske retablering, og han har fået et tilbud, der koster ca. 5.000 kr. Det vil han gerne betale.
Man kan ikke i dag se, at der ikke var en sokkel under den fjernede mur. Man kan både ud fra de opmålte koter og billeder i sagen se, at der er fyldt jord på nabogrunden. Da han etablerede sin garage, var der en niveauforskel på ca. 80 cm ved Vej 2 stigende til ca. 150 cm ved garagen. På fotoet, ekstrakten side 172, markerer de to landmålerpinde i front det nye skel. Indkørslen på hans side ud mod Vej 2 var i niveau med nabogrunden. Der blev ved hans garagebyggeri gravet noget jord af ud mod vejen, men det blev fyldt på igen.
Han har selv lavet byggeansøgningen til kommunen, men entreprenøren har lavet tegningen med havemuren, der fulgte med. Det var meningen, at der skul-le have været en mur ned mod vejen, dog skulle den ikke være 2 meter høj som angivet på tegningen. Det er hans opfattelse, at det var unødvendigt at opføre en støttemur på det sidste stykke fra garagen ned mod vejen, hvorfor han har undladt det. Når muren var med i byggeansøgningen, havde han mulighed for at opføre den. Det ville han ikke have haft, hvis den ikke havde været nævnt. Når han har omtalt støttemuren i svaret på nabohøringen, skyldes det, at han mest for synets skyld havde planer om en mur. Han kan ikke forklare, hvorfor han omtaler muren som en støttemur.
Det var ikke muligt i forbindelse med garagebyggeriet at holde på jorden i for-hold til naboen mod syd. Det skyldtes dog ikke, at københavnervæggen var opført forkert. Det er korrekt, at der blev konstateret en sammenstyrtning af jord ved københavnervæggen. På tegningen til byggeansøgningen, ekstrakten side 132, er det ham, der har angivet ”Nuværende niveau” . Han har reguleret terrænet på egen grund.
Det er korrekt, at han gennem sin tidligere advokat i 2016 klagede over ulovlig terrænregulering på naboejendommen, og at hans klage blev afvist af By- og Landskabsforvaltningen den 7. december 2016, sagens bilag 21. De forrige ejere af naboejendommen ønskede at hæve niveauet ud mod Vej 1. Det afslag på dispensation, der er givet i 2009, vedrører en regulering på hjørnet af Vej 1/Vej 2.
Fotografiet, ekstrakten side 192, viser, at hans entreprenør i forbindelse med gravearbejdet har været helt inde og røre ved en sti med sten på naboejendom-men. Der er efterfølgende fyldt jord på og glattet ud. Der skulle også have væ-ret sten på og han gav naboen besked herom, men fik ingen respons herpå.
5
Vidne 1 har forklaret, at han bor i Ejendom 2. Der er ikke foretaget en terrænregulering i hans ejertid. Det er korrekt, at der har været en ansøgning, der blev afslået, og der har været en regulering ud mod Vej 1. Der er intet, der underbygger Appellants, tidligere Sagsøgte påstand om, at der skulle være foretaget en ulovlig terrænregulering. Det har ikke noget på sig. Der er nogle uhensigtsmæssigheder med trafikken omkring hans terrasse og parkerings-pladsen ud mod Vej 1, hvorfor der er søgt råd hos en havearkitekt, der har lavet en vision for en helhedsløsning. De har ikke fået alle nødvendige tilladel-ser og priser. De er i tvivl om, hvorvidt det overhovedet bliver til noget med projektet.
Der er en niveauforskel fra deres ejendom i forhold til Appellants, tidligere Sagsøgte ejendom hele vejen op langs skellet fra Vej 2. Støttemuren, der tidligere var place-ret ned mod Vej 2, skal erstattes med noget, der holder på jorden på de-res side af skellet. Om det er en støttemur eller noget andet er ikke afgørende for dem. Jordskredet efter garagebyggeriet ses på fotoet, ekstrakten side 190. Hele jordstykket omkring hushjørnet ved Ejendom 1 blev efterladt som det ses på fotoet. Da Appellant, tidligere Sagsøgte efterlod jorden, som det ses på fotografierne, pålagde Hegnssynet ham at lægge jord på haveanlægget mod nordøst og ved indkørslen ned mod vejen. Da det blev effektueret før opmålingen af koter i januar 2022, kan det være forklaringen på, at nogle koter har ændret sig. Den dispensation, der blev givet i 2011, ekstrakten side 127, vedrører parkerings-pladser ud mod Vej 1. Der er taget fotos, da garagebyggeriet blev påbe-gyndt. Fotoet, ekstrakten side 172 viser forholdene ned mod Vej 2, og fotoet, ekstrakten side 173, er taget fra deres haveanlæg ned mod Vej 2, og det ses, at der er etableret et skråningsanlæg ned mod vejen. Dette skrå-ningsanlæg er ikke blevet retableret endnu af Appellant, tidligere Sagsøgte. Der er ved Appellants, tidligere Sagsøgte byggeri foretaget en stor terrænregulering fra Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) og ind på deres grund. På fotoet, ekstrakten side 189, ses det, at jorden på deres grund mangler understøtning og skrider ned. Ejerforeningen har ikke taget skridt til en retablering af hensyn til at bevare beviset på, hvordan Appellants, tidligere Sagsøgte bygge-ri har efterladt ejerforeningens grund. Det var en forudsætning for byggeriet, at der skulle ske en fuld retablering efter garagebyggeriet.
Den jord, der blev tilført ved Hegnssynets foranledning, har efter hans opfattel-se medført, at koterne opmålt i 2022 er blevet højere end de opmålte i 2010. Appellant, tidligere Sagsøgte har efter hans opfattelse ikke opfyldt vilkårene for byggetilladelsen, hvilket der også er klaget over til kommunen. Kommunen mener, at byggeriet ikke er afsluttet, hvilket fremgår af svaret af 13. juli 2018, ekstrakten side 200. Jorden er fjernet fra deres haveanlæg i forbindelse med udgravningen til gara-gebyggeriet, hvorfor jorden ikke er skredet ned mod Vej 2. Appellant, tidligere Sagsøgte skal foretage sig noget, så terrænet kommer op i samme højde som før byg-geriet.
6
Firkanterne ned mod Vej 2 på det haveprojekt, der foreligger et skitse-projekt for, er træterrasser. Cirklen om den ene firkant skal forestille det eksiste-rende birketræ. Hovedformålet med projektet er bl.a. at regulere adgangen til parkeringspladserne mod Vej 1. Det er en visionsplan, som de ikke er bundet af. Han er medforfatter til ansøgningen til haveprojektet. Projektet ned mod Appellants, tidligere Sagsøgte grund forudsætter, at terrænet er som før garagebyggeriet.
Vidne 3 har forklaret, at fotoet, ekstrakten side 213, viser, hvordan forhol-dene så ud i 2010. Han bor Ejendom 1. Grunden støder direkte op mod Appellants, tidligere Sagsøgte. Fotoet, ekstrakten side 186, er taget fra hans del af ejendommen, da byggeriet var gået i gang. Belægningen og terrassen ved huset satte sig. Fotoet, ekstrakten side 192, er taget fra enden af deres skur og viser, hvordan det hele blev efterladt efter byggeriet. Der måtte lægges jord i højre side, da hækken skulle plantes efter hegnssynet. Da der ikke var etableret en støttemur ned mod vejen, blev hækken ned mod vejen sat uden påfyldning af jord. Muren, der skal opføres, skal kunne holde på jorden fra deres have i samme niveau som før byggeriet. De skal have hold på jorden. Det er utilfredsstillende med en skrå-ning, da det vil formindske deres have. De har ikke retableret deres terrasse eller andet, da de vil afvente sagens udfald. Det nye haveprojekt afventer, at terrænet bliver retableret, så de har det rette fundament at bygge videre på. Han kender ikke noget til en terrænregulering på sin ejendom. Der er på et tidspunkt søgt om noget, der blev givet afslag på. Den regulering, der er foreta-get, er ud mod Vej 1.
Fotoet, ekstrakten side 213, er taget i sommeren 2010. Terrassen på fotoet, ek-strakten side 192, er den samme som på fotoet fra sommeren 2010, blot med nogle bøgehække omkring.
Appellant, tidligere Sagsøgte skulle retablere en mur ud mod vejen, hvilket hegnssynet ikke ville blande sig i og derfor bestemte, at hækken skulle plantes i gadeniveau. Planerne om haveprojektet blev igangsat i sommeren 2020 og har ikke noget med Appellants, tidligere Sagsøgte byggeri at gøre, hvorfor der ikke i forbindelse med sagen er oplyst herom.
Vidne 4 har forklaret, at hun er ansat som byggesagsbehandler ved Aalborg Kommune. Det var hun også i 2015. Hun var sagsbehandler på Appellants, tidligere Sagsøgte byggesag og husker sagen nogenlunde. Det var et vilkår for dispensa-tionen til terrænreguleringen, at terrænet skulle sikres. Der skulle laves en støt-temur for at holde på terrænet. Foreholdt hendes brev af 13. juli 2018, har hun forklaret, at hendes svar vedrører dispensationen, der krævede, at der skulle laves noget, der holdt på terrænet. Der skulle graves ind i en skrænt, og der skulle holdes på jorden i den forbindelse. Om den mur, der er tegnet ind på an-søgningen om byggetilladelse, ekstrakten side 130, har hun forklaret, at det ikke
7
var en forudsætning, at denne mur blev bygget i en højde af 2 meter. Det var således ikke et krav, at muren skulle være 2 meter høj. Den skulle være 20-40 cm over terrænet på det sted, der var terrænreguleret. Hun er ikke bekendt med, at der er foretaget terrænregulering på Adresse 2 ud mod Vej 2. Hun har ikke konkret haft samtaler med Appellant, tidligere Sagsøgte om, at han ville droppe en mur mod vejen. Partshøringen af 27. april 2021, ekstrakten side 226, vedrører ikke en dispensation til terrænregulering, men en dispensation i for-hold byggereglerne. Det var nødvendigt for Appellant, tidligere Sagsøgte at opnå dispensation til sit garagebyggeri, da garagen skulle graves ind i en skrænt, og der derfor skulle terrænreguleres nærmere end 1 meter til skel. Appellants, tidligere Sagsøgte kommenta-rer til nabohøringen, sagens bilag 19, er indgået i hendes sagsvurdering. Ud fra Appellants, tidligere Sagsøgte kommentarer er hun gået ud fra, at der blev etableret en støt-temur, som beskrevet af Appellant, tidligere Sagsøgte.
Anbringender
Sag BS-19439/2021-VLR
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant, tidligere Sagsøgte har yderligere anført, at der på Ejendom 2 og Ejendom 1 er foretaget en ulovlig terrænregulering, og at ejerforeningens krav om en støttemur på den foranledning strider mod lov og ærbarhed, jf. DL 5-1-2, hvorfor kravet om en støttemur allerede af den årsag bør bortfalde. Den ulovligt foretagne terrænre-gulering overskrider den naboretlige tålegrænse, idet den medfører, at det er nødvendigt at opføre en støttemur finansieret af Appellant, tidligere Sagsøgte og placeret på hans matrikel. Ejerforeningen må i stedet tåle sikring af egen jord i form af et skråningsanlæg på egen matrikel. Set i lyset af det planlagte haveprojekt på ejerforeningens jord, har ejerforeningen ikke lidt noget tab. De områder, der kræves erstatning for, er omfattet af den planlagte omlægning af ejerforenin-gens have, og haven skrånede allerede inden garageprojektets gennemførelse ind mod Appellants, tidligere Sagsøgte grund. Den omhandlede mur var ikke omfattet af byg-getilladelsen, og den har under alle omstændigheder aldrig været opført som en støttemur, hvorfor ejerforeningen, hvis påstanden følges, vil opnå en ugrundet berigelse, hvorfor der maksimalt kan være et krav på opførelse af en mur af samme størrelse og type, som den, der stod der før.
Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) har heroverfor anført, at det i det hele be-strides, at der er er foretaget en terrænregulering på ejerforeningens grund som påstået af Appellant, tidligere Sagsøgte. Vedrørende det skitserede haveanlæg, er det anført, at det er et skitseprojekt, der ikke vedrører forhold, som er omfattet af den kræve-de retablering.
Sag BS-19189/2021-VLR
8
Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) har til støtte for sin påstand anført, Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) skal betale sagsomkostninger for sagens behandling i byretten, da Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) fik fuldt medhold i sin frifindelsespåstand, og da der ikke er omstændig-heder, der berettiger, at omkostningerne er ophævet. Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) blev allerede i svarskriftet i byretten gjort opmærksom på, at Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) intet havde haft med byggeriet at gøre, og at det alene var Appellant, tidligere Sagsøgte, der havde søgt byggetilladelse og fået udført byggeriet. Alligevel blev kravet fastholdt.
Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) har henholdt sig til byrettens afgørelse og anført, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at ændre herpå.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sag BS-19439/2021-VLR
Det lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøgte den 30. september 2015 af Aalborg Kommune fik tilladelse til byggeriet af en garage, og at der samtidig blev givet dispensation fra lokalplan 05-078, idet byggeriet forudsatte en terrænregulering nærmere skel end 1 meter, hvilket ikke var tilladt ifølge punkt 7.4 i lokalplanen. Det fremgår af byggetilladelsen, at den er givet på grundlag af Appellants, tidligere Sagsøgte ansøgning. Det fremgår om dispensationen fra lokalplanen, at sagen har været sendt i naboorientering, og at der er kommet bemærkninger, der er taget med i vurderingen af dispensationen. Det omtales, at ”Garagen graves ind i terræn og støttemuren langs med skel bliver ca. 20-40 cm over terrænniveau og skjult af hækken” .
Det fremgår af en tegning til Appellants, tidligere Sagsøgte forudgående byggeansøgning til Aalborg Kommune, at der skulle opføres en støttemur på 2 meter fra garagen og ned mod Vej 2. Aalborg Kommune foretog i anledning af ansøgnin-gen den 8. juni 2015 en naboorientering, hvoraf det fremgår, at der ved etable-ringen af Appellants, tidligere Sagsøgte garage ville blive reguleret terræn nærmere skel end 1 meter, og at der ville blive etableret støttemur, hvor der var nødvendigt. Af Appellants, tidligere Sagsøgte bemærkninger af 8. juli 2015 til kommentarerne fra Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) til naboorienteringen fremgår det bl.a. om ”støttemuren i skel” , at ”den eksisterende mur forhøjes fra 80 cm ved fortovet til 140 cm og forlænges til 12 m i skel…” Af Aalborg Kommunes forhåndstilkendegivelse af 24. juli 2015 vedrørende ansøgningen fra Appellant, tidligere Sagsøgte fremgår det bl.a., at ”Støttemuren bliver ikke synlig fra nabogrunden på grund af hækken” , og at ”støttemuren langs med skel bliver ca. 20-40 cm over terrænniveau og skjult af hækken.”
9
På den anførte baggrund og vidneforklaringen fra Vidne 4 var det således en klar forudsætning for Appellants, tidligere Sagsøgte dispensation fra lokalplanen, at der i forbindelse med den terrænregulering nærmere skel end 1 meter, som ga-ragebyggeriet forudsatte, skulle etableres en støttemur i skellet til naboejen-dommen ned til Vej 2. Appellant, tidligere Sagsøgte er således i forbindelse med denne dispensation, som han har udnyttet i forbindelse sit garagebyggeri, forpligtet heraf.
Landsretten lægger på baggrund af forklaringer og fotografier, der er optaget i forbindelse med byggeriet, til grund, at der i forbindelse med garagebyggeriet er fjernet en ældre mur, er foretaget afgravning og fjernelse af jord og i øvrigt foretaget terrænregulering. Der er samtidig hermed opstået skader på jord, ter-ræn og haveanlæg på Adresse 2, og der er ikke er foretaget retable-ring.
Det fremgår af syn og skønserklæringen, at det er skønsmandens vurdering, at Appellants, tidligere Sagsøgte byggeri, herunder fjernelse af den tidligere mur og samtidige etablering af den nye garage, har været årsag til, at havearealet mod skellet på Adresse 2 er skredet. Det er herudover skønsmandens vurdering, at det ved retablering af det oprindelige niveau på denne ejendom, er nødvendigt, at der etableres en støttemur til at modstå jordtrykket, og støttemuren skal gå fra hjørnet på den nye garage til stensætningen ved gaden på Vej 2 i af-tagende højde.
På denne baggrund, og da der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at antage, at der forud for Appellants, tidligere Sagsøgte garagebyggeri er foretaget ulovlige terrænregu-leringer på Adresse 2, der har medvirket til de skader, som er opstået, er der en sådan årsagssammenhæng mellem Appellants, tidligere Sagsøgte byggeri og tilside-sættelsen af vilkårene for dispensationen, at han er erstatningsansvarlig for de udgifter til retablering, som byggeriet giver anledning til.
På baggrund af skønsmandens vurdering af de samlede retableringsomkost-ninger, herunder til en støttemur som vist på tegninger på byggeansøgningen, og da de forhold, som Appellant, tidligere Sagsøgte i øvrigt har gjort gældende, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at Appellant, tidligere Sagsøgte er tilpligtet at betale 81.500 kr. med tillæg af renter som fastsat i byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsretten beta-le 30.000 kr. til Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
Sag BS-19189/2021-VLR
10
Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) blev frifundet i byrettens dom, og Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) blev allerede i forbindelse med svarskrif-tet gjort opmærksom på, at alene Appellant, tidligere Sagsøgte var ansvarlig for byggeriet af garagen. Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) og Appellant, tidligere Sagsøgte var repræsenteret af samme advokat, og merarbejdet med at repræsentere Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) har været begrænset. Under disse om-stændigheder skal Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) betale sagsomkostninger for byretten til Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening), med et beløb til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet kan passende fastsættes til 10.000 kr. inkl. moms.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) inden 14 dage i sagsomkostninger til Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening), skal betale 10.000 kr.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 30.000 kr. til Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening).
Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
Ingen af parterne i sag BS-19189/2021-VLR skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.