D O M
afsagt den 28. november 2022 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Lis Frost, Chris Olesen og Rikke Fisker Sørensen (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 2370 – 21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 3
Født 2003
(advokat Nima Nabipour, Valby)
og
Tiltalte 1
Født 2004
(advokat Mette Grith Stage, Fredericia)
og
Tiltalte 2
Født 2002
(advokat Mikkel Nielsen, Aarhus)
Retten i Kolding har den 28. oktober 2021 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1-2361/2021).
Påstande
Tiltalte 3 har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse.
- 2 -
De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har påstået frifindelse, subsidi-ært formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forurettede har påstået byrettens afgørelse om tortgodtgørelse stadfæstet.
De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har påstået frifindelse for kravet og bestridt det størrelsesmæssigt. Tiltalte 3 har påstået frifindelse for kravet, som han ikke i øvrigt har bemærkninger til.
Supplerende oplysninger
Der er for landsretten vist videoklip optaget den 19. januar 2021 kl. 17.28 og den 19. janu-ar 2021 kl. 18.26. Der er endvidere forevist foto af en telefon med en annonce af 31. januar 2021 fra escort-side.dk knyttet til Forurettedes telefonnummer Tlf nr. 1 på skærmen og en video med Tiltalte 1, hvor der ses et mærke på hans hals.
Der er desuden forevist et foto af en pc-skærm med opkaldsoplysninger, hvoraf fremgår, at der den 23. januar 2021 kl. 20.43.11 var et opkald med en varighed af 4 minutter og 47 sekunder fra Tiltalte 1's telefon til Forurettedes tele-fon.
Forklaringer
De tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne 1 og Forurettede har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at han kan vedstå sin forklaring, som den er gengivet i byrettens dom. Han forklarede, som han gjorde over for politiet, for-di han var meget bange. Han havde aldrig været i fængsel før, og han ville bare gerne løs-lades. Han har tilstået, at han ikke betalte Forurettede, således som han havde stillet hende i udsigt. Han havde fortalt hende, at de ville komme tre. Efter han hav-de dyrket sex med Forurettede for anden gang, spurgte hun om betaling.
- 3 -
Han spurgte, om hun havde MobilePay, men hun sagde nej. Han sagde, at han ikke kunne betale, men at han ville betale dagen efter. Det var hun med på. De lavede ikke en aftale om, hvordan han så skulle betale. Hun gav ham en krammer, og de sagde farvel, hvorefter de gik.
I Forurettedes annonce stod der, at hun arbejdede med sex. Der stod 600 kr. for 15 minutter, 1.200 kr. for en halv time og en time for 2.000 kr. Der var også en vi-deo i Forurettedes annonce, hvor hun legede med sin tissekone. Han vi-ste videoen til sin bror, og de blev enige om at besøge Forurettede. Forurettede har slettet både video og billede fra annoncen. Hvis han havde vidst, at hun ville slette video og foto, havde han gemt dem. Det er hans opfattelse, at Forurettede har lavet en plan om at melde ham og de to andre tiltalte for vold-tægt, fordi de ikke betalte hende. Efter 3-4 dage talte han i telefonen med Forurettede. Han ringede til hende fra sin telefon. Hun ville have pengene. Han sagde til hende, at han ville betale hende næste gang de sås. Han ringede til hende, fordi han ger-ne ville have sex med hende igen. Han spurgte, om hun havde tid. Han ville betale denne gang, og han ville betale hende de penge, som hans skyldte, men kun halvdelen. Det var således hans hensigt at snyde Forurettede igen. Han var ikke klar over, at politiet ville kunne spore ham, når han ringede fra sin egen telefon. Han havde ikke noget at skjule. Han ville aldrig ringe til hende fra sin egen telefon, hvis han havde noget at skju-le.
Foreholdt sin forklaring gengivet i byrettens dom, side 12, 2. afsnit: ”Han betalte ikke Forurettede. Han havde på forhånd aftalt med Tiltalte 2 og Tiltalte 3, at de ikke ville betale for de seksu-elle ydelser, og at de ville sige til Forurettede, at de ville komme med penge dagen efter, fordi de havde glemt at tage penge med ”, har han forklaret, at han, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 havde aftalt, at de gerne ville betale Forurettede. De ville dog kun betale halvdelen af det hun forlangte. Hvis hun var blevet sur over det, var de gået. De havde dog først tænkt sig at sige til Forurettede, at de kun ville betale halvdelen af det, hun forlangte, efter at de havde haft sex med hende.
Han kunne se på Forurettede, at hun kunne lide at have sex med ham. Hun smilede, grinede og afgav lyde, der signalerede, at hun nød det. Det var fint nok med Forurettede, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 ventede udenfor værelset, hvor han havde sex med hende. Det havde han allerede aftalt med hende telefonisk.
- 4 -
Han tog telefonen fra Forurettede, da hun skrev sms ’ er, fordi han blev bange. Han spurgte, om han måtte få telefonen, fordi han gerne ville kigge. Hun sagde nej, og så tog han bare telefonen. Hun syntes ikke, at det var sjovt. De kom ikke op at slås om telefonen. Han tænkte, at hun ville ringe til en vagtcentral, men ikke til politiet. Han sagde at det var en misforståelse og undskyldte. Hun sagde, at det var ok. Stemningen mellem dem blev herefter god igen.
Mens Tiltalte 2 havde samleje med Forurettede, sad han og Tiltalte 3 uden for lokalet, hvor Tiltalte 2 og Forurettede var, og ventede. Det var han opfat-telse, at stemningen var god, da de tiltalte forlod lejligheden. Han har ikke udøvet et pres mod Forurettedes arme eller ben. Hun sagde på et tidspunkt, at hun gerne ville have en pause. Hun sagde ikke på noget tidspunkt, at hun havde ondt i sine ben. Det var hans opfattelse, at Forurettede, fordi hun regnede med at få betaling, var sammen med ham frivilligt.
Han fortalte ikke sandheden i grundlovsforhøret, fordi han var bange for at blive slået af politiet. Han havde ikke god tid sammen med sin forsvarer, inden han blev fremstillet i grundlovsforhøret.
Foreholdt, at der er registreret et opkald den 23. januar 2021 kl. 20.43 af ca. 4 minutters varighed fra hans telefon til Forurettedes telefon, har han forklaret, at han ringede til hende, således som han har forklaret om i dag. I samtalen spurgte de hinan-den, hvordan det gik, og hvor de var. Til sidst spurgte han, om han måtte besøge hende. Det måtte han ikke. Hun spurgte ham om penge, og han fortalte, at han ikke havde nogen penge. Hun sagde ikke til ham, at hun var gået til politiet, og hun truede ikke med at gå til politiet. Hun virkede ikke bange eller ked af det under samtalen. Det var en hyggelig sam-tale, hvor de begge grinede. Hun virkede ikke vred over, at hun ikke havde fået betaling. Hun spurgte ham bare om sine penge.
Han havde ikke en kniv med hen til Forurettede, og han har ikke holdt en kniv mod hendes hals. Han kunne se, at Forurettede var prostitueret, og hun optrådte også som prostitueret over for ham og Tiltalte 2 og Tiltalte 3. Han kyssede Forurettede, og hun kyssede igen, herunder med tungen.
- 5 -
Mens de var i lejligheden, gav han hende sin Instagram-profil. Det var hans rigtige profil og ikke blot en, som han havde oprettet for at kunne give til piger. I lejligheden spurgte han Forurettede, om hun ville arbejde for ham. Det var for sjov.
Forevist foto af telefon med en annonce fra escort-side.dk på skærmen har tiltalte forklaret, at hans mor har fået fotoet fra tiltaltes fætter. Fætteren har fundet fotoet på internettet. Han er sikker på, at annoncen viser Forurettede. Forevist video, hvor tiltalte viser et sugemærke på venstre side af halsen, har han forklaret, at videoen er optaget på SnapChat den 19. januar 2021, mens han, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var på vej hjem fra Kolding.
Han havde to gange tidligere besøgt prostituerede. Han betalte begge gange. Han kan ikke huske, at Forurettede skulle have tilbudt ham alkohol, men Tiltalte 3 og Tiltalte 2 har fortalt, at hun tilbød dem alkohol. Det er rigtigt, at Forurettede spiste et æble, mens de var i lejligheden. Det er også rigtigt, at hun tændte for musik, da hun skulle have sex med ham. Han syntes, at det var ok. Det skabte en god stemning.
Tiltalte 2 har supplerende forklaret, at han i dag vil ændre sin forkla-ring. Den forklaring, som han afgav i byretten, er ikke rigtig. Han forklarede, som han gjorde, fordi han var bange og ville beskytte sin lillebror. Den forklaring, som Tiltalte 1 har afgivet, er sandheden. Han, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 fulgtes til Kolding. De havde aftalt, at Tiltalte 1 skulle finde en escortpige, og de skulle tage hen til hende. Tiltalte 1 havde kontaktet pigen og sagt, at de ville komme tre hen til hende for at dyrke sex. Det var først, da de var kommet til Kolding, at Tiltalte 1 kontaktede pigen. Hun og Tiltalte 1 talte sammen på engelsk. Han hørte ikke så meget af samtalen. Aftalen blev ikke til noget, fordi de kom for sent med toget. Da de kom til Kolding, gik de ud at spise. Tiltalte 1 prøvede at finde en anden escort-pige, men forgæves. Der efter kontaktede Tiltalte 1 igen Forurettede. Han husker ikke, om Tiltalte 1 skrev eller ringede til hende. Tiltalte 1 havde aftalt, at de alle tre skulle komme hen til hende, og at de alle tre skulle have samleje med hende.
Tiltalte 1 gik op i lejligheden til Forurettede for at sige, at de tiltalte var dem, der havde lavet en aftale med hende. De havde aftalt, at Tiltalte 1 skulle gå op til hende og sige, at de kom tre, som skulle have sex med hende. Forespurgt om de havde aftalt, at Tiltalte 1 skulle have sex med Forurettede først, forklarede tiltalte, at de havde aftalt, at Tiltalte 1 skulle gå op i lejligheden og sige, at de var tre. Tiltalte 1 var i lejlig-
- 6 -
heden i ca. 15 minutter. Da han og Tiltalte 3 kom op til lejligheden, bad de Tiltalte 1 om at åbne døren. Det gjorde han. Tiltalte 1 var ved at tage tøj på. Han vidste godt, at Tiltalte 1 hav-de dyrket sex med Forurettede, inden han og Tiltalte 3 kom op til lejlighe-den. Han vidste det, fordi Tiltalte 1 havde sagt, at han havde talt med Forurettede om betaling. Forurettede stod i døren ved siden af Tiltalte 1, da han åbnede døren. Stemningen virkede normal. Han så, at der skete noget med en telefon. Han vidste ikke, hvad der foregik. Han troede, at Tiltalte 1 og Forurettede lavede sjov med hinanden. Han syntes, at det var lidt underligt.
Da han og Tiltalte 3 kom ind i lejligheden sagde Tiltalte 1, at Forurettede troede, at de ville snyde hende. Tiltalte viste hende derfor 500 kr., så hun kunne se, at de havde penge. Han vidste dog godt, at de ikke ville betale hende, for de havde tænkt ikke at betale hende noget som helst. De ville snyde hende. Forurettede sagde, at hun ville have 3.000 kr. Det sagde han ok til, fordi han vidste, at de ikke ville betale. De aftalte med hende, at de skulle betale, efter de havde dyrket sex med hende. Forurettede bad ham om at gå ind i soveværelset. Hun var ved at spise et æble, som hun spiste færdig, inden de dyrkede sex. Inde i soveværelset åbnede hun en skuffe og tog et kondom frem. Hun bad ham lægge sig ned, så hun kunne give ham kondomet på. Hun be-gyndte derefter at give ham oralsex. Efter få minutter sagde han, at han ville dyrke rigtig sex. Efter nogle minutter dyrkede de sex i doggy-stilling. Senere lå han oven på hende. Hun kærtegnede ham på ryggen. Det virkede til, at hun nød, at de havde samleje. Han spurgte, hvor hun kom fra. Hun svarede, at hun var halvt polsk og halvt slovensk. Hun bad ham ikke på noget tidspunkt om at stoppe. Forurettede medvirkede til samlejet. Hun løftede således benene op. Han ses på en af de videoer, der blev optaget. Det var ikke aftalt, at der skulle optages en video. Han husker ikke, hvor lang tid de havde sex. Det var nok omkring 30 minutter. Han kom ud over Forurettedes bryster.
Da han og Forurettede var færdige med at dyrke sex, gik han ud. Hun tilbød ham at tage et bad. Det afslog han. Han husker ikke, om Forurettede tog et bad, men det tror han. Derefter gik Tiltalte 3 ind i soveværelset med hende. Tiltalte tog sit tøj på inde i stuen, hvor Tiltalte 1 opholdt sig. De filmede en video af ham og Tiltalte 1 i stuen. Han vil tro, at Tiltalte 3 var 15-20 minutter i soveværelset sammen med Forurettede. Han og Tiltalte 1 ventede bare i stuen.
- 7 -
Da de var færdige, kom både Forurettede og Tiltalte 3 ud fra soveværelset. Det var meningen, at de skulle gå, men Tiltalte 1 sagde, at han gerne ville dyrke sex med Forurettede igen. Hun sagde, at det var for sent. Tiltalte 1 sagde, at det kun ville tage kort tid. Forurettede sagde ok. Han syntes, at Forurettede lagde an på Tiltalte 1, fordi hun gav Tiltalte 1 et sugemærke og et farvelkram. Han og Tiltalte 3 fik ikke sugemærke eller farvelkram. Tiltalte 1 og Forurettede var sammen i soveværelset i 40-50 minutter. Han kunne høre, at de havde sex. Hun virkede meget frisk på det. Det lød som om, at hun var med på, at hun og Tiltalte 1 dyr-kede sex. Han var i lejligheden, mens Tiltalte 1 og Forurettede dyrkede sex. Da de var færdige, kom de begge ud i stuen. Stemningen var god, men hun ville have penge. Tiltalte 1 sagde, at han ikke havde penge, men ville betale dagen efter. Han ved ikke, om Forurettede var med på, at Tiltalte 1 betalte dagen efter. Han ved ikke, om hun troede på Tiltalte 1. Hun spurgte ikke tiltalte om betaling. Hun spurgte bare ud i lo-kalet om penge. Han tror, at hun troede, at det var Tiltalte 1, der havde styr på betalingen.
Da Forurettede spurgte om betaling, spurgte Tiltalte 1 hende, om hun hav-de MobilePay. Da hun sagde nej, gav Tiltalte 1 Forurettede hans Insta-gram-adresse. Det virkede ikke som om, at hun havde travlt med at få dem ud af lejlighe-den. Tiltalte 1 spurgte grinende hende, om hun ville arbejde for ham. Forurettede grinede bare af det, fordi Tiltalte 1 havde spurgt for sjov. Han ved godt, at han ikke forklarede sådan i byretten. Det er den største fejl, han har begået. Han var flov over, at han havde ladet sin lillebror, der var under 18 år, besøge en prostitueret. I dag har han for-talt sandheden.
Tiltalte 1 ringede efterfølgende til Forurettede. Tiltalte hørte, at Tiltalte 1 talte med hende. Tiltalte 1 gik ud for at tale med hende, og han hørte ikke selve samtalen. Mens de var i lejligheden, troede de, at Forurettede hed Navn 1. Han fik først hendes rigtige navn at vide, da han var blevet anholdt.
Tiltalte 3 filmede, at Tiltalte 1 dyrkede sex med Forurettede. Tiltalte 3 sendte videoen til ham. De viste videoerne til Forurettede. Hun sagde ikke no-get til det. Han lagde ikke mærke til, om Forurettede havde blå mærker på armene eller benene, da han havde sex med hende.
- 8 -
Han og Tiltalte 3 stod på gaden, mens Tiltalte 1 var inde hos Forurettede, indtil Tiltalte 1 skrev til dem og bad dem komme op.
Forevist foto af kasse med kniv, ekstrakten side 280, har han forklaret, at det er hans kniv, der ses i kassen. Ingen vidste, at han havde kniven, bortset fra nogle få venner. Tiltalte 1 vidste ikke, at han havde kniven. Det gjorde Tiltalte 3 heller ikke, fordi Tiltalte 3 ville sige det til Tiltalte 1, som ville sige det til hans forældre. Kniven havde ligget i kassen i nogle måne-der.
Tiltalte 3 har supplerende forklaret, at han i januar 2021 boede i et asylcenter. Han lærte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 at kende i asylcentret. I januar 2021 havde han kendt dem i omkring 2 måneder. Han havde ikke tidligere besøgt en prostitueret. Han hav-de aftalt med Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at de skulle til Kolding. De havde talt om at besøge en kvinde, men det var ikke aftalt nærmere. Inden de tog til Kolding, søgte Tiltalte 1 på nettet på sin telefon efter en kvinde. Han vidste, at Tiltalte 1 tidligere havde søgt efter kvinder på nettet. Han vidste også, at Tiltalte 1 tidligere havde besøgt prostituerede. Tiltalte 1 havde for-talt ham, at betalingen afhang af, hvad man aftalte med kvinden. Han havde også talt med Tiltalte 1 om, hvad der ville ske, hvis man ikke betalte. Tiltalte 1 havde sagt, at man godt kun-ne gå til nogle kvinder, hvor man ikke skulle betale. Det var normalt, sagde Tiltalte 1. Afta-len var, at de skulle besøge en kvinde og ikke betale, selv om hun krævede betaling. Det var tiltalte ikke indforstået med. Han gik dog med alligevel.
De spiste, da de kom til Kolding. Tiltalte 1 havde søgt efter en kvinde i toget på vej til Kol-ding. Han vidste ikke, at Tiltalte 1 havde kontakt til Forurettede. Han blev først klar over, at Tiltalte 1 var i kontakt med hende, da de steg ud af toget i Kolding. Han blev klar over det, fordi Tiltalte 1 bad om hans telefon, da Forurettede ikke svarede mere. Han blev klar over, at Tiltalte 1 havde aftalt med Forurettede, at de ville komme om 10 minutter, men de blev forsinket. Det var Tiltalte 1, der skrev til Forurettede fra tiltaltes telefon. Det var først efter, at de havde spist, at Tiltalte 1 skrev med Forurettede. Hun besvarede Tiltalte 1's henven-delse. De skrev frem og tilbage, fordi Forurettede ville være sikker på, at Tiltalte 1 ikke var fra politiet. Forurettede arbejdede ulovligt, og hun ville derfor være nødt til at flytte sin adresse, hvis det var politiet. Hun sagde ikke, hvorfor hun skulle flytte sin adresse. Hun sagde bare, at hun ville være tvunget til at flytte sin bolig, fordi hun tidligere havde haft nogle episoder med politiet. Tiltalte 1 ringede til
- 9 -
Forurettede. De talte sammen, men tiltalte forstod ikke alt, hvad der blev sagt, fordi samtalen var på engelsk. Bagefter forklarede Tiltalte 1, at han havde lavet en aftale med Forurettede, og at hun ville sende dem sin adresse. Han fortalte, at det var aftalt, at de alle tre skulle komme op til hende. Tiltalte 1 skulle komme op til hende alene først for at sikre, at hun var ok med, at de kom tre personer.
Da de kom til Forurettedes adresse, ventede han og Tiltalte 2 på gaden, mens Tiltalte 1 gik op til Forurettedes lejlighed. De ventede 10-15 minut-ter. Da de ikke havde hørt fra Tiltalte 1, besluttede de at gå op til lejligheden. De gik først ind i en forkert opgang. De gik ned på gaden igen og fandt den rigtige opgang, som de vid-ste var nr. 10, idet Forurettede havde oplyst det. Da de kom op til lejlig-heden, kunne de høre lyde, der indikerede, at der blev dyrket sex i lejligheden. Man kunne høre, at der var tale om nogen, der nød at være sammen. De fandt døren til lejligheden ved at gå efter lyden. De kunne ude fra opgangen høre, at Forurettede spurgte Tiltalte 1, om han ville i bad. Tiltalte 2 sagde til tiltalte, at han skulle skrive til Tiltalte 1, om de skulle komme ind. Han skrev til Tiltalte 1, at de stod ved døren. Tiltalte 1 svarede ikke, og tiltalte skrev igen til Tiltalte 1 og bad ham om at åbne døren. Da Tiltalte 1 ikke svarede, ringe-de tiltalte til Tiltalte 1. Tiltalte 1 slukkede telefonen og åbnede døren til lejligheden. Da døren blev åbnet, så han Forurettede og Tiltalte 1. Han hørte, at de på engelsk talte om en telefon. Tiltalte forstår ikke engelsk. Han så, at Tiltalte 1 havde to telefoner i sine hænder, og at Forurettede tog telefonerne fra Tiltalte 1. Hun smed den ene telefon ud ad vinduet og lagde den anden telefon i en vaskemaskine. Han vurderede, at Forurettede ikke helt forstod, hvad der foregik. Hun havde misforstået det med, om de havde penge med. Tiltalte 2 viste hende derfor 500 kr. Tiltalte 2 sagde, at de ikke ville snyde hende, at de var kunder, og at de nok skulle betale hende. Tiltalte 1 havde kun underbukser på da de kom ind, og Forurettede havde kun en mor-genkåbe på.
Tiltalte 2 og tiltalte fik lov at komme ind i lejligheden. Tiltalte 1 stod ved vinduet i rummet, hvor vaskemaskinen stod. Han ledte efter sin telefon. Forurettede og Tiltalte 2 gik ind i Forurettedes soveværelse, efter at Tiltalte 2 havde vist hende de 500 kr.
Tiltalte 1 fortalte, at han havde taget Forurettedes telefon, fordi han gerne ville vide, hvad Forurettede havde været i gang med at skrive. Tiltalte 1
- 10 -
fortalte, at prostituerede havde bagmænd, og at han frygtede, at hun tilkaldte bagmændene for, at de skulle rulle de tiltalte. Efter Tiltalte 1 havde fundet sin telefon, blev døren til sove-værelset, hvor Tiltalte 2 og Forurettede opholdt sig, lukket. Forurettede råbte ikke på noget tidspunkt om hjælp. Efter at Forurettede indledningsvis havde misforstået situation, forklarede de hende, hvad aftalen var, og hun slappede af, og der var ikke problemer. Hun virkede gæstfri. Forurettede tilbød dem alkohol, men han husker ikke, hvornår det var. Han drikker ikke selv alkohol.
Der lå kondomer flere steder i lejligheden. Tiltalte og Tiltalte 1 ventede i stuen, mens Tiltalte 2 var sammen med Forurettede. Tiltalte 1 spurgte, om de skulle lave sjov med Tiltalte 2 og optage en video. De optog en video med tiltaltes telefon, fordi den havde et bedre kamera end Tiltalte 1's telefon. Det var Tiltalte 1, der filmede. Tiltalte stod i nærheden af døren, da Tiltalte 1 filmede. Han så to dyrke sex i soveværelset. Han er 100 procent sikker på, at der var tale om frivillig sex for begge to. De kiggede ikke ind i soveværelset, efter videoen var optaget. Tiltalte 2 og Forurettede var i soveværelset i 30-40 minutter. De kom begge ud af soveværelset, da de var færdige. Tiltalte 2 kom ind i stuen, og Forurettede gik ud på badeværelset. Han kunne høre bruseren på bade-værelset. De ventede alle tre i stuen på Forurettede, mens hun var i bad. De hørte hende ikke råbe, mens hun var i bad. Der var et vindue i badeværelset, så andre ville kunne høre det, hvis hun havde råbt.
Da Forurettede kom ud af badeværelset, havde hun alene et håndklæde om sig. Hun gik i køkkenet og tog et æble og begyndte at spise det. Tiltalte forstod ikke, hvad Forurettede sagde, men Tiltalte 1 fortalte ham, hvad hun havde sagt. Tiltalte 1 sagde, at hun sagde, at hun var lidt bange for, at naboerne vidste, at hun solgte sex i lejligheden. Det ønskede hun ikke, at de skulle vide. Forurettede havde en båndoptager på sit værelse. Da Tiltalte 1 kom ind i soveværelset, tændte Forurettede for musikken. Det gjorde hun for, at naboerne ikke skulle høre sexlyde.
Efter Forurettede var færdig med at spise æblet, gik tiltalte med hende i soveværelset. Han var nervøs, fordi han var jomfru og skulle være sammen med en kvinde for første gang. Da de kom ind på soveværelset, sagde Forurettede, at han skulle slappe af. Hun rørte hans penis, og efter lidt tid fik han rejsning. Det tog ca. 1½ minut. Derefter gav hun ham et kondom på og gav ham oralsex. Han fik udløsning i kon-
- 11 -
domet. Han efterlod kondomet i soveværelset. Hvorfor skulle han tage det med? Han var i soveværelset med Forurettede i omkring 10 minutter. Han havde ikke samleje med hende, fordi han fik udløsning hurtigt.
Da han havde fået udløsning, begyndte han at tage tøjet på. Han havde ikke været helt nø-gen. Forurettede fulgte med ham ud af soveværelset. Han troede, at de skulle forlade lejligheden, men Tiltalte 1 begyndte at tale med Forurettede. Tiltalte 2 spurgte, hvad Tiltalte 1 ville, og Tiltalte 1 sagde, at han ville have sex med Forurettede. Tiltalte sagde, at de skulle nå toget. Tiltalte 1 sagde, at det ville gå hur-tigt, og at de nok skulle nå toget. Tiltalte ved ikke, hvilken aftale Tiltalte 1 indgik med Forurettede, men de gik begge ind i soveværelset. Efter Tiltalte 1 og Forurettede var færdige og kom ud af soveværelset, spurgte Forurettede om penge. Tiltalte havde omkring 400 kr. på sig. De havde sagt til Forurettede, at tiltalte havde 400 kr. med, og at Tiltalte 2 havde 500 kr., men Forurettede ville have alle sine penge. Tiltalte 1 sagde til Forurettede, at han ville overføre pengene til hende, hvis hun havde MobilePay. Det havde hun ikke. Tiltalte 1 gav hende sin Instagram-adresse, og sagde, at de kunne holde kontakt og tale om betalingen. Tiltalte overhørte denne ordveksling. Tiltalte 1 sagde til ham, at han hav-de givet Forurettede sin Instagram-adresse, og at han ville betale hende dagen efter.
Tiltalte var den første, der forlod lejligheden. På vej ned ad trapperne, så han, at Forurettede gav Tiltalte 1 et kram i døråbningen. Han synes, at det var forkert at gå fra Forurettede uden at betale. Det må man ikke.
På vej til toget talte de om det sugemærke, som Tiltalte 1 havde fået. Tiltalte 1 sagde til tiltal-te, at Forurettede havde sagt, at hun gerne ville lave et sugemærke på ham. Tiltalte 1 havde ikke troet, at mærket ville blive så stort, som det blev. Tiltalte 1 var ban-ge for, at hans familie skulle opdage mærket. Tiltalte 1 ville derfor tage en rullekravetrøje på. Tiltalte 1 ville ikke have, at familien skulle se mærket, fordi det ikke er respektabelt at have et sådant mærke. Han, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 talte om, hvad der kunne ske, hvis de ikke betalte, og Forurettede meldte dem til politiet. De havde aftalt at sige, at de ikke havde råd til at betale. Da politiet kontaktede ham, var han ikke klar over, hvorfor han blev anholdt. Da han sad i politibilen, fik han den tanke, at anholdelsen skyldtes, at de ikke havde betalt Forurettede for sex. Da det gik op for ham, at han var
- 12 -
anholdt og sigtet for voldtægt, sagde han til politiet, at han aldrig havde haft sex. Ingen af de tiltalte havde kniv med op til Forurettede.
Da tiltalte og Tiltalte 2 filmede Tiltalte 1, sagde han til Tiltalte 1: ”Bliv færdig ”. Forurettede kiggede op og sagde på engelsk ”waite ”.
Han har ikke fra begyndelsen forklaret det, som han har forklaret i dag, fordi han var ner-vøs, da han tidligere var i retten. Han har også forklaret, som han har, fordi han havde pro-blemer med sin tidligere advokat. Desuden har han følt sig presset. Nogen havde fortalt ham, hvad han skulle sige. Han vil helst ikke sige, hvem der har presset ham.
Han havde ikke gennemgået sagen med sin tidligere forsvarer, inden sagen blev behandlet i byretten. Han havde alene talt med sin forsvarer en halv time om aftenen dagen før hoved-forhandlingen. Hans første forsvarer var advokat Forsvarer 1. Han gennemgik ikke sagens akter med tiltalte. Forsvareren viste ham kun de to videoklip. Forsvareren spurgte tiltalte om, hvad han havde forklaret til politiet. Aftenen før hovedforhandlingen kl. 20 fik han at vide, at han havde fået beskikket advokat Forsvarer 2 som forsvarer. Han talte en halv time med forsvareren. Tolken talte arabisk med egyptisk accent. Tiltalte forklarede, hvad der var sket, men forsvareren afbrød ham og sagde, at de havde haft kniv med.
Da tiltalte og Tiltalte 2 kom ind i Forurettedes opgang, kunne han høre nogen, der dyrkede sex. Normalt dyrker en mand ikke sex med lyde som en kvinde. Han kunne høre lyde fra kvinden, men ikke fra manden. Han vil beskrive de lyde, han hørte, som stønnelyde. Det var normale stønnelyde, som lød som en kvinde, der dyrkede sex og havde det godt med det.
Han kunne ikke kommunikere med Forurettede, fordi han ikke kunne engelsk. Hun kunne dog mærke på ham, at han var nervøs. Hun vidste imidlertid ikke, at det var hans første gang. Han viste ikke Forurettede videooptagelserne, men hun var klar over, at der var blevet optaget videoer. De spurgte ikke Forurettede, om de skulle slette videoerne. Han spurgte hende ikke, om det var i orden, at han videresendte videoerne, men der var jo en video af hende på nettet, og det var hans opfattelse, at det var helt normalt for hende at optræde på videoer. Det er rigtigt, at man ikke kunne se Forurettedes ansigt på den video, som hun selv havde lagt
- 13 -
på internettet. Man kan kun se Forurettedes ansigt på den ene af de vide-oer, der blev optaget af de tiltalte.
Det er rigtigt, at han i dag har forklaret anderledes om, hvordan de kom ind i lejligheden. Han har også først i dag forklaret, at han så, at der var noget med Tiltalte 1 og Forurettedes telefoner. Desuden er det først i dag, at han har forklaret, at Tiltalte 2 viste Forurettede 500 kr. Han udtalte sig i byretten, som han gjorde, fordi der var nogen, der havde opfordret ham til at forklare, som han gjorde. Det var ikke Tiltalte 1 eller Tiltalte 2, der pressede ham til at forklare, som han gjorde. Vedkommende, der pressede ham, var til stede, da sagen blev behandlet i byretten. Vedkommende sagde, at han blot skulle sige, som det blev sagt til ham.
Han vidste ikke, hvor de to andre tiltalte var varetægtsfængslet. Han har ikke i forbindelse med ankesagen været i kontakt med de to andre tiltalte, hverken på skift eller i tale.
Tiltalte har supplerende forklaret, at hans bror fortsat bor i Danmark. Han har ikke anden familie i Danmark. Han har ikke længere en kæreste i Syrien. Hans forældre bor fortsat i Syren. Han har kontakt med sine forældre og sin bror. Han fejler ikke noget. Han har sta-dig ikke noget netværk i Danmark. Han er ugift, og han har ikke børn. Tiltaltes bror er med i retten. Han er frisør og har sin egen salon. Det var hans plan at arbejde som frisør for bro-ren. Hvis han ikke bliver udvist, skal han begynde som frisør hos sin bror. Indtil han finder egen bolig, kan bo hos sin bror. Han har mødt danskere i fængslet. Militærnægtere bliver slået ihjel i Syrien.
Politiassistent Vidne 1 har supplerende forklaret, at han kan vedstå sin forklaring, således som den er gengivet i byrettens dom. Foreholdt anmeldelsesrapport af 20. januar 2021, byretsekstrakten side 49, har han forklaret, at han og kollegaen Person 2 kørte ud og talte med Forurettede, efter at politiet havde modta-get anmeldelsen. Han har i dag svært ved at beskrive, hvordan Forurettede virkede, da de kom til lejligheden. Hun var alene i lejligheden og virkede rolig. Han kan ikke huske, om hun var grådlabil.
Han kan ikke huske noget fra transporten af Tiltalte 1 til politistationen efter anholdelsen den 3. februar 2021. Foreholdt rapport ”Udtalelse under transport til politistationen ”, byretseks-trakten side 320, har han forklaret, at han ikke husker, at Tiltalte 1 udtalte, at de havde
- 14 -
anholdt de helt forkerte, og at han dyrkede sex med hende, samt at han ikke havde voldta-get hende, eller taget noget fra hende, men Tiltalte 1 har nok udtalt sig på den måde, når det er noteret sådan.
Forurettede har supplerende forklaret, at hun ikke kendte de tiltalte før den 19. januar 2021. Den første, som voldtog hende, ringede til hende, fordi han havde set hendes annonce på internettet. Hun tilbød massage og ikke andet i annoncen. Han ringede først, og han spurgte, om hun havde tid. Hun svarede ja og oplyste hendes adresse. De talte ikke i telefonen om, hvad han ønskede, og hvad det kostede. Hun troede, at hendes annon-ce om, hvad hun tilbød, var forståelig nok for ham. De talte ikke om, at der skulle komme mere end en. Han ankom til lejligheden omkring 5 minutter, efter de havde talt sammen.
Hun boede i Polen, men hun havde lejet lejligheden på Adresse via Airbnb. Hun var i Danmark for at besøge sin kæreste og for at tjene penge. Hun havde lejet lejligheden med henblik på at tilbyde massage. Den massage, hun tilbyder, er massage i bred forstand. Annoncen angik ”body to body massage ”. Det er en form for erotisk massage. Hun annon-cerede på siden www.annoncelight.dk. Hun tjekker normalt ikke de andre annoncer på www.annoncelight.dk, men hun ved, at nogle af pigerne også tilbød egentlige sexydelser. Personen var alene, da han ankom til lejligheden. Han fortalte, at han var fra Spanien. Hun spurgte ham, om han var fra politiet, fordi hun ikke havde tilladelse til at arbejde i Dan-mark. Klokken var omkring 16.30, da han kom til lejligheden.
Hun åbnede døren for ham, og hun bød ham indenfor. Der stod ikke andre uden for døren. Hun lukkede og låste døren, da han var kommet ind. Det er almindeligt, at hun låser døren, når hun har kunder. Manden kiggede rundt i lejligheden. Hun bad ham tage skoene af, hvorefter han tjekkede på alle værelser, om der var andre til stede i lejligheden. Han spurg-te ikke, om der var andre til stede i lejligheden. Først herefter begyndte de at tale sammen. De talte sammen på engelsk. De kunne godt forstå hinanden. Hun sagde først, at han skulle betale for massagen og derefter tage tøjet af og lægge sig på maven. Han sagde, at det var hende, der skulle lægge sig ned. Han sagde, at han ikke skulle betale, fordi han var fra ma-fiaen. Han sagde, at han ikke ville have massage, men at han kom for at få sex. Hun svare-de, at hun ikke tilbød sex, men kun massage. Han sagde, at hun ikke skulle fortælle ham, hvad han skulle. Han skulle nok fortælle, hvad han ville med hende. Det var herefter, at han sagde, at han var fra mafiaen. Hun modsatte sig. Han trak en kniv og satte den mod hendes hals og sagde, at han nok skulle sige, hvad hun skulle gøre. Kniven var en rund
- 15 -
foldekniv på ca. 10-12 cm. Den sad i hans bælte i højre side. Hun så, at han åbnede folde-kniven.
Tiltalte skubbede hende mod et skrivebord og satte kniven mod halsen på hende. Hun trak sig lidt tilbage fra kniven. Hun var bange. Han begyndte derefter at kysse hende aggressivt. Hun så ikke kniven imens, fordi hans ansigt var foran hendes. Han truede hende på livet, hvis hun ikke gjorde, som han ville. Han kastede hende på sengen. Hun husker ikke, hvil-ket tøj hun havde på. Hun havde lingeri på og en badekåbe udover. Da hun rejste sig fra sengen, smed han hende ned på sengen igen. Han sagde, at hun skulle lægge sig og gøre sådan, som han havde sagt. Hun sagde hertil ”ok, det bliver som du ønsker ”. Lige efter, at han havde sagt, at han var fra mafiaen, sagde han, at han ville betale bagefter.
Han klædte sig af og begyndte at voldtage hende. Voldtægten havde ikke noget med sex at gøre. Han havde taget hendes trusser af, inden han begyndte voldtægten. Voldtægten tog ca. 15 minutter. Han var ret aggressiv.
Han trængte med vold ind i hendes mund og i hende vaginalt. Han trængte først ind i hen-des mund. Det tog 2-3 minutter. Han havde ikke kondom på, da han trængte ind i hendes mund. Han havde kondom på, da han trængte ind i hende vaginalt. Hun havde bedt ham om at bruge kondom. Hun havde kondomerne. Hun sagde, at hun havde HIV for at få ham til at bruge kondom. Hun gav ham kondomet på. Det vaginale samleje varede mellem 10 og 15 minutter. Han fik udløsning i kondomet. Hele voldtægten tog omkring 15 minutter. Da han var færdig, spurgte hun ham, om han ville under bruseren. Det afslog han og sagde, at han gerne ville en gang til. Hun sagde, at hun skulle skrive til næste kunde og aflyse. Hun tog telefonen i opladeren, men tiltalte tog telefonen og sagde, at hun ikke skulle ringe til nogen. Da hun gik under bruseren, så hun, at han skrev en besked fra sin egen telefon. Det var derefter, at hun tog sin egen telefon, og at han tog den fra hende. Hun var stadig i gang med at slås med manden, da de to andre kom ind. Han åbnede døren for de to andre under tumulten med hende. Hun så, at der kom to mænd i lejligheden. Hun forsøgte at komme ud af lejligheden, men en af de to mænd spærrede døren for hende. Hun gik i panik og prøvede at få mobiltelefonerne. Hun fik fat i dem og kastede mandens ud ad vinduet og sin egen i vaskemaskinen, som stod på badeværelset. De var alle 4 på badeværelset, da hun åbnede vinduet og kastede mandens telefon ud. Hun råbte om hjælp. Det var et højt vindue i en lejlighed på tredje sal. Hun kunne ikke se, hvad der var uden for. Hun råbte om hjælp
- 16 -
tre gange. Mande sagde, at han ville slå hende ihjel, hvis hun råbte igen. Det var manden, der havde voldtaget hende, der sagde det.
De kom ud fra badeværelset, og hun spurgte, hvad de ville. Den yngste – ikke ham der voldtog hende først – sagde, at de gerne ville have penge og sex af hende. Hun var så træt efter tumulten, og hele hendes krop gjorde ondt, og hun sagde, at hun gjorde, hvad de øn-skede. Hun sagde til dem, at de ikke skulle være bange for at hun ville ringe til politiet. 5-7 minutter efter de var kommet ud fra badeværelset, åbnede hun vinduet i soveværelset og råbte om hjælp igen. Den ældste – ham der først kom ind i lejligheden – tog herefter fat i hende og sagde, at hun ikke skulle råbe op. De trak hende væk fra vinduet og kastede hen-de ned på sengen, og den ældste sagde til den mellemste, at nu var det hans tur. De talte sammen på arabisk, men de ældste gestikulerede til den mellemste, at det var hans tur. De lukkede døren på klem til soveværelset, og den mellemste gik i gang med at voldtage hen-de. Den ældste og den yngste var uden for soveværelset imens.
Den anden voldtægt var meget svær for hende, fordi manden spyttede på hende og skubbe-de til hende. Voldtægten sluttede med, at han fik udløsning ud over ansigtet på hende og ramte hende i øjnene. Han voldtog hende vaginalt og oralt. Han havde hårdt fat om hende, så hun var under hans kontrol. Mens han voldtog hende, sagde hun sagde, at hun frøs og gerne ville have badekåben på. Det sagde hun for at få en lejlighed til at stikke af. Hun fik badekåben på i en kort pause i voldtægten. Hun kiggede efter sin telefon, men han havde hende under opsyn, og hun kunne se gennem døråbningen, at de to andre stod ude for døren. Den mellemste var sur over, at hun tog badekåben på, og han rev den af hende. Voldtægten tog meget længere tid end den første voldtægt – måske op til 45 minutter – fordi han ikke kunne få udløsning. Under voldtægten trak han hende også i håret. Hun havde ikke bedt ham om det. Han talte ikke så godt engelsk. Hun tror ikke, at han sagde andet end ”bitch ” til hende. Hun prøvede at komme ud af lokalet, men de trak hende væk fra døren. Hun nåede to skridt ud i trappeopgangen, inden de trak hende tilbage ind i lejlig-heden og hen til sengen i soveværelset.
Det var efter den anden voldtægt, at hun lykkedes med at komme ud på trappeopgangen. Hun havde ikke badekåben på. Hun var nøgen. Hun ville banke på naboens dør. Hun nåede ikke at banke på. Der er kun en lejlighed på hver etage, og hun nåede ikke ned til naboen i lejligheden på 2. etage. Den mellemste spyttede hende i ansigtet. Hun tror, at han i forbin-delse hermed skældte hende ud på engelsk og arabisk. Han sagde igen ”bitch ”, men hun
- 17 -
forstod ikke det, der blev sagt på arabisk. Den anden voldtægt var den værste, bl.a. fordi hun fik hans sæd i øjnene. Den ældste mand truede hende mest, men det var den voldtægt som den mellemste udførte, der var den værste.
Foreholdt gengivelsen af vidnets forklaring i byrettens dom på side 23, nederste afsnit, 2. linje, hvor af fremgår, at B var meget voldsom og spyttede hende i hovedet og ville have hende til at sluge spyttet, har hun forklaret, at det er sådan hun husker det i dag. Han tvang hendes mund åben og spyttede ind i den. Han sagde noget samtidigt, som hun ikke forstod.
Efter hun var trukket tilbage fra opgangen til lejligheden, og hun var kastet ned på sengen, pegede den ældste mand på den yngste (tredjemand) og signalerede, at det var hans tur. Den yngste er den tiltalte, som hun genkendte hos politiet. Den ældste mand talte til den yngste mand på arabisk og trak den yngste mand i armen, mens han pegede på hende. Her-efter begyndte den tredje voldtægt. Den tredje mand var meget genert og stresset. Han kunne ikke se hende i øjnene. Han skyndte sig at tage tøjet af. Han havde rejsning, og hun satte kondom på ham. Han var ikke så aggressiv og tvang hende ikke til ting, sådan som den mellemste mand gjorde. Hun var klar over, hvad de forventede, og hvad hun skulle gøre. Han voldtog hende i munden og vaginalt – begge dele med kondom på. Hun sagde til dem alle, at hun havde HIV for at forskrække dem til at bruge kondom.
Den yngste sagde til de to andre, at de skulle skynde sig, og at de skulle gå. Han var den mindst aggressive af de tre. Han virkede uerfaren, men som om han kendte politiet i forve-jen og var bange for konsekvenserne. Hun tror, at han voldtog hende for at vise de andre, at han var modig. Hun tror ikke, at han havde gjort det, hvis han havde været alene. Det siger hun, fordi hun føler, at det var sådan, at det var. Han forsøgte ikke at stoppe de to andre, men hun kunne se på ham, at han var bange og forskrækket. Han viste de to andre med hånden, at de skulle skynde sig at gå. Han var nok bange for, at der kom nogen ude fra. Han kom i kondomet. De to andre var i stuen under voldtægten. Døren var på klem, såle-des at de to i stuen kunne se, hvad der foregik. Hun kunne ikke selv se dem i stuen fra so-veværelset. De kom indimellem ind i soveværelset. Ved den tredje voldtægt havde den ældste kniven med, og han legede med den. Det stressede hende. Hun spurgte, hvorfor han legede med kniven, men han kunne ikke tale engelsk. Hun er usikker på, om det var under den anden eller den tredje voldtægt, at han kom ind med kniven. Han kan have haft den med begge gange, men det så hun ikke.
- 18 -
Hun troede, at det var overstået, da den tredje voldtægt var slut, men den første mand ville engang til. De tre mænd blev uenige med hinanden. Den tredje mand ville gerne ud. Den første mand begyndte imidlertid at voldtage hende igen. Hendes ryg blev presset ned mod sengen. Det varede omkring en time, og det foregik i samme stilling. Hun har som følge heraf fået en skade på ryggen, og skaden kan ses på røntgenfotos. Hun havde ondt i ryggen i lang tid. Voldtægten begyndte med, at han voldtog hende i munden, derefter voldtog han hende vaginalt i virkelig lang tid. Hendes ryg blev trykket ned. Han tog på et tidspunkt hendes ben op på hans skuldre, og han pressede hende ned. Han ville gerne have, at hun kyssede ham og gav ham et sugemærke på halsen. Det tog lang tid. Hun sagde til ham på engelsk, at det gjorde ondt, men han reagerede ikke. Han fik til sidst udløsning i kondomet. Hun sagde, at de skulle tage et brusebad efter hver voldtægt på grund af faren for HIV. Efter den fjerde voldtægt gik hun under bruseren med den første mand. Det gjorde hun for at skabe en afslappet atmosfære, således at hun kunne skynde sig ind på soveværelset og låse døren, men han var hele tiden for tæt på hende. Efter de havde været i bad, spurgte den første mand, hvem hun arbejdede for. Hun fortalte ham, at han arbejdede for nogen i Kol-ding. Han spurgte, hvilket land de kom fra. Hun svarede ham ikke, fordi hun ikke ville have, at han skulle vide, at hun arbejdede alene. Hun sagde til ham, at de kunne mødes i weekenden. Det gjorde hun for, at han skulle tro, at hun syntes, at de var nogle flinke gut-ter. Hun gjorde det, fordi hun var bange for, at de ville slå hende ihjel. Han sagde, at hun havde en god krop. Den første mand gav hende navnet på sin Instagram-profil. Det var efter den fjerde voldtægt. Hun var bange for, at de ville skære hende op med kniven. De talte ikke om betaling igen. De truede hende ikke. De forlod lejligheden helt frivilligt. De forlod lejligheden omkring kl. 19.00. Episoden begyndte omkring kl. 16.30.
De tog selv, det ville i køleskabet. De drak hendes alkohol og røg cigaretter, mens de var i lejligheden. Hun spiste ikke selv noget.
Hun var ikke klar over, at de tiltalte filmede hende. De viste heller ikke klippene til hende. Hun så, at de havde telefoner i hænderne, men hun var ikke klar over, at de filmede. Hun tændte for musikken i soveværelset, inden den første mand kom ind. Hun streamede musik fra sin telefon til en højtaler. Der var ikke nogen af mændene, der viste hende en 500 kro-neseddel. Tværtimod tog de 500 kr. fra hende. Hun blev ikke spurgt, om de kunne betale med MobilePay.
- 19 -
Forevist rapport ”Annoncelight ”, byretsekstrakten side 179, har hun forklaret, at hendes telefonnummer var Tlf nr. 1. Hun kaldte sig Navn 1 i massageannoncen. Efter voldtægten var hun ikke i stand til at arbejde, og en veninde arbejdede fra hendes profil. Hun sagde til veninden, at hun ikke skulle ændre så meget ved profilen. Teksten i annoncen fra januar 2021 var anderledes end i annoncen af 8. februar 2021. Der stod ikke noget om mega french, ”NO SWALLOW ” eller ”No anal ” i annoncen fra januar 2021. Disse dele var no-get, som hendes veninde havde tilføjet til annoncen i februar 2021. Det var ikke noget, som vidnet tilbød. Mega french betyder oral sex. Der var knyttet et billede, men ikke et video-klip, af hende til annoncen fra januar 2021. Foreholdt de tiltaltes forklaring om, at der var knyttet et videoklip til annoncen, hvor hun onanerede, har hun forklaret, at det ikke passer.
Hun talte ikke med nogen af de tre mænd, efter de havde forladt lejligheden. Foreholdt et dokument, der viser et opkald den 23. januar 2021 på 4.47 minutter fra et telefonnummer, der tilhører Tiltalte 1, til hendes telefon, har hun forklaret, at hun var på politistatio-nen. Der sagde de til hende, at hun ikke skulle tale med de tiltalte. Det var hendes nummer, som ses af dokumentet, men hun har ikke talt med de tiltalte. Det er hun helt sikker på.
Efter voldtægterne talte hun med Person 3, som er med i landsretten. Person 3 arbejder for en or-ganisation, der hjælper piger, der ikke kommer fra Danmark, og som arbejder i sexbran-chen. Organisationen hedder AmiAmi. Person 3 var den første, hun talte med om det, der var sket. Person 3 havde omkring en uge forinden fortalt hende, at vidnet kunne kontakte hende, hvis der skete noget. Hun ringede til Person 3, bl.a. fordi hun var nervøs, idet den ældste tiltal-te havde sagt, at han var fra mafiaen. Det var efter Person 3's anbefaling, at hun valgte at gå til politiet. Det var Person 3, der ringede til politiet, og derefter kom der nogle civilklædte betjen-te og afhørte hende. Hun var nervøs, fordi den ældste tiltalte havde sagt, at han var fra ma-fiaen.
Forevist foto 1 af et screenshot af en tekstsamtale, byretsekstrakten side 152, har hun for-klaret, at hun tog screenshot ’ et og sendte det til politiet. Hun har skrevet den tekst, der er markeret med blå. Screenshot ’ et viser en korrespondance, som hun havde med en kunde ved navn Person 4, som advarede hende om tre muslimer, der havde angrebet piger og stjålet deres penge. Hun skrev, at hun havde overlevet et mafiaangreb i Kolding. Hun refererede til voldtægterne den 19. januar 2021.
- 20 -
Forevist fotorapport af vidnet, byretsekstrakten side 158, har hun forklaret, at fotoene blev taget af politiet den 19. januar 2021. Forevist foto 2, 4, 5, har hun forklaret, at hun ikke inden den 19. januar 2021 havde de mærker, der ses på hende. Mærkerne på hendes arme er mærker fra fastholdelsen ved voldtægterne. De mærker, der ses bag på hendes ben, stammer også fra den 19. januar 2021. Hun mener, at mærkerne er opstået ved, at hun blev kastet ned på sengen.
Hun er sikker på, at den ældste mand ringede til hende. Foreholdt gengivelse af vidnets forklaring i byrettens dom side 22, 2. afsnit, har hun forklaret, at det er rigtigt, at den æld-ste mand først sendte en sms. Hun skrev en sms til ham, og efterfølgende ringede hun til ham. Hun har sendt et screenshot til politiet af deres sms ’ er.
Den ældste mand ankom til hendes lejlighed ved kl. 16-tiden. Hun tror, at samtalen fandt sted omkring kl. 16. De havde skrevet omkring 5-10 minutter inden kl. 16. Foreholdt foto-rapport af sms-korrespondance, byretsekstrakten side 169, har hun forklaret, at der ikke var nogen korrespondance mellem hende og manden forud for den, der ses på fotoet. Hun kan ikke huske, hvor mange screenshots, hun sendte til politiet – måske to. Forevist foto af screenshot, byretsekstrakten side 170, har hun forklaret, at der ikke er mere i korrespon-dancen, end der ses af screenshotsene. Hun spurgte, om manden var fra politiet. Det frem-går af den blå dialogboks, som kun anes på fotoet på side 169.
Foreholdt rapport af 20. januar 2021 ”Indledende efterforskning ”, byretsekstrakten side 190, 1. afsnit, har hun forklaret, at hun forklarede til politiet som anført, herunder at hun blev kontaktet kl. 16.28 af en kunde, der havde fået hendes kontaktoplysninger, via den hjemmeside, hvor hun annoncerede. Hun havde lige afsluttet en kunde, da hun blev kon-taktet. Hun husker ikke tidspunkterne nøjagtigt i dag. Foreholdt 2. afsnit, har hun forklaret, at det godt kan passe, at manden kom op til hendes lejlighed kort efter kl. 16.30. Manden var den første, der voldtog hende. Hun havde ikke et CVR-nr. Hun spurgte manden, om han var fra politiet, fordi hun var bange for at få en bøde på 10.000 kr. for at bryde co-ronan-lockdown. Hun var ikke bange for at få en bøde for at være prostitueret.
De havde ikke aftalt, hvilken ydelse hun skulle give manden, før han kom. Hun tilbød body til body-massage og tantramassage i sin annonce, men han ønskede sex. Foreholdt hendes forklaring gengivet i byrettens dom side 22, 2. afsnit, hvoraf fremgår, at de havde skrevet sammen om tantramassage, har hun forklaret, at det godt kan være, at de havde skrevet om
- 21 -
tantramassage. Hun mener, at han havde givet udtryk for, at han ønskede tantramassage, inden han mødte op ved lejligheden.
Foreholdt rapport af 21. januar 2021 vedrørende afhøring af vidnet, byretsekstrakten side 140, 3. afsnit, har hun forklaret, at hun har forklaret som noteret. De betingelser, som hun refererede til, var de betingelser, der fremgik af annoncen ”No sex ”. Han kom ikke på hen-des betingelser, idet han tvang hende til sex.
Foreholdt rapport ”Indledende efterforskning ” af 20. januar 2021, byretsekstrakten side 190, 2. afsnit, har hun forklaret, at hun forklarede som anført, herunder at manden skubbe-de hende til side og gik ind i lejligheden, hvor han undersøgte, om hun var alene. Han tvang hende tilbage i lejligheden ved at skubbe hende til side. Hun huskede ikke, at man-den skubbede, da hun tidligere besvarede anklagerens spørgsmål.
Foreholdt rapport af 21. januar 2021 vedrørende afhøring af vidnet, byretsekstraktens side 137, 3, afsnit, hvor det ikke fremgår, at vidnet blev skubbet, har hun forklaret, at hendes forklaring er korrekt gengivet. Manden skubbede ikke til hende, han nærmere flyttede hen-de, så han kunne komme forbi.
Foreholdt gengivelse af vidnets forklaring i byrettens dom på side 22, 2. afsnit ”Det var omkring kl. 16.00 …” , har hun forklaret, at hun forklarede sådan. Hun stod midt i døren, og manden gav hende et skub for at komme ind ad døren. Det var ikke et voldeligt skub, og hun tænker, at det var derfor, at hun ikke nævnede det. Hun bad manden om at vaske hæn-der, men han gjorde det ikke. Faktisk husker hun ikke, om han gjorde det. Foreholdt at det fremgår af hendes forklaring for byretten, at manden vaskede hænder, kan hun godt huske, at han faktisk vaskede hænder, idet hun husker lyden af rindende vand fra badeværelset. Foreholdt rapport af 21. januar 2021 vedrørende afhøring af vidnet, byretsekstrakten side 137, 3. afsnit, hvor det fremgår, at manden ikke vaskede hænder, har hun forklaret, at hun ikke husker, om manden vaskede hænder, eller om han tog skoene af.
Hun har ikke forklaret om, at den første mand kyssede hende, før hun forklarede om det i byretten. Hun forklarede det ikke, fordi det ikke var så vigtig en omstændighed for hende i forhold til, at hun blev truet med kniv. Hun blev heller ikke stillet spørgsmål om det.
- 22 -
Det er rigtigt, at den første mand holdt kniven tæt mod hendes hals. Det var kun enden af knivsbladet, der rørte hendes hals. Hun tror, at enden af kniven rørte halsen. Det er sådan, at hun husker det i dag. Da hun modsatte sig, satte manden kniven for hendes hals. Det gik ret stærkt. Foreholdt rapport af 20. januar 2021 vedrørende ”Indledende efterforskning ”, byretsekstrakten side 190, 3. afsnit, har hun forklaret, at hun forklarede sådan til politiet. Hun er sikker på, at manden førte kniven mod hendes hals, men hun ved ikke, om det var i den sammenhæng. Hun mener, at hun forklarede til politiet, at man førte kniven til hendes hals. Han stak i øvrigt ikke ud mod hende, men han gik rundt i lejligheden og pegede med kniven. Foreholdt rapport af 21. januar 2021 vedrørende afhøring af vidnet, byretsekstrak-ten side 137, 2. sidste afsnit, sidste sætning, har hun forklaret, at hun forklarede som anført til politiet, at manden trak en kniv og sagde, at hun skulle adlyde. Hun er overbevist om, at hun også sagde til politiet, at manden holdt en kniv mod hendes hals. Hun ved ikke, hvor-for politiet ikke har noteret det. Forholdt samme rapport, byretsekstrakten side 140, de tre sidste linjer ”Afhørte forklarede, at hun var bange, fordi A trak en kniv frem og viste hen-de. Adspurgt beskrev afhørte kniven som en foldekniv med brunt skæfte og en klinge på ca. 10 cm samtidig med, at han sagde, at han var en del af mafiaen ”, har hun forklaret, at hun forklarede sådan til politiet. Kniven efterlod ikke skader på hende, men kniven for-skrækkede hende. Foreholdt samme rapport, byretsekstrakten side 145, 1. afsnit, hvoraf fremgår, at hun måtte have fået skaderne på venstre hånd i forbindelse med, at manden fægtede med kniven og truede hende, har hun forklaret, at hun forklarede sådan. Det var ikke forkert, at hun sagde, at hun ikke fik skader efter kniven, idet hun ikke tror, at den skade, som hun forklarede politiet om, var planlagt. Der var tale om et lille stiksår. Det er rigtigt, at manden gik rundt i lejligheden og fægtede med kniven. Han viftede med kniven, mens hun blev voldtaget af den mellemste mand.
Inden de to andre kom ind i lejligheden, trak manden kniven op og viste den til hende, og satte kniven mod hendes hals. Det foregik i soveværelset. Foreholdt gengivelsen af vidnets forklaring for byretten i dommen på side 22, 2. afsnit ”Hun og A gik tilbage til den første stue … på hendes hals ”, har hun forklaret, at skrivebordet ikke stod i stuen, men til højre i soveværelset ved vinduet. Hun har ikke sagt, at der skete noget med hende i stuen. Fore-holdt fotomappe af 22. januar 2021, byretsekstrakten side 54, foto 4, har hun forklaret, at skrivebordet stod i soveværelset til venstre, tæt på vinduet. Foreholdt foto 8 har hun forkla-ret, at skrivebordet ses i hjørnet med pc ’ en på. Det var det bord, som hun blev skubbet ind i. Foreholdt gengivelsen af hendes forklaring gengivet i byrettens dom på side 22, ”” A ”skubbede et skrivebord ind imod hende …” , har hun forklaret, at hun forklarede sådan i
- 23 -
byretten. Skrivebordet stod op mod væggen. Det var hende, der blev skubbet mod skrive-bordet. Hun forklarede ikke politiet, at hun blev skubbet ind mod skrivebordet. Da politiet var hjemme hos hende, viste hun politiet, hvordan det foregik, og hun forklarede også, at hun blev skubbet ind i skrivebordet, men samtalen med politiet foregik på engelsk.
Hun mener ikke, at de blå mærker, som hun har på benene, stammer fra, at hun blev skub-bet ind i skrivebordet. Hun mener i stedet, at mærkerne stammer fra tumulten.
Foreholdt personundersøgelsen af 12. februar 2021, byretsekstrakten side 128, hvoraf fremgår, at hun ikke kunne redegøre for de blodunderløbne mærker på hendes ben, har hun forklaret, at hun var chokeret, da hun blev undersøgt, og hun kunne ikke forklare, hvor mærkerne kom fra. Hun husker ikke, at hun skulle være gået med til at have sex i 15 mi-nutter for 600 kr. Foreholdt rapport af 21. januar 2021 vedrørende afhøring af vidnet, by-retsekstrakten side 141, 2. afsnit, hvoraf fremgår, at hun skulle have forklaret, at hun sva-rede manden, at hun ville give ham 15 minutters sex for 600 kr., har hun forklaret, at det er rigtigt. Hun sagde det, fordi hun var forskrækket. Han truede hende fortsat, efter at hun havde sagt, at hun ville have sex med ham for 600 kr. Hun fik aldrig de 600 kr.
Hun har altid kondomer liggende i sin lejlighed. De ligger i hendes kosmetiktaske. Der ligger alene nogle få stykker. Hun har også glidecreme liggende. Hun brugte glidecreme i forbindelse med, at de tiltalte voldtog hende. Når man ”faker ” at være prostitueret, gør man som kunden ønsker. Da hun fik en kniv mod halsen, så hun ikke anden udvej en at hengive sig til rollen som prostitueret. Det er umuligt at signalere, at man er klar til at blive voldta-get. Foreholdt gengivelsen af hendes forklaring gengivet i byrettens dom side 22, 2. afsnit, ”men hun forsøgte også at signalere, at hun var parat …” har hun forklaret, at hun var træt i kroppen af tumulten, og hun prøvede bare at overleve. Da den første mand skubbede hende ned på sengen første gang, lagde han kniven fra sig. Hun spurgte manden, om han ville have et bad for at få fat i telefonen med henblik på at tilkalde hjælp. Det lykkedes ikke. Først efter den sidste voldtægt var hun med ham i bad. Hun kunne ikke sende en besked, fordi manden havde taget hendes telefon.
Manden sendte en besked til nogen. Han tastede i hvert fald på tastaturet på telefonen. Fo-reholdt rapport af 20. januar 2021 ”Indledende efterforskning ”, byretsekstrakten side 190, 4. afsnit, har hun forklaret, at det er rigtigt, at hun forklarede til politiet, at de var på bade-værelset. I første omgang sendte manden beskeder, og lidt senere ringede han til nogen.
- 24 -
Hun husker ikke, om hun forsøgte at smide både hendes og mandens telefon ud ad vinduet, men hun smed i hvert fald sin ind i vaskemaskinen. Hun tror, at hun prøvede at smide sin telefon ud, fordi hun var bange for, at den ville blive stjålet.
Foreholdt sin forklaring gengivet i byrettens dom på side 23 om slagsmålet med mændene har hun forklaret, at hun ikke kan beskrive forløbet nøjagtigt. Der var i hvert fald en af mændene, som blokerede døren. Det var et kaos. Hun kan i dag ikke huske, om hun rev i dem, eller om mændene rev i hende. Hun husker ikke, om nogen af hendes negle blev øde-lagt. Hun blev revet hårdt i håret. Hun kan ikke sige, hvor mange gange hun blev revet i håret. Hun blev revet i håret nogle få sekunder. Hun følte, at hun brugte alle sine kræfter for at forsvare sig imod de tre mænd. Hun prøvede at skubbe dem ud til døren.
Foreholdt gengivelsen af sin forklaring i byrettens dom på side 23, de to sidste linjer og side 24, 1. afsnit, hvoraf fremgår, at hun tog en badekåbe på, at hun blev stoppet ude i trappeopgangen, og at de tre mænd tvang hende ind i lejligheden, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om hun havde tøj på. Det vigtigste for hende var, at hun forsøgte at stikke af. Hun forstår lidt arabisk. Hun forstod, at den tredje mand sagde, at de andre skulle skyn-de sig. Hun har ikke forklaret, at de tre ikke talte indbyrdes sammen. De talte sammen, og den tredje mand viste med hånden, at de skulle gå.
Hun talte efter episoden med en veninde om det, der var sket. Hun har ikke oplyst venin-dens navn til politiet. Hvorfor skulle hun det? Veninden havde ikke noget med sagen at gøre. Hun ringede til flere piger, som annoncerede på www.annoncelight.dk og advarede dem. Hun har heller ikke oplyst nogen af disse kvinders navne til politiet. Hun talte samme dag med sin kæreste, om det, der var sket. Hun oplyste hans navn og telefonnummer til politiet. Kæresten hedder Person 5. Hun ved, at politiet ringede til ham nogle gan-ge. Første gang, hun havde sex efter den 19. januar 2021, var efter omkring et halvt år. Foreholdt personundersøgelse af 12. februar 2021, byretsekstrakten side 127, 3. afsnit, sid-ste linje, hvoraf fremgår, at hun havde haft samleje med andre både før og efter hændelsen, har hun forklaret, at hun ikke er enig i det anførte. Hun var ikke psykisk i stand til at have sex på det tidspunkt. Foreholdt samme undersøgelse, byretsekstrakten side 128, 3. afsnit, hvoraf fremgår, at seneste frivillige samleje var et døgn forinden, har hun forklaret, at hun dagen før voldtægterne havde haft samleje med sin kæreste. Foreholdt samme undersøgel-se samme side, 2. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke som anført serverede alkohol for
- 25 -
mændene. De tog selv alkohol i køleskabet. Hun lå på sengen. Hun drak ikke alkohol den dag.
Hun kan ikke huske andre skader end skader, som hun tidligere har forklaret om i afhørin-gen. Det er rigtigt, at hun for byretten har forklaret, at hun blev brændt af en cigaret. Hun har forklaret om det til en psykolog. Der er ikke nogen grund til, at hun ikke forklarede om det tidligere i sin forklaring. Det var den første mand, der brændte hende. Han brændte hende, da han ville have sex med hende igen – dvs. den fjerde gang hun blev voldtaget. Da hun sagde nej til sex, brændte han hende. Hun kan ikke huske helt nøjagtigt, hvordan det foregik.
Foreholdt sin forklaring gengivet i byrettens dom på side 28, 3. afsnit, ”” A ”brændte hende på hånden med en cigaret, da han holdt rygepause. Hun ved ikke hvorfor, måske for at mo-re sig ”, har hun forklaret, at hun forklarede sådan i byretten. Foreholdt samme ”” A ”brændte hende på hånden, da han havde spurgt, om hun ville arbejde for ham ”, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om hun har forklaret sådan.
Foreholdt rapport af 21. januar 2021 vedrørende afhøring af vidnet, byretsekstrakten side 139, sidste afsnit, hvoraf det ikke fremgår, at den første mand brændte hende, i forbindelse med, at han spurgte, om hun ville arbejde for ham, har hun bekræftet, at hun forklarede sådan som politiet har noteret. Hun forklarede, at det ikke var på badeværelset, at han brændte hende.
Hun får sin kondomer fra AmiAmi, som er en organisation for kvinder i prostitutionsmiljø-et, fordi AmiAmi giver kondomerne gratis, og de stiller ikke spørgsmål. Hun vil gerne un-derstrege, at hun ikke er prostitueret.
Foreholdt sin forklaring gengivet i byrettens dom på side 28, 3. sidste afsnit, hvoraf frem-går ”Hun havde ondt i skeden, og personalet på sygehuset sagde, at man kunne se, at ske-den var irriteret, og der var tegn på voldtægt, har hun forklaret, at hun forklarede sådan. Foreholdt, at det fremgår af personundersøgelsen af 12. februar 2021, byretsekstrakten side 130, at der ikke sås læsioner eller afsmitninger ved de ydre kønsorganer, skedeåbning, i skeden, skedebunden eller ved endetarmen, har hun forklaret, at hendes krop fortalte hen-de, at hun havde ondt i skeden efter at være blevet voldtaget i 3 timer.
- 26 -
Hun oprettede annoncen på www.annoncelight.dk i februar 2021. Det var kun hende, der havde adgangskoden til annoncen. Det er rigtigt, at veninden overtog annoncen. Veninden fik ikke adgangskoden. De sad sammen, da veninden redigerede teksten på annoncen. Hun loggede ind, og veninden fortalte, hvad der skulle stå i annoncen, og vidnet skrev det, som veninden dikterede. Grunden til, at hun ikke bare gav veninden adgangskoden, var, at det var samme adgangskode, som hun benyttede til sin bank. Det var ikke altid, at hun havde tid til at aktivere annoncen hver dag. Annoncen ville blive på siden, selv om den ikke blev aktiveret. Det kan godt være, at veninden ønskede, at hun skulle annoncere med mega french. Hun ved, hvad mega french betyder. Foreholdt gengivelsen af hende forklaring i byrettens dom på side 27, ”Hun tilbyder tantramassage … ”Mega French ”betyder oralsex, men hun skrev det bare i sin annonce for at få kunderne til at vælge hende … fordi hun ikke ville bruge sit eget navn ”, har hun forklaret, at det var veninden, der ville tilbyde mega french.
Det er korrekt, at hun, da hun første gang kontaktede politiet, bad politiet om at vente med at gøre noget. Foreholdt rapport af 20. januar 2021 ”Telefonisk henvendelse fra anmelde-ren ”, byretsekstrakten side 51, har hun forklaret, at det er rigtigt, at hun ville genoverveje muligheden for at foretage en anmeldelse af forholdet, og at hun ikke dengang ønskede, at der skulle gøres yderligere. Hun sagde sådan til politiet, fordi hun vidste, at det ville være forbundet med en del stress at skulle igennem en retssag. Hun har ikke tidligere været in-volveret i en retssag. Hun sagde ikke sådan til politiet, fordi hun ville afvente, om mænde-ne kom med pengene. Hun forklarede i byretten, at hun var bange for at kontakte politiet, fordi hun var bange for politiet. Hun var ikke lovligt registreret til at udføre massage, og det var derfor, at hun var bange for politiet. Man kan anmelde voldtægt i et hvert land i verden, hvis man bliver voldtaget.
Foreholdt rapport af 22. januar 2021 ”Besigtigelse og håndtering af forurettede ”, byrets-ekstrakten side 133, 5. afsnit, hvorefter hun skulle have forklaret til politiet, at hun var be-kendt med, at det ikke var muligt for en prostitueret at melde en voldtægt til politiet i Po-len, har hun forklaret, at hun ikke ordret har forklaret sådan. Man kan altid anmelde en voldtægt.
Foreholdt rapport af 21. januar 2021 ”Kontakt til Center For Menneskehandel ”, byretseks-trakten side 174, 2. sidste afsnit, ”Det var ikke Person 6's opfattelse, at kvinden var menne-skehandlet, men at hun var en del af prostitutionsmiljøet. Kvinden ønskede dog ikke at
- 27 -
blive stemplet som prostitueret, hvilket også var en del af årsagerne til, at hun ikke ville anmelde voldtægterne ”, har hun forklaret, at hun ikke er prostitueret. Derfor vil hun ikke stemples som prostitueret. Grunden til, at hun var bange for at blive stemplet som prostitu-eret, er, at hun annoncerede på www.annoncelight.dk, hvor mange af dem, der annoncerer, er prostituerede.
Hun fik 30 minutter alene med en tolk, inden hun blev afhørt af politiet. Hun vidste ikke, hvad en afhøring drejede sig om, og hun var langt væk hjemme fra og havde brug for at tale med en.
Den 19. januar 2021 havde hun allerede haft Airbnb-lejligheden i ca. 5 dage, og hun skulle have den i omkring 10 dage i alt. Som hun husker det, havde hun alene haft en kunde den 19. januar 2021. Hun havde haft kunder de foregående dage, og hun havde tjent penge på det. Hun overnattede i lejligheden. Hun havde brugt de penge, som hun havde tjent, til da-gen og vejen. Hun havde tjent et par tusinde. Hun husker, at de tiltalte tog de 500 kr., som hun havde tjent den pågældende dag. De tog ikke de øvrige penge, hun havde i lejligheden. Hun vidste, at hvis hun gav dem pengene, så ville hun blive voldtaget alligevel. Hun tog fra Kolding til Randers, hvor hun tog ophold ved sin veninde. Hun har ikke siden lejet en lejlighed i Danmark med henblik på at give massage. Hun spiste ikke noget, mens de tiltal-te var i lejligheden. Hun husker ikke, om hun spiste et æble. Det gjorde hun måske.
Hun tog et brusebad sammen med den første mand. Det var efter den fjerde voldtægt, og det var i den forbindelse, at han spurgte, om hun ville arbejde for ham.
Foreholdt gengivelsen af hendes forklaring i byrettens dom på side 24 ”Efter at ”A ”havde haft sex med hende igen, tog alle tre mænd et brusebad ” har hun forklaret, at de tre mænd tog et bad alene. Det var ikke så vigtigt at forklare, at hun tog et bad med første mand efter det fjerde samleje. Det kan godt være, at hun glemte at fortælle det.
Hun har ikke selv haft annoncer for massage siden den 19. januar 2021, idet hun ikke har været i stand til at arbejde som massøse. Forevist foto af en telefon med en annonce fra escort-side.dk den 31. januar 2021 knyttet til Tlf nr. 1 på skærmen, har hun forklaret, at det er hende, der ses på telefonens skærm. Det var hendes veninde, der lagde fotoet af hende på siden. Veninden benyttede vidnets navn som massagepige. Venin-den overtog også vidnets telefonnummer. Hun var ikke i Danmark den 31. januar 2021.
- 28 -
Det er normalt, at man overtager hinandens annoncer og billeder. Veninden lignede vidnet utroligt meget, og hun kunne derfor lige så godt bruge vidnets foto. Desuden havde venin-den mindre bryster. Hun kender hjemmeside www.escort-side.dk. Hun har selv haft an-noncer på siden. Hun har kun annonceret body til body-massage. Veninden, som overtog vidnets annonce, hedder Person 7. Veninden bor nu i Sverige.
Foreholdt sin forklaring gengivet i byrettens dom på side 29, 1. afsnit, linje 6 og 7, hvoraf fremgår ”Hun har tilbudt massage i Aarhus både før og efter januar 2021 ”, har hun forkla-ret, at hun efter januar 2021 kun været i Danmark for at besøge sin kæreste. Hun må være fejlrefereret.
Forevist foto af en telefon med en annonce fra escort-side.dk den 31. januar 2021 knyttet til Tlf nr. 1 og rapport af 20. januar 2021 ”Indlede nde efterforskning ”byretsekstrakten side 189, 2. sidste afsnit, ”Hun oplyste, at hun var polsk statsborger og var tilmeldt en webside med tilbud om massage. Hun oplyste videre, at hun tidligere havde boet og arbejdet i Aarhus, men at hun nu var bosat i Kolding indtil det ville blive muligt at rejse tilbage til Polen, når Corona-restriktionerne vil tillade det ”, har hun forklaret, at hun ikke husker, hvornår Corona-restriktionerne, gjorde det muligt at rejse til Polen.
Foreholdt afhøringsrapport af 25. marts ”Anm/forurettet ”, byretsekstrakten side 157, 1. afsnit, ”Adspurgt forklarede afhørte, at hun pt. stadig befandt sig i Danmark. Hun skulle starte på uddannelse i april måned, hvorfor det seneste hun kunne vente med at rejse var d. 24. april. Afhørte forespurgte om hun kunne blive afhørt i retten inden da, idet hun så først ville være i Danmark igen til sommer ” har hun forklaret, at hun vendte tilb age til Polen lige efter voldtægten. Det orienterede hun også politiet om. Hun husker ikke, hvornår hun var tilbage i Danmark mellem januar og april, men hun var tilbage omkring 5-6 gange. Hun brugte sin venindes telefon i Danmark, når hun var sammen med hende. Foreholdt rapport af 2. februar 2021 ”Kontakt A/F d. 02.02.21” , byrets ekstrakten side 147, ”Jeg ret-tede d. 02.02.21 kl. 1518 telefonisk henvendelse til Forurettede. Forurettede oplyste, at hun befandt sig i Danmark indtil fredag, hvor hun rejser til Polen ”, har hun forklaret, at hun den 2. februar 2021 overdrog sin annoncekonto til sin veninde.
Hun har gået til psykolog som følge af voldtægten, og hun går fortsat til psykolog. Hun har haft flere konsultationer hos psykolog Person 8 i Odense. Hun har også gået til psykolog i Polen.
- 29 -
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet:
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
”K e n d e l s e:
Forhold 1
4 nævninger og 3 dommere udtaler:
De tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har nægtet sig skyldige i at have voldtaget Forurettede. De har afgivet skif-tende og modstridende forklaringer, men de har både for byretten og landsretten forklaret, at de havde opnået kontakt til Forurettede via en sexannonce, og at de havde til hensigt at opnå samleje med hende under foregivende af ville betale herfor, uagtet at de ikke havde til hensigt at betale.
Forurettede har for landsretten afgivet en forklaring, der overordnet set er samstemmende med hendes forklaringer til politiet og i byretten. Hun har imidlertid på nogle punkter forklaret divergerende, herunder om hun blev påført skader med den kniv, som hun har forklaret om, at en af de tiltalte truede med. Desuden er hendes forklaring i byretten om, at hun blev brændt på hånden med en cigaret, og at kniven kom til at sidde lidt fast i hendes finger, ikke støttet af den undersøgelse af Forurettede, som blev foretaget den 21. januar 2021 på Center for Voldtægtsofre i Kolding. Endvidere finder vi, at Forurettedes forklaringer om hendes annonceringer og akti-viteter i Danmark samt om hendes ophold i Danmark efter den 19. januar 2021 ikke er tro-værdige.
På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af sagens beviser finder vi, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne sikre bevis for, at de tiltalte er skyldige i den rejste tiltale.
- 30 -
5 nævninger udtaler:
De tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har afgivet skiftende og modstridende forklaringer, og de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har ændret deres forklaringer for landsretten.
Forurettede har for landsretten afgivet en forklaring, der på de væsentlig-ste punkter er overensstemmende med hendes forklaringer til politiet og i byretten, og vi finder, at forklaringen er både sikker og troværdig.
På denne baggrund og af de grunde, der er anført af byretten, finder vi, at det er bevist, at de tiltalte er skyldige i samme omfang som fastslået ved byrettens dom.
Vi stemmer derfor for at finde de tiltalte skyldige i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. stk. 3, og straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, jf. stk. 3.
Efter udfaldet af afstemningen findes de tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 herefter ikke skyldige i den rejste tiltale.
Forhold 2
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder samtlige nævninger og dommere, at tiltal-te, Tiltalte 3, er fundet skyldig som sket.
T h i b e s t e m m e s:
De tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er ikke skyldige i den rejste tiltale i forhold 1.
I forhold 2 er tiltalte, Tiltalte 3, skyldig i overtrædelse af straffelovens § 264 d og straffelovens § 232.”
Sanktionen:
Vedrørende de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2:
- 31 -
Da de tiltalte ikke er fundet skyldige i den rejste tiltalte, frifindes disse tiltalte.
Vedrørende Tiltalte 3:
Samtlige nævninger og dommere finder, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 10 dage, jf. straffelovens § 264 d og straffelovens § 232. Samtlige nævninger og dommere finder endvidere, at der ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.
Ved straffastsættelsen er der lagt vægt på forholdets grovhed, herunder karakteren af vi-deooptagelserne og antallet af delinger.
Udvisning:
Tiltalte 3 er nu idømt en straf på fængsel i 10 dage for overtrædelse af straffelovens § 264 d og § 232, og betingelserne for udvisning af tiltalte efter udlændin-gelovens § 24, nr. 2, er opfyldt. Han skal derfor udvises, medmindre en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Spørgsmålet er, om en sådan udvisning med sikkerhed vil være i strid med navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familie-liv. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.
Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at fore-bygge forbrydelse, hvilket beror på en proportionalitetsvurdering af de kriterier, som blandt andet fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig). Ved proportionalitetsvurderingen skal der lægges vægt på navnlig arten og grovheden af den kriminalitet, som tiltalte har begået, længden af hans ophold i Danmark, samt hans tilknytning til henholdsvis Syrien og Danmark.
Der er afgivet 17 stemmer for at frifinde Tiltalte 3 for påstanden om udvisning.
Der afgivet 1 stemme for at udvise Tiltalte 3 af Danmark.
- 32 -
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Der er ved afgørelsen af spørgsmålet om udvisning af samtlige voterende lagt vægt på, at tiltalte er statsborger i Syrien, hvor han er født og opvokset. Han er 19 år, og han indrejste som 17-årig i Danmark den 23. september 2020 og søgte asyl. Den 26. februar 2021 fik han opholdstilladelse i Danmark, indtil den 26. februar 2023, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Han har ikke haft lovligt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 27. Han er ikke gift eller samlevende, og han har ingen børn. Han har ingen dansk omgangskreds og har ikke arbejdet i Danmark. Han kan tale lidt dansk. Hans forældre bor i Syrien. Han har ingen børn. Han taler og skriver arabisk. Hans bror, som har været til stede ved sagens behand-ling i landsretten, bor i Danmark.
Flertallet finder efter en samlet afvejning af kriminalitetens karakter og alvor sammenholdt med tiltaltes personlige forhold, herunder hans tilknytning til Danmark og Syrien, at en udvisning af tiltalte vil være uproportional og med sikkerhed vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser.
Mindretallet finder efter en samlet afvejning af kriminalitetens karakter og grovhed sam-menholdt med oplysningerne om tiltaltes personlige forhold, herunder hans beskedne til-knytning til Danmark og hans stærke tilknytning til Syrien, at det ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise til tiltalte af Danmark.
Efter stemmeflertallet frifindes tiltalte for påstanden om udvisning.
Tiltalte 3 tildeles en advarsel om udvisning efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1.
Advarslen indebærer, at der, hvis han begår nyt strafbart forhold, ved en afgørelse om ud-visning ved dom på det tidspunkt vil skulle lægges vægt på, om udvisningen må anses for særlig påkrævet, fordi han ikke tidligere er udvist af den grund, at det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
- 33 -
Konfiskation:
Under hensyn til udfaldet af skyldsspørgmålet i forhold 1 stemmer samtlige nævninger og
dommere for at frifinde de tiltalte for påstanden om konfiskation.
Erstatning:
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages påstanden om godtgørelse for tort til følge,
som nedenfor bestemt. Ved udmålingen af godtgørelsen er der lagt vægt på krænkelsens
karakter og omfang.
Sagsomkostninger:
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter for så vidt angår de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2.
Tiltalte 3, er frifundet i forhold 1, der har begrundet, at sagen er blevet rejst som en nævningesag, og statskassen skal derfor betale sagens omkostninger for landsretten. I forhold 2 er tiltalte, Tiltalte 3, fundet skyldig i samme omfang som i byretten, hvor han havde erkendt sig delvist skyldig. På denne baggrund skal stats-kassen betale en del af sagens omkostninger for byretten, idet der ikke er grundlag for at fritage tiltalte for at betale alle sagens omkostninger for byretten. Tiltalte skal derfor betale 7.500 kr. i sagsomkostninger for byretten.
De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 frifindes.
Tiltalte 3 straffes med fængsel i 10 dage.
Tiltalte 3 tildeles en advarsel om udvisning efter udlændingelovens § 24 b.
- 34 -
De tiltalte frifindes for påstanden om konfiskation.
Tiltalte 3 skal inden 14 dage betale 10.000 kr. til Forurettede ved advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm. Beløbet forrentes med procesrente fra den 24. oktober 2021.
Tiltalte 3 skal betale 7.500 kr. i sagsomkostninger for byretten. I øvrigt skal statskassen betale sagens omkostninger for begge retter.
Lis FrostChris Olesen Rikke Fisker Sørensen
(kst.)