D O M
afsagt den 27. november 2023 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Mogens Hein-sen, Claus Rohde og Stine Kvesel Mortensen (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 0268 – 23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
født Dato 1 1978
(advokat Jan Schneider, Aarhus)
Retten i Horsens har den 27. januar 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3308/2021).
Påstande
Tiltalte 1 har påstået frifindelse i forhold 1, 2 og 21 samt formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder at der skal ske udløsning af reststraf-fen.
Supplerende oplysninger
Af en afhøringsrapport af 28. april 2020 fremgår, at tiltalte af det norske politi blev sigtet for overtrædelse af den norske straffelovs § 232, andet led, første strafalternativ, jf. § 231, første led, jf. strl (2005) § 15 for ulovligt at have indført og/eller overdraget en meget bety-
- 2 -
delig mængde narkotika. Det fremgår af grundlaget for sigtelsen, at han i efteråret/vinteren 2019 ved flere anledninger overleverede en meget betydelig mængde narkotika til flere personer på flere steder i Sydnorge kort efter, at han havde indført narkotikaen fra Dan-mark til Norge, eller medvirkede til dette.
Det Nasjonale Statsadvokatembetet opgav den 6. juli 2020 påtalen efter bevisets stilling.
Anklagemyndigheden og forsvareren er enige om, at påtaleopgivelsen vedrører sigtelser svarende til tiltalen i denne sags forhold 1 og 2.
Det er oplyst, at en norsk beslutning om henlæggelse kan omgøres inden for 3 måneder efter henlæggelsesbeslutningen, og herefter kan beslutningen omgøres, hvis der fremkom-mer nye beviser med vægt, som alene eller sammen med de øvrige beviser er tilstrækkelige til at genoptage sagen. Anklagemyndigheden og forsvareren er enige om, at de norske reg-ler i det omfang, det er relevant for denne sag, svarer til de danske regler i retsplejelovens § 724, stk. 2, og § 975.
Det fremgår af brev af 29. august 2022 fra National enhed for Særlig Kriminalitet til tiltal-te, at en sigtelse mod ham for indsmugling af 65 kg hash til Norge den 13. og 14. oktober 2019 er opgivet.
Kriminalforsorgen har ved brev af 19. december 2022 oplyst, at tiltalte har afviklet alle 213 timers samfundstjeneste, der var knyttet som vilkår til prøveløsladelsen af 25. april 2018.
Der har også for landsretten været afspillet lydoptagelser af telefonsamtaler.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Vidne 7, Vidne 2 og Vidne 1 har for landsret-ten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke ønsker at svare på flere spørgsmål om den krypterede telefon, der blev fundet hjemme hos ham under ransagning i januar 2020. Han har tidligere overleveret en krypteret telefon til Vidne 2. Han er næsten sikker på, at det var i oktober 2019. Han gav Vidne 2 telefonen for pakistaneren. Han ønsker
- 3 -
ikke at fortælle, hvad pakistaneren hedder. Vidne 2 skulle have telefonen, fordi han skulle køre med noget for pakistaneren. Han tror, at det var hash. Vidne 2 var blevet spurgt, om han ville køre turen. Han var ikke selv involveret i aftalen mellem Vidne 2 og pakistaneren, men pakistaneren havde spurgt ham, om han ville give den krypterede telefon til Vidne 2. Pakistaneren havde spurgt ham om overleveringen af telefonen, efter de var mødtes i pokerklubben. Han husker ikke, om han fik mere at vide om telefonen, end at den var krypteret. Han havde hørt om krypterede telefoner før.
Han har også på et tidspunkt overleveret en krypteret telefon til Vidne 3. Den krypterede telefon, som blev fundet i hans bil, havde han købt af pakistaneren. Den kostede nok 6.000 eller 8.000 kr. Han mener, at det er bedst, hvis Vidne 3 selv fortæller om den krypterede telefon, Vidne 3 havde, for den blev kun anvendt i 1-2 for-hold af dem, som Vidne 3 er dømt for. Han gik ud fra, at den telefon, han over-leverede til Vidne 3, var krypteret. Han viste Vidne 3, hvordan man brugte den krypterede telefon via en app. Pakistaneren havde ligeledes vist tiltalte, hvordan man brugte den.
Han har kendt Vidne 2 i 15 år. Han har siddet fængslet med Vidne 1. Vidne 2 og Vidne 1 kender ikke hinanden direkte. Han ved ikke, om de kendte hinanden i 2019. Han ved ikke, hvad han skal sige til, at Vidne 2 og Vidne 1 er dømt for smuglingen af kokain.
Han ved kun meget lidt om det, som Vidne 2 har forklaret ved retsmøder i Norge, hvor Vidne 2's sag blev behandlet. Han vidste heller ikke, hvad Vidne 2 havde forklaret til det norske politi. Han vidste måske enkelte ting gennem Vidne 2's hustru, men han ved ikke, om husker ikke, om Vidne 2 havde fortalt om det i januar 2020, men han fandt ud af det 2-3 måneder senere. Han talte meget med Person 4, som fortalte, at hun ikke kunne besøge Vidne 2 på grund af corona. Person 4 besøgte tiltalte sammen med sin søn. Person 4 fortalte, at hun kunne tale med Vidne 2 over Skype, og hvis tiltalte gerne ville det, så kunne han være med, næste gang de skulle tale med Vidne 2. Det ville tiltalte gerne, og under samtalen sagde Vidne 2, at tiltalte skulle sige, at det, Vidne 2 havde sagt til betjenten, Person 5, var løgn. Person 5 kom hjem til tiltalte få dage senere, og der fortalte tiltalte om samtalen med Vidne 2. Han var ikke klar over, hvad Vidne 2 var sigtet for, og så derfor fortalte han om samtalen, og han fornemmede på be-
- 4 -
tjenten, at det nok ikke var helt godt. Han kan ikke huske, hvornår han fandt ud af, at Vidne 2 havde inddraget ham i sagen. Han hørte hvert fald om det i byretten. Han hu-sker ikke, at han vidste, hvad Vidne 2 havde forklaret, da han selv blev afhørt af politiet. Han husker ikke, hvordan han reagerede, da han fandt ud af det. Hvis han havde vidst, at Vidne 2 var sigtet for noget, som tiltalte ikke havde været involveret i, og at Vidne 2 havde inddraget ham i det, så var han blevet sur.
Foreholdt afhøringsrapport af 28. april 2020, ekstraktens side 4195, har han forklaret, at han ikke har gennemlæst eller underskrevet afhøringsrapporten. Foreholdt at politiet har noteret, at de fortalte ham om, at Vidne 2 havde fortalt om tiltaltes rolle til det nor-ske politi, har han forklaret, at han ikke husker, at han fik at vide, hvad Vidne 2 havde forklaret til det norske politi. Han opfattede det ikke, som det er gengivet i afhø-ringsrapporten. Han husker ikke længere i dag, hvad han fik at vide. Han ved ikke, om han dengang blev afhørt som vidne eller sigtet. Han husker ikke, at den samtale, han og Vidne 2 havde den 11. november 2019, blev afspillet for ham under afhøringen. Han kan huske, at samtalen blev afspillet i byretten.
Foreholdt telefonsamtale den 21. maj 2021 kl. 19:15:58, ekstraktens side 2912, mellem tiltalte og Person 4, har han forklaret, at han talte med Person 4, fordi hun og Vidne 2 var deres venner. Han tror ikke, at han havde forstået, hvad Vidne 2 havde forklaret om ham på det tidspunkt. Som han havde hørt det, så var Vidne 2 blevet snydt af nogen, og han havde prøvet at få fat i dem, som havde snydt Vidne 2. Vidne 2 er hans ven, og det er han også den dag i dag. Han har fået at vide, at det var lige meget, hvad Vidne 2 forklarede om tiltalte, fordi påtalen mod ham var opgivet. Det er meget kompliceret for ham, fordi sagen har verseret så længe.
Han har ikke talt med sin datter Person 37 om, hvad Vidne 1 skulle forklare for lands-retten. Han var frustreret efter byrettens afgørelse, og han m ener, at ”de” har taget røven på Vidne 2. Han vil ikke udtale sig om, hvem ”de” er. Hvi s ikke Vidne 1 ville sige, hvem der var bagmand, så kunne Vidne 1 bare sige, at det var en, der hed Person 38. Det havde han skrevet på en seddel, som blev overleveret til hans datter. Det gjorde han lige efter byrettens afgørelse, fordi han var frustreret over, at Vidne 2 blev sendt til Norge med kokain, mens Vidne 2 alene troede, at han kørte med hash. Han har efterfølgende hørt, at Vidne 1 modtager mellem 10.000 og 20.000 kr. hver måned af dem, der burde have været sigtet i sagens forhold 1 og 2. Han mente ikke, at indholdet af
- 5 -
sedlen skulle opfattes truende. Der stod bar e ”Kan du ikke bare sige, at det var en, der hed Person 38” . Han havde ikke regnet med at blive dømt i byretten. Han var frustreret over, at han har fået 14 år for noget, han ikke har gjort. Han sagde efter 3-4 måneder til Person 37, at det var lige meget.
Pakistaneren er den samme person, som han har forklaret om vedrørende hashforholdene. Han mener ikke, at pakistaneren er involveret i forhold 1 og 2. Det er rigtigt, at han i byret-ten har forklaret, Vidne 2 fik en henvendelse fra Vidne 6, og tiltalte fik en henvendelse fra Vidne 1. Begge henvendelser drejede sig om at køre for dem. Vidne 2 fik den kryptererede telefon, fordi han skulle smugle hash. Det er hans opfattel-se, at anklagemyndigheden blander forholdene med kokain og hash sammen. Han fortæller ikke i dag om en pakistaner, fordi Vidne 2 havde forklaret om en tilsvarende per-son i byretten. Pakistaneren havde ikke noget med kokain at gøre.
Vedrørende forhold 21 har han foreholdt telefonsamtale af 29. august 2021 kl. 18:06:47, ekstraktens side 2163, mellem ham og Person 1, forklaret, at samtalen handler om rød-vin. Det var forskellige mærker, blandt andet Amarone, Brunello og Barolo. Person 1 skulle købe nogle flasker vin. Person 1 havde købt 50 flasker vin af ham tidligere. Han kan ikke huske, hvilken årgangen vinen var eller fra hvilken producent. Det var de samme flasker vin, som der blev fundet i hans vinkøleskab under politiets ransagning. Person 1 havde købt den samme slags vin af ham tidligere. Han husker ikke, hvor mange flasker Person 1 skulle købe af hver slags. På hans telefon står hans vinlager på en app. I 2021 havde han nok solgt omkring 4-5.000 flasker rødvin. Han talte med Person 1 3-4 gange om ugen, og Person 1 vidste, at den vin, tiltalte solgte, var i orden. Han havde købt rød-vinen billigere, end han solgte det. Manden, han havde købt vinen af, er efterfølgende ble-vet dømt for at have stjålet vinen. Men det vidste tiltalte ikke, da han købte det.
Foreholdt samtale den 30. august 2021 kl. 12:59:14, ekstraktens side 2165, mellem ham og Person 1, har han forklaret, at han ikke havde brug for kontanter. Han ved ikke, hvorfor Person 1 troede, at han skulle betale i kontanter. Det er ærgerligt, at Person 1 ikke vil udtale sig i sagen. Det er forskelligt, hvordan Person 1 plejede at betale. De driver po-kerklubben sammen, og en del af deres økonomi er derfor blandet sammen. Den eneste grund til, at han kontaktede Person 1, var, at han skulle leje en bil på Kreta, og han havde ikke pengene på sin konto, og derfor skulle betalingen ske ved en overførsel. Vinen stod hjemme hos ham, som han husker det. Halvdelen af vinen stod dog nok hos hans fætter.
- 6 -
500 flasker vin fylder meget og svarer til 83 kasser. Vinen stod blandt andet på hans kontor og hjemme i fætterens garage eller skur. Person 1 boede lige ved hallen, og for at gøre det lettere for hans fætter, aftalte han, at fætteren og Person 1 skulle mødes ved hallen.
Foreholdt samtale den 30. august 2021 kl. 13:03:04, ekstraktens side 2167, mellem ham og Vidne 7 og samtale samme dag kl. 13:05:57 og samtale kl. 15:08:21 mellem ham og Person 1 har han forklaret, at han stadig ikke kan huske årgang eller producenten af vinen.
Han har været ansat ved Virksomhed 1 som lastbilchauffør. Han vil tro, at han startede primo 2017. Han var sygemeldt i slutningen af 2019 og seks måneder frem. Han var fortsat ansat under sin sygemelding. Hans arbejde som chauffør bestod i at køre med møbler til Norge til inte-riørbutikker, blandt andet Udenlandsk virksomhed 1. Han leverede til flere af Udenlandsk virksomhed 1's butikker. Hans ruter var ikke faste. Han tog som udgangspunkt til Norge om søndagen med færge fra Hirtshals eller over Gøteborg. Han kunne have varer til 15-30 kunder i lastbilen, og han kendte sin rute for den første dag. Der var GPS installeret i lastbilerne. Når han var færdig med sin rute mandag eftermiddag, så hentede han en ny trailer med ny rute ved havnen. Det var som udgangspunkt speditøren, der planlagde ruterne, men han havde selv noget at skulle have sagt. Han og de øvrige chauffører planlagde også ruterne indbyrdes. Det var blandt andet Person 10 og Person 39 hjemme på kontoret, der lagde ruterne. Han talte nok med kontoret 5-10 gange om dagen for at få puslespillet med ruterne til at gå op. Han har nok haft 60-80 opkald om dagen til Virksomhed 1 og de andre chauffører for at kunne koordinere ruterne. Der kun-ne tit opstå uventede situationer, og de kunne også risikere at holde i kø, og det krævede kontakt med Virksomhed 1. Som lastbilchauffør tilbragte de meget tid sammen i havnene, på fær-gerne og telefonisk, når de kørte i de samme områder. Han og Vidne 2 havde ru-terne sammen sydpå. Når han var i Norge, så var det legale ture, hvor han var sendt afsted som chauffør. Han har nok også haft nogle cigaretter og vin med i sin bil, men hovedfor-målet har været at passe sit arbejde.
Han ved ikke i dag, hvad Vidne 2 er blevet dømt for. Han var også selv sigtet for hashsmugling i Norge, ligesom Vidne 2 var. Han ved, at Vidne 2 kørte med hash for pakistaneren. Han mener, at Vidne 2 er blevet snydt til at køre med kokain. Vidne 2 har sagt, at han kun var blevet spurgt, om han ville køre med hash. Han hørte om, at Vidne 2 var blevet spurgt af nogle andre, om han ville køre hash
- 7 -
for dem, og han rådede Vidne 2 til at tjekke lasten, da han havde hørt dårligt om dem, Vidne 2 skulle køre for.
Vidne 7 har forklaret, at han i 2021 havde haft noget at stående i et skur, som tilhørte tiltalte. Han havde det stående, som han er blevet dømt for. Han havde givet tiltalte lov til at have nogle kasser stående. Det var ikke en del af aftalen, at der var skunk i kas-serne, men alene at kasserne skulle hentes af en anden.
Han har selv købt vin af tiltalte, og tiltalte har nok haft noget vin stående i et af skurene. Han gik ikke så meget op i, hvad tiltalte havde stående. Han havde selv 10-12 kasser med vin stående i et skur, men han ved ikke, hvor meget vin, tiltalte havde stående. Det skur, hvor tiltalte opbevarede sin vin, var nok 12 kvadratmeter stort. Han kiggede ikke i tiltaltes sager, fordi han ikke havde noget med det at gøre.
Foreholdt telefonsamtale den 30. august 2021, kl. 13:03:04, ekstraktens side 2167, mellem vidnet og tiltalte, har han forklaret, at samtalen handlede om cigaretter. Han har ikke mødt Person 1 på noget tidspunkt. Han havde holdt vagt ved en port, da der blev afholdt po-kerturnering. De talte på den måde, som fremgår af samtalen, fordi det er ulovligt at handle med cigaretter. Han troede den pågældende dag, at han skulle hente noget ude i pokerklub-ben, men det hele blev lavet om, og så skulle han i stedet køre til hallen i By 2 for at aflevere noget. Han blev noget forvirret. Men der foregik ikke nogen udveksling af noget som helst ved hallen i By 2. Han ved ikke helt, hvem ”h e nde fra klubben” var. Han vid-ste ikke, om det var Person 1. Det var meningen, at han skulle hjælpe en ude i klubben, og han ville også gerne selv have nogle cigaretter og shots. Han har oplevet, at tiltalte har omtalt mænd som ”hun” . I de kriminelle milj øer er sproget helt anderledes.
Foreholdt sms-beskeder fra den 30. august 2021, kl. 14:24:41, ekstraktens side 2174, mel-lem vidnet og tiltalte, har han forklaret, at så vidt han husker, omhand ler beskeden ”Kl. 1600” , at det ville være der, han kunne være i By 2.
Han anvendte ikke en krypteret telefon i 2019. Han ejede heller ikke en krypteret telefon i 2019. Det skal nok passe, at han blev anholdt den 19. november 2019, og at han nok var fængslet indtil byrettens dom den 7. maj 2020. Han kan ikke have været til en fest hos til-talte i december 2019 eller januar 2020, fordi han var fængslet i det tidsrum.
- 8 -
Vidne 2 har supplerende forklaret, at tiltalte ikke stod bag indsmuglingen til Nor-ge. Tiltalte var med første gang, da vidnet mødtes med en bagmand ved Virksomhed 1. Tiltalte fore-stod betalingen vedrørende de 65 kg hash, men vidnet ved ikke, hvorfor tiltalte skulle afle-vere betalingen til ham. Han vidste godt, hvordan en krypteret telefon virkede, da det ikke var den første krypterede telefon, han havde haft, så det har tiltalte ikke instrueret ham i. Det kan godt passe, at der var tre kontakter på den krypterede telefon, som han fik af tiltal-te i oktober 2019. Han vidste ikke, hvad hans søn talte om, da han ville have vidnet til at bestille en lagkage. Han vidste kun, at tiltalte var uddannet bager. Han er ikke bager, og han har ikke forstand på, hvor længe en lagkage kan holde sig. Hans søn kan ikke bestille noget narko ved ham.
Hans hustru anmeldte stenkastet til politiet. Han vil tro, at det var til Horsens Politi. Det er rigtigt, at han havde fortalt Person 17 om stenkastet. Han fortalte betjenten om sten-kastet, men det havde ikke noget med sagen at gøre, da det skete, inden Tiltalte 1 var blevet anholdt.
Det er rigtigt, at han og tiltalte havde en aftale om, at han skulle sige, at tiltalte var bag-mand for at finde på en rimelig god historie, som vidnet kunne bruge i sin sag i Norge. Han brugte tiltalte, fordi tiltalte var frifundet for forholdet i Norge, så det kunne ikke skade til-talte. Tiltalte var ikke helt enig med ham i, at det var sådan, det skulle gøres. Han pegede på tiltalte, fordi de kørte sammen. De havde tidligere kørt ulovligt med cigaretter og vin sammen, og han kunne bare brygge videre på den historie.
Den mørklødede person, som han fortalte om i byretten, har han ikke fortalt om i Norge, men blot nævnt, at det var en, han ikke kendte. Han synes ikke, at det var nødvendigt at fortælle om den mørklødede person i Norge. Hans familie troede, at den historie, han har fortalt i Norge, var den rigtige historie. Han vidste, at hans telefon blev aflyttet i Norge, så derfor kunne han ikke begynde at sige til familien, at det var noget, han fandt på. M ed ”at han ikke havde fået sig ordentligt skjult den her gang ” mente han, at tiltalte havde kørt med flere ting tidligere, og det var det, han henviste til. Han vidste ikke, hvad tiltalte var blevet taget med i Norge. Når han siger, at der er nogen, der holder øje med ham, når han bliver løsladt, så henviser han til politiet, som mener, at han gemmer på nogle penge fra narkokørslerne.
- 9 -
Han vidste godt, at tiltalte havde en reststraf fra en tidligere dom. Han ved ikke, hvad den tidligere dom handlede om. Måske var det noget heroin i Holland. Han besøgte tiltalte, da tiltalte sad fængslet, og han vidste bare, at tiltalte havde hentet nogle stoffer i Holland, men han vidste ikke, hvilke stoffer det var. Det tror han aldrig, de har talt om.
Han fandt på, at det var tiltalte, der stod bag narkokørslerne, og han ved godt, at han ikke skulle have sagt, som han gjorde. Han havde ikke navnet på bagmanden, og han ville heller ikke sige det, selvom han kunne huske det. Han skulle bare bruge tiltalte i sin egen historie, og da politiet så ville kæde sagerne sammen, så blev han nødt til at lave det om.
Han og tiltalte talte sammen over Skype, inden vidnet var i byretten. Skypesamtalen fore-gik hjemme fra hans hustrus bopæl. Han tror ikke, at Person 4 lyttede med til den samtale. De talte om, at vidnet i byretten ville fortælle om, at tiltalte var involveret. I stedet for den ukendte bagmand, så var det tiltalte, han ville forklare om. Tiltalte var ikke enig i den be-slutning, og tiltalte syntes, det var noget mærkeligt noget. Vidnet havde talt med sin advo-kat om, at det ikke kunne ramme tiltalte, når historien blev påstand mod påstand. Han talte med tiltalte, efter byretten havde afgjort vidnets sag. Han tror ikke, at samtalen mellem ham og tiltalte endte godt, og der er et eller andet, der siger ham, at tiltalte ikke syntes, at det var helt godt. Efter et stykke tid sagde tiltalte, at det var ok, og den samtale havde han og tiltalte også over Skype. De talte ikke sammen efter, sagen var behandlet i den norske landsret. De talte sammen nogle gange mellem sagen i den norske byret og i den norske landsret. Der var et navn, der ikke skulle ud, og derfor kunne tiltalte efterhånden godt for-stå det. Han kunne ikke bare sidde og sige, at det var en ukendt mand, så han blev nødt til at finde på noget, og det skulle så gå ud over tiltalte. Det er han ked af i dag.
Han har fortalt de fleste i sin familie, at den historie, han fortalte i Norge, ikke passede. Han fortalte også familien, at han blev nødt til at trække forklaringen tilbage, fordi det ikke skulle gå ud over tiltalte.
Han er dømt for smugling af hash i oktober 2019 og efterfølgende to smuglinger af kokain. Han blev involveret i hashsmuglingen, da han og tiltalte talte om det ude hos Virksomhed 1. Der var en tredje person til stede, som spurgte, om vidnet ville køre med noget hash, hvilket han gjorde. Smuglingen gik fint. Personen, som tiltalte talte med, kendte tiltalte. Den pågæl-dende person var ikke involveret i de to efterfølgende smuglinger, der viste sig at indehol-de kokain. Han blev anholdt i januar 2020. Om de to transporter, som viste sig at indeholde
- 10 -
kokain, startede han med at forklare, at han troede, at det var cigaretter. Han fortalte ikke, hvem der stod bag, eller antydede, hvem der stod bag.
Foreholdt ”Fengslingsresymé ” af 15. januar 2020, ekstraktens side 4355, har han forklaret, at det er rigtigt, at han forklarede om en mand, som ses på billedet nr. 3. Han tror, at det var Vidne 1, der var på billedet. Det kan godt være, at han antydede, at det var Vidne 1, der sendte ham afsted med kasserne.
Foreholdt afhøring af 2. marts 2020, ekstraktens side 4359, har han forklaret, at det er rig-tigt, at han har forklaret, at en af mændene, der afleverede kasser hos ham, var en mand med tatoveringer. Et par måneder inden han skulle i byretten, fandt han på at inddrage til-talte i sin forklaring, for at den skulle være så troværdig som muligt. Han blev i byretten frifundet for indsmugling af kokain.
Foreholdt dom af 4. april 2021 fra den norske landsret, ekstraktens side 4333, har han for-klaret, at det er rigtigt, at han først har forklaret, at det var Vidne 1, der var involveret i transporten, senere en ukendt mand og til sidst tiltalte. Han var nødt til at komme med en historie, som var troværdig, og derfor var det først for byretten, at han forklarede om tiltal-te.
Foreholdt observationsrapport af 10. november 2021, ekstraktens side 4833, har han for-klaret, at han boede på Adresse 4 i By 3. Autocamperen på adressen var hans foræl-dres. Peugeot’en er hans hustrus bil. Han havde to kasser i bagagerummet i bilen. Det var to kasser, der tidligere havde været lanterner i. Det er ham og hans hustru, man ser på bil-lederne. De havde handlet i Rema1000. Han var på vej på arbejde, og hans hustru kørte ham hen til lastbilen. De to kasser, der stod i hans bil, tog han med til Norge, og det var de kasser, der senere viste sig at indeholde kokain. Han troede, at der var hash i kasserne. Kasserne blev leveret 1-1½ time, før han skulle køre hjemmefra. Kasserne blev leveret til hans bil, som stod i hans indkørsel. Der kom en bil kørende med to personer i. En af perso-nerne satte kasserne over i bagagerummet i hans bil. Han så dem, der leverede kasserne. Han havde på det tidspunkt ikke set personerne før, men nu har han set personerne i for-bindelse med straffesagen. Han mødte også en af personerne, da tiltaltes sag blev behandlet i byretten. Han er ikke god til at genkende ansigter og navne. En af personerne er nok ham fra foto nr. 3, som viser Vidne 1. Han er ikke bekendt med, at der fulgte en følgebil med ham den pågældende dag. Han er blevet bekendt med det senere. Han er ikke blevet
- 11 -
oplyst om, hvem der kørte i følgebilen, og han ved ikke, om det var Vidne 1 og Vidne 6. Han ved ikke, hvad formålet med følgebilen var, men det kan han jo godt regne ud i dag. Han kender ikke Vidne 1, men han er stødt på hans navn i sagen. Han tror ikke, at han er bange for Vidne 1.
Han gav besked over den krypterede telefon om, hvornår han kørte hjemmefra. Han ved ikke om, at han skrev til de personer, der sad i følgebilen. Han skrev blandt andet over sin kryptererede telefon, når han var fremme ved tolden. Han husker, at han modtog svar som ”God tur” eller lignende. Han tænkte, at han bare skrev for at o rientere om, hvor han var.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at det var ham selv, der tænkte, at han skulle have en krypteret telefon. Det var ikke andre, der fik ideen. Kontakterne kom nok frem på telefonen. Han husker ikke, hvem der var bag kontakterne.
Han kender ikke Vidne 2, men han kender nu til ham via artikler. Han har aldrig kommunikeret med Vidne 2. Vidne 2 har ikke nogen grund til at være bange for ham.
Han kan ikke forklare, hvorfor han startede med at sige, at han ikke kendte tiltalte. Der var ikke nogen grund til det, fordi man kunne hurtigt finde ud af, at de havde afsonet sammen. Man siger så meget, når man bliver afhørt. Han tænkte ikke, at der var noget farligt i at nævne tiltalte.
Han havde sat en lus i døren ved lejemålet i By 7. Han husker ikke, hvornår han op-dagede, at lusen var væk. Han har ikke på noget tidspunkt talt med tiltalte om vidnets mis-tanke om, at politiet havde været ude på adressen i By 7. Han har måske talt med sin bedste ven, Vidne 6, om det. Han mener ikke, at tiltalte skulle blandes ind i noget, der ikke ragede ham. Han var ikke bekymret. Foreholdt samtalen den 21. december 2019 med Vidne 6, ekstraktens fil 8, side 922, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han havde knækket telefonen lige umiddelbart før samtalen. Han husker heller ikke situationen, hvor han knækkede telefonen. Når han bliver hidsig, så lægger han ikke mærke til, hvad han gør. Han husker ikke, hvor han var, da han knækkede telefonen.
- 12 -
Han husker ikke, hvad han har forklaret for fire år siden. Det er ikke rart, at hans søster har været påvirket, men det giver ikke anledning til, at han vil fortælle mere, fordi det var no-get, der vedrørte ham og hans søster.
Foreholdt samtaler den 8. august 2023 mellem vidnet og hans søster Person 40, tillægsekstrakt nr. 2, side 3, har han forklaret, at han ikke ved, hvem Person 38 er. Det er rig-tigt, at stemningen i samtalen skiftede, da han fik at vide, at han skulle nævne en, der hed Person 38. Han har problemer med sin vrede, og det, han sagde, stak af. Der er ikke nogen, der skal bestemme, hvad han skal sige eller gøre. Det gør ham ikke noget, at det var tiltalte, der havde givet beskeden, men det gjorde ham vred, at hans lillesøster var blevet kontaktet. En ”stikker” er en, der ang iver nogle andre i en straffesag. Han sagde alt muligt mærkeligt under samtalen. Noget af det, han sagde, var også grumt. Han kan ikke sige, hvorfor han brugte ordet ”stikker” . Det var ikke fordi, at det ville gøre ham til en stikker at sige tiltaltes navn. Han blev sur over det, han fik at vide i telefonen. Det handler ikke om andet. Han var ikke sur på tiltalte forud for samtalen. Han kan ikke svare på, hvorfor han sagde, at han blev svinet til i retten. Han har ikke følt, at han var blevet svinet til. Han har ikke styr på, hvad han siger, når han bliver sur. Han kan ikke sige, hvorfor han sagde, at han var blevet stukket i retten. Han kan ikke engang huske, at tiltalte har sagt, at den krypterede telefon var vidnets. Han aner ikke, hvi lket ”show” han vill e gøre igen. Han ved ikke, hvorfor han sagde det. Tingene er sagt i arrigskab, og det er ikke noget, han har ment noget med.
Det kan sagtens være, at han har været i Amsterdam med Vidne 6. Han kan ikke huske, at han har været i Amsterdam. Han erkender gerne det, han tidligere har sagt. Han ved ikke, hvorfor en bil skulle laves i Amsterdam, som Vidne 6 har forklaret. Det var ikke ham og Vidne 6, der stod bag indsmuglingerne af kokain til Norge. Han fik beskeder om indsmuglingen. Han aner ikke, hvem han skrev med.
Vidne 6 er hans bedste ven. De har kendt hinanden siden folkeskoletiden. Han kan ikke huske, at han har været i Amsterdam. Han tænker, at hvis Vidne 6 har forklaret, at de har været i Holland, så har de nok været i Holland sammen. Han har tit haft biler, der skulle repareres, men han husker ikke, at det skulle ske i Holland. Han kan ikke sætte an-sigt på Vidne 2. Måske er Vidne 2 gået forbi ham i forbindelse med et tid-ligere retsmøde.
- 13 -
Foreholdt dom fra Retten i Horsens af 23. april 2020, ekstraktens side 4415, hvor vidnet blev dømt i en tilståelsessag, har han forklaret, at han blev idømt 13 års fængsel. Han kan godt huske, at han gjorde en pakke med kokain klar den 8. december 2019 og en pakke den 10. november 2019. Han fik en besked om, at han ville modtage kokainen, men han husker ikke, hvordan han fik selve kokainen. Hans forklaring, som den fremgår af retsbogen fra byretten den 23. april 2020, ekstraktens side 4420, vedrørende den 8. december 2019, pas-ser nok meget godt. Han husker det ikke længere i dag. Han kan godt huske, at han har forklaret som gengivet i retsbogen vedrørende den 10. november 2019. Han kan ikke hu-ske, hvordan han fik kokainen, som blev overdraget ved OK-stationen den 10. november 2019. Han tænker, at det skulle afleveres til en lastbilchauffør. Han husker ikke, hvad han gjorde efter overdragelsen, men han kørte nok hjem.
Han ved godt, hvad en følgebil er. Han kan ikke huske, om han kørte følgebil i forbindelse med, at han havde afleveret de to kasser med kokain til lastbilchaufføren. Det kan godt passe, at han har kørt følgebil på et tidspunkt.
Foreholdt observationsrapport vedrørende 13. oktober 2019, ekstraktens side 4792, har han forklaret, at det ikke siger ham noget, at han den pågældende dag skulle have kørt følgebil til Hirtshals. Han kunne sikkert godt have været i Hirtshals, fordi han er mange steder. Han kan ikke sige, hvor mange gange han har været i Hirtshals. Han svarer sådan, fordi han ikke ved det.
Aftalen med den polske mand, som han mødtes med den 10. november 2019, fandt sted gennem en aftale på sms. Han husker ikke, hvem han skrev med. Det passer nok meget godt, at det var bagmanden, han fik en sms fra et par dage forinden. Han kan ikke huske, om det var bagmanden, der havde bedt ham om at køre følgebil. Han ved ikke, hvem han skulle skrive til, hvis der var toldere i havnen i Hirtshals.
Landsrettens begrundelse og resultat
Forbuddet mod dobbelt strafforfølgning – ”ne bis in idem ”
Tiltalte blev ifølge afhøringsrapporten af 28. april 2020 sigtet for at have indført narkotika til Norge. Det Nasjonale Statsadvokatembetet opgav den 6. juli 2020 påtalen efter bevisets stilling.
- 14 -
Tiltalte blev den 3. oktober 2021 sigtet i Danmark for forhold 1 og 2.
Den sigtelse, som blev opgivet i Norge, svarer efter forsvarerens og anklagemyndighedens opfattelse til tiltalen i sagens forhold 1 og 2, og landsretten finder herefter, at den norske sigtelse derved angår den samme mængde narkotika som forhold 1 og 2, og at der reelt er tale om den samme forbrydelse.
Vidne 2 har, efter at sigtelsen mod tiltalte var opgivet i Norge, som tiltalt under sin egen sags behandling i Norge, forklaret om tiltaltes rolle. Landsretten finder, at denne for-klaring om tiltaltes rolle, der blev gentaget over for dansk politi ved en afhøring den 3. oktober 2021, sammenholdt med sagens øvrige beviser udgør nye beviser af vægt, således at sagen kunne genoptages i medfør af retsplejelovens § 975, og landsretten lægger til grund, at dette ligeledes kunne ske efter de tilsvarende norske regler.
Spørgsmålet er herefter, om sigtelsen og den senere påtaleopgivelse i Norge i øvrigt har betydning for muligheden for tiltalerejsning i Danmark som følge af Danmarks internatio-nale forpligtelser, herunder Schengenkonventionen.
Schengenkonventionens artikel 54 bestemmer:
”En person, over for hvem der er afsagt endelig dom af en kontraherende part, kan ikke retsforfølges af en anden kontraherende part for de samme strafbare handlinger, dersom sanktionen, i tilfælde af domfældelse, er fuld-byrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan kræves fuldbyrdet efter den dømmende kontraherende parts lovgivning.”
EU-domstolens dom i sagen C-491/07 (”Turansky ”) angik et tilfælde, hvor påtalen var opgivet i en kontraherende stat, men hvor nationale regler ikke hindrede, at sagen kunne genoptages. En anden kontraherende stat ønskede at retsforfølge vedkommende. Det frem-går af afgørelsen bl.a.:
”En afgørelse, som efter lovgivningen i den første kontraherende stat, som har indledt strafforfølgning mod en person, ikke medfører, at adgangen til strafforfølgning er definitivt ophørt på nationalt plan, kan principielt ikke udgøre en processuel hindring for, at strafforfølgning eventuelt indledes el-ler fortsættes mod denne person på grund af de samme handlinger i en an-den kontraherende stat ” (præmis 36).
Det fremgår videre:
- 15 -
”På denne baggrund skal det forelagte spørgsmål besvares med, at princip-pet ne bis in idem, som er fastslået i gennemførelseskonventionens artikel 54, ikke finder anvendelse på en afgørelse, hvorved en myndighed i en kon-traherende stat efter en materiel prøvelse af en sag, som verserer for den, på et stadium, før der rejses tiltale mod en person, der er mistænkt for at have begået et strafbart forhold, beslutter at indstille den indledte straffesag, så-fremt denne afgørelse efter denne stats nationale lovgivning ikke indebærer, at adgangen til strafforfølgning definitivt ophører, og dermed ikke udgør en hindring for ny strafforfølgning på grund af de samme handlinger i denne stat ” (præmis 45).
Spørgsmålet om, hvornår der er afsagt endelig dom, forelå også i EU-Domstolens sag C-398/12 (Procura della Repubblica). Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning forud for retssag om »non-lieu« (no case to answer), som indebærer, at den samme person ikke kan retsforfølges yderligere for de samme forhold, men dog kan genoptages, såfremt der fremkommer nye beviser, var til hinder for, at strafforfølgning indledes eller gennem-føres mod den samme person og vedrørende de samme handlinger i en anden kontraheren-de stat. Det fremgår af afgørelsen, at det præjudicielle spørgsmål var formuleret som føl-ger:
”»Er en endelig afgørelse om »non-lieu«, som er truffet [af en ret] i en med-lemsstat [i Den Europæiske Union], der har tiltrådt konventionen om gen-nemførelse af Schengenaftalen, efter en omfattende forundersøgelse inden for rammerne af en sag, som kan genoptages, såfremt der fremkommer nye beviser, til hinder for, at strafforfølgning indledes eller gennemføres mod den samme person og vedrørende de samme handlinger i en anden kontrahe-rende stat?« ” (præmis 25).
Domstolen udtalte bl.a.:
”På baggrund af det ovenstående bør det stillede spørgsmål besvares med, at artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen skal fortol-kes således, at en kendelse om, at der ikke er grundlag for at indlede sagen for en pådømmende ret, som i den kontraherende stat, hvor kendelsen er af-sagt, er til hinder for en ny retsforfølgning mod den samme person og ved-rørende de samme handlinger, som nævnte kendelse omfattede, medmindre der fremkommer nye beviser mod den pågældende, anses for at være en en-delig afgørelse som omhandlet i denne artikel, der således er til hinder for en ny retsforfølgning mod den samme person og vedrørende de samme handlinger i en anden kontraherende stat ” (præmis 41).
Det fremgår af dommens præmis 19 og 20, at der i sagen i Italien ikke var fremkommet nye beviser i forhold til sagen i Belgien. Landsretten finder, at dommen ikke tager stilling en situation som i nærværende sag, hvor der er fremkommet nye beviser, der efter reglerne i begge kontraherende stater ville kunne føre til genoptagelse af sagen.
- 16 -
Landsretten finder efter det anførte, at retsforfølgningen i nærværende sags forhold 1 og 2 ikke er i strid med forbuddet mod dobbelt strafforfølgning, herunder i Schengenkonventio-nens artikel 54, og at der ikke er grundlag for at afvise sagens forhold 1 og 2.
Skyldsspørgsmålet
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1, 2 og 21 som sket. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til en anden vurdering.
Straffastsættelse
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at straffen er fastsat som sket, herun-der at tiltaltes reststraf fra prøveløsladelsen den 25. april 2018 ikke udløses.
Konfiskation
Landsretten tiltræder dommens bestemmelse om konfiskation.
Landsretten stadfæster herefter dommen.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Mogens Heinsen Claus Rohde Stine Kvesel Mortensen
(kst.)
- 17 -