Vestre Landsrets dom af 25. april 2024 i sag SS-1468/2023-VLR

Print

Relaterede love

Straffeloven

Relaterede retsområder

Strafferet

Resumé

Landsretten stadfæster dom i sag om vold eller trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, samt frihedsberøvelse

Dokumenter i sagen

SS-1468/2023-VLR

Tidligere instans

SS-7235/2022-ALB
S042A - Dombog i anke-nævningesager

D O M

afsagt den 25. april 2024 af Vestre Landsrets 5. afdeling (d ommerne Henrik Estrup, Helle Krogager Rasmussen og Linda Hebo Lange (kst.)) i nævningesag

V.L.  S – 1468 – 23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato (1975)

(advokat Marie-Louise Johannesen, Fredericia)

Retten i Aalborg har den 21. juni 2023 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. in-stans (7-7235/2022).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rej-ste tiltale samt stadfæstelse af foranstaltningen.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse af foranstaltningen.

Forurettede nedlagt påstand om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 459.784,77 kr. og godtgørelse for svie og smerte på 85.500 kr.   

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning og godtgørelse.

- 2 -

Tiltalte har bestridt kravene størrelsesmæssigt.

Supplerende oplysninger

Til brug for ankesagens behandling har Samrådet vedrørende voksne udviklingshæmmede lovovertrædere i Midtjylland afgivet en udtalelse af 17. april 2024. Af udtalelsen fremgår:

”…

Samrådet har behandlet sagen på baggrund af foreliggende sagsoplysninger, herun-der udtalelse modtaget 25. marts 2024 fra Kommune, som vedlægges samrådets indstilling. Kommune indstiller, at dommen opretholdes.

Samrådets indstilling

Samrådet finder stadig ikke at kunne bortse fra, at forud for kendelse afsagt af Retten i Aalborg den 21. maj 2021, hvor foranstaltningen blev lempet til anbringelse i insti-tution for personer med vidtgående handicap, havde samrådet afgivet udtalelse af 16. marts 2021, hvor samrådet fandt, at der fortsat var risiko for, at Tiltalte begår ny krimina-litet, da han som følge af svigtende impulshæmning kan udgøre en potentiel fare for sine omgivelser. Det indgik i Samrådets vurdering, at risikoen for recidiv øges, hvis strukturen omkring Tiltalte brydes, og hvis de fagprofessionelle, som omgiver ham, ikke opleves som troværdige, eller ved for mange skift i relationer.

Det er indgået i Samrådets aktuelle vurdering, at nuværende institution stadig mo-mentvis risikovurderer Tiltalte som rød, og at der har været eskalering af trusler og truen-de adfærd.

Det er ligeledes indgået, at ved dom afsagt af Retten i Aalborg den 21. juni 2023 blev Tiltalte dømt til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at tiltalte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling, i overensstemmelse med samrådets indstilling.

Samrådet finder på det foreliggende, at Tiltalte stadig, som følge af svigtende   impulshæmning, kan udgøre en potentiel fare for sine omgivelser.

- 3 -

Samrådet finder også stadig, at risikoen for recidiv øges, hvis strukturen omkring Tiltalte brydes, og hvis de fagprofessionelle, som omgiver ham, ikke opleves som troværdi-ge, eller der sker for mange skift i relationer.

På det nu foreliggende finder Samrådet ikke, at de nødvendige forudsætninger om fastholdelse og vedvarende udbygning af Tiltaltes positive udvikling, som lå til grund for samrådets indstilling den 16. marts 2021 om lempelse til en dom til anbringelse i in-stitution for personer med vidtgående psykiske handicap, er til stede, henset til arten og omfanget af den kriminalitet, som Tiltalte erkendt skyldig i ved den ankede dom af Retten i Aalborg den 21. juni 2023.

Samrådet fastholder derfor sin indstilling om, at Tiltalte, ifald han kendes skyldig i det påsigtede, idømmes dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan over-føres til sikret afdeling.

…”

Den overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1, som tiltalte blev fundet skyldig i ved dom af 17. januar 2014, der er nævnt i byrettens dom, var til dels en forsøgshandling, jf. straffe-lovens § 21.   

Retten i Aalborg har ved kendelse af 26. oktober 2023 bestemt, at den foranstaltning, som tiltalte blev idømt ved dom af 28. februar 2018, der er nævnt i byrettens dom, skal opret-holdes med den lempelse, der følger af kendelse af 21. maj 2021.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne Forurettede og Vidne 1 har for lands-retten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Vidne 3, tidligere Person har endvidere afgivet vidneforklaring.   

Tiltalte har supplerende forklaret, at han fortsat bor på Botilbud. Det er blevet bedre at bo der. Sagen påvirker ham stadig, men personalet er blevet bedre til at hjælpe ham, når han har det dårligt. Der er stadig et belønningssystem, hvor han får krydser, når han tager sin medicin.   

- 4 -

Den 17. juni 2021 var han træt af, at Forurettede ikke vækkede ham tid-ligere, fordi han troede, at han ikke kunne nå at tale med sin sagsbehandler. Han mener, at han sagde det til Forurettede. De blev uvenner over det. Han kan huske, at han sagde til Forurettede, at ”Jeg flækker fucking skallen på dig ”. Han sagde det, fordi han blev vred. Forurettede var i lejligheden, da han sagde det. Derefter forlod hun lejligheden. Da hun kom tilbage i lej-ligheden, satte hun sig ved bordet og begyndte at finde hans medicin frem. Det er korrekt, at han lukkede og låste døren mellem gangen og stuen. Derefter sagde han, at han gerne ville tale med hende om tingene. Han var bange for, at Forurettede ville trykke på alarmen, og at der ville komme mere personale. Han låste døren, fordi han ville tale med Forurettede. Det sagde han til hende. Da han havde låst døren, satte han sig i sofaen ved terrassedøren. Mens han sad der, kunne han se, at det var noget skidt, at han havde låst døren. Han var bange for, at politiet kom. Han låste døren op, da der kom nogen og bankede på.   

Han mener, at han og Forurettede var i stuen i fem til ti minutter. Det er korrekt, at Forurettede sagde, at han skulle låse døren op. Han ville ikke låse op. Han ville forhandle med hende og tale med hende om tingene. Han ville gerne have, at en af de andre pædagoger kom hen til lejligheden og deltog i samtalen. Forurettede sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Mens de var i stuen, og døren var låst, sagde han et par gange til Forurettede, at han ville ”flække skallen ” på hende. Han sagde det, da han havde låst døren og gik hen mod sofaen.   

Mens han sad i sofaen og døren var låst, græd Forurettede og sagde: ”lås op ”. Han låste ikke op. Han ville vente, til Forurettede kom til sig selv igen. Det påvirkede ham, at Forurettede græd, da hun talte i telefon. Forurettede sagde til den, hun talte i telefon med, at ”han har låst mig inde ” og ”han vil smadre mig ”. Hun græd også, mens hun talte i telefon. Han sad i sofaen, mens hun talte i telefon, og sagde ikke noget til hende. Han ville ikke låse op, da Forurettede i så fald kunne hun komme ud af lejligheden via enten døren til gangen eller terrassedøren. Han ville tale med hende.  

Der kom nogen hen til døren, som sagde, at han skulle lukke døren op. Derefter løb Forurettede ud af terrassedøren. Han løb efter hende, fordi han ville tale med hende om tingene og var bange for, at politiet blev tilkaldt. Han forsøgte ikke at standse hende. Efter episoden talte han med Vidne 1 og sagde til ham, at det var noget lort, og at han var bange for, at politiet kom. Vidne 1 fik talt ham til ro.   

- 5 -

Da han hentede Forurettede, efter hun var gået ud af lejligheden første gang, havde han ikke besluttet sig for at låse døren. Han havde tillid til Vidne 2 og ville derfor ikke have været bange for, at politiet blev tilkaldt, hvis det havde været Vidne 2, der var i hans lejlighed.   

Under hans opvækst fremkom hans mor dagligt med tomme trusler. Hun sagde også, at hun ville gøre skade på sig selv. Hun gjorde aldrig alvor af truslerne eller udtalelserne. Da han sagde, at han ville ”flække skallen ” på Forurettede, var det ikke hans mening at gøre hen-de bange. Han kommer nogle gange til at sige sådan noget. Han blev rørt, da Forurettede græd, og begyndte også selv at græde. Han ved, at han ikke må låse nogen inde, men under epi-soden med Forurettede tænkte han ikke på, at politiet kunne blive tilkaldt, hvis han gjorde det. Han er bange for politiet, fordi han har boet et sted, hvor politiet kom, fordi han råbte. Un-der hans opvækst ringede hans mor også mange gange til politiet, som kom og tog ham med. Han ved ikke, hvorfor hans mor gjorde det. Pædagogerne på botilbuddet ved, at han kan komme med tomme trusler. Belønningssystemet er godt.   

I dag er han tryg og beder personalet om at gå, hvis han ikke vil have dem i lejligheden. Han og personalet får tingene til at glide, og det, der skete den 17. juni 2021, vil derfor ikke ske i dag.

Om sine personlige forhold har han supplerende forklaret, at han på grund af sagen har haft det skidt siden byrettens dom. Han har haft et selvmordsforsøg, fordi han følte, at perso-nalet var ligeglad med ham. Han ringede til sin psykolog, som ringede til Vidne 3, tidligere Person. Det var først der, at han følte, at der skete noget. I tiden op til selvmords-forsøget, fyldte det meget for ham, at han gerne vil have en type IV foranstaltning. Det vil betyde alt for ham, hvis han kan blive ved med at have en type III foranstaltning. Han er begyndt at låse sig inde, fordi han ikke kan holde ud, hvis der er nogen, der nedgør ham. Han låser døren for at undgå situationer som dem, denne sag angår.   

Forurettede har supplerende forklaret, at hun mødte tiltalte første gang den 16. juni 2021, hvor de var på køretur sammen. Der skulle have været en pædagog med på turen, som skulle have lært hende op, men det blev ikke til noget. Hun og tiltalte havde det godt sammen på turen.   

Den 17. juni 2021 forsøgte hun flere gange at få tiltalte til at stå op, men det ville han ikke. Hun sagde til ham, at hun ikke ville give ham et ”kryds ” for den dag, hvis han ikke stod op.

- 6 -

Det er ikke korrekt, at hun skulle have vækket ham tidligere, fordi han skulle ringe til sin sagsbehandler. Da hun havde sagt til tiltalte, at hun ikke ville give ham et ”kryds ”, råbte han til hende, at ”Jeg flækker fucking skallen på dig ”. Hun kan ikke huske, om han var i soveværelset eller i stuen, da han sagde det. Hun sagde til ham, at de ikke kunne tale sam-men, hvis han skulle tale sådan til hende. Derefter gik hun af lejligheden. Hun var ikke tryg, da hun gik med ind i lejligheden igen. Hun satte sig ved spisebordet og fandt tiltaltes medicin frem. Det var først, da hun hørte et klik, at hun blev klar over, at tiltalte havde låst døren mellem gangen og stuen. Tiltalte sagde i et truende tonefald, at hun skulle blive i stuen. Derefter satte han sig foran døren. Han sad lige foran terrassedøren. Han sagde ikke noget, da han lukkede terrassedøren. Da hun sagde til tiltalte, at han skulle lukke hende ud, sagde han igen, at ”Jeg fucking flækker skallen på dig ”. Hun sagde til tiltalte, at hun var nødt til at ringe til politiet, og tog telefonen frem og ringede til sine kollegaer.   

I en periode på omkring 10 minutter sagde hun til tiltalte, at han skulle lukke hende ud. Mens hun sagde det, sad tiltalte foran terrassedøren og spærrede den. Derefter ringede hun til sine kollegaer. Hun var meget bange og blev siddende ved bordet. Hun talte med flere kollegaer. Tiltalte var helt rolig, da hun tog telefonen frem. Han var faretruende rolig, og hun var bange for ham.  

Da hun kunne høre, at der stod nogen på den anden side af døren, råbte hun, at de var i stuen. Derefter flyttede tiltalte sig fra terrassedøren og hen i sofaen. Hun løb hen til terras-sedøren, åbnede døren og løb udenfor. Tiltalte løb efter hende. Da hun stod ved porten, stod tiltalte helt tæt på hende. Han rørte hende ikke. Hun var meget bange under episoden.   Der gik 35 minutter, fra tiltalte låste døren til gangen, og indtil hun løb ud ad terrassedøren. Hun følte, at der gik lang tid, inden hendes kollega kom ind i lejligheden.  

Som følge af episoden har hun fået voldsom PTSD og er blevet bevilget førtidspension. Hun har svært ved at være i lukkede rum og svært ved at være sammen med mange men-nesker. Hun får traumeterapi i psykiatrien.   

Inden hun blev ansat hos Botilbud, havde hun arbejdet med domsanbragte perso-ner. Under ansættelsessamtalen drøftede de ikke, om hun havde kompetencerne til at vare-tage arbejdet på botilbuddet. Hun fik et ringbind med oplysninger om tiltalte, men hun nå-ede ikke at læse i dokumenterne. Dokumenterne indeholdt en beskrivelse af tiltalte. Det var

- 7 -

en kvinde og ikke Vidne 2, der gav hende ringbindet. Vidne 2 var ikke på arbejde den 17. juni 2021.   

Inden hun kom ind i stuen og tiltalte låste døren, sagde tiltalte, at de skulle tale sammen. Hun spurgte ikke, hvad han ville tale om.   

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han den 17. juni 2021 havde en tele-fon på sig, som de andre ansatte kunne ringe til, hvis de havde problemer. Telefonen fun-gerede som en substitut for en overfaldsalarm. Da Forurettede ringede til telefonen første gang, var han på toilettet og nåede derfor ikke at tage telefonen. Han kan ikke huske, om det var ham, der ringede tilbage til Forurettede, eller om Forurettede ringede til ham, men han talte med Forurettede. Inden den 17. juni 2021 havde han set Forurettede én gang. Det var på hendes første arbejdsdag. Da han talte med Forurettede den 17. juni 2021, kunne han ud fra telefonnummeret se, at der blev ringet fra Botilbud, hvor tiltalte boede.   

Da han kom over til tiltaltes lejlighed, konstaterede han, at døren mellem stuen og gangen var låst. Han havde stadig Forurettede i telefonen, da han kom derover. Han kunne høre i tele-fonen og gennem døren, at Forurettede bad om at komme ud. Han spurgte Forurettede, om hun kunne komme ud ad terrassedøren. Forurettede svarede, at det kunne hun ikke, fordi tiltalte sad ved den. Han kunne høre, at Forurettede og tiltalte bevægede sig udenfor. Han løb over til porten, og da han lukkede døren op, for Forurettede ud i armene på ham. Han havde låst døren i porten op, da han gik over til tiltaltes lejlighed. Da Forurettede kom ud ad porten, stod tiltalte mere end to meter bag hende. Han kunne se, at tiltalte var vred. Han bad tiltalte om at stoppe, hvilket han gjorde. Da han efterfølgende talte med tiltalte, var tiltalte meget ulyk-kelig og sagde, at han hele tiden skulle diskutere småting med Forurettede. Det irriterede til-talte. Tiltalte græd, da de talte sammen.  

Da han efterfølgende blev tilknyttet tiltalte, læste han tiltaltes sag igennem og satte sig ind i, hvordan han skulle håndtere tiltalte. Det står i sagen, at tiltalte er utryg ved politiet. Mens han var tilknyttet tiltalte, reagerede tiltalte altid på en rolig måde. Tiltalte er en af de eneste borgere, han har haft kontakt til, der har empati for personalet. Når tiltalte virker vred, er han i virkeligheden utryg. Hvis tiltalte har sagt, at han vil ”flække skallen ”på Forurettede, har han ikke kunnet finde på at gøre alvor af det.  

- 8 -

Vidne 3, tidligere Person har forklaret, at han er viceforstander hos Botilbud. Han har været ansat i 16 år og har kendt tiltalte i hele den periode, tiltalte har været der. Retssagen fylder meget for tiltalte. Det var et meget stort skridt fremad for tiltalte, da for-anstaltningen blev lempet til en type III foranstaltning ved kendelse af 21. maj 2021. Hvis tiltalte er bange for, at han kan komme til at gøre noget forkert, er han begyndt på at låse sig inde for at undgå at skade sig selv eller andre. Tiltalte håber på at blive idømt en type IV foranstaltning. Ved en type III foranstaltning må tiltalte efter en risikovurdering kun forlade sin bopæl tre timer en gang dagligt. Ved en type IV foranstaltning vil han få en større frihed til at besøge familie og kæreste. I forhold til tiltalte er der ikke et pædagogisk formål med en type II foranstaltning. Det er botilbuddets opfattelse, at der kan arbejdes med tiltalte. Samrådet baserer sin udtalelse på skriftlige udtalelser og oplysninger. De pædagogiske udviklingsmuligheder er begrænset på grund af tiltaltes dom.  

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet:

Der er om skyldsspørgsmålet afsagt

” K e n d e l s e:

Forhold 1

Af de grunde, som byretten har anført, lægges det også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at tiltalte udtalte til Forurettede, at ”Jeg flækker fucking skallen på dig ” eller lignende.

Udtalelsen er efter sit indhold og de omstændigheder, hvorunder den blev fremsat, en trus-sel om vold omfattet af straffelovens § 119, stk. 1. Dette må tiltalte have indset, uanset at han efter sin forklaring ikke havde til hensigt at gøre alvor af truslen. Tiltalte har derfor haft det fornødne forsæt.   

Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1.   

- 9 -

Forhold 2

Tiltalte har for landsretten forklaret, at han låste døren mellem stuen og gangen, og at han ikke ville rejse sig fra sofaen og låse op, da Forurettede i så fald ville kunne komme ud af lejligheden via enten døren til gangen eller terrassedøren. Han har endvidere forklaret, at han, mens døren var låst, flere gange udtalte til Forurettede, at han ville ”flække fucking skallen på hende ”. Yderligere har han forklaret, at Forurettede under episoden talte i telefon, og at hun, mens hun græd, bl.a. sagde til den, hun talte med, at ”han har låst mig inde ” og ”han vil smadre mig ”.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, lægges det også efter bevisførel-sen for landsretten til grund, at tiltalte i en periode på i hvert fald 15 minutter tilbageholdt Forurettede i lejligheden mod hendes vilje, mens han flere gange udtalte, at ”Jeg flækker fucking skallen på dig ” eller lignende.     

Udtalelserne er også i dette tilfælde trusler om vold omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, hvilket tiltalte må have indset. Under hensyn til varigheden af tilbageholdelsen og de om-stændigheder, hvorunder tilbageholdelsen fandt sted, er tilbageholdelsen en frihedsberøvel-se omfattet af straffelovens § 261, stk. 1, hvilket tiltalte også må have indset.   

Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 2 som sket.  

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet stadfæstes. “

Sanktion

Det tiltrædes med den begrundelse, som byretten har anført, at tiltalte på gerningstidspunk-tet befandt sig i en tilstand, der ganske må ligestilles med mental retardering i lettere grad, og at han derfor ikke skal straffes, jf. straffelovens § 16, stk. 2.

Efter oplysningerne i sagen, herunder udtalelsen af 17. april 2024 fra Samrådet vedrørende voksne udviklingshæmmede lovovertrædere med oplysningerne om tiltaltes forhold siden byrettens dom, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte skal idømmes en foranstaltning som bestemt i byrettens dom. Sagsbehandlingstiden kan

- 10 -

ikke føre til et andet resultat, og der er ikke grundlag for at bringe straffelovens § 82, stk. 1, nr. 5, i anvendelse.   

Der er afgivet 14 stemmer for, at der ikke fastsættes en længstetid, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, jf. stk. 1. Disse voterende har lagt vægt på, at truslerne i forhold 1 og 2 har haft en sådan karakter, at de er omfattet af straffelovens § 266, og at tiltalte i forhold 2 endvidere er fundet skyldig i frihedsberøvelse.

Der er afgivet 4 stemmer for at fastsætte en længstetid. Disse voterende har lagt vægt på de samme forhold som byrettens mindretal.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes der ingen længstetid.

Det tiltrædes, at den ved Vestre Landsrets dom af 28. februar 2018 idømte foranstaltning er ophævet.   

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages påstanden om erstatning og godtgørelse ikke under påkendelse.   

Landsretten stadfæster herefter dommen.   

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henrik Estrup Helle Krogager Rasmussen Linda Hebo Lange