Østre Landsrets dom af 14. maj 2024 i sag SS-25/2023-OLR

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 14. maj 2024 af Østre Landsrets 19. afdeling

(landsdommerne Tine Egelund Thomsen, Lone Kerrn-Jespersen og Mathias Eike (kst.)   med nævninger).

19. afd. N nr. S-25-23:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

(CPR nr. (Født 1987))

(advokat Berit Ernst, beskikket)

Dom afsagt af Retten i Holbæk den 20. december 2022 (60-2224/2022) er anket af Tiltalte 1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Vedrørende anklageskriftets forhold 1 har tiltalte dog erkendt besiddelse af de nævnte våben, og at besiddelsen er om-fattet af straffelovens § 192 a. Tiltalte har endvidere påstået frifindelse for påstanden om udvisning og påstanden om kontaktforbud. Endelig har tiltalte gentaget sin påstand om frifindelse for påstanden om konfiskation i samme omfang som for byretten.   

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet, dog at forhold 1 ikke er begået i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 og Vidne 17, tidligere Tiltalte 2, og at der ikke sker domfældelse vedrørende genstande fundet i Tyskland i forhold 1. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om skærpelse. Vedrørende kontaktforbud har anklagemyndigheden nedlagt påstand om stadfæstelse, idet kontaktforbuddet dog ikke skal omfatte Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 og Vidne 17, tidligere Tiltalte 2.

- 2 -

Forhold 1 er ikke korrekt gengivet i byrettens dom. Den del af beskrivelsen, der i dommen er gengivet således: ”der i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de skulle begås, idet de tiltalte … ”, har rettelig følgende ordlyd: ”der i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de skulle begås, kunne tilføje Danmark, et andet land eller en international organisation alvorlig skade, idet de tiltalte … ”.

Forhold 2A, litra g og h er ikke korrekt gengivet i byrettens dom. Tiltalen har rettelig føl-gende ordlyd:

” g)  i tiden omkring den 16. november 2015 at have overført 586 $ (svarende til ca.

3.845 kr.) til Person 1,

h)   i tiden omkring den 20. januar 2016 at have overført 300 $ (svarende til ca. 1.968 kr.) til Person 1, og ”  

Der er for landsretten fremlagt brev af 21. februar 2024 fra Generalstaatsanwaltschat (Den Offentlige Anklagemyndighed) i Naumburg, hvorefter sagen mod tiltalte i anledning af de genstande, der blev fundet under ransagning af Vidne 17's, tidligere Tiltalte 2 lejlighed i By 2, er ble-vet henlagt.   

Retsgrundlag

Straffelovens §§ 114, 114 b og 114 e

Bestemmelserne i straffelovens § 114, 114 b og 114 e har følgende ordlyd:

”§ 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med for-sæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organi-sation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende poli-tiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af de følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en internatio-nal organisation alvorlig skade:

1)Manddrab efter § 237.

2)…

6)Overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under sær-ligt skærpende omstændigheder efter § 192 a.

7)…, sprængning, …

§ 114 b. Med fængsel indtil 12 år straffes den, som

1)direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,

2)direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller

- 3 -

3)direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed for

en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a.”

§ 114 e. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som i øvrigt fremmer virksomhe-den for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d.

…”

Ved lov nr. 883 af 16. juni 2020 om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser) blev bl.a. straffelovens § 114, stk. 1, ændret sprogligt med henblik på at skærpe straffen for terrorisme. Strafferammerne i straf-felovens § 114 b og § 114 e blev samtidig forhøjet med 2 år fra de dagældende straffe-rammer på fængsel i henholdsvis 10 år og 6 år. De forhøjede straframmer i §§ 114 b og 114 e, finder efter straffelovens § 3 ikke anvendelse i denne sag.   

Af forarbejderne til lovændringen, jf. lovforslag nr. L 130 af 11. marts 2020 (forslag til lov om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terrrordømte)) frem-går af de almindelige bemærkninger bl.a.:

”2.2. Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser 2.2.1. Gældende ret

…

2.2.1.2. Straffelovens § 114

…

2.2.1.2.2. Straffen for overtrædelse af straffelovens § 114 fastsættes af domsto-lene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffe-lovens kapitel 10.

Om straffens fastsættelse fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2001-02, tillæg A, L 35 som fremsat, side 843, at de opreg-nede handlinger i straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1-8, alle er strafbare efter gæl-dende dansk ret. Foretages en af de i nr. 1-8 opregnede handlinger på en måde, som må karakteriseres som terrorisme, indgår dette moment således i straffens fastsættelse, jf. straffelovens § 80. Det fremgår i den forbindelse, at det vil ind-gå med betydelig vægt i skærpende retning ved straffens fastsættelse, hvis en handling er begået under omstændigheder, der gør, at forholdet kan betegnes som terrorisme. 2.2.1.2.3. Rigsadvokaten har oplyst, at Højesteret i dom af 10. april 2008 (U2008. 1587H) har fastslået, at normalstraffen for en overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, der indebærer forsøg på terrorisme ved bombe-sprængning og manddrab, som udgangspunkt bør fastsættes til fængsel i 12 år.

- 4 -

2.2.1.2.3. Rigsadvokaten har oplyst, at Højesteret i dom af 10. april 2008 (U2008. 1587H) har fastslået, at normalstraffen for en overtrædelse af straffe-lovens § 114, stk. 1, der indebærer forsøg på terrorisme ved bombesprængning og manddrab, som udgangspunkt bør fastsættes til fængsel i 12 år.

Der kan som eksempel henvises til Østre Landsrets dom af 27. november 2017 (TfK2018. 289OE), hvor en tiltalt, der var født i år 2000, blev fundet skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, ved i tiden op til den 13. januar 2016 at have forsøgt at fremstille sprængstof og planlægge prøve-sprængninger med henblik på at fremstille bomber til brug for terrorhandlinger mod to navngivne skoler. Forehavendet mislykkedes, da tiltalte ikke modtog ordre fra IS om at udføre angrebet, men blev anholdt af politiet. Det fremgår af dommen, at Østre Landsret fastsatte straffen til 8 årsfængsel under hensyntagen til bl.a. tiltaltes unge alder, og at tiltalte ikke tidligere var straffet.

Der kan endvidere henvises til Højesterets dom af 2. maj 2012 (U2012.

2562H), hvor en tiltalt blev fundet skyldig i forsøg på overtrædelse af straffe-lovens § 114, stk. 1, ved drabsforsøg mod en af tegnerne bag Muhammed-tegningerne. Højesteret fandt i dommen ikke grundlag for at ændre den af Ve-stre Landsret fastsatte straf på 10 års fængsel.

Endelig kan der henvises til Østre Landsrets dom af 26. juni 2009 (TfK2009. 762OE), hvor to tiltalte blev fundet skyldige i forsøg på overtrædelse af straffe-lovens § 114, stk. 1, idet de gennem samtaler og møder, ved anvendelse af bombemanualer og anskaffelse af kemikalier samt ved fremstilling og prøve-sprængning af sprængstoffet TATP, gjorde forberedelse til fremstilling af en eller flere bomber til brug for en terrorhandling et ikke nærmere bestemt sted i Danmark eller udlandet, hvilket mislykkedes, idet de blev anholdt. Den ene til-talte blev straffet med 12 års fængsel, idet flertallet ikke fandt fornødent grund-lag for at fravige udgangspunktet om, at straffen i et tilfælde som det forelig-gende fastsættes til 12 år. Den anden tiltalte blev straffet med fængsel i 8 år, idet flertallet ved strafudmålingen lagde vægt på, at han havde haft en under-ordnet rolle, og at udgangspunktet om 12 års fængsel derfor burde fraviges i nedadgående retning.

…

2.2.3 Den foreslåede ordning

2 .2.3.1. …

Forslaget indebærer således en generel forhøjelse af terrorbestemmelsernes strafferammer, herunder både normalstrafferammer og de skærpede sidestraffe-rammer, idet det dog bemærkes, at de skærpede sidestrafferammer på op til 16 års fængsel i straffelovens § 101 a, stk. 2, 2. pkt., § 114 c, stk. 1, 2. pkt., § 114 d, stk. 1, 2. pkt., og § 114 e, 2. pkt., ikke foreslås hævet til livstid. Tilsvarende foreslås strafferammerne i straffelovens § 101 a, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1-3, der er fængsel indtil på livstid, ikke hævet.

Herudover foreslås det med lovforslaget, at der sker skærpelser af straffen for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 2, §§ 114-114 i og § 136, stk. 2, gen-nem en generel forhøjelse af strafniveauet med omkring det halve i forhold til den straf, der i dag fastsættes – eller ville være fastsat – af domstolene. …

- 5 -

Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at strafferammerne og strafniveauet fortsat skal afspejle strafværdigheden af de enkelte forbrydelser. Med forslaget er den eksisterende harmoni mellem strafferammen for selve terrorhandlinger-ne i straffelovens § 114 og de strafferammer, der bør gælde for bistandsforbry-delserne i form af finansiering af, hvervning og oplæring mv. til terrorhandlin-gerne, således videreført, jf. dog pkt. 2.2.3.2 nedenfor.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de alminde-lige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.”

Af de specielle bemærkninger til forslaget til ændring af § 114 fremgår bl.a.:

”Til nr. 3, 4 og 5

…

Det foreslås med lovfor slagets § 1, nr. 3, at ændre ”følgende handlinger”  til ”de følgende handlin ger”  i straffelovens § 114, stk. 1. …

Der er alene tale om sproglige ændringer af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter straffelovens § 114, stk. 1-3.

Med ændringen er det forudsat, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen generelt forhøjes med omkring det halve i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, jf. dog straffelovens § 33, stk. 1, hvorefter fængsel ikke idømmes på tid over 16 år.

Det indebærer for så vidt angår overtrædelser af straffelovens § 114, stk. 1, at forsøg på terrorisme ved bombesprængning og manddrab, der i dag som ud-gangspunkt straffes med 12 års fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 16 års fængsel. Forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, der i dag bliver afgjort med straffe i niveauet 8-12 års fængsel, vil fremover skulle straffes med omkring 12-16 års fængsel.

…

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkel-te tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.   

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand. Lovforsla-get ændrer således ikke på bestemmelsens anvendelsesområde, strafbetingelser eller de forhold, der i almindelighed vil kunne anses som skærpende eller for-mildende omstændigheder.   

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.”

- 6 -

Straffelovens § 114 b, nr. 1, blev oprindelig indsat i straffeloven (som § 114 a, nr. 1) ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven m.v. (Gennemførelse af FN-konven-tionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FNs Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.). I be-stemmelsens oprindelige ordlyd var der alene henvist til § 114. Af forarbejderne til be-stemmelsen, jf. lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001, de almindelige bemærkninger, fremgår bl.a.:

”2.3. Justitsministeriets overvejelser

2.3.1. FNs terrorfinansieringskonvention

2.3.1.1. FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme (terror-finansieringskonventionen) indeholder en kriminaliseringspligt med hensyn til terrorfinansiering. Efter konventionen skal det være strafbart at finansiere ter-rorisme, jf. artikel 2, stk. 1.

…

Efter Justitsministeriets opfattelse er det allerede efter gældende ret muligt i vidt omfang at straffe den, der giver eller indsamler penge til terrororganisatio-ner. Det kan dog bl.a. give anledning til tvivl, i hvilket omfang det efter gæl-dende ret er muligt at straffe finansiering af organisationer, der både udfører humanitære opgaver og begår terrorhandlinger.

Justitsministeriet har derfor fundet det rigtigst at foreslå en ny bestemmelse om finansiering af terrorisme, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 (straffelovens § 114 a).

Den nye bestemmelse omfatter bl.a. personer, der giver egne penge eller ind-samler penge til en organisation, der udtrykkeligt indsamler penge til anskaf-felse af våben eller sprængstoffer, og som af de pågældende er kendt for blandt andet at begå terrorhandlinger.

Bestemmelsen omfatter endvidere personer, der giver eller indsamler penge til en organisation, selv om pengene ikke udtrykkeligt skal anvendes til anskaffel-se af våben eller sprængstoffer, når blot organisationen af bidragsyderen er kendt for blandt andet at begå terrorhandlinger. Det er i den forbindelse uden betydning, om den konkrete indsamling angiveligt har et humanitært formål, hvis organisationen er kendt for at begå terrorhandlinger.”

Af de specielle bemærkninger til forslaget (til § 114 a) fremgår bl.a.:

”Bestemmelsen er ny og indeholder en regel om finansiering af terrorvirksom-hed i form af økonomisk støtte samt indsamling eller formidling af midler mv. til en terrorgruppe.

…

- 7 -

Det vil efter den foreslåede bestemmelse ikke alene være strafbart at stille mid-ler eller finansielle tjenesteydelser til rådighed for en terrorgruppes ulovlige ak-tiviteter, men også med hensyn til gruppens lovlige aktiviteter. Der kræves dog forsæt med hensyn til, at gruppen har terrorvirksomhed som en del af sine akti-viteter eller formål. Deltagelse i eller støtte til en organisation, der både har humanitære formål og terrorformål, vil være omfattet af bestemmelsen. For-sætskravet omfatter alle grader af forsæt og vil blandt andet være opfyldt, hvis bidragyderen er bekendt med gruppens aktiviteter eller formål, eller konkrete omstændigheder gør, at den pågældende må indse, at organisationen blandt an-det begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger.

Der stilles ikke krav om, at pengene eller tjenesteydelser direkte overdrages el-ler stilles til rådighed for terrorgruppen, jf. ordene ”direkte eller indirekte ”. Der kræves således alene, at det i sidste ende er terrorgruppen, der skal drage fordel af pengene eller tjenesteydelserne. Kan det ikke dokumenteres, at pengene rent faktisk når frem til terrorgruppen, kan der eventuelt straffes for forsøg, hvis den tiltalte havde forsæt hertil.”

Ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af straffeloven m.v. (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.) blev straffelovens § 114 b og § 114 e ændret til den nugæl-dende ordlyd, idet strafferammen dog som nævnt da var fængsel i henholdsvis 10 og 6 år. Ved lovændringen blev bestemmelserne udvidet til at omfatte støtte til at fremme enkelt-personers virksomhed.

Kontaktforbud

Ved lov nr. 882 af 16. juni 2020 om ændring af straffeloven (Opholds- og kontaktforbud for terrordømte) blev der som § 79 b i straffeloven indsat en bestemmelse om bl.a. kontakt-forbud. Efter en senere lovændring (ved lov nr. 893 af 21. juni 2022) har bestemmelsen følgende ordlyd:

”§ 79 b. Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, kan ved dommen gives opholdsforbud efter stk. 2 og kontaktforbud efter stk. 3.   

Stk. 2.  

Stk. 3. Ved kontaktforbud forstås et forbud mod at søge at kontakte personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i stk. 1. Kontakt-forbud omfatter dog ikke nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Kontaktforbud omfatter end-videre ikke andre indsatte, som den, der har et kontaktforbud, er placeret på af-

- 8 -

deling med under afsoning af en frihedsstraf, imens de opholder sig i en af kriminalforsorgens institutioner.

Stk. 4. …

Stk. 5. Forbud efter stk. 1 gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom.

Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberø-vende karakter forlænges forbuddet tilsvarende.

Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. ovennævnte lovforslag nr. L 130 af 11. marts 2020 til lov om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terrrordømte), de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, fremgår bl.a.:

”Straffeloven indeholder ikke i dag en bestemmelse om, at retten i forbindelse med overtrædelse af de forbrydelser, der er nævnt i loven s … §§ 114-114 j, … ved dom kan give den dømte et forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder.

Tilsvarende giver straffeloven i dag ikke mulighed for, at sådanne personer ved dom kan gives et forbud mod at søge at kontakte personer, der er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser.   

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven som § 79 b om så-danne forbud.   

Det foreslås i § 79 b, stk. 1, at den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens … §§ 114 -114 j, … ved dommen kan gives et opholdsforbud og et kontaktforbud.   

Et opholdsforbud og et kontaktforbud kan idømmes sammen med en helt eller delvis ubetinget fængselsstraf. …

Forbuddene vil skulle idømmes af domstolene efter en konkret vurdering af, om et opholdsforbud og/eller et kontaktforbud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye terrorhandlinger ved at sikre, at de omfattede personer ikke fastholdes eller falder tilbage i radikaliserede miljøer og at forhindre, at de på-gældende rekrutterer andre til de radikaliserede miljøer.

Såfremt domstolene efter en konkret vurdering finder, at den dømte skal idømmes forbud, vil den pågældende som udgangspunkt skulle gives både et opholdsforbud og et kontaktforbud. Forbuddene kan dog efter omstændighe-derne også gives enkeltvis. Dette gælder f.eks., hvis betingelserne for kontakt-forbud er opfyldt, mens betingelserne for opholdsforbud ikke er opfyldt, fordi der ikke vurderes at være et nærmere afgrænset område, hvor der er en særlig risiko for, at den dømte vil blive fastholdt eller falde tilbage i et radikaliseret miljø eller vil kunne påvirke radikaliseringsudsatte personer i en negativ ret-ning.   

- 9 -

Det forudsættes, at forbuddene vil kunne gives, uanset hvilken af de i den fore-slåede § 79 b, stk. 1, nævnte bestemmelser den pågældende dømmes for at ha-ve overtrådt. Det er endvidere som udgangspunkt uden betydning, hvor lang den ubetingede frihedsstraf er.   

Forbuddene forudsættes særligt anvendt i tilfælde, hvor overtrædelsen er ud-tryk for den dømtes radikalisering.   

Udtrykket ”radikalisering ” er et ikke-entydigt begreb, der dækker over varie-rende grader af tilslutning til radikale synspunkter og handlinger. Radikalise-ring er en proces, der kan foregå på forskellige måder, og som kan ske over kortere eller længere tid, hvorved en person i stigende grad accepterer brugen af voldelige eller andre ulovlige midler til at opnå et bestemt politisk eller reli-giøst mål. Der er ingen simple årsagssammenhænge, og radikaliseringen kan igangsættes på baggrund af mange forskellige faktorer og have forskellige en-demål.   

Det er ikke muligt præcist at angive, hvornår en lovovertrædelse er udtryk for den dømtes radikalisering. Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst.   

Det må i almindelighed anses for at være udtryk for en persons radikalisering, hvis den pågældende dømmes for overtrædelse af straffelovens § 114 eller for-søg herpå, idet handlingen i så fald vil være begået med det særligt kvalifice-rende terrorforsæt...   

Ligeledes må det i almindelighed antages, at en overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114 a-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, er udtryk for den dømtes radikalisering, hvis den terrorrelaterede handling må anses som udtryk for støtte til en militant ekstremistisk ideologi, eller overtræ-delsen indebærer accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at op-nå et politisk eller religiøst mål.   

Dette vil kunne omfatte tilfælde, hvor den pågældende søger at føre militant is-lamistiske, højreekstremistiske, venstreekstremistiske, religiøst ekstremistiske eller lignende synspunkter ud i livet gennem vold, eller hvis den pågældende på anden strafbar vis fremmer, understøtter eller opfordrer andre til voldelig ekstremisme.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 omfatter også personer, der dømmes for forsøg og medvirken, jf. straffelovens §§ 21 og 23.

…

Det foreslås i § 79 b, stk. 3, 1. pkt., at den dømte ikke må søge at kontakte per-soner, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i stk. 1 (straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j).   

- 10 -

Det forudsættes, at et kontaktforbud skal omfatte kontakt med alle personer, der på ethvert givent tidspunkt har modtaget en endelig dom for overtrædelse af en af de i den foreslåede § 79 b, stk. 1, nævnte terrorbestemmelser. Kontakt-forbuddet er herved dynamisk og vil også omfatte kontakt med personer, der dømmes for overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår bil-ligelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, på et senere tidspunkt end den dom, hvorved forbuddet er givet. Kontaktforbuddet gælder derimod ikke, hvis den pågældende person alene er sigtet, tiltalt, har anket eller har mulighed for at anke dommen.   

Det bemærkes, at det med den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 3, 2. pkt., er forudsat, at et kontaktforbud ikke omfatter den dømtes nærmeste familie-medlemmer, i det omfang det ville stride mod Danmarks internationale forplig-telser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om retten til bl.a. familieliv. Ved nærmeste familiemedlemmer forstås normalt personens ægtefælle, faste samlevende, forældre, børn og søskende.

…

Det foreslås i § 79 b, stk. 5, 1. pkt., at et opholdsforbud og et kontaktforbud gi-ves på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom.   

Den tidsmæssige udstrækning af forbuddene vil skulle afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen. Forbuddenes længde skal således afspejle risikoen for recidiv i form af, at den dømte fastholdes eller falder tilbage i et radikaliseret miljø samt risikoen for, at den dømte radikaliserer andre personer. Endvidere skal længden afspejle karakteren og grovheden af den terrorrelaterede krimina-litet, som har begrundet forbuddene. Der bør i den forbindelse lægges vægt på længden af den idømte straf eller karakteren af den foranstaltning mv., som idømmes.   

Det forudsættes i den forbindelse, at et opholdsforbud og et kontaktforbud – der i almindelighed vil skulle gives sammen, jf. ovenfor – fastsættes for den samme tidsmæssige periode, idet dette udgangspunkt dog vil kunne fraviges på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen.   

I tilfælde, hvor der i den samlede strafudmåling tillige indgår straf for lovover-trædelser, som ikke opfylder betingelserne for idømmelse af forbud efter den foreslåede § 79 b, stk. 1, eller hvor der udløses reststraf fra tidligere domme, vil retten skulle fastsætte den tidsmæssige udstrækning af forbuddene ud fra et skøn over, hvilken del af den samlede straf, der kan henføres til lovovertrædel-ser, som er omfattet af § 79 b, stk. 1.   

Det bemærkes i tilknytning hertil, at der vil kunne gives forbud på grundlag af overtrædelser af straffelovens § 101 a, stk. 1, og § 114 j, stk. 1, der er begået ved henholdsvis fortsat tilslutning eller ophold efter lovens ikrafttræden, jf.

nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 19, nedenfor.   

Ved fængsel i indtil 1 år forudsættes forbuddene efter den foreslåede § 79 b, stk. 1, som udgangspunkt fastsat til mellem 1 og 4 år. Ved fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, eller ved foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69

- 11 -

forudsættes forbuddene som udgangspunkt fastsat til mellem 3 og 6 år. I sager, hvor den idømte fængselsstraf er på mere end 4 år, men ikke over 8 år, forud-sættes forbuddene som udgangspunkt fastsat til mellem 5 og 8 år. Ved fængsel i 8 år eller derover eller ved forvaring efter straffelovens § 70 forudsættes for-buddene som udgangspunkt fastsat til mellem 7 og 10 år. Det gælder, uanset om et opholdsforbud og et kontaktforbud gives sammen, eller om der alene gi-ves et opholdsforbud eller et kontaktforbud.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at den omstændighed, at der ved dommen gives et opholdsforbud og et kontaktforbud, ikke skal indgå som en formilden-de omstændighed i forbindelse med fastsættelse af straffen for den overtrædel-se af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår til-skyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydel-ser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, som forbuddene idømmes på baggrund af.   

Fastsættelsen af længden af forbuddene vil i øvrigt bero på domstolenes kon-krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det ovenfor anførte vil – inden for den fastsatte varighed på 1 til 10 år – kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.”

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 16, tidligere Tiltalte 3, der var medtiltalt i byretten, seniorsergent Vidne 5, fuldmægtig Vidne 6, Vidne 12 og professor Vidne 13.

De forklaringer, der er afgivet i byretten af vidnerne kriminalkommissær Vidne 1, kriminaltekniker Vidne 2, kriminalassistent Vidne 4, politiassistent Vidne 7, politiassistent Vidne 8, politiassistent Vidne 9, Vidne 10, speciallæge Vidne 11, Vidne 14, Vidne 15 og specialkonsulent Vidne 3, er dokumenteret i medfør af retsplejelo-vens § 923. Endvidere er den i byretten af Vidne 17, tidligere Tiltalte 2, der var medtiltalt i byretten, afgivne forklaring dokumenteret.

Tiltalte har indledningsvis om gengivelsen af sin forklaring i byrettens dom forklaret:

•vedrørende s. 13 næstsidste afsnit, at årstallet 2016 rettelig skal være 2004 eller 2005; han købte løsskudsrevolveren, før han kom til Danmark,

•vedrørende s. 22, 2. afsnit og oversættelsen af besked nr. 26 i Whats App-korrespon-dancen ekstrakten side 2363, at ”wie ”rettelig skal oversættes til ”hvordan ”og ikke ”hvor ”

- 12 -

•vedrørende s. 28, 3. afsnit, at hans forklaring angår en hjemmeside, ikke en harddisk,

•vedrørende s. 36, 2. nye afsnit, at det rettelig var tiltaltes interesse for Islamisk Stat, der stoppede i 2018, ikke hans interesse for islam.

Han har herudover forklaret bl.a.:

Generelle forhold

Forud for anholdelsen var det et hårdt liv, fordi Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 havde det dårligt efter fødslen af Person 10. Hun havde på et tidspunkt med hjælp fra kommunen fået sin egen lejlighed i Område 2, så hun kunne være alene, hvilket hun nogle gange havde brug for. Det svingede meget, hvor Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 opholdt sig. Person 10 var primært hos Vidne 16, tidligere Tiltalte 3, der i løbet af dagen var hjem-me. Kommunen kom hos dem for at besøge Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 og Person 10. Selv havde han meget arbejde som tømrer, og han lavede desuden noget sort arbejde.   

Han og Person 1 var kammerater, og de blev efter hans ægteskab med Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 svogre. Inden ægteskabet sås de løbende, og derefter sås de en gang imellem, måske en gang om ugen. Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 fortalte dog på et tidspunkt, hvordan Person 1 havde behandlet sin familie, herunder un-dertrykt de kvindelige familiemedlemmer, og han droppede derfor kontakten til Person 1. Efter at Person 1 var rejst, tog Person 1 kontakt til dem igen.   

Udtrykket ”inshallah ” er en almindelig arabisk talemåde, der betyder ”om Gud vil ”. Det er ikke, fordi man hele tiden taler om Gud.   

Våben m.v., dåser, mobiltelefon og gryde

Om de fundne våben har han forklaret, at han ikke i detaljer husker, hvordan det kom i stand, at han fik de våben, der blev fundet hos ham. Han husker heller ikke, om han spurg-te, om våbnene virkede. Vedrørende de fundne patroner husker han kun noget om de pa-troner, der passer til jagtriflen og til pumpgunen; de lå i tasken sammen med våbnene, og det gav sig selv, at de passede til våbnene. Da han fik tasken, kiggede han i den. De andre patroner husker han ikke noget om; herunder husker han intet om de 10 patroner – de lå i en tilfældig kasse. Han husker ikke, om han har haft fingrene i dem, og det samme gør sig gældende for de 51 patroner. Han har flyttet våbnene rundt, men ellers har han ikke rørt ved dem. De patroner, der lå i trillebøren, var til løsskudsrevolveren. Der lå alle mulige ting rundt om i skuret, og han har samlet på alt muligt. Maskinpistolen, der lå under sen-gen, havde han placeret der, da de flyttede ind, og han har ikke haft den fremme efterføl-

- 13 -

gende. Da maskinpistolen blev fundet under ransagningen, blev han faktisk overrasket, idet han havde glemt den.   

Han husker heller ikke detaljerne i forbindelse med, at han fik spiontasken overdraget. Han blev udnyttet, fordi der var bandekrig, og han var ustraffet. De walkie-talkies, der lå i ta-sken, kan godt være nogen, han har købt for Person 13 og andre, men han husker ikke noget om dem.   

Han husker stadig ikke, hvornår han fik Oil Treatment-dåsen og 7 Up-dåsen. Han vidste, at dåserne var blevet brugt til at smugle ting i. Han regnede med, at de kriminelle var færdige med at bruge dåserne, og at han bare kunne smide dem ud – og det troede han også, at han havde gjort.

Den mobiltelefon, der lå i Oil Treatment-dåsen, prøvede han at reparere i 2012. Et gæt er, at han skulle reparere højtaleren på telefonen, men han husker ikke noget om det. Han hu-sker heller ikke, om han lagde telefonen ned i dåsen, og han kan ikke sige, hvorfor han ikke smed telefonen ud.   

I dag kan han ikke give flere detaljer om venskabet med Person 13, herunder kan han ikke sige, hvornår det var, at han og Person 13 så hinanden en gang om ugen, eller hvor ofte han så Person 13, efter at han havde fået tingene overgivet. Sidste gang, han så Person 13, var ef-ter, at han havde fået jagtriflen. Han blev gift omkring det samme tidspunkt, og han drop-pede derefter stille og roligt kontakten.   

Den gryde, der blev fundet i skuret (byretsekstrakten s. 1024), var placeret der, fordi den ikke kunne være i skufferne i køkkenet, og Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 kunne ikke leve med rod i huset.   

Stålkugler og manualer

Om de stålkugler, der blev fundet under ransagningen hos ham, har han forklaret, at han, da han havde købt ejendommen, så dem i skuret. Den tidligere ejer havde efterladt alle mulige ting i skuret, og der lå også noget uden for skuret, herunder noget skrald. Han hav-de ikke nået at smide tingene ud. Rettelig husker han ikke, om stålkuglerne lå inde i skuret. Ved ransagningen kunne han ikke huske, at stålkuglerne eksisterede. Da politiet fandt dem, forklarede han, at han ikke vidste, hvor de kom fra, men han er kommet frem til, at de må stamme fra den tidligere ejer. Han har ikke selv købt dem, og han har heller ikke fået dem

- 14 -

fra Person 13. Hvis det var tilfældet, ville han kunne huske det, idet stålkugler er noget spe-cielt – hvad skal man bruge dem til? Den manual, hvori der indgår brug af stålkugler ved produktion af en sprængladning, havde han glemt.   

Den hjemmeside, som han downloadede, er en hjemmeside, der tilhørte Al-Qaeda i Afgha-nistan og senere blev overtaget af Islamisk Stat. Han husker ikke, om han downloadede separat for hvert enkelte element. Der var tale om en hjemmeside, hvor man diskuterede bl.a. krigen i Irak. Da han downloadede hjemmesiden, tænkte han ikke nærmere over det. Der var meget dårlig internetforbindelse dengang, og derfor downloadede han, så han ikke senere skulle have besvær med at åbne siden igen. Han skulle ikke bruge de downloadede manualer til noget, han syntes dengang bare, at det var interessant. Han har ikke set video-en med den fjernstyrede bil (byretsekstrakten s. 3520), før den blev slettet. Guiden, hvor der bliver anvendt et jernrør, (byretsekstrakten s. 3524), havde han heller ikke set før. Han har prøvet at lave et kanonslag i et jernrør, men han syntes, at det var for farligt, og derfor droppede han det. Der stak ledninger ud af jernrøret. Han kan ikke sige, hvorfor der på det jernrør, der blev fundet hos ham, var påsat ledninger. Jernrøret var købt i den emballage, der ses i tillægsekstrakt 7, s. 18.

I den anordning, der ses afbilledet i byretsekstrakten s. 961, var der en pære. Nogle af bombemanualerne gav anvisning på, hvordan man laver en tændsats, og den viden kunne han bruge til sin interesse for fyrværkeri. Hans interesse for fyrværkeri har ikke noget med hans interesse for politik at gøre. Han husker ikke, hvorfor han havde flere manualer – han kunne ikke engang huske, at han havde dem. Han har haft mange harddiske og har købt nye harddiske, når en var fyldt. Hans harddiske så ud ligesom hans skur; der var kaos.   

På anholdelsestidspunktet var det længe siden, at han havde været inde i de mapper, der fandtes på harddisken med kosternr. A1/16 (byretsekstrakten s. 3508). Som det fremgår af stisystemet (byretsekstrakten s. 3509), havde han opdelt indholdet i undermappen på for-skellige grupperinger. Hans hobby er politik, ligesom han har interesse for krig, og han syntes, at det var interessant at lave en inddeling af alle terrorgrupper. Han har gemt hard-diske med islamistisk materiale, idet det var blevet en vane for ham at downloade, og han har svært ved at smide ting ud. Han har ikke haft tanker om at slette f.eks. halshugningsvi-deoer. Det er ikke dem alle, han har set. På stistrukturen kan man se, at der også er materia-le om andre grupperinger end Islamisk Stat. Der var også videoer, hvor andre grupperinger henretter folk med relation til Islamisk Stat. Efter hans interesse for Islamisk Stat var op-

- 15 -

hørt, fulgte han stadig med i, hvad der sker i verden, herunder i Mellemøsten. Alle gruppe-ringer bruger at sprænge militærkøretøjer i luften. Hans interesse for fyrværkeri har ikke noget med det at gøre.

Foreholdt indholdet af video nr. 7 fundet på hans telefon (byretsekstrakten s. 2201) har han forklaret, at han ikke kan huske, hvad han tænkte om denne. Det har siden 9/11 været et almindeligt budskab at begå angreb i Vesten – det er ikke noget, der påvirker ham. Han bor selv i Vesten, og han ved, hvor dejligt det er at være her. Han kunne ikke finde på at lave angreb her. Han tog afstand fra sådanne angreb. Han tager også afstand fra unødvendige henrettelser af f.eks. journalister.   

Guide til lyddæmper

Foreholdt, at der på hans mobiltelefon er fundet en videooptagelse med en guide til at lave en lyddæmper til en pistol (byretsekstrakten s. 3022), har han forklaret, at han ikke kender videoen, og han var ikke interesseret i lyddæmpere til pistoler.

Fjernstyret bil og batteri

Den fjernstyrede bil, der er fundet hos ham, og hvorpå der var sat en træplade (byretseks-trakten side 4921), skulle ikke bruges til noget. Det var bare en interesse han fik, og han forsøgte at bygge en bil, men han kunne ikke finde ud af det. Person 10 var meget interesseret i legetøjsbiler. Han tænkte ikke så langt, som at bilen skulle kunne køre hurtigt eller kunne bære noget; den skulle bare kunne køre frem og tilbage. Han husker ikke, hvad det var, han søgte på, da han fandt nogle fjernstyrede biler på YouTube. Når fjernbetjeningen til bilen havde seks kanaler, skyldes det, at det var det første, der dukkede op, da han søgte på en fjernbetjening – og også den billigste. Han fulgte videoen, hvoraf fremgik, at man skulle bruge en Flysky-fjernbetjening. Han satte sig ikke mere ind i det, inden han købte den. Han husker ikke, om det var på eBay eller Amazon, at han købte denne. Han har kun forsøgt at lave én fjernstyret bil.

Foreholdt sin forklaring i byretten (dommen s. 29) om købet af en stærkere motor har han forklaret, at den motor, der var i bilen, ikke kunne bruges sammen med bilen. Grunden til, at han købte den pågældende motor, var, at det var den billigste.   

Han og Person 1 kom ikke videre med planerne om at bygge en elscooter til Vidne 16, tidligere Tiltalte 3, fordi Person 1's kone blev alvorligt syg. Han ville ikke bygge en elscooter fra bunden. Grunden til,

- 16 -

at han åbnede et batteri (byretsekstrakten s. 2233), var, at han i første omgang ville finde ud af, om batteriet kunne bruges.

Husholdningsfilm

Foreholdt fundet af husholdningsfilm i en skraldespand (byretsekstrakten s. 922) har han forklaret, at Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 havde brugt det i forbindelse med træning, idet hun havde bundet filmen om kroppen for at svede mere.

Recitationsvideo med tiltalte

Forevist video med tiltalte, der reciterer en tale (byretsekstrakten s. 2834), har han forkla-ret, at han havde fundet en tale, som han læste op. Han havde fundet en app, der kan ændre ens stemme, og det var bare for sjov, at han læste talen op; han skulle ikke bruge det til noget. Han var ikke klar over, at der blev optaget en video, eller rettere husker han ikke, om talen blev optaget. Det passer meget godt, at videoen blev optaget i 2015, da han kan genkende lejligheden, der ses i baggrunden.  

Kemikalier og fyrværkeri

I Syrien var det fuldstændig ulovligt at have fyrværkeri, men ved særlige lejligheder var det dog tilladt. Da han kom til Tyskland, fandt han ud af, at man i forbindelse med fejring af nytåret affyrer fyrværkeri. Efterhånden som hans interesse for fyrværkeri steg, finansie-rede han den med salg af kanonslag. Der var ikke tale om en forretning, men om en hobby. Han kan umuligt svare på, hvor mange han har solgt fyrværkeri til. Nogle gange blev han ringet op af folk, han ikke kendte. Person 5 lærte han at kende gennem Person 6. Person 6 fortalte Person 5, at tiltalte solgte kraftige kanonslag.   

Han plejede at lave fyrværkeri i sin juleferie. Det var på grund af tidligere skænderier mel-lem ham og Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 om, at han brugte hele juleferien til at lave kanonslag, at han ville fordele produktionen over hele året. Hvis han var alene hjemme, kunne han bruge al sin tid på sin hobby. Det var både pga. farlighed, økonomi og tid, at Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 ikke var tilfreds med hans inte-resse for fyrværkeri. Selvom han mange gange lovede Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 at holde op, kunne han ikke lade være, når han så reklamer for fyrværkeri. Når han købte, blev hun sur, men hun faldt ned igen – der var alligevel ikke noget at gøre ved det.   

I december 2020 talte han og Person 5 om, at der på grund af Corona ikke var meget salg, og de talte om, at interessen næste år måske ville være dobbelt så stor. I den forbindelse talte

- 17 -

de om en mængde på 300 kanonslag. Han var i tvivl om, hvorvidt han ville have tid til at lave så mange, og om han havde krudt nok.   

Han valgte at indkøbe kemikalier til fremstilling af kanonslag efter, at han havde fået at vide, at forretningen i Polen kun havde to kasser kanonslag af den type, han var interesse-ret i, tilbage. Han vidste, at fabrikken i Kina var lukket. Det var ikke en mulighed at købe andre typer kanonslag, fordi større kanonslag var for dyre. Kanonslagene til Person 5 skulle laves af indkøbte kemikalier.   

Han besluttede sig for, hvor stor en mængde kemikalier han ville købe, ud fra den mængde færdige kanonslag, han plejede at købe. Han plejede at købe tre til fire kasser kanonslag årligt. Hver kasse indeholdt tre til fire kg krudt, og han købte derfor kemikalier til at lave en blanding på omkring 14 kg. Det er misforståelse, at han skulle have forklaret, at han kun kunne købe større mængder kemikalier. Det var smartest at købe ad en gang. Han købte kemikalier flere steder, fordi det ene sted ikke ville sælge mere end 10 kg ad gangen.

Foreholdt udskrift af PyroGarages hjemmeside (byretsekstrakten s. 5314) har han forklaret, at den type aluminium, han købte, var ”Aluminum German Dark ”. Den mindste mængde, 250 gram, det var muligt at købe, ville slet ikke være nok. Han var godt klar over, at det var risikabelt at købe en stor mængde, men det er jo også ulovligt at have kanonslag. Der var ikke nogen speciel grund til, at han pakkede kemikalierne om, og han kan ikke svare yderligere på spørgsmålet. Han skjulte kemikalierne i bilen, for at hans kæreste ikke skulle se dem. Han havde tidligere lovet hende ikke at lave kanonslag igen.

Foreholdt at hans tidligere bestillinger af fyrværkeri i årene 2010-2017 har ligget i måne-derne oktober, november og december (byretsekstrakten s. 1269), har han forklaret, at det først var i 2017, hvor han fik kontakt med Person 5, at han rigtig begyndte at lave kanonslag til videresalg. I 2017 begyndte de tyske toldmyndigheder at kontrollere pakker fra Polen. Tidligere er han en eller to gange selv kørt til Polen for at hente kemikalier. Bestillingen den 22. december 2015 (byretsekstrakten s. 1271) angår en Visco lunte på 10 meter. Gold Falling Leaf, som han bestilte samtidig, er også en lunte, men den er langsommere. Den sidste linje i bestillingen omfatter paprør og plastichætter. Hætterne skulle bruges til at lukke rørene til kanonslagene.   

- 18 -

Foreholdt søgningerne den 23. og den 30. januar 2021 på hans telefon på et videoklip på You Tube med titlen ”How to Make Super Powerful Flash Powder ” (byretsekstrakten s. 2727) har han forklaret, at han ikke husker, hvorfor han, da han var i By 2, søgte på vi-deoen. Han ville nok se, hvor svært det var at lave sådan noget fyrværkeri. Han tror, at han blandede noget, da han var i By 2. Han prøvede det også af i By 2. Han husker ikke, at det var da, han og Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 skrev sammen.   

Det var efter prøvesprængningen den 23. januar 2021, at Person 5 foretog sin bestilling. Person 5 plejede at købe 150 kanonslag, men da de regnede med, at interessen ville være dobbelt så stor det følgende år, ville Person 5 som nævnt have 300 kanonslag. Forevist foto af en tekst på en telefonskærm (tillægsekstrakt 7, s. 13) har han forklaret, at der er tale om et foto, som han tog af skærmen på en anden telefon. Da han i byretten (dommen s. 17) forklarede, at han tog et billede af Person 5's telefon med bestillingen på 300 kanonslag, hu-skede han forkert. Før han så billedet af telefonen, kunne han ikke huske præcis, hvordan det var. Det foto, han tog, var ikke af bestillingen på 300 kanonslag. Den note, han har ta-get et billede af, er fra den 24. januar 2021 om morgenen. Denne bestilling kom efter, at han fortalte Person 5, at han havde fået noget nyt krudt. Person 5 bestilte 20 små kanonslag. Tallene til venstre angiver gram, og tallene i næste kolonne antal. Person 5 ville gerne have leveret samme dag. Tiltalte nåede vist kun at lave fire stykker, før de tog afsted. Han lave-de dem i stuen, hvor hans kæreste også var til stede. De kørte vist fra By 2 den 24. janu-ar om aftenen. Han aftalte med Person 5, at han, så snart han var færdig med produktionen, skulle kontakte Person 5.   

Foreholdt WhatsApp-korrespondance af 24. januar 2021 kl. 07.27, ”Det er jeg er ked af, jeg sov. Du kan komme, hvis du vil, har kun klaret 4 og kan du tage den defekte mobiltele-fon med? ” (byretsekstrakten s. 2718), har han forklaret, at der ikke var flere detaljer på bestillingen, fordi Person 5 tidligere havde bestilt de 20 små. Efter at han havde fortalt Person 5, at han havde fået nyt krudt, ville Person 5 gerne prøve effekten af det nye krudt i alle størrelser.   

Foreholdt fra samme korrespondance af 23. januar kl. 17.12, ”20 er jo aftalt ”, byretseks-trakten s. 2715, har han forklaret, at ”20 ” angår antal. Han og Person 5 ringede også sammen.   

Om de beregninger, han har forklaret om i byretten, har han forklaret, at hans kæreste, da hun blev løsladt, fik udleveret nogle ting. Da han efterfølgende talte i telefon med hende,

- 19 -

fortalte hun, at hun bl.a. havde fået udleveret nogle gule sedler. Det er de sedler, der er omtalt i byretsekstrakten s. 812 som koster A1/12, og som er gengivet s. 3679:

På sedlen til højre står forkortelserne ”st ” for styk og ”g ” for gram. Beregningerne på den-ne seddel skal nærmere forstås sådan, at han til et kanonslag med 15 gram, skulle bruge ca. 3 styk kanonslag af typen Colour Salute. Han ville sælge de færdige kanonslag på 15 gram for 3 euro stykket. Til et kanonslag på 20 gram, skulle han bruge 5 styk kanonslag af typen Colour Salute, og de skulle sælges for 5 euro stykket. Prisen skønnede han ud fra, hvad ingredienserne kostede. Til et kanonslag på 40 gram, skulle der bruges 10 styk, og de skul-le sælges for 10 euro stykket. Til et kanonslag på 60 gram, skulle der bruges 15 styk, og de skulle sælges for 15 euro stykket. Til et kanonslag på 100 gram, skulle der bruges 25 styk, og de skulle sælges for 25 euro stykket. De tal, der står ud for 150, 200 og 250 gram, har ikke noget at gøre med beregningerne. Tallene i den næste kolonne: 20 gram 5 euro, 50 gram 10 euro, 75 gram 15 euro og 100 gram 25 euro er udtryk for salgspriser, således at f.eks. et kanonslag med 20 gram krudt koster 5 euro osv. Priserne var til Person 5, så han kunne se, om det kunne betale sig for ham. De tal, der står med en anden farve, var priser på kasser med kanonslag.

Sedlen til venstre angår hans beregninger af, om det i stedet for at købe kemikalier kunne svare sig at købe kanonslag. Beregningerne skal nærmere forstås sådan, at 24 g a Colour

- 20 -

Salute, købt for 1,5 euro, skulle sælges for 6 euro. 24 gram ”misch ”, som han selv havde blandet, købt for 0,6 euro, skulle sælges for 6 euro.   

De to næste linjer skal forstås sådan, at 14 kg salut ville koste 900 euro, og 14 kg han selv havde blandet, ville koste ham 340 euro i indkøb. De 14 kg passede med hans gennemsnit-lige forbrug.   

Linjerne ”583 a 24 g = 875 € = 3500 ” og ”583 a 24 g = 340 = 3500 ” skal forstås sådan, at 14 kg divideret med 24, ville give 583 kanonslag af 24 gram Hvis han i stedet købte Colour Salute, ville det koste 875 euro, og han ville sælge dem for 3.500 euro til Person 5, mens det ville koste ham 340 euro, hvis han blandede det selv.

De to sidste linjer skal forstås sådan, at 1 gram ville koste ham henholdsvis 0,02 € og 0,06 € afhængigt af, om det var henholdsvis en blanding, han selv havde foretaget, eller krudt fra Colour Salute.   

Sedlerne gengivet i byretsekstrakten s. 3680:

er henholdsvis en opskrift og en indkøbsliste.

Sedlen til højre er således en indkøbsliste.   

1. linje angår 25 pakker salute til 375 euro.

- 21 -

2. linje ”4x50=200 Stk ” husker han ikke detaljerne på.

3. linje: ”25 crazy (250) ” angår 25 pakker kanonslag af mærket Crazy til 250 euro.   4. linje ”10 DumBum 150 ” angår også en slags kanonslag.

5. linje ”50 FP3 ” angår også kanonslag.

6. linje: ”2 batterien ” er to kraftige fyrværkeribatterier.

Det, der står på arabisk yderst til højre, betyder henholdsvis i 1. linje: paprør, i 2. linje: saks, i 3. linje: aviser og i 4. linje: roterende grillspyd. I 5. linje står der lim.   

Det skulle alt sammen bruges til at lave kanonslag. Det var vist noget, han skulle have med til Tyskland.

Tallene ”10 g 70 30 ” er en opskrift. Tallet 1355, der svagt ses ud for tallene ”10 g 70 30 ”, er måske en sammenlægning.

450 euro er vist en pris på en kasse kanonslag, han har fået oplyst.

Tallene nederst står for 20 gram, 9,1 kaliumnitrat, 5,4 svovl eller aluminium, 3,6 svovl eller aluminium og 1,9 krudt. Blandingsforholdene er vigtige i forhold til braget. Den sid-ste beregning lykkedes ikke. Det var en fuser.   

På sedlen til venstre er ”10 g. 70 % 30 % ” igen udtryk for en opskrift. ”4200 S ” er gram svovl, og ”2800 A ” er gram aluminium. Han var i gang med at finde ud af, hvor meget kaliumnitrat han skulle bruge. Der ville være 800 gram svovl og 2200 gram aluminium tilbage. Han er i tvivl om, hvorvidt ” 6.000 ” er en mellemregning.   

De tal, der står med fed skrift, husker han ikke noget om.   

Tallene nederst til højre på sedlen ”5 3 2 ” og ”5 2 3 ” er blandingsforholdene i en opskrift. Sammensætningen har betydning for braget.   

Sedlerne refererede til de indkøb, han har foretaget. Han mener, at han tog sedlen med pri-ser med til Tyskland. Resten skulle han ikke bruge til noget.   

Islamisk Stat

Det er rigtigt, at der er fundet nogle fjollede videoer og billeder af ham med Islamisk Stats flag. Han bakkede op om, at Islamisk Stat kæmpede mod Præsident, men han tog afstand fra organisationens terror. Præsident er en diktator, der har begået krigsforbrydelser, herunder

- 22 -

brugt kemiske våben mod sin egen befolkning. Grunden til, at han bakkede op om Islamisk Stat, var, at det var den største gruppe, og den gruppe, der har tilført Præsident størst skade. Det er rigtigt, at dem, der ikke støtter Islamisk Stat, ifølge Islamisk Stat er vantro, og at vantro skal slås ihjel. Han tog afstand fra, at Islamisk Stat ville henrette også muslimer, der ikke troede på den måde, som Islamisk Stat gjorde. Rent faktisk slog Islamisk Stat heller ikke alle ihjel, der var vantro – Islamisk Stat gik ikke efter almindelige mennesker. Han ønskede ikke kalifatet udbredt. Islamisk Stat havde ikke nogen venner, og man kunne reg-ne ud, at det ville være et spørgsmål om tid, før de var nedkæmpet. I 2006 var han på grund af den ulovlige krig i Irak tilhænger af alle oprørsgrupper i Irak – og alle grupper, der var imod USA. Under krigen i Syrien kunne han godt forstå, at USA ville hjælpe yazidierne, men han kunne ikke forstå, at man ikke ville hjælpe den almindelige befolkning mod Præsident. Foreholdt at Danmark var en del af koalitionen, har han forklaret, at han ikke havde nogen holdning til det; hans fokus var et andet sted. Det vigtigste var USA og Rusland. I øvrigt var det symbolsk, det Danmark sendte til Syrien. Han mener, at folk må tro og tæn-ke, hvad de vil, ligesom han har ret til at tænke og tro, som han vil. Det har hele tiden væ-ret hans holdning. Efter på ny at være spurgt om, hvorfor han havde Islamisk Stats flag, når han tog afstand fra organisationen, har han forklaret, at han støttede Islamisk Stats krig i Syrien.  

Da Person 1 i 2014 rejste, sagde han, at han skulle besøge familie, og at han ville komme til-bage. Person 1 skulle til Kurdistan, men pludselig dukkede han op i By 9. På det tidspunkt vidste han godt, at Islamisk Stat var til stede der, og han blev chokeret over, at Person 1 var der. Han talte ikke med Person 1 om, hvorfor han var der. Da der var besættelse i Irak, talte han og Person 1 om det. Han forstår ikke, hvorfor han skulle spørge Person 1, hvad han lavede dengang. Person 1 var en voksen mand. Han kan ikke svare på, hvad han tænkte om, at Person 1 opholdt sig i en by, hvor en gruppering, han holdt med, var. Han vidste ikke, om Person 1 var med i Islamisk Stat, men han havde en mistanke. Han spurgte heller ikke, da han så bille-der af Person 1 i militærtøj. Da der ikke i sagen er nogen korrespondance om det, kan han ikke forklare nærmere om det. Man kan ikke dømme en mand på grund af et billede. Der var også andre grupperinger, der brugte Islamisk Stat-flaget. Da der heller ikke er korre-spondance i forbindelse med billedet af Person 1 og et forbrændt lig og Person 1 ved siden af et stort Islamisk Stat-flag, kan han ikke forklare nærmere om det. De talte om krigen, men ikke specifikt om hvad Person 1 lavede. Han vidste faktisk ikke, hvilken side Person 1 stod på. Person 1 reagerede ikke hverken positivt eller negativt, når han f.eks. gav en oplysning om drab – han sagde bare tak for oplysningen.   

- 23 -

I foråret 2018, da Person 10 blev født, ændrede han holdning. Det er svært at forklare, hvad det var, han ikke kunne støtte, men han begyndte at tage afstand fra noget af det voldsom-me. Der var ikke tale om, at han hadede USA, men han har været uenig i en del af USA ’ s udenrigspolitik. Imidlertid har USA også gjort noget godt; han er f.eks. enig i USA ’ s del-tagelse i krigen i Ukraine.   

Om lydbeskederne 3050-3053 mellem tiltalte og hans far (byretsekstrakten s. 2924) har han forklaret, at han husker diskussionen, men ikke i detaljer, hvad der blev sagt dengang. Der var tale om en politisk diskussion om krigen i Syrien. Hans far provokerede ham, og derfor sagde han noget provokerende til sin far. Det var ikke udtryk for hans holdning. Hans udtalelser lyder også mere voldsomme, når de oversættes til dansk, og korrespondan-cen er taget ud af en kontekst.   

Om lydbeskederne 3023, 3026 og 3028 mellem tiltalte og hans far (byretsekstrakten s. 2922) har han forklaret, at udtalelsen: ”Det får dem som har sandheden til at være nødt til at slå folk ihjel, så sandheden bliver stærk ” handler om grupperinger i Syrien, der kæmper mod Præsident. Det var ikke det hele, han mente – han sagde det for at provokere sin far. For-inden havde hans far provokeret ved at sige, at Præsident ville komme til at sejre. Man kan opfatte det, som man vil, og han husker ikke, hvad han mente. Han ved ikke, om det skal forstås sådan, at det var Islamisk Stat, der havde sandheden.

Om lydbeskederne 7807, 7832 og 7858, 7861, 7862 mellem tiltalte, Vidne 17, tidligere Tiltalte 2 og faderen (by-retsekstrakten s. 2933) har han forklaret, at han sagde: ”Hvis du ikke kan lide at se de van-tro blive dræbt, så er der noget galt med din hjerne ” for at provokere sin far. Fordi han var provokeret, sagde han måske nogle ting, som han ikke mente. Det var en privat diskussion i familien – ikke noget han har sagt offentligt. Han kan se, at han var oprørt og sagde no-get, han ikke mente. Det er et svært spørgsmål at svare på, om han kunne lide at se de van-tro blive dræbt. Han kunne ikke lide at se det, og han har sidenhen tænkt på, hvordan han kunne se sådan nogle videoer uden at blive påvirket af det

Foreholdt at der på harddisken med kosternr. A1-16 er fundet to henrettelsesvideoer (by-retsekstrakten s. 3502 og 3503), og at de begge er tilgået den 19. januar 2021, har han for-klaret, at han har søgt efter en video. Man kan ikke på navnet på videoen se, hvad den an-

- 24 -

går, og derfor var han var nødt til at åbne den. Han kan ikke huske, hvad det var han ledte efter på det tidspunkt – heller ikke, om det var noget fra Islamisk Stat, han ledte efter.

Efter at han havde fået Person 10, slukkede han altid, når videoerne kom til henrettelserne. De stakkels mennesker, der bliver dræbt, har jo også børn.

PET

Han har haft kontakt med PET i 2012/2013. Det var lige i begyndelsen af krigen i Syrien, at han blev kontaktet af PET, der undrede sig over, at hans interesse for forskellige inter-netfora pludselig stoppede. Han forklarede, at det skyldtes, at krigen i Irak var stoppet. De sagde til ham, at der jo var krig i Syrien, og om han ikke ville genoptage sin aktivitet, så de kunne se, hvad andre skrev. Han var en slags agent på nettet. Han var god til at skrive og skulle vinde tillid hos andre mennesker, der skrev fra krypterede tjenester. Det var spæn-dende for ham, både fordi det gav penge, og fordi det interesserede ham. Han fik penge kontant af en kildefører. Han skulle en gang ugentligt dokumentere sin aktivitet ved skærmprints og aflevere dokumentationen på et usb-stik til sin kildefører. De mødtes ty-pisk på et hotel. Kontakten med PET stod på i omkring otte måneder til 1 år. Han tænkte ikke, at der ville være nogen risiko ved det. PET lærte ham at bruge krypteringsværktøjer. Hvis han havde skrevet på åbne fora, ville dem, han skrev med, mistænke ham. Det var kun hans kæreste, der vidste, at han havde et samarbejde med PET, men han fortalte hende ikke om det i detaljer. Da han blev overvåget af PET, brugte han ikke TOR-browseren, der skjuler ens IP-adresse, men PET gav ham besked om at bruge den. Han blev oplært i at bruge TOR-browseren af en kvinde. Han stoppede samarbejdet med PET af personlige årsager, og fordi han ikke ville rejse til Syrien. Han stoppede bare med at tage telefonen.   

Påtaleopgivelse

Forevist påtaleopgivelse 24. februar 2024 fra de tyske myndigheder har han forklaret, at myndighederne ville udlevere størstedelen af det fyrværkeri, der blev fundet i hans brors lejlighed, til ham. Der var dog omkring 70 gram ud af 4 kg, der var ulovlige. Vidne 17, tidligere Tiltalte 2 har fået en tilsvarende besked.

- 25 -

Særligt om forhold 2A, 2B og 2C

I deres kultur skal familien støtte hinanden, og tanken med at sende penge til Person 1 var at støtte hans familie. Han har også sendt penge til Person 1's kone, da Person 1 og hans kone var adskilt; Person 1's barn var da hos sin mor.

Han forklarede i byretten (dommen s. 44), at han var bekymret for metoden ved penge-overførslerne, da han blev spurgt om, hvorfor han skrev om vandmeloner i stedet for pen-ge. Grunden til, at han var bekymret, var, at man ikke registrerer sig i forbindelse med overførslerne. Da han sendte penge, gjorde han sig ikke tanker om, hvor Person 1 befandt sig. Han ville bare hjælpe familien. Han ville ikke have sendt penge, hvis han havde vidst, at det var politisk motiveret støtte. Som han sagde i byretten, kunne han ikke være sikker på, at Person 1 var en del af Islamisk Stat, men havde som tidligere nævnt en mistanke. Hvis han ville støtte Islamisk Stat, havde han sendt flere penge, end Person 1 bad om. Han havde ikke en politisk tankegang i forbindelse med overførslerne.

Vedrørende forhold 2A b) og chatkorrespondancen den 24. november 2014 (byretsekstrak-ten s. 3256) har han forklaret, at Person 20, der er Person 1's mors søster, havde kendskab til, at hun skulle betale beløbet. Person 1 skulle hente pengene hos Person 20. Det havde Person 1's mor aftalt med Person 20. Han har måske en enkelt gang talt med Person 20 i forbindelse med, at han blev gift – han har ikke talt med hende i forbindelse med pengeoverførsler.

Vedrørende forhold 2 A e) og chatkorrespondancen den 8. juni 2014 (byretsekstrakten s. 3276) har han forklaret, at han fortsat ikke kan huske, hvad korrespondancen handlede om. Han kan heller ikke huske, om han skulle sørge for andet end penge for Person 1.

Vedrørende forhold 2A f) husker han ikke specifikt, at pengene ikke kom frem, men det kan han se ud af sammenhængen. Han tror, at pengene blev sendt på et senere tidspunkt. Hvis der er sket en fejl, henter man pengene tilbage fra den person, der skulle overføre, og sender dem senere.

Vedrørende forhold 2A h) og 2A i) har han forklaret, at det er udtryk for en fortolkning af beskederne, når han har forklaret, at pengene ikke kom frem. Han husker det ikke. Når der var aftalt en overførsel til Person 1, blev pengene sendt. Nogle gange blev beløbene lagt sammen og sendt ad en gang.

- 26 -

Særligt om forhold 3A og 3B

Ud fra det, der er kommet frem under sagen, tænker han, at programmet ”Den ubestrideli-ge sejr ” er lavet til kamphandlinger. Han kan ikke forklare mere end det, han har forklaret i byretten. Han husker ikke, hvad Person 1 skulle bruge det til.   

Om forhold 3B kan han bare huske, at Person 1 havde brug for et dansk telefonnummer, så han kunne tale med sin mor, og han gav derfor Person 1 et telefonnummer. Han har ikke op-rettet en profil til Person 1. Han husker ikke, hvorfor Person 1 skulle bruge et dansk nummer. Han husker ikke, om han både den 19. juni 2017 og den 27. juli 2017 deltog i oprettelsen af en WhatsApp-profil til Person 1.   

Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 har forklaret bl.a., at hun i Adresse 3 fandt ro for Tiltalte 1's rod. Han havde tendens til at rode over det hele. Efter sin løsladelse har hun fundet ud af, at det med at rode er en tendens, alle i Tiltalte 1's familie har. Det har hun fundet ud af, fordi hun bor sam-men med Tiltalte 1's mor og søstre. Da Tiltalte 1's forældre boede sammen med hende i Adresse 3, respekterede de hendes regler. Efter sin løsladelse har hun med hjælp fra sin støtteperson fået sat regler op.

Fundne effekter

Den taske, hvori der blev fundet en maskinpistol, skulle smides ud, fordi lynlåsen var gået i stykker. Tiltalte 1 var ofte på genbrugspladsen, og derfor fik han til opgave at smide tasken med indhold ud. Hun kan ikke huske, hvornår det var. Når hun skulle lægge noget ned i boksen, bad hun Tiltalte 1 om hjælp. Hun har kun fået boksen åbnet en gang, fordi hun ville have lagt nogle ekstradyner ned i den, så hun har ikke set tasken med våben, og hun vidste ikke no-get om, at der lå våben i huset på Adresse 1.   

Hun vidste heller ikke noget om kufferten, der indeholdt en paryk og walkie-talkier.

Om Person 13 husker hun kun, at Tiltalte 1 var meget irriteret på ham. Hun kan på afhøringerne af hende se, at Tiltalte 1 måske har givet udtryk for, at han gerne ville undgå Person 13. Hun talte med Tiltalte 1 om, at han kunne skifte telefonnummer. Tiltalte 1 skiftede nummer, og derfor kunne Person 13 ikke kontakte dem mere. Person 1 havde dog hendes nummer, så han fortsatte med at kontakte dem. Hun frygtede Person 1. Hun kan ikke svare på, om hun vidste, at Tiltalte 1 skulle opbevare noget for Person 13. Hun vil ikke sidde og gætte.   

- 27 -

Den store gryde, der var placeret i skuret, fik hun omkring 2013/14. Hun brugte den i for-bindelse med store familiesammenkomster, eller hvis hun i øvrigt skulle koge noget større. Der var ikke plads til den i skabene inde i huset. Når hun skulle bruge den, fik hun Tiltalte 1 til at hente den, men hun har også selv hentet den et par gange. Hun brugte den en til to gange om måneden.   

De har haft flere tusinde private billeder liggende. Nogle af hendes billeder lå på Tiltalte 1's com-puter eller harddiske, idet hun har bedt Tiltalte 1 om at lagre billederne.

Hun har ikke hørt Tiltalte 1 tale om hverken bombemanualer eller fjernstyrede biler, men hun har set den fjernstyrede bil i skuret. Person 10 er ekstremt glad for biler. De har fundet ud af, at det hænger sammen med, at han er autist. De prøver bare at gøre ham glad ved at give ham biler, og Tiltalte 1 har lavet alle former for biler ud af pap og papir, ligesom Tiltalte 1 har hentet biler på genbrugspladsen og købt biler til ham.   

Kemikalier og fyrværkeri

Allerede da hun lærte Tiltalte 1 at kende i 2012, interesserede han sig for fyrværkeri. Nok et par år senere omkring 2016/17 begyndte han selv at lave fyrværkeri. Med tiden blev Tiltalte 1's inte-resse for at eksperimentere med farver og lyd større. Han ville dog ikke have så stærke lyde, at det kunne skræmme dyrene. Det betød også noget, hvor meget røg det afgav. Tiltalte 1 har et par gange sagt, at hun skulle se, hvordan det så ud. Han har også bedt hende høre lydene. Hun har aldrig været med til at lave fyrværkeri. Tiltalte 1 købte for mellem 7.000 og 14.000 kr., når han købte fyrværkeri. Det var hun ikke tilfreds med, da hun syntes, at han skulle bruge pengene på Person 10, og hun var ikke tilfreds med, at Tiltalte 1's tid gik fra hende og Person 10.   

Når de var i Tyskland, så hun, at han lavede fyrværkeri, idet hun sad i samme rum som ham, når han lavede det. Det var ikke hver gang, de var i Tyskland, at han lavede fyrvær-keri, men det kunne også være i sommerferien, hvis nogen bestilte noget der. Når de var i Vidne 17's, tidligere Tiltalte 2 lejlighed, var der aldrig stille, og Tiltalte 1's telefon var aldrig stille. Der var altid nogen, der ville bestille fyrværkeri, bl.a. Person 6. Hun forstår selv tysk. Forud for turen til Tyskland i januar 2021 havde de været oppe at skændes om, hvorvidt Tiltalte 1 skulle købe fyrværkeri. Tiltalte 1 ville gerne forberede sig til det følgende nytår. Det var i januar 2021, at han nævnte det, men hun er ikke sikker på datoen. Tiltalte 1 sagde ikke, hvad han ville købe. Han sagde, at han ville lave det i løbet af sommeren. Han fortalte, at fyrværkeriet af typen FB3 og FB5 ikke

- 28 -

kunne købes mere. Det sagde hende ikke noget. Hun husker ikke, om han sagde noget om, hvordan fyrværkeriet skulle laves, eller at han ville lave det på en ny måde. Det har nok været omkring december 2020 eller januar 2021, at Tiltalte 1 nævnte, at der skulle laves mere fyrværkeri. Hun var ekstremt irriteret over, at det tog så meget tid i deres ferie sammen. Mens de var i Tyskland, kom der ikke pakker til lejligheden, men Tiltalte 1 sagde, at han skulle hente noget i en kiosk i By 2. Hun var ikke selv med til at hente pakken. Hun spurgte, hvad der var i pakken, og han svarede, at det var støvsugerdele, men hun husker ikke, om han svarede med det samme. Hun åbnede pakken selv. Hun så ikke andre pakker. Tiltalte 1 var ofte ude alene, fordi hun ikke havde energi til at gå med. Han var afsted en del gange om dagen, og det kunne godt være flere timer ad gangen.   

Da hun, mens de var i Tyskland, skrev med Tiltalte 1 om lyde (byretsekstrakten s. 2198), vidste hun, at han havde fået en bestilling fra en fyr ved navn Person 5. Denne havde nogle særlige ønsker med hensyn til farver og brag. Det har nok været omkring december 2020 eller ja-nuar 2021, at hun hørte om de særlige ønsker.   

Tiltalte 1 brugte ikke tid på at lave fyrværkeri på Adresse 1. Han har dog brugt tid på at forberede sine indkøb. Han så også mange videoer om de nyeste produkter på markedet.   

Hun har bedt Tiltalte 1 fjerne den pose med kemikalier, der stod i bryggerset. Hun bad ham fjer-ne det hele fra bryggerset. Det skulle bare væk. Tiltalte 1 havde forklaret hende, at det stod i bryggerset, fordi det ikke kunne tåle frost. Hun svarede, at det bare skulle væk. Hvis ikke det skulle bruges, skulle det smides ud.   

Tiltalte 1 lavede en masse udregninger på telefonen, herunder af hvor mange kasser der skulle bruges, og hvad der var billigst. Det har hun set næsten hvert år. Fysisk har hun også set det nu.

Hun kom sjældent i skuret. Den tidligere ejer havde efterladt en masse ting, som de blev tilbudt at overtage, herunder en masse kasser og værktøj i skuret. Hun aftalte med Tiltalte 1, at han bare skulle smide det ud, han ikke skulle bruge. Imidlertid kan hun se på billederne, at Tiltalte 1 beholdt det hele. Hun kan bl.a. se, at der i det ene rum var nogle lygter, som står, som den tidligere ejer efterlod dem. Tiltalte 1 havde ikke rigtig tid til at være i skuret. De havde ofte diskussioner, fordi Tiltalte 1 ikke havde tid til at rydde op i skuret og på den overdækkede terras-se. Tiltalte 1 arbejdede rigtig meget – også i weekenderne.   

- 29 -

De lydbeskeder fra Tiltalte 1, som hun har udleveret til politiet, har hun fundet, da hun ved løsla-delsen fik udleveret sin telefon og gennemgik denne. Mens hun har været fængslet, er der mange beskeder, der er blevet slettet, så hun har måttet genskabe dem, hun kunne. Hun skrev på dansk til Tiltalte 1, og han talte på arabisk. Oversættelsen af beskederne er ikke helt rigtig.

I beskeden 2020-12-23-16-08-13 (tillægsekstrakt 7, s. 7) taler Tiltalte 1 taler om, at han gerne ville købe mere fyrværkeri i Polen; han respekterer hende, så han vil gerne have hende med. Tiltalte 1 har været i Polen et par gange for at købe fyrværkeri. Hun har været med to gan-ge.   

Beskeden 2020-12-23-16-08-31 (tillægsekstrakt 7, s. 7) handler om det samme.

Foreholdt de følgende beskeder til og med beskeden 2020-12-25-17-54-33 (tillægsekstrakt 7, s. 7) har hun forklaret, at Vidne 17, tidligere Tiltalte 2 havde sendt en lydfil til Tiltalte 1. Person 6, der havde mødt Vidne 17, tidligere Tiltalte 2 på gangen, havde spurgt efter Tiltalte 1. Beskederne er fra starten af 2021, men hun er dog usikker på tidspunktet.

Beskederne fra 2020-12-25-17-54-43 til 2020-12-31-23-41-48 (tillægsekstrakt 7, s. 7-8) handler om, at Tiltalte 1 ikke har overholdt aftalen om ikke at bruge for meget tid på fyrværkeri. Han plejede at være væk kl. 00.00 nytårsaften – og hun har fødselsdag den Dato 2.   

Beskeden 2024-02-29-19-43-14 (1) (tillægsekstrakt 7, s. 9) angår, at Tiltalte 1 havde skrevet med en forhandler om fyrværkeri, som han gerne ville købe. Tiltalte 1 forsøgte at overtale hende til, at han kunne købe noget nu, så han kunne forberede sig til næste år.

Beskeden 2024-02-29-19-43-14 (2) (tillægsekstrakt 7, s. 9) handler om, at Tiltalte 1 prøvede at overtale hende til at sige ja til, at han kunne købe. Han sagde, at hun skulle gemme beske-den. Hun mener, at beskeden er fra den 21. januar 2021 eller et par dage før og angår turen til Tyskland i januar 2021. Tiltalte 1 ville bevise, at han ville blive hos hende næste nytårsaften.

De to følgende beskeder (tillægsekstrakt s. 9-10) handler om det samme.

- 30 -

Beskeden 2024-02-29-19-55-01 (3) (1) (tillægsekstrakt 7, s. 10) er også fra januar 2021. De skændtes om, at skuret var så rodet.   

Beskeden 2024-02-29-19-55-01 (3) (tillægsekstrakt 7, s. 10-11) handler om, at Tiltalte 1 syntes, at det var irriterende, at hans familie ville have ham til at stoppe med fyrværkeri og be-skyldte ham for at være som et barn. Det, han solgte, var ikke til børn. Tiltalte 1 ville støtte hen-de, hvis hun havde en hobby.

De følgende beskeder er også fra januar 2021.

Tiltalte 1's interesse for fyrværkeri og hans udgifter hertil irriterede hende, men hun følte, at de i januar 2021 var ved at løse det, selvom hun vidste, at han havde en bestilling, som han skulle levere.   

Person 1

Før Person 1 rejste, så de ham jævnligt hos hendes mor, hvor Person 1 boede. Nogle gange kom han ikke ud fra sit værelse. Der var ikke tidspunkter, hvor Tiltalte 1 var alene sammen med Person 1. Deres forhold til Person 1 var meget overfladisk, og de sørgede for at holde det på et niveau, hvor Person 1 ikke ville gå amok. Hun gik ikke op i, hvad Person 1 skulle, da han rejste. Da han blev væk i længere tid, spurgte hun ikke til det. Hun vidste dog godt, at han var i Irak. Person 1 sendte på et tidspunkt et billede, hvor han sad og hyggede med sine fætre. Hun kendte ikke til, at Islamisk Stat var i Irak. De talte ikke i familien om, hvad Person 1 lavede – hendes brødre opholdt sig meget på deres værelser. Hendes mor bekymrede sig dog for Person 1. I hendes familie gik de ikke op i, hvad der skete i Irak. Hun taler heller ikke med sin familie i Irak. Hun vidste, at der var krig i Irak, og at Saddam Hussein blev væltet, men hun gik ikke op i det. Hvis hun i forbindelse med samtaler med Person 16 har spurgt til Person 1, har det nok været på vegne af hendes mor. Hun har ikke set billeder, hvor det ser ud til, at Person 1 tilhører Islamisk Stat. At det kunne være tilfældet er først gået op for hende under efterforskningen i denne sag. Hun har set billeder, hvor han lå med sin søn og vist også et enkelt billede af hans kone. Det kunne godt ske, at han bad hende sende billeder videre, hvilket hun har gjort, idet hun ikke kunne ikke sige nej til ham.   

Tiltalte 1 har ikke talt om, at han ville lave en elscooter til hende. Derimod ville Tiltalte 1 lave en elcy-kel til hende. Det har han talt om en gang. Det var Person 1, der skulle lave en forretning med

- 31 -

elscootere. Hun og en anden bror havde talt om, at de ikke kunne blive ved med bare at sende penge ned til Person 1.   

Baggrunden for, at hun skrev, som hun gjorde under sin sms-samtale med Person 12 om en de-monstration, var, at hun synes, at irakere i Danmark opfører sig dobbeltmoralsk og hykle-risk; bag dørene sviner de danskerne til.   

Foreholdt korrespondancen på hendes telefon med Person 16 (byretsekstrakten s. 4082) har hun forklaret, at hun ikke husker, om det er hende, der har skrevet om byer i Syrien med Person 16. I dag ved hun, hvor Al-Hasakah er. Dengang gjorde hun ikke. Hun troede, at Person 1 da var i Irak. Hun ser ikke nyheder og følger ikke med i krige, da hun har meget andet at tage sig til. Hun ved selv i dag ikke, hvad der skete. Tiltalte 1 fortalte hende ikke, når der skete noget nyt i Syrien. Under samtaler i Tiltalte 1's familie kunne Tiltalte 1's far godt finde på at forsvare Præsident, og ham brød Tiltalte 1 sig ikke om. Hun vidste ikke, hvorfor Tiltalte 1 ikke brød sig om Præsident. Det kan godt være, at de har talt om, hvem de holdt med. Tiltalte 1 har set videoer med menne-sker, der talte arabisk. Hun opfattede det sådan, at han fulgte med i nyhedsmedier.   

Hun har set Islamisk Stat flag i sit og Tiltalte 1's hjem. I begyndelsen hang det fremme – hun ved ikke hvorfor. Det virkede ikke til, at det var noget, Tiltalte 1 gik op i, og hun tror, at han ville have fjernet det, hvis hun havde bedt om det. Hun syntes, at flaget var flot, men det passe-de ikke ind i indretningen. Hun vidste ikke, at det kunne sende et bestemt signal. Flaget har eksisteret i flere hundrede år. Efter løsladelsen har hun fundet ud af, at det ikke kun var Islamisk Stat, der brugte flaget.   

Forevist fotos (byretsekstrakten s. 1676-1678) har hun forklaret, at hun ikke har set flagene i maden. Hun var med til at lave maden og var meget i køkkenet. Til sidst kom hun ind og sad med ved bordet, og da var der hverken flag eller de A4-ark, som ses på de nævnte fo-tos. Maden, der ses på record 12, er en dessert. Hun så heller ikke flagene i denne ret, og hun spiste ikke desserten. Tiltalte 1 hjalp til med at rydde op. Hun har heller ikke set et barn bli-ve pakket ind i flag. Hun har ikke set de tekster, der ses afbilledet (byretsekstrakten s. 1678). Hvis hun havde set dem, ville hun have reageret. Hun har ikke hørt familien tale om, at der var en erobring, der skulle fejres. Det var bare hygge, og der blev ikke talt om Islamisk Stat.   

- 32 -

Hun husker korrespondance med Tiltalte 1 om, at han var blevet smidt af Twitter, fordi han blev anset for terrorist. Hun t ænkte ”yes” , fordi han brugte så meget tid på det. Det er ikke ens-betydende med, at det var rigtigt, at Tiltalte 1 var terrorist. Hun spurgte ikke nærmere ind til det, Tiltalte 1 skrev om, at han havde gjort én skør (byretsekstrakten s. 2422). Man kan blive smidt af de sociale medier af mange forskellige årsager.   

Om billedet, som Tiltalte 1 sendte hende i forbindelse med deres samtale om By 9 (byretseks-trakten s. 2415), har hun forklaret, at hun syntes, at det var et flot billede. By 9 er hen-des hjemby. Hun ville ikke vide, at billedet var fra By 9, hvis ikke det var skrevet. Hun gjorde sig ikke tanker om, at der stod en mand med et gevær, idet det er meget normalt at have våben i Irak. Samtalen var udtryk for drilleri fra Tiltalte 1's side, fordi han vidste, at hun hadede at være i Irak.

Hun lagde billedet, som er gengivet i byretsekstrakten s. 5428, som profilbillede på sin Facebook-profil, fordi hun var i sorg over, at hun havde aborteret. Hun var tiltrukket af farven. Foreholdt at profilbilledet blev lagt op den 2. juli 2014, at Person 47 den 29. juni 2014 udråbte kalifatet og sig selv til at være den nye kalif, og at der den 30. juni 2014 blev afholdt et kæmpe optog i Raqqa, har hun forklaret, at disse datoer ikke siger hende noget. Det er et tilfælde, at profilbilledet blev lagt op lige efter disse begivenheder. Hun følger ikke med i politik.   

PET

Tiltalte 1 fortalte hende om sin kontakt med PET på et tidspunkt, hvor hun mistænkte ham for at være hende utro, fordi han var så meget væk. På et andet tidspunkt, hvor Tiltalte 1 talte med PET, fik hun en hilsen fra den person, som han talte med. Hun kan stadig huske den på-gældendes navn. Hun ved ikke, hvor langt Tiltalte 1's kontakt med PET gik tilbage. Nogle gange skulle han mødes flere gange om måneden med PET, andre gange gik der længere tid imel-lem møderne, men så var der telefonisk kontakt. Tiltalte 1 havde kontakt med PET omkring én gang om ugen. Det var næsten altid den samme person, han havde kontakt med. Når der var telefonisk kontakt, sad Tiltalte 1 næsten altid ved computeren og tog screenshots. Tiltalte 1 havde altid kontanter, når han kom tilbage fra møderne med PET. Da de flyttede til By 7 i 2017, stoppede Tiltalte 1's kontakt med PET. Han sagde, at han havde været igennem nogle ting, som gjorde, at han ikke ville være med mere.   

- 33 -

Vidnet seniorsergent Vidne 5 har forklaret bl.a., at han, som han har beskrevet under sin forklaring for byretten, modtog den fjernbetjente legetøjsbil i delvist samlet stand, idet den var samlet med baghjul, træpladen var savet ud, og der var limrester på træ-pladen. Papskiven blev tilføjet for at skabe et visuelt overblik, så det blev tydeligt for de lidt mindre kyndige, hvad hvert enkelt delelement skulle bruges til. Det kredsløb, der ses i byretsekstrakten s. 4919, og som blev fundet under ransagningen, er blevet brugt til op-bygningen af bilen. Han er dog lidt i tvivl, om de brugte den røde 20 kg servomotor. De er påpasselige med at bruge selve de genstande, der bliver fundet under en ransagning. Som beskrevet i hans erklæring (byretsekstrakten s. 4747) om den øverste plade på bilen, er det, der ses i den blå ramme, udløseren, der aktiveres med fjernbetjeningen, hvorved de fire servoarme drejer. I den gule kasse er kontakten. Kontakten, der består af to afisolerede ledninger, fungerer sådan, at ledningerne trækkes fra hinanden af servoarmene, hvorved der skabes spænding, et såkaldt ”bare wire loop ”. Når to ledninger er afisoleret, kan strømmen gå fra den ene ledning til den anden. Til at teste systemet brugte han en fjeder i stedet for ledning, idet en ledning kun ville kunne bruges en gang. Det, der er i den blå ramme, er tilføjet af EOD; det behøver ikke at være der. Tilsvarende gælder det, der er placeret i den røde kasse; det er sat på for at undgå, at der skulle gå ild i pladen.   

Hos tiltalte fandtes de ting, der skal til for at fremstille en bombe, men der var intet, der var 100 % samlet. De fundne ting blev sat sammen på baggrund af det materiale med opskrift til at fremstille en færdig bombe, der blev fundet på en harddisk. Bortset fra baghjulene sad de ting, der ses i byretsekstrakten s. 4688, ikke på træpladen. Placeringen af genstandene hænger sammen med, at der var forberedt et hul i træpladen til servomotoren, der styrer hjulene. Der blev også fundet en fartregulator, der var sat sammen. Der var spænding på det fundne batteri, der er et almindeligt husholdningsbatteri.

Der skal kun bruges én motor til at få en fjernstyret bil til at køre frem og tilbage. Her blev der, som han har forklaret om i byretten, fundet to servomotorer. Hvis der kun var en ser-vomotor, ville en påsat bombe antænde, så snart man drejede på hjulene.

I dag kan man godt få fjernstyrede biler, der bruger flere end to kanaler, men det er til en-tusiaster, der ønsker, at deres biler f.eks. kan blinke med lyset. En fjernbetjening med seks kanaler er dyrere end en med færre kanaler. Man kan bruge en fjernbetjening med seks kanaler, selv om man kun har brug for de to af kanalerne. Antallet af kanaler har ikke be-tydning for effekten. En fjernbetjening som den foreliggende kan også bruges på lavere

- 34 -

rækkevidde end 500 meter. Man har ikke brug for en rækkevidde på 500 meter til en lille fjernstyret bil, idet man ikke kan se en sådan bil på den afstand. Fjernbetjeninger med en sådan rækkevidde bliver brugt af entusiaster med avanceret udstyr.

En almindelig fjernstyret legetøjsbil vejer som regel ikke særlig meget. Derfor skal der ikke bruges særlig mange kilo i servomotoren for at få en sådan bil til at dreje. Avancerede fjernstyrede biler, som entusiaster kører med i naturen, skal bruge flere kilo i servomotorer for, at man kan styre dem.   

Vedrørende det andet tændsystem, hvori der indgår en mobiltelefon, vakte det deres op-mærksomhed, at der blev fundet en pære fra en juletræskæde, fordi anvendelse af sådanne pærer i opbygning af bomber var set i udlandet. Et sådant system var ikke tidligere set i Danmark.   

Han har forklaret (dommen s. 121, 2. sidste afsnit), at han anså det for mest sandsynligt, at man ville have fremstillet en fjernbetjent bombe, fordi der, som han også har forklaret, er udfordringer ved at bruge en lunte til udløsning af en bombe. Det er teknisk sværere at fremstille en bombe, der udløses med fjernbetjening, end en, der udløses med en lunte.   

Den tændsats, der blev fundet (byretsekstrakten s. 961), kunne måske genbruges med en ny pære, hvis der kun blev brugt en lille ladning. Tændsatsen kunne i princippet anvendes til at tænde konsumfyrværkeri, men lunten sidder i toppen eller i siden på sådant fyrværkeri, og posen med krudt faldt ud, hvis man vendte den. Tændsatsen ville i princippet også kun-ne bruges til kanonslag, men den ville ikke kunne holde hertil og kunne derfor kun bruges en gang. Hvis en tændsats har været brugt, vil der som regel være afsværtning, men han husker ikke, om det var tilfældet her. Pæren kan desuden ikke bruges mere end en gang. Hvis tændsatsen skulle bruges i forbindelse med et fyrværkeribatteri, skulle den have været tilrettet, idet ladningen ikke sad ordentligt fast.

Et voltmeter (også kaldet et multimeter), som det, der blev fundet hos tiltalte (byretseks-trakten s. 4918), bruges til at undersøge, om der er modstand, strøm eller spænding på et kredsløb; herunder kan det bruges til at måle, hvor mange volt der er på et batteri. Hvis man er dygtig, kan man også med et voltmeter systematisk undersøge et kredsløb for fejl.   

- 35 -

De prøvesprængninger, som EOD har stået for, blev tilrettelagt på baggrund af de opstille-de hypoteser, der var relevante, og under hensyn til objektivitetsprincippet. Derfor blev materialerne eksempelvis lagt i en billig taske – og ikke pakket mere ind; ligesom der blev anvendt en gryde og 166 stålkugler, svarende til det antal, der var fundet hos tiltalte. Lad-ningen på 8,65 kg var bestemt ud fra, hvad der var plads til i gryden ud fra en sikkerheds-mæssig betragtning – der kunne have været lidt mere i. En af de hypoteser, der ikke blev anset for sandsynlige, var, at der skulle udvikles en gasart. Vedrørende prøvesprængningen af et jernrør med ladning (byretsekstrakten s. 5883) ville det ikke give mening at foretage denne, uden at der var påsat endemuffer. Endemuffer er nødvendige for, at der kan ske trykopbygning. Stålkuglerne sidder samlet på grund af instruktionerne i de manualer, der er fundet hos tiltalte, og ligeledes med et antal svarende til det, der blev fundet hos tiltalte. Jo flere kugler, der anvendes, desto større er virkningen. Ved prøvesprængningen var der et brud på den ene endemuffe.   

Den type kemikalier, der er anvendt i prøvesprængningerne, vil man også kunne finde i kanonslag. Hvis man skulle lave det til fyrværkeri, ville man også skulle bruge forskellige farvestoffer og effekter, og dette ville være overrepræsenteret i forhold til ladningen. Der skal måske bruges 50 gram ladning til en stor raket, mens man vil skulle bruge helt ned til få gram til en mindre raket eller et romerlys. I sager vedrørende kanonslag finder man stort set aldrig farvegivere.   

Han har ikke set de noter, der er gengivet i byretsekstrakten s. 3678f, før. De største fa-briksfremstillede kanonslag er på 100 gram, men selvfølgelig er det muligt at lave større kanonslag. Or det ”Salute ” må være udtryk for en sats. Ordene til højre på sedlen gengivet i byretsekstrakten s. 3680 er betegnelser, han kender i sammenhæng med fyrværkeri. ”Dum-bum ” er kanonslag, som kan købes i Polen. ”FP3 ” er også kanonslag. Ordene ”paprør, saks, aviser, roterende grillspyd og lim ” giver for d e flestes vedkommende mening i for-hold til kanonslag.

Vidnet fuldmægtig Vidne 6 har forklaret bl.a., at han med sin forklaring for byret-ten om, at oplysningen ”Last Accessed Date ” ikke lyver, mener, at disse data – i modsæt-ning til mange andre data – ikke ændrer sig, når man f.eks. flytter eller kopierer filer. Hvis et medie bliver uploadet og derefter downloadet, bliver mange datoer opdateret, men ”Last Accessed Date ” bliver ikke ændret, fordi denne dato er nedarvet.” Last Accessed Date ”er derfor den mest retvisende dato. Hvis man skal ændre ”Last Accessed Date ”, skal man

- 36 -

bruge et særligt program til det. Når en fil bliver afspillet, sker der registrering af datoen under ”Last Accesed Date ”. Man kan ikke ud fra oplysningerne om ”Last Accessed Date ”se, hvor lang tid en fil har været åbnet.   

Mange systemer er indrettet sådan, at feltet ”Created Date ” ikke kan være tomt. Hvis op-rettelsesdatoen er blevet slettet, anvender systemet derfor den første dato, som systemet kender. Mange Windows-systemer har den 01-01-1970 som den først kendte dato, og dette kan forklare, at denne dato optræder som oprettelsesdato på flere emner i denne sag. En anden dato, der er systemgenereret, kan være den ”010100 ”.

Forevist metadata vedrørende stillbilleder, gengivet i byretsekstrakten s. 1855, har han for-klaret, at man ud fra datoen for ”Last Modified Date ”, den 19. juli 2006, må antage, at der ikke er tale om en originalfil, men om en fil, der kan være flyttet. Når datoen for ”Created Date ” som her adskiller sig fra datoen for ”Last Modified Date ”, vil det ofte indikere, at filen er blevet flyttet. Man vil derfor lede efter andre datoer for at finde den mest retvisen-de dato. Datoen for ”Last Accessed Date ”, den 8. maj 2011, er den dato, hvor filen sidst er åbnet.   

Cache er en funktion, som mange hjemmesider og programmer, der kan indeholde mange data, benytter sig af for at optimere brugeroplevelsen. Funktionen består nærmere i, at en sides indhold bliver forudindlæst, hvilket vil sige, at en udgave af siden automatisk lægger sig hos brugeren, så det går hurtigere næste gang, denne går ind på den pågældende side. Hvis man f.eks. går ind på et dansk nyhedsmedie, vil den pågældende side automatisk gå i gang med den proces.   

Vidne 12 har forklaret bl.a., at Islamisk Stat reagerede på den internationale koaliti-on ved at opfordre til angreb i Vesten. Desuden udførte man en henrettelsesaktion på det amerikanske gidsel Person 49. Der blev optaget en video heraf med titlen ”A Message to America ”, hvor der blev sagt, at henrettelsen var en reaktion på koalitionens angreb. Der er flere gange kommet opfordringer til angreb i Vesten. I de magasiner, hun har nævnt i sin erklæring, er der givet vejledninger til udførelse af terrorangreb, herunder med hvilke mid-ler sådanne kan udføres, og der er også angivelser på, hvilke mål man kan angribe. Det seneste eksempel på et angreb er angrebet den 23. marts 2024 i Moskva, hvor Islamisk Stat meget hurtigt tog ansvar for dette. Efter angrebet i 2015 på Krudttønden er gerningsman-den bag dette blevet hyldet som martyr, hvilket er udtryk for en form for forherligelse og

- 37 -

anerkendelse af den pligt, som Islamisk Stat mener, at rettroende muslimer har til at udføre angreb i Vesten.   

Optagelsen af Islamisk Stat på terror- og sanktionslister var en del af en større juridisk pro-ces, som ligger uden for hendes kompetenceområde. Da Islamisk Stat kom på terrorlisten, skete det bl.a. på baggrund af angreb på shiamuslimer og amerikanske styrker, og hun vil tro, at angreb på civilbefolkningen i Irak også har været medvirkende hertil. Islamisk Stats propaganda i 2010 ’ erne er anset for ret banebrydende, fordi man i stor stil anvendte sociale medier, hvor man ramte et bredt publikum. Det gjorde man også via de to engelsksprogede magasiner, hun har nævnt i erklæringen. Der var tale om materiale, der var ret flot produ-ceret. Der har tidligere været flot produceret materiale, men ikke som her udbredt via soci-ale medier.

Islamisk Stats mål er at etablere et globalt kalifat med en militant islamistisk organisation, der er meget dommedagsorienteret. Man forbereder sig selv og verden på undergang. Isla-misk Stat er en organisation, som man enten er med eller imod. Islamisk Stat, der er sun-nimuslimsk, har en meget snæver læsning af islamiske skrifter, og man anser shiamuslimer som fjender.   

Vidnet professor Vidne 13 har forklaret bl.a., at det er alle muslimer – og ikke kun Islamisk Stat – der mener, at der kun er en gud.   

Islamisk Stat har været optaget af troen på, at der kun er en gud, og dem, der ikke svor tro-skab til kaliffen, skulle slås ihjel, hvilket man også gjorde, herunder har Islamisk Stat brugt mange kræfter på at slå shiamuslimer ihjel. Islamisk Stat ønsker et ”rent ”samfund, hvor alle tror på samme måde, og man har fordømt praksis blandt mange andre muslimer. Den vestlige verden opfattes af Islamisk Stat som en fjende. Der er også kommet opfordringer fra Islamisk Stat til at begå terror i den vestlige verden.   

Jihadister vandt først frem fra 1960 ’ erne, mens jihad er en gammel doktrin. Radikale jihad-ister anser jihad som islams 6. søjle, der var blevet undertrykt. Jihadister kan ikke lide is-lamister og mener, at de er alt for bløde. Jihadister anser jihad for en pligt for individet til at gå i hellig krig, hvor man før har ment, at jihad kunne udføres kollektivt som samfund. Jihad udgør en mobiliserende kraft, og det at dø for jihad medfører, at man med det samme kommer i paradis, hvilket er et mål. Det højeste, man kan opnå, er død i martyrium.

- 38 -

Islamisk Stat havde et ret stort propaganda-apparat, herunder på nettet og udgav tidsskrifter på forskellige sprog. Der blev opfordret til, at man rejste til Islamisk Stat for at tage del i kampen, men også at man sværgede troskab og gjorde sin pligt det sted, hvor man befandt sig.

Personlige oplysninger

Det er oplyst, at tiltalte og Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 har fælles forældremyndighed over deres fælles søn, Person 10, der er født den Dato 1 2018.

Af § 26-afhøringsrapporten af tiltalte af 1. juni 2022 fremgår bl.a.:

”3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater Afhørte følte sig integreret i det danske samfund, idet han havde lært det dan-ske sprog samt han havde taget en uddannelse og haft arbejde i Danmark. Lige-ledes var han blevet gift, fået et barn, købt hus i Danmark, og havde i det hele taget familiemæssig og arbejdsmæssig tilknytning til Danmark.

Adspurgt nærmere til afhørtes omgangskreds, forklarede afhørte, at han ikke havde mange venner, men derimod havde fokuseret på sit arbejde, hvor han be-skrev sin chef som sin eneste ven. Afhørte havde derfor ikke yderligere venner – hverken indvandrere eller etnisk danske. Afhørtes omgangskreds var derfor også næsten udelukkende fokuseret omkring hans nærmeste familie.

Adspurgt om afhørte dyrkede nogen fritidsinteresser, hvorigennem han havde kontakt til andre mennesker, forklarede afhørte, at han udelukkende havde inte-ressefælleskaber i forbindelse med nytår, men at dette fællesskab udelukkende bestod af personer fra Tyskland. Afhørte beskrev sin omgangskreds/sine be-kendte fra Tyskland som et par unge mennesker fra By 2, som han havde lært at kende, da han var mindre og boede i Tyskland. Afhørte havde opholdt sig i Tyskland i 7 år – fra 1998 til 2005. Afhørte havde ingen omgangskreds fra andre EU-lande end Tyskland.

Adspurgt til afhørtes bekendte i Tyskland og deres etniske ophav, forklarede afhørte, at det var blandet, og der bl.a var somaliere, cubanere, tyskere og alle mulige andre.

4. Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb

Afhørte var født og opvokset i Damaskus, Syrien, hvor han var til han blev ca. 10 år gammel. Afhørte havde gået i skole indtil 5. klasse (svarende til 5 skole-år), hvorfor det efterfølgende havde været svært for afhørte at skrive arabisk i hånden. Afhørte havde grundet den korte skolegang i Syrien ikke fået nogen eksamener eller lignende. Afhørte havde boet med sine forældre forskellige steder i Damaskus, men havde svært ved at huske dette mere konkret. Afhørtes forældre ejede på dette tidspunkt intet hus, så de boede derfor i lejebolig samt hos familie, herunder afhørtes farmor. Afhørtes farfar var død som ung. Afhør-

- 39 -

te boede ud over sine forældre sammen med sine brødre, Vidne 17, tidligere Tiltalte 2 og Person 3.

Adspurgt om afhørte havde haft øvrig familie i Syrien, forklarede afhørte, at han havde haft sin onkler, kusiner og fætre, på både sin mors og fars side. No-gen boede i Damaskus, mens de øvrige boede i andre byer. Afhørte og hans nærmeste familie besøgte kun den øvrige del af familien få gange, idet det var for besværligt.

Som helt lille, muligvis fra 1989/1990-1991, inden afhørte have påbegyndt sin skolegang i Syrien, boede han ca. 2 år i Østrig, grundet sin fars arbejde. Afhør-te kunne ikke huske dette præcis, da han var meget lille. Herefter flyttede af-hørte og hans forældre retur til Damaskus.

5. Arbejde i Danmark og andre medlemsstater

Afhørte havde arbejdet som håndværker, herunder som ufaglært tømrer og iso-latør. Afhørte var oprindeligt uddannet murer, men havde efterfølgende ikke arbejdet inden for dette fag. Afhørte havde primært arbejdet hos Virksomhed i de seneste ca. 9 ½ år op til anholdelsen, men havde forinden også haft lærepladsperioder i andre firmaer, som afhørte ikke kunne huske navnene på. Virksomhed hed dog noget andet nu, idet det var blevet opkøbt af et andet firma. Den daværende chef for Virksomhed hed Vidne 10. Af-hørte havde arbejdet fuldtid i Virksomhed, men havde haft kortere perioder primært om vinteren, hvor han havde været tilknyttet jobcenteret, idet det var et lille firma, som ikke altid havde tilstrækkeligt med opgaver til at beskæftige afhørte m.f. Afhørte havde ikke haft noget ledelsesansvar i sin funktion.

6. Fagbevægelse

Afhørte havde tidligere været medlem af 3F, men havde efterfølgende skiftet til Det Faglige Hus, fordi det var billigere. Afhørte havde været medlem af oven-stående under hele sin fastansættelse hos Virksomhed.

7. Skriftlige/mundtlige danskkundskaber

Afhørtes skriftlige fremstilling på dansk var blevet endnu bedre under hans fængselsophold, idet han herunder skrev mange breve. Afhørte lavede stadig små fejl, men blev bedre. Afhørte fik pt. ingen danskundervisning, men havde tidligere modtaget danskundervisning i ca. 8-9 måneder på sprogskolen, hvor han havde bestået det højeste niveau - Dansk 3. I forhold til det mundtlige følte afhørte ligeledes, at han havde udviklet sig og nemt kunne begå sig, idet han nu nærmest kun talte dansk. Adspurgt om afhørte på nogen måde følte begræns-ninger i forhold til at udtrykke sig på dansk eller forstå dansk, forklarede afhør-te, at han ikke følte begrænsninger ved at udtrykke sig og kun sjældent følte begrænsninger ved at forstå dansk under normale samtaler. Hvis samtalen hav-de teknisk eller faglig karakter kunne afhørte godt føle begrænsninger i sin for-ståelse. Afhørte følte sig derfor komfortabel ved både at skrive, læse og tale dansk.

8. Aktiv deltagelse i foreningsliv

Afhørte havde kun sit faste arbejde, som han brugte tid på ud over familielivet.

Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold

- 40 -

9. Alder

Afhørte var var fra 1987 og var 34 år gammel.

10. Helbredstilstand, herunder misbrug af euforiserende stoffer

Afhørte havde ikke haft nogen kendte sygdomme i nyere tid eller som barn. Afhørte havde ej eller haft dårligdomme på grund af arbejde. Adspurgt om af-hørte nogensinde havde brækket noget eller lignende, forklarede afhørte, at han havde været tæt på at skære sin venstre pegefinger og langemand helt over med en rundsav. Fingrene var dog blevet syet, og afhørte havde ikke haft noget funktionstab i de pågældende fingre, men det kunne stadig gøre ond, hvis de fik stød, slag eller lignende.

Afhørte havde aldrig haft nogen former for misbrug.

Adspurgt om afhørte havde haft nogen psykiske problemer eller depression ef-ter, at han kom til Danmark, forklarede afhørte, at han havde haft det fantastisk og et stabilt liv lige indtil, at han blev anholdt. Herefter havde situationen været en anden, men afhørte følte stadig, at han var stærk mentalt. Adspurgt om af-hørte kunne sætte nogle ord på sin nuværende psykiske tilstand, forklarede af-hørte, at han havde det forfærdeligt, men at han holdt ud. Adspurgt om afhørte pt. følte sig deprimeret, forklarede afhørte, at han gennemgik ”nogle faser ”, men at han kom over det med det samme, da han var stærkt mentalt.

Afhørte tog generelt ingen medicin, men havde ganske få gange under sit fængselsophold fået en sovepille, idet han havde haft problemer med at sove. Søvnproblemer skyldtes udelukkende fængselsopholdet, idet afhørte ikke tidli-gere havde haft problemer med at sove.

11. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet

Intet at bemærke.

Ad udlændingens tilknytning til herboende personer

12. Ægteskab/registreret partnerskab

13. Fast samlivsforhold/kæreste

Afhørte havde været islamisk gift, men ej lovformeligt gift med Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 siden 2012. Afhørte og Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 havde ikke haft sammenliv inden deres vielse i 2012. Afhørte og Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 havde siden vielsen i 2012 boet sammen kontinuerligt, hvor Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 dog periodevis havde boet hos sin mor eller i lejligheden (Område 2), idet hun ikke havde haft det godt psykisk. Der var både tale om kortere og længere perioder – nogle gange dage og nogle gange uger.

Afhørte og Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 havde boet i huset på Adresse 1, By 1 si-den juni/juli 2018 og frem til anholdelsen. Forinden havde de boet sammen i By 7 i ca. 2 år og inden det i Område 1 i By 1. Afhørte og Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 havde ikke boet yderligere steder sammen.

14. Børn

Afhørte havde sammen med Vidne 16, tidligere Tiltalte 3, Person 10 på 4 år. Person 10 havde frem til anholdelse boet sammen med afhørte og Vidne 16, tidligere Tiltalte 3. Adspurgt hvem Person 10 boede hos i de perioder hvor Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 var hos sin mor eller i lejligheden, forklarede afhør-

- 41 -

te, at Person 10 i disse perioder primært var hos Vidne 16, tidligere Tiltalte 3, idet afhørte ofte var på ar-bejde. Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 havde været hjemmegående siden de fik Person 10.

15. Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet

Afhørte havde sine forældre, sin søster (Person 4), sin søsters mand (Person 50), sin svigerinde (Person 12), sin svoger (Person 30), sin hustrus brødre (Person 11 og Person 1), samt Person 50's familie, som han omgik med. Herudover havde af-hørte besøgt sin hustrus søster, Person 51, i Sverige en enkelt gang eller to.

Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære slægt-

ninge

16. Ægtefælle/registreret partner/mindreåriges børns tilknytning til Dan-mark

Afhørte forklarede, at det ville blive et problem for hans søn, Person 10, såfremt afhørte blev udvist, idet Person 10 således ville miste kontakten til sin far. Ligele-des ville det være forfærdeligt for hans samlever, Vidne 16, tidligere Tiltalte 3, hvilket gav sig selv. Udvisning af afhørte ville også have stor betydning for afhørtes mor, Person 2, idet hun var blevet alene efter sin mands nylige død. Hun havde behov for at der var nogle omkring hende. Adspurgt om afhørte inden anholdelsen havde haft en hjælpende rolle omkring sin mor, forklarede afhørte, at det ikke var så meget inden anholdelsen, men at hun siden havde fået mere behov for hjælp og sin familie, efter hun havde mistet sin ægtefælle.

17. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning, og er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjem-landet

Adspurgt om afhørtes samlever, Vidne 16, tidligere Tiltalte 3, ville kunne følge med afhørte til hjemlandet, såfremt han blev udvist, forklarede afhørte, at han ikke vidste det. Adspurgt om hun ville have intention om at følge med afhørte, forklarede afhørte, at han heller ikke vidste det, men han troede det ikke. Afhørte supple-rede, at hun elskede Danmark, og at hun ville blive her. Hun kunne ikke leve i Mellemøsten efter de oplevelser hun havde haft dér, særlig nu hvor hendes mentale tilstand i forvejen var dårlig. Afhørte havde ikke selv haft samme op-levelser i Mellemøsten, men havde heller ej haft en langvarig tilknytning til Sy-rien. Afhørte opsummerede, at Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 ikke ville have nogen intention om at følge med til Syrien grundet hendes egen situation og mentale helbredstilstand samt Person 10's tarv og mulige fremtid. Afhørte mente ikke, at der generelt var fremtid for nogen mennesker i Syrien.

Adspurgt om afhørte og Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 ville kunne have en samliv i enten Syri-en eller Irak, såfremt de begge ville blive udvist, forklarede afhørte, at han ikke kunne forestille sig dette, og at han ikke forestillede sig, at han kunne tage op-hold i Irak. Afhørte mente at Irak var et endnu mere forfærdeligt sted end Syri-en.

Adspurgt om afhørte stadig havde familie i Syrien, forklarede afhørte, at han formentlig havde familie i Syrien fra sin mors side og derudover en onkel fra sin fars side. Afhørte havde dog ingen styr på, hvor disse familiemedlemmer reelt opholdt sig, og om de ligeledes var flygtet. Afhørte havde ikke haft kon-takt til dem længe, hvilket også gjaldt inden afhørtes anholdelse. Afhørte havde

- 42 -

kun hørt sporadisk om dem fra sin mor og far. Afhørte mente dog, at dele af familien formentlig opholdt sig i Østrig, Sverige, Tyrkiet og Lebanon.

Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet

18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet

Afhørte havde som tidligere forklaret i afhøringen. ikke opretholdt kontakten til sin resterende familie i Syrien.

Adspurgt om afhørte havde været på ferierejser eller lignende til Syrien efter han forlod landet, forklarede afhørte, at han havde været på ferie i Damaskus, Syrien i 2008, 2009, 2010 og 2011, alle af ca. 3-5 ugers varighed. Afhørte hav-de hver gang rejst sammen med sin mor og sin søster ogbesøgt morens side af familien. Det var moren, som var initiativtager til besøgene og afhørte var blot med. Afhørtes bror, Vidne 17, tidligere Tiltalte 2, var ikke med på rejserne.

19. Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt

Afhørte havde ikke et syrisk pas længere, da dette var udløbet. Efter krigen i Syrien startede kunne afhørte ikke få fornyet sit pas, idet ambassaden var luk-ket, og der ikke kunne skabes kontakt – afhørte var dog ikke helt sikker på, at han kunne huske grunden til, at han ikke kunne få fornyet sit pas. Det var om-kring 2011, at afhørte forsøgte at få fornyet sit pas. I stedet havde afhørte fået udstedt et fremmedpas med det argument, at han ikke kunne få fornyet sit pas.

20. Aftjening af værnepligt i hjemlandet

Afhørte havde ikke aftjent værnepligt, idet han havde forladt Syrien før han blev værnepligtsalder. Adspurgt om afhørte ville blive pålagt værnepligt, hvis han kom retur i fremtiden, forklarede afhørte, at han ville blive pålagt værne-pligt, men at han ikke vidste, hvordan det fungerede. Afhørte supplerede, at det var forfærdeligt, og man vidste ikke, hvor man kom hen, eller hvornår man kom hjem. Normalt varede værnepligten 2 år, men pt. var det på ubestemt tid grundet krigen. Afhørte supplerede, at han sandsynligvis vil blive afhentet i lufthavnen ved ankomst og derefter pålagt værnepligt.

Adspurgt om det ville få nogen negativ betydning for afhørte, såfremt han blev dømt i sagen, og derefter skulle retur til Syrien med den pågældende dom, for-klarede afhørte, at han mente, at det ville have store konsekvenser for ham hen-set til sagen karakter, idet der ville blive stillet spørgsmål til hans dom. Ad-spurgt til hvad, afhørte konkret mente, at der kunne være af konsekvenser, for-klarede afhørte, at han kunne komme i fængsel, blive udsat for tortur eller lig-nende. Afhørte anførte, at Syrien havde efterretningstjenester, som ville have svar i forhold til en eventuel dom, og at det derfor ikke ville blive sjovt for ham.

21. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlandet

Afhørte havde ingen ejendom i Syrien, men han vidste ikke om hans forældre stadig havde. Afhørte mente, at hans forældre måske stadig havde ejendom i Syrien, men var i tvivl om, hvorvidt denne ejendom var blevet solgt/overdraget til en af afhørtes onkler. Afhørte vidste ikke noget konkret.

22. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber

- 43 -

Afhørte talte flydende arabisk, forstod og skrev arabisk. Tidligere kunne afhør-te bedst skrive arabisk på telefon/PC, men nu var afhørte blevet bedre til også at skrive flydende arabisk i hånden. Afhørte mente dog, at det så forfærdeligt ud, når han skrev i hånden.

Afhørte havde ikke yderligere at tilføje i forhold til afhøringen.”

Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

”Islamisk Stat, tiltaltes tilknytning hertil og Person 1's for-hold

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Landsretten tiltræder, at Islamisk Stat – og dens forgængerorganisationer – er en terrororganisation, der i gerningsperioderne i denne sag har begået handlin-ger, som er omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a. Landsretten har her-ved navnlig lagt vægt på udtalelsen af 10. februar 2021 fra dr. Person 48 og erklæringen af 22. april 2022 fra Center for Terroranalyse.

Af de grunde, byretten har anført, tiltræder landsretten, at det må lægges til grund, at tiltalte i en årrække omfattende gerningsperioderne havde sympati for militant islamisme og Islamisk Stat. Som anført af byretten fortsatte dette helt frem til anholdelsestidspunktet, og der er således intet, der støtter tiltaltes for-klaring om, at han skulle have ændret opfattelse efter, at hans søn den Dato 1 2018 var blevet født. Tiltaltes forklaring om et samarbejde med PET i 2012/2013 – forud for gerningsperioderne i denne sag – kan ikke føre til en an-den vurdering.   

Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, byretten har anført, at det er be-vist, at Person 1 allerede fra gerningsperiodernes begyndelse havde tilsluttet sig Islamisk Stat som kriger, og at tiltalte var vidende herom.

Forhold 1

7 nævninger og 3 dommere udtaler:

Vi tiltræder af de grunde, byrettens flertal har anført, at tiltaltes forklaring om baggrunden for hans besiddelse af skydevåbnene og den tilhørende ammuniti-on må tilsidesættes.

Tiltalte har i landsretten forklaret, at han i byretten huskede forkert vedrørende Person 5's bestilling af 300 kanonslag, idet han rettelig ikke har taget et billede af denne bestilling. Tiltaltes nye forklaring for landsretten om, at han og Person 5 allerede i december 2020 talte om en mængde på 300 kanonslag til næste år, hvor interessen måske ville være dobbelt så stor, der ikke har nogen støtte i det

- 44 -

dokumenterede materiale, må tilsidesættes som utroværdig og foranlediget af byrettens begrundelse konstrueret til lejligheden.

Heller ikke tiltaltes forklaring i landsretten om de sedler, der blev fundet i et skab i bryggerset på Adresse 1, kan tillægges vægt. Der er herved lagt vægt på navnlig, at der ikke er grundlag for at antage, at de to sedler med be-regninger indeholder beregninger på anvendelse af kemikalier i forbindelse med kanonslag, og at alle fire sedler i øvrigt er udaterede.

Vi tiltræder med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, byrettens flertal har anført – herunder om at tiltaltes forsæt til at begå terrorhandlinger er til-strækkelig konkretiseret – at tiltalte er skyldig i det af byretten fastslåede om-fang, idet det dog ikke er bevist, at tiltalte var i besiddelse af sprængsnor. Der er herved tillige lagt vægt på oplysningerne om tiltalte og Vidne 16's, tidligere Tiltalte 3 be-søg hos Person 1 i efteråret 2020 i Tyrkiet samt tiltalte og Person 1's efterfølgende chatkorrespondance om henholdsvis tiltaltes syn på sin hjemstavn og Person 1's svar herpå og tiltaltes anskaf-felse og åbning af et litiumbatteri.

2 nævninger udtaler:

Vi tiltræder som flertallet af de grunde, der er anført af flertallet i byretten, at tiltaltes forklaring om baggrunden for hans besiddelse af skydevåbnene og den tilhørende ammunition må tilsidesættes, men vi finder det ikke bevist, at hans besiddelse skete med forsæt til at begå terrorisme, jf. straffelovens § 114, stk. 1. For så vidt angår de i tiltalen nævnte kemikalier og øvrige effekter finder vi, at det henset til tiltaltes meget store interesse for fyrværkeri ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed er godtgjort, at tiltalte besad disse med hen-blik på at fremstille en eller flere bomber. Allerede af denne grund stemmer vi for at frifinde tiltalte i den rejste tiltale i forhold 1, men vi finder efter det foran anførte og tiltaltes erkendelse af besiddelsen af skydevåbnene og den tilhøren-de ammunition tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3.

Konklusion

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte skyldig i forsøg på terrorisme i det af byretten fastslåede omfang med den mo-difikation, at det ikke er bevist, at tiltalte var i besiddelse af sprængsnor.

Overordnet om forhold 2A, 2B og 2C

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Forhold 2A, 2B og 2C angår overtrædelse af straffelovens § 114 b, henholdsvis nr. 1 og 2, om direkte eller indirekte støtte, eller direkte eller indirekte tilveje-bringelse eller indsamling af midler til en person, en gruppe eller en sammen-slutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelo-vens § 114 eller § 114 a. Tiltalen angår nærmere en række pengeoverførsler el-ler forsøg herpå i perioden fra henholdsvis omkring den 22. november 2014 til den 20. april 2016, fra omkring den 11. juli 2016 til den 12. februar 2017 og fra omkring den 16. april til den 19. juni 2017 til Person 1, der som anført indledningsvis på gerningstidspunkterne havde tilsluttet sig Islamisk Stat.   

- 45 -

Det fremgår af tiltaltes forklaring, at han har overført eller forsøgt at overføre midler eller har bistået med, at Person 1 fik stillet midler til rå-dighed, men at dette havde til formål at understøtte Person 1 og hans familie. Det er ikke bevist, at nogen af pengene er betalt til Islamisk Stat eller i øvrigt direkte anvendt til terrorrelaterede aktiviteter. Det kan således ik-ke afvises, at formålet med overførslerne – og forsøgene herpå – var at under-støtte Person 1 og hans familie økonomisk. Da Islamisk Stat imidlertid i sidste ende drog fordel af, at personer tilknyttet organisationen fik bedre levevilkår, har der – i det omfang, det er bevist, at der er overført midler eller forsøgt herpå eller indsamlet midler – været tale om direkte eller indirekte økonomisk støtte eller indsamling omfattet af straffelovens § 114 b, nr. 1 eller 2, jf. bestemmelsens forarbejder og Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2023.444 V.

Forhold 2A

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Som anført af byretten har bevisførelsen i disse forhold bestået i navnlig do-kumentation af chatkorrespondance mellem Person 1 og tiltalte samt af tiltaltes forklaring.   

På baggrund af denne bevisførelse og efter en samlet vurdering finder landsret-ten det bevist, at tiltalte har overført penge som beskrevet i tiltalen for så vidt angår litra a)-d) og litra f)-i), dog at der for så vidt angår litra a), d) og i) er tale om medvirken, for så vidt angår litra c) og g) til dels er tale om medvirken, og for så vidt angår litra b) og f) er tale om forsøg på overførsel. Da Islamisk Stat som anført overfor i sidste ende drog eller for så vidt angår forsøgene ville dra-ge fordel af overførslerne, er tiltalte i det beskrevne omfang skyldig i overtræ-delse af straffelovens § 114 b, nr. 1, jf. til dels § 23 og til dels § 21.   

Landsretten tiltræder, at tiltalte er frifundet i forhold 2A, litra e), idet det ikke er bevist, at den dokumenterede del af chatkorrespondancen mellem Person 1 og tiltalte angår penge.   

Forhold 2B

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Med den tilføjelse, at Islamisk Stat i sidste ende drog fordel af, at personer til-knyttet organisationen fik bedre levevilkår, og at der dermed har været tale om direkte eller indirekte økonomisk støtte omfattet af straffelovens § 114 b, nr. 1, tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 2B.   

Forhold 2C – forsøg på overførsel af 12.000 kr.

8 nævninger og 3 dommere udtaler:

Efter indholdet af den dokumenterede chatkorrespondance og forklaringen af-givet af tiltalte er det bevist, at tiltalte sammen med Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 afhentede 12.000 kr. hos Person 1's mor med henblik på, at tiltalte skulle overføre beløbet til Person 1, der imidlertid skrev, at han ikke havde brug for beløbet på det tidspunkt. Person 1's mor har be-kræftet, at der skulle overføres 12.000 kr. til hendes søn. Det er ikke bevist, at tiltalte ved denne lejlighed forsøgte at overføre egne midler til Person 1. Herefter, og da Islamisk Stat i sidste ende ville drage fordel af over-

- 46 -

førslen, hvis overførslen var blevet gennemført, finder vi, at tiltalte er skyldig i denne del af den rejste tiltale.

1 nævning udtaler:

Jeg tiltræder af de grunde, byretten har anført, at tiltalte er frifundet vedrørende de 12.000 kr.

Konklusion

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte herefter i denne del af forhold 2C skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 2, jf. § 21.

Forhold 2C – overførsel af 700 $

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Med den tilføjelse, at Islamisk Stat i sidste ende drog fordel af overførslen, til-træder landsretten af de grunde, der er anført af byrettens flertal, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1, for så vidt angår overførslen på 700 $.   

Overordnet om forhold 3A og 3B

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Som anført i Højesterets dom af 30. april 2024 i sag 112/2023 fremgår det af forarbejderne til § 114 e, 1. pkt. (tidligere § 114 b), at bistand til en terrororga-nisation i form af tilskyndelse, råd eller dåd med bestemmelsen foreslås krimi-naliseret i vidt omfang, men at det som anført i bestemmelsen, kræves, at der er tale om medvirken, som på en eller anden måde ”fremmer” terrororganisat io-nens virksomhed. Endvidere fremgår det af forarbejderne, at en person, som forsætligt fremmer den kriminelle virksomhed eller formål hos en gruppe per-soner med kendskab til gruppens generelle terrorformål, og som dermed yder en form for bidrag til, at der foretages en terrorhandling som defineret i lov-forslaget, vil kunne straffes efter den særlige medvirkensregel, selv om den på-gældende ikke har forsæt til at medvirke til en konkretiseret terrorhandling.

Herudover fremgår det, at medvirkensansvaret begrænses af, at den pågælden-de person skal have forsæt til, at den gruppe eller sammenslutning, som støtten ydes til, har terrorvirksomhed som en del af sit generelle formål, jf. lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001, de specielle bemærkninger til forslaget til § 114 b. Straffelovens § 114 e blev ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 udvidet til at om-fatte fremme af enkeltpersoners virksomhed.

Forhold 3A

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Af de grunde, der er anført af byretten, og efter forarbejdernes beskrivelse af det objektive gerningsindhold i straffelovens § 114 e, 1. pkt., og kravet til for-sæt, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold.

Forhold 3B

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Af de grunde, der er anført af byretten, og efter forarbejdernes beskrivelse af det objektive gerningsindhold i straffelovens § 114 e, 1. pkt., og kravet til for-sæt, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig vedrørende oprettelsen den 27. juli 2017 af en Whatsapp-profil og i at have stillet Tlf nr. 3 til rådighed for Person 1. Heller ikke efter bevisfø-

- 47 -

relsen for landsretten er det bevist, at tiltalte forud herfor skulle have deltaget i oprettelsen af en yderligere profil. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i det af byretten fastslåede omfang i dette forhold.

T h i b e s t e m m e s:

Forhold 1

Tiltalte 1 findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, 6 og 7, jf. § 21, dog at forholdet ikke er begået i forening og efter fæl-les aftale eller fælles forståelse med Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 og Vidne 17, tidligere Tiltalte 2, at der ikke sker domfældelse vedrørende genstande fundet i Tyskland, og at tiltalte ikke var i besiddelse af sprængsnor.

Forhold 2A

Tiltalte findes i litra a) skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1, jf. § 23.

Tiltalte findes i litra b) skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1, jf. § 21.

Tiltalte findes i litra c) skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1, jf. til dels § 23, for et beløb på 2.270 $.

Tiltalte findes i litra d) skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1, jf. § 23.

Frifindelsen af tiltalte i litra e) stadfæstes.

Tiltalte findes i litra f) skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1, jf. § 21.

Tiltalte findes i litra g) skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1, jf. til dels § 23.

Tiltalte findes i litra h) skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1.

Tiltalte findes i litra i) skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1, jf. § 23.

Forhold 2B  

Byrettens skyldkendelse stadfæstes.

Forhold 2C

Byrettens skyldkendelse stadfæstes med den ændring, at tiltalte yderligere fin-des skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 2, jf. § 21, for et beløb på 12.000 kr.

Forhold 3A

Byrettens skyldkendelse stadfæstes.

- 48 -

Forhold 3B

Byrettens skyldkendelse stadfæstes med den tilføjelse, at tiltalte herved frifin-des vedrørende oprettelse den 19. juni 2017 af en WhatsApp-profil med Tlf nr. 1.”

Sanktionsspørgsmålet

Straf

Straffen fastsættes efter de bestemmelser, der er anført af byretten, og tillige efter straffe-lovens § 114 b, nr. 2, jf. § 21.   

Tiltalte er fundet skyldig i samme omfang som i byretten, dog at han vedrørende forhold 2A-2C er fundet skyldig i terrorfinansiering til dels som forsøg eller medvirken for et sam-let beløb på lidt under 100.000 kr.     

Der er afgivet 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 16 år og 3 stemmer for fængsel på livstid.

Samtlige voterende lægger som byretten vægt på det, der fremgår af forarbejderne til lov nr. 883 af 16. juni 2020 om straffastsættelse ved forsøg på terrorisme ved bombespræng-ning og manddrab, og tiltræder, at der i relation til forhold 1 ikke er grundlag for at fravige det i forarbejderne anførte udgangspunkt om fængsel i 16 år. Det tiltrædes endvidere, at der må lægges vægt på karakteren og omfanget af forhold 2A, 2B og 2C samt forhold 3A og 3B.   

Flertallet finder herefter og efter en samlet vurdering af de begåede forhold samt efter princippet om modereret kumulation, at straffen skal fastsættes til fængsel i 16 år.

Mindretallet finder af de grunde, som mindretallet i byretten har anført, at straffen skal fastsættes til fængsel på livstid.

Konklusion

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet således, at tiltalte straffes med fængsel i 16 år, og byrettens straffastsættelse stadfæstes dermed.

- 49 -

Udvisning

Der er afgivet 15 stemmer for at udvise tiltalte af Danmark med indrejseforbud for bestan-dig. Der er afgivet 1 stemme for at udvise tiltalte med et indrejseforbud i 12 år.

Der er afgivet 2 stemmer for ikke at tage påstanden om udvisning til følge, men idømme tiltalte en advarsel om udvisning.

Samtlige voterende udtaler:

Som anført af byretten er betingelserne for udvisning efter de af byretten nævnte bestem-melser i udlændingeloven opfyldt. Som videre anført af byretten skal tiltalte derfor udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er herefter spørgsmålet, om udvisning vil være i strid med EU-reglerne eller Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Flertallet udtaler:

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder vi, at udvisning af tiltalte med et indrejse-forbud for bestandig hverken er i strid med artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF) eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Vi bemærker herved tillige, at det på baggrund af oplysningerne i § 26-afhøringen af tiltal-te må lægges til grund, at Vidne 16, tidligere Tiltalte 3, der er mor til tiltaltes søn, også forud for, at til-talte blev fængslet i denne sag, var sønnens primære omsorgsperson.   

Mindretallet, der har stemt for at tage påstanden om udvisning til følge, men at indrejse-forbuddet fastsættes til 12 år, udtaler:

Det tiltrædes, af de grunde, flertallet har anført, at det ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte.   

Efter en samlet vurdering, herunder navnlig tiltaltes langvarige ophold i Danmark og det forhold, at han har en mindreårig søn her i landet, findes udvisning med et indrejseforbud for bestandig at ville udgøre et uproportionalt indgreb og dermed være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser. Navnlig henset til kriminalitetens art og grovhed, findes udvisning af ham med et indrejseforbud af en varighed på 12 år imidlertid ikke at ville ud-gøre et uproportionalt indgreb.

- 50 -

Mindretallet, der har stemt for ikke at tage udvisningspåstanden til følge, udtaler:

Henset til tiltaltes langvarige ophold i Danmark og det forhold, at han har en mindreårig søn her i landet, vil en udvisning af tiltalte med sikkerhed være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser. Tiltalte skal derfor tildeles en advarsel om udvisning.

Konklusion

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Kontaktforbud

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at anklagemyndighedens på-stand om idømmelse af kontaktforbud er taget til følge, og at varigheden af dette er fastsat til 10 år, jf. straffelovens § 79 b, stk. 5. Tiltalte er islamisk gift med Vidne 16, tidligere Tiltalte 3, der ved byrettens endelige dom af 20. december 2022 er dømt for overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1, og § 114 e. Tiltaltes bror er ved samme dom dømt for overtrædelse af straf-felovens § 114 b, nr. 1, jf. § 23. De to må anses for at være blandt tiltaltes nærmeste fami-liemedlemmer, og et kontaktforbud omfattende dem vil være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser. Kontaktforbuddet omfatter derfor efter straffelovens § 79 b, stk. 3, 2. pkt., ikke dem.

Konfiskation

Landsretten tiltræder byrettens bestemmelse om konfiskation.

Konklusion

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom med den nævnte præcisering vedrørende kontaktforbuddet.

T h i k e n d e s f o r r et :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 stadfæstes med den præcisering, at kontaktfor-buddet ikke omfatter Vidne 16, tidligere Tiltalte 3 og Vidne 17, tidligere Tiltalte 2.

Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten, dog således at statskassen endeligt afholder omkostningerne i forbindelse med retsmødet den 26. april 2024.

- 51 -