Østre Landsrets dom af 09. september 2014 i sag BS-4053/2011-OLR

Print

Relaterede love

Renteloven
Retsplejeloven

Resumé

Appellant frifindes i sag om ejendomshævd på et areal beliggende fra midten af den mellem ejendommene eksisterende hæk, til det fastsatte matrikulære skel

Tidligere instans

BS-345/2011-NYK

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 9. september 2014 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne Frosell, M. Lerche og Lone Dahl Frandsen).

8. afd. nr. B-4053-11:

Appellant, tidligere Sagsøgte

(advokat Ulrik Nørregaard, besk. (prøve))

mod

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2

(begge ved advokat Lonnie Nielsen)

Nykøbing Falster Rets dom af 12. december 2011 (BS 1-345/2011) er anket af Appellant, tidligere Sagsøgte med påstand som for byretten om frifindelse.

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 har påstået stadfæstelse.

Appellant, tidligere Sagsøgte har fri proces under anken, jf. retsplejelovens § 329.

Supplerende sagsfremstilling

Der er under sagens behandling i landsretten foretaget syn og skøn af landskabsarkitekt Skønsmand, som har afgivet erklæring af 14. maj 2013. Af erklæringen fremgår blandt andet, at det er vanskeligt med sikkerhed at fastsætte hækkens alder, idet hækken

- 2 -

efter skønsmandens opfattelse på et eller flere tidspunkter har været skåret ned til jordover-fladen. Efter skønsmandens opfattelse skønnes de overjordiske dele af hækken at være mellem 15 og 20 år gamle, mens de underjordiske dele (rødderne) skønnes at være over 30 år gamle.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Vidne 1.

Endvidere er der afgivet forklaring af Vidne 4, landinspektør Vidne 5, tidligere Person og Skønsmand.

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 har supplerende forklaret blandt andet, at det først var i december 2010, at hun fik kendskab til matrikelkortet fra 1958. Efter hendes opfattelse er den sydlige be-tonskelpæl blevet flyttet. Omkring 2000 blev den gamle mur ved den sydvestlige del af hendes ejendom revet ned. Landinspektøren har placeret skelpælene forkert. Da hun flyt-tede ind, var hækken pæn og klippet. Hun har nogle gange om året klippet hækken, således at den blev pæn og lige. Hun har også holdt et lille jordstykke fra hækken og ind til græsset fri for bevoksning. Hun har altid opfattet midten af hækken som skellet. Under skelforret-ningen var parterne enige om, at der var tale om en gammel hæk. Hun har talt 25 sikre vækstringe på en af de prøver, som skønsmanden har taget fra hækken. I 2000 oplyste ap-pellanten, at hækken stod på appellantens grund, og hun fik forevist en skelpæl. Parterne passede fortsat hækken fra hver deres side. I 2007 aftalte de, at hækken skulle være højere. Hun har sidst klippet hækken den 18. december 2011. Vidne 1 har været grov og ubeha-gelig over for hende og en havemand.

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at det var hans samlever, som talte med Person 2 i 1994. Da han flyttede ind i 1993, var alle skelpæle tydelige. Dengang så hækken meget ny og ung ud. Det er muligt, at det ikke var en nyplantet hæk, men en hæk, der var blevet flyttet. Skelpælene blev senere dækket af de indstævntes perlegrus m.v. I 2010 gjorde han de indstævnte bekendt med, at hækken ikke stod i skel, men at den stod på appellantens ejendom. Han har ikke truet de indstævntes havemand. Han bad blot have-manden om at holde op med at klippe hækken og kaldte ham en ”torsk” , da han ikke op-hørte hermed. I 2007 aftalte parterne, at hækken skulle være højere. I de første mange år klippede appellanten hækken to gange om året. Parterne klippede hækken på hver deres

- 3 -

side. Han kan godt lide, at hækken er rund og blød. Omkring 2000 blev muren revet ned. Hækken forløb ved siden af muren, og den havde en underlig afslutning. Han er ikke sik-ker på, om hækken skal bevares.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun har tilbragt det meste af sit liv i Landsby, og at hun fortsat bor i området. Hun er kommet på appellantens ejendom, siden hun var barn. Hun var med ved skelforretningen i 1958, hvor hendes far hjalp med at fælde to træer, således at ejeren af Adresse 2 kunne køre ind med sin nye mejetærsker. I den forbin-delse blev skellet flyttet, og der blev sat et hegn i skellet. I foråret 1965 blev der plantet en hæk mellem Adresse 1 og Adresse 2. De daværende ejere af de to ejendomme var enige om, hvor hækken skulle plantes. Det er den hæk, som findes på ejendommen i dag. Hækken er ikke blevet flyttet efter 1965. I perioder har hækken været usædvanlig høj og bred.

Landinspektør Vidne 5, tidligere Person har forklaret blandt andet, at der i målebladet fra 1958 var afsat tre skelpæle. I 2010 kunne han kun genfinde en af skelpælene. Det var en meget ty-delig betonskelpæl. Af et måleblad fra 1990 vedrørende udstykning af naboejendom frem-gik også, at der var tre skelpæle. Han nåede frem til, at der ikke var vundet hævd. Under skelforretningen var alle enige om, at hækken var mere end 20 år gammel. I forbindelse med skelforretningen forsøgte han at finde de to andre skelpæle. Han gravede, men han fandt dem ikke. I målebladet fra 1958 er det angivet, at der har været et gammelt hegn. Dette har han ikke tillagt betydning i forbindelse med skelforretningen. Han kan ikke hu-ske, om der fortsat var rester af en gammel mur i det sydvestlige hjørne af de indstævntes ejendom.

Skønsmand landskabsarkitekt Skønsmand har vedstået sin skønserklæring af 14. maj 2013 og forklaret blandt andet, at det er vanskeligt at aldersbestemme en hæk, som har været skåret ned flere gange, ligesom den anvendte målemetode er forbundet med usikker-hed. Han er ikke i tvivl om, at hækken på et tidspunkt, muligvis flere gange, har været skå-ret kraftigt ned. Der er også usædvanlig stor afstand mellem de enkelte hækplanter. Der er muligvis tale om en gammel hæk, der er blevet flyttet. Den ældste del af hækken – området ved rodklumperne – kan godt være omkring 40 år gamle. En liguster vokser op til en meter om året. Forevist tre fotos fra 1999 af hækken har skønsmanden oplyst, at hækken godt kan have været skåret ned ca. 8 år, før de pågældende blev taget.

Procedure

- 4 -

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også for landsretten kan det som ubestridt lægges til grund, at den omhandlede hæk be-finder sig på en strækning af ca. 31 meter mellem appellantens og de indstævntes ejen-domme, og at hækken står på appellantens ejendom ca. 40 cm øst for det i 1958 fastsatte skel.

Efter de foreliggende oplysninger, navnlig forklaringerne fra Vidne 2 og Vidne 4 sammenholdt med Appelindstævnte 1's, tidligere Sagsøger 1 og Vidne 1's forklaring, lægges det til grund, at hækken i mere end 20 år før sagens anlæg har været passet og er blevet klippet af de ind-stævnte og den tidligere ejer af deres ejendom, idet de indstævnte og den tidligere ejer har klippet den side af hækken, som vender ind mod de indstævntes ejendom. Tilsvarende har appellanten og tidligere ejere af appellantens ejendom passet og klippet hækken på den side af hækken, som vender ind mod appellantens ejendom. Endvidere har de indstævnte og appellanten i deres ejertid på skift klippet toppen af hækken. Denne råden, som de ind-stævnte således har udøvet vedrørende hækken, findes ikke tilstrækkelig til, at de ind-stævnte herved skulle have vundet ejendomshævd over jordstykket på ca. 31 x 0,40 meter, jf. Danske Lov 5-5-1.   

Herefter og idet der ikke er oplysninger om, at de indstævnte på anden særlig måde har rådet over jordstykket, tages appellantens frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald og forløb skal Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 betale sagsomkostninger for begge retter til Appellant, tidligere Sagsøgte med i alt 49.253,78 kr. Beløbet omfatter 500 kr. til retsafgift, 370 kr. til attester, 2.102,98 kr. til kørsel, 6.280,80 kr. til vidnegodtgørelse og 40.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Herudover skal Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 betale 750 kr. til statskassen til dækning af retsafgift under anken. Udgifterne på i alt 15.785 kr. til syn og skøn skal endeligt afholdes af Appellant, tidligere Sagsøgte, idet det afholdte syn og skøn har vist sig at være uden betydning for sagens afgørelse. Det bemærkes, at de indstævnte herefter endeligt skal afholde udgifterne til skelforretningen på 29.375 kr.

- 5 -

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Appellant, tidligere Sagsøgte frifindes.

I sagsomkostninger for begge retter skal Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 in solidum betale 49.253,78 kr. til Appellant, tidligere Sagsøgte og 750 kr. til statskassen.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes med procesrente efter rentelovens § 8 a.

(Sign.)