UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 7. februar 2023* af Østre Landsrets 6. afdeling
(landsdommerne Ib Hounsgaard Trabjerg, Jesper Jarnit og Louise Lindekilde Engberg (kst.) med nævninger).
6. afd. N nr. S-2792-20:
Anklagemyndigheden
mod
1) Tiltalte 2
(CPR nr. (Født 1976))
(advokat Karoline Døssing Normann, besk.)
2) Tiltalte 1
(CPR nr. (Født 1985))
(advokat Jane Ranum, besk.)
Retten i Næstveds dom af 29. september 2020 er anket af Tiltalte 1 med påstand om frifindelse i forhold 1-11, frifindelse i forhold 12 for overtrædelse af straffelo-vens § 192 a, stk. 1, nr. 1, samt frifindelse i forhold 13 og 14 for så vidt angår besiddelsen af en udfoldelig barberkniv og en gul hobbykniv (forhold 13) samt en hammer (forhold 14).
Dommen er tillige anket af Tiltalte 2 med påstand om frifindelse i forhold 1, 3 og 6-14, frifindelse i forhold 2 for tyveri af møntsamlinger til en ikke nærmere angivet værdi, samt frifindelse i forhold 4 for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3.
- 2 -
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse af byrettens bevisresultat, dog såle-des at der i forhold 7 alene dømmes for vold, jf. straffelovens § 244, stk. 1, og ulovlig tvang, jf. straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1.
Efter landsrettens skyldkendelse har begge de tiltalte i relation til strafudmålingen nedlagt påstand om formildelse således, at der udmåles en tidsbestemt straf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at begge de tiltalte idømmes fængsel på livstid.
Vidne 2, der er søn af afdøde Forurettede 1, har som for byretten nedlagt påstand om, at de tiltalte skal betale 130.270 kr. i erstatning. Kravet er opgjort så-ledes:
Godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a 100.000 kr.
Begravelsesudgifter, jf. erstatningsansvarslovens § 12 30.270 kr.
I alt 130.270 kr.
De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse bortset fra 30.270 kr. til dækning af begravelsesudgifter.
Boet efter Forurettede 6 har nedlagt påstand om, at de tiltalte skal betale 42.158,20 kr. i erstatning for begravelsesudgifter.
De tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har ikke haft bemærkninger til erstatnings-kravets størrelse.
Der har ved landsrettens afgørelse af sanktionsspørgsmålet alene medvirket 8 nævninger og 3 dommere. Stemmeafgivningen er herefter foretaget efter retsplejelovens § 931, stk. 3, hvorefter den efter embedsalder yngste dommer har haft 1 stemme mindre end de øvrige dommere.
Sagen har tidligere været hovedforhandlet i landsretten fra den 14. januar 2022. Den 4. februar 2022 besluttede landsretten, at hovedforhandlingen, grundet aflyste retsdage og forsvarernes begrænsede muligheder for at møde i sagen frem til udgangen af september 2022, skulle aflyses og berammes på ny med nye nævninger og dommere.
Supplerende sagsfremstilling
- 3 -
Der er under hovedforhandlingen i landsretten bl.a. foretaget afspilning af de fonetiske optagelser af forklaringerne afgivet af Tiltalte 2 til politiet den 21. juni, 6. august og 23. august 2019.
Der er endvidere sket dokumentation af chatkorrespondance mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fra perioden 16. marts 2019 til 21. juni 2019 (ATX6, side 153ff).
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4, Vidne 18 og Vidne 1. Der er desuden afgivet forklaring af Vidne 24, tidligere Person 6 og Vidne 25, tidligere Person 28.
De i byretten og under den afbrudte hovedforhandling i landsretten af vidnerne Vidne 3, kriminalassistent Vidne 16, politiassistent Vidne 21, Vidne 2, Vidne 8, politibetjent Vidne 10, Vidne 14, Vidne 4, Vidne 23, politiassistent Vidne 6, Vidne 7, Vidne 9, politiassistent Vidne 22, retsgenetiker Vidne 19, poli-tiassistent Vidne 15, Vidne 26, Vidne 13, Vidne 20, Vidne 17, Vidne 12 og Vidne 11 afgivne forklaringer er dokumenteret.
Tiltalte 1Tiltalte 1Tiltalte 1 har oplyst, at han ikke, som anført i landsrettens rets-bog af 17. januar 2022 havde et lån i huset, men at han havde almindelige forbrugslån.
Han har endvidere supplerende forklaret bl.a., at hans arbejde hos Arbejdsplads 1 bestod i at være ansvarlig for virksomhedens IT-projekter. På arbejdsdage stod han normalt op kl. 4.45 til 5.00 og kørte hjemmefra kl. 5.30. Han var på de korte arbejdsdage hjemme igen kl. 17.00-18.00, og når datteren, Person 7, var hos ham, var han tidligere hjemme. Nogle dage arbejdede han hjemmefra. Han nød sit arbejde meget, og det var nærmest en besættelse for ham. Systematisering og organisering ligger godt til ham. Hans skizotypiske sindslidelse er ikke det samme som skizofreni. Han lider ikke af vrangforestillinger. Han har hyperaktive tanker. På trods af diagnoserne kan han stort set leve et normalt liv, så længe han ikke overbebyrder sig selv og holder sig fra rusmidler som alkohol og stoffer. Han er ikke så
- 4 -
god til small talk. Det siger ham ikke noget. Hans relationer består primært af nørder som ham selv, f.eks. folk fra træningsmiljøet.
Han havde en iPad og en iPhone, som han anvendte, og på arbejdet en computer. Han be-nyttede iCloud, hvorved der skete synkronisering mellem hans Apple-enheder af stort set alt materiale. Han slettede ikke løbende indholdet fra sine Apple-enheder. Tværtimod hav-de han nok en vane med at gemme alt indhold. Der lå derfor meget materiale på enhederne. Det kan godt passe, at han bl.a. havde 24.269 billeder, 249 videoer og 18.266 beskeder liggende på sin iPhone (BTX1, side 70). Medtiltalte Tiltalte 2 har også benyttet i Pad’en og nogle få gange iPhonen. Tiltalte 2 havde flere telefoner, som jævnligt gik i stykker, og en blå HP-computer, som han anvendte på tiltaltes bopæl på Adresse 6. HP-computeren havde Tiltalte 2 selv købt. Tiltalte 2 brugte den nogle gange, men han foretrak tiltal-tes iPad, som var væsentligt hurtigere. Han har udleveret koden til iPad’en til Tiltalte 2. Det er nok sket mundtligt lige efter, at Tiltalte 2 flyttede ind hos ham. Han husker ikke, om iPhonen og iPad’en hav de samme adgangskode. I notesbogen, som blev fundet i Tiltalte 2's soveværel-se, kan man se, at Tiltalte 2 har noteret koderne til hans iPad og Facebook-profil (BX, side 3876). Han købte en Nokia-telefon til Tiltalte 2, fordi Tiltalte 2 havde en tendens til at smadre sine telefoner. Han husker ikke, om Nokia-telefonen kunne tage billeder. Der var i hvert fald ikke tale om en smartphone.
Den omstændighed at nogen har forsøgt at anvende hans NemID via hans iPad eller iPho-ne, efter han blev anholdt, og enhederne derfor var i politiets varetægt, rejser et spørgsmål om dataintegritet. Det viser nemlig, at nogen har gjort brug af hans enheder, inden dataud-læsningen fra dem blev foretaget.
Af de fotos, som politiet optog på Adresse 6 i forbindelse med anholdelsen af Tiltalte 2, kan man se, at hans iPad stod åben på et bord ved siden af Tiltalte 2's HP-computer, som var klappet sammen (BX, side 3938). Det tyder på, at Tiltalte 2 anvendte iPad’en forud for anholdelsen.
Udlæsningen af GPS’en i VW Up’en kan ikke være sat kro nologisk op, da den øverste adresse er hans tidligere adresse i Sverige, som han flyttede fra i 2016 (BX, side 1560). Der må derfor være foretaget ændringer i forhold til, hvordan en fabrikant ville have ud-skrevet adresserne. Dette underbygges også af det svar, som politiet på foranledning af hans forsvarer har indhentet fra producenten Garmin (ATX3, side 95).
- 5 -
Han har som tidligere forklaret ikke haft et seksuelt forhold til Tiltalte 2, men de har sammen haft sex med en kvinde. Han har haft sex med en mand for lang tid siden, men han er over-vejende til kvinder. Han og Tiltalte 2 har haft en helt særlig følelsesmæssig forbindelse. Når han opsøgte kvinder på nettet for at få sex, var de seksuelle scenarier nogle, han havde planlagt i forvejen. Det er vigtigt, at scenarierne afstemmes blandt dem, der skal deltage. Da han eksempelvis skrev med Person 10 den 13. til 17. juni 2019 (BX, side 2720ff.) hand-lede det om, at de forsøgte at afsøge, om de havde de samme seksuelle interesser. Det er helt normalt med en sådan indledende afklaringsproces. Den pågældende korrespondance førte ikke til, at han og Person 10 havde sex.
Hvis ordet ”planlagt” fremgår af chatten mellem Tiltalte 2 og ham, er det alene udtr yk for, at de sammen havde planlagt nogle seksuelle scenarier. Og når de skrev om jagt og om at jage, handlede det om, at de var nogle skørtejægere. Da han eksempelvis skrev til en kvin-de den 14. juni 2019, at hans planer for weekenden var ”Jagt, gæster og afslapning” (BX, side 2940) skulle det forstås sådan, at han skulle ud og jage kvinder. I samme chat skal man derfor også forstå det i en lumme r tone, når der skrives om at ”jage mennesker” . Til-svarende skulle han og Tiltalte 2 enten jage skørter eller på tur til København, da han den 18. juni 2019 til Tiltalte 2 skrev: ”Kommer an på om vi s kal på jagt eller bare til kbh ?” (BX, side 3202).
Han og Tiltalte 2 brugte meget sort humor, når de skrev sammen. Billederne af bl.a. seksuel karakter og fra filmen American Psycho, som han sendte til Tiltalte 2 den 17. juni 2019, er udtryk for syg sort humor (BX, side 2945ff.). Billederne afspejler ikke den type billeder, som han og Tiltalte 2 normalt sendte til hinanden, og de har intet med drabene i sagen at gøre.
Listen i notesbogen i kælderen (BX, side 3824) har intet med tiltaleforholdene at gøre. Det ligner for ham enten en liste, hvor han har brainstormet omkring forskellige seksuelle sce-narier, eller også er det en liste over, hvad der befandt sig i kælderen, som man på et senere tidspunkt kunne bruge. Flere af tingene, herunder reb, hobbykniv og jammer, er først købt efter gerningstidspunkterne. Spraymalingen havde heller ikke noget med kriminalitet at gøre. Han bruger ikke jammeren til noget specifikt. Den udgjorde alene en rekvisit.
Når Tiltalte 2 var alene i huset på Adresse 6, havde han adgang til alt i tiltaltes hjem. Når både han og Tiltalte 2 var hjemme, var de ikke sammen hele tiden. Han havde værelse ovenpå, og Tiltalte 2 havde værelse nedenunder. Tiltalte 2 kan derfor sagtens være kommet og gået, mens tiltalte lå oppe på sit værelse, f.eks. når han havde bivirkninger fra sin medicin.
- 6 -
Han har besøgt Tiltalte 2's venner få gange, men han omgås ikke Tiltalte 2's omgangskreds. Af Tiltalte 2's venner har han mødt Person 24 , Vidne 1 og Vidne 25, tidligere Person 28.
Tiltalte har vedrørende forhold 1-5 forklaret, at han ikke husker, om han fik besøg af Tiltalte 2 den 20. april 2019. Foreholdt at der den 20. april 2019 kl. 09.34 fra Tiltalte 2's til hans tele-fon blev skrevet ”Kører fra By 4 om ca. 1 time” (BX, side 2819) forklarede han, a t det nok godt kan passe, at Tiltalte 2 besøgte ham på bopælen på Adresse 6 den pågæl-dende dag.
Han har ikke været på McDonalds i Ringsted den 20. april 2019 kl. 15.49. Han kender ikke noget til den kvittering fra McDonalds, som er fundet i Land Roveren (BX, side 3075).
Han var ikke med i Land Roveren, da bilen den 20. april kl. 18.39 passerede et ANPG-kamera på ”Ringsted VEST, V estmotor vejen vest 1” (BX, side 3666), og han husker ikke, om Tiltalte 2 kørte fra hans bopæl kort forinden. Han husker heller ikke, om Tiltalte 2 vendte tilbage den 20. april 2019 senere om aftenen eller den efterfølgende morgen.
Påsken i 2019 husker han på det overordnede plan ret godt, fordi hans chef kort forinden fik stillet en kræftdiagnose, og han selv var hårdt ramt af bivirkninger fra sin medicin. Hans aktivitetsniveau var i det hele taget meget lavt i påskedagene i 2019. Han vil tro, at han en stor del af tiden har ligget i sin seng og set film eller serier på bl.a. Netflix. Politiet kunne have rekvireret oplysninger fra Netflix om hans brug af streamingtjenesten i påsken, men det har politiet ikke fundet anledning til.
Han kan godt komme med nogle bud på, hvem Tiltalte 2 var sammen med hos Forurettede 1 den 20. april 2019, men han vil alene oplyse navne på de potentielle medger-ningsmænd på skrift overfor nævninger og dommere. Han har tidligere nævnt navnene på de pågældende personer over for politiet under en afhøring, hvor der var slukket for den fonetiske optagelse. Tiltalte 2 er ifølge hans oplysninger kommet i ”bad standing” hos nogle personer, og det er navnene på disse personer, han har oplyst om over for politiet. Nogle af de personer, der er tale om, går målre ttet efter ”stikkere” , som navngiver dem, og hvis de ikke kan finde ”stikkeren” , går de efter dennes familie. Mell em den 20. april og den 16. juni 2019 kom Tiltalte 2 en dag forslået og med en snitlæsion i ansigtet hjem til ham på Adresse 6 og fortal te i brudstykker om, at han var kommet i ”bad standing” hos ”fami-lien” , efter at han havde smidt nogle familiesmykker væk. En person fra ”familien” havde fået til opgave at afstraffe Tiltalte 2, men medlemmet valgte at være nådig, og derfor stod Tiltalte 2
- 7 -
i gæld til den pågældende. Han har ikke nogen beviser for, at det er personerne, som Tiltalte 2 var i ”bad standing” hos, som var sammen med Tiltalte 2 ude hos Forurettede 1. Det er hans gæt, at der er tale om de pågældende personer. Han ved heller ikke speci-fikt, at der har været andre med Tiltalte 2 derude. Han og Tiltalte 2 har enkelte gange på deres køreture oplevet, at rockerlignende typer er fulgt efter dem.
Olietønden har stået i haven siden januar eller februar 2019, og den blev jævnligt brugt til afbrænding af haveaffald eller inventar fra campingvognen. Han og Tiltalte 2 fyldte løbende tønden med brændbart affald, og så satte de ild til det, når vejret tillod det.
Da han bad sin rengøringshjælp, Vidne 24, tidligere Person 6, om at rengøre begge biler og udestuen, haste-de det ikke. Han skr ev derfor blot, om hun kunne udføre arbejdet ”her en af dagene” .
Billederne af det brændende hus og af Forurettede 1, som blev fundet på hans iPhone, er cache-filer (BX, side 2760). Det er muligt, at historien om branden har ligget i hans nyheds-feed på Facebook, og han kan ikke udelukke, at han har læst artikler, hvor billederne optræder.
Han er sikker på, at kondomerne, som er fundet hos Forurettede 1, må være fal-det ud af Land Roveren. Han havde normalt altid kondomer liggende der, men i forhold til det konkrete tidspunkt er han sikker på, at han havde lagt nogen kondomer der i forbindel-se med, at han besøgte det lesbiske par, som han og Tiltalte 2 havde en chat omkring i begyn-delsen af april (BX 2885).
Tiltalte har vedrørende forhold 6-7 forklaret, at Tiltalte 2 havde medbragt et attrapvåben til Adresse 6. Med det han ved nu, er der en vis sandsynlighed for, at det kan være det oversavede jagtgevær, man fandt på Adresse 6, men han ved det ikke speci-fikt. Tiltalte 2's bekendte, der ligner tiltalte meget, er en af de personer, han har navngivet over for politiet. Han tror, at det er Tiltalte 2, der på hans iPad har søgt på Adresse 3 i By 2 den 1. juni 2019 (BX, side 2925). Det er i hvert fald ikke ham. Han havde en fin økonomi på det pågældende tidspunkt.
Han har formentlig været på arbejde den 3. juni 2019, hvor korrespondancen med Person 50 fandt sted (BX, side 2652). Det må derfor være Tiltalte 2, der har skrevet til Person 50 fra iPad’en. Det ligger ham meget fjernt at t jene penge på ulovlig inkassovirksomhed. Han har selv anvendt et godkendt inkassobureau til at inddrive tilgodehavender på vegne af sin
- 8 -
konsulentvirksomhed. Han går stort set aldrig i jakkesæt. Han går i skjorte, pæne bukser og slips, når han er på arbejde, men ikke med habitjakke. Den person, der ligner ham, har han mødt med Tiltalte 2 i Fitnesscenter i By 4.
Tiltalte har vedrørende forhold 8 forklaret, at han fulgte med i sin økonomi, herunder hvad der gik ind og ud af hans konto, men han kan ikke via sine kontoudtog se navne på perso-ner, der foretager indbetalinger. Tiltalte 2 har lånt penge af ham, og der skulle en gang imel-lem betales noget tilbage, så det kunne være Tiltalte 2, der havde indbetalt et beløb. Det er hans Arbejdsplads 1 der ejer iP ad’ en.
Tiltalte har vedrørende forhold 9-11 forklaret, at han den 11.-15. juni 2019 havde skrevet sammen med Person 3, som han og Tiltalte 2 skulle være sammen med i weekenden (BTX1, side 93). Han havde forventet, at Tiltalte 2 ville komme om morgenen eller formiddagen den 15. juni, men det gjorde han ikke, og så ville Person 3 ikke mødes alligevel. Han skriver ofte ”hehehe” , når han chatter. Det er i stedet for at indsætte en smiley.
Tiltalte 2 kan frit låne hans biler. Tiltalte 2 er lidt højere end ham, så Tiltalte 2 satte muligvis fører-sædet lidt længere tilbage, når han førte bilerne. I Land Roveren har sæderne memory-funktion, så der trykker man bare på en knap, og så indstilles sæderne automatisk i over-ensstemmelse med de indstilling er, man har valgt. I VW Up’en indstilles sæderne med en bøjle.
Det er ham, der er fører af VW Up’en på fotoet fra politiets observation den 20. juni 2019 kl. 20.16 (BX, side 3625). Det er primært ham, der fører bilerne, når han og Tiltalte 2 kører sammen. Han ved ikke, om det forreste passagersæde på fotoet er indstillet til Tiltalte 2.
Det er ikke ham, der er fører af VW Up’en på foto et fra Vej 2 den 16. juni 2019 kl. 08.17 (BX, side 5495). Man kan se, at føreren har en Tatovering ligesom Tiltalte 2, der har Tatovering. Trøjen er også Tiltalte 2's. Tiltalte 2 bærer den samme trøje på videoover-vågningen den 16. juni 2019 kl. 13.38 fra Shell-butikken i By 4 (BX, side 5433). Han bar selv en mørkeblå skjorte i Shell-butikken og nogle timer før i Jem & Fix.
Han var ikke med i VW Up’en, da bilen den 15. jun i 2019 kl. 22.25 passerede et ANPG-kamera på ”Ringsted VEST, Vestmotorvejen øst 1” samt ”øst 2” (BX, side 5507). Det må være Tiltalte 2, der kørte i bilen på vej hjem mod Adresse 6. Han var først med i bilen ved ANPG-passagerne den 16. juni 2019 kl. 11.01 og kl. 14.08, hvor han begge gan-
- 9 -
ge kørte i bilen med Tiltalte 2. Han husker ikke, o m Tiltalte 2 kørte i VW Up’en den 16. juni 2019 om morgenen.
Han mistænkte ikke Tiltalte 2 for drabet på tidspunktet for grundlovsforhøret, men han vidste, at der foregik nogle ting, som Tiltalte 2 var en del af, og som handlede om, at Tiltalte 2 var kom-met i ”bad standing” . Selv om han ikke havde en konkret mistanke mod Tiltalte 2, kunne han dog godt mærke, at noget ikke var helt rigtigt. Tiltalte 2 virkede stresset, og han kunne for-nemme, at Tiltalte 2 ikke fortalte ham alt. Mange af de ting, der senere er kommet frem i sa-gen, var ikke noget, han tænkte på under grundlovsforhøret, hvor han var træt og sulten efter at have overnattet i en arrest. Han havde heller ikke fået sin medicin.
Han tror ikke, at han i weekenden omkring den 16. juni 2019 var med Tiltalte 2 hjemme hos Vidne 12 i By 4. Han husker ikke, om han under en politiafhøring den 21. juni 2019 forkla-rede, at han og Tiltalte 2 i VW Up’en kørte til Vidne 12 i By 4 for at hente nogle ting (BX, side 147). Han gennemlæste afhøringsrapporten efterfølgende, men da indholdet ikke sva-rede til det, han havde forklaret, ville han ikke underskrive den.
Når Tiltalte 2 med nogle af sine forklaringer forsøger at trække tiltalte ind i tingene, handler det om, at Tiltalte 2 ønsker at trække opmærksomheden væk fra sig selv og at hindre, at op-mærksomheden trækkes i mod andre personer, som Tiltalte 2 er i ”bad standing” hos. Tiltalte 2 har afgivet ni forskellige forklaringer i sagen, og hver gang politiet har nævnt en person, har Tiltalte 2 flettet personen ind i sin historie. Tiltalte 2's forskellige forklaringer kan ikke holde til at blive trykprøvet.
Han har endvidere supplerende forklaret, at de to stykker tøj, som blev fundet under ran-sagningen på Adresse 6, ikke er tøj fra Arbejdsplads 1 (BX, side 3032 og 3034). Han har aldrig fået udleveret tøj fra Arbejdsplads 1.
Tiltalte 2Tiltalte 2Tiltalte 2 har supplerende forklaret bl.a., at han både i grundlovsforhø-ret og under de første afhøringer hos politiet valgte at tage skylden for drabene for at be-skytte Tiltalte 1. Under afhøringen hos politiet den 21. juni 2019 lavede han nogle plantegninger, som er indsat i ekstrakten (BX, side 202-203 og 205-207). Teg-ningerne viser Forurettede 1's og Forurettede 6's huse. Han mener ikke, at han inden afhøringen havde gennemset efterforskningsbilag fra sagen. Han havde ikke en forsvarer ved den afhøring. Han var i stand til at lave plantegningen over Forurettede 6's hus, fordi han havde været hos Forurettede 6 ca. et år forinden for at tale
- 10 -
med ham. Han gjorde, hvad han kunne for at tage skylden for Tiltalte 1. Tiltalte 1 har fortalt ham om, hvad der skete hjemme hos Forurettede 6, men ikke så detaljeret, at han under afhøringerne hos politiet fuldt ud kunne gengive hændelsesforløbet. Tiltalte 1 fortalte bl.a., at han havde ”stripset” Forurettede 6 til en stol, men at Forurettede 6, der var meget stærk, havde revet stripsene over.
Det kan godt passe, at han den 21. juni 2019 under en undersøgelse på Retsmedicinsk In-stitut oplyste, at han havde antændt brand i et hus, og at han delvist havde fået bortbrændt sit hår i panden og ved begge tindinger (BX, side 4283). Årsagen var, at han gerne ville fremstille sig selv som et monster og tage skylden for Tiltalte 1. Han husker ikke, at han un-der transporten til Retsmedicinsk Institut skulle have oplyst til nogle politibetjente, at han de sidste 20 år havde tjent penge på at slå ihjel (BX, side 4262). Det virker helt urealistisk.
Under afhøringen hos politiet den 6. august 2019 tog han fortsat skylden for Tiltalte 1. Me-ningen var, at han ville tage skylden, og så bare tage sit eget liv, når han blev dømt. Han fik for snart fem år siden oplyst, at han på grund af dårligt helbred kun havde ca. fem år tilbage at leve i. Han synes dog ikke, at han har fået det markant dårligere siden dengang.
Under afhøringen hos politiet den 23. august 2019 skiftede han forklaring og fortalte sand-heden om Tiltalte 1's rolle. Han var på daværende tidspunkt varetægtsfængslet i surrogat på Psykiatrisk Afdeling i Middelfart og stærkt medicineret. Efterhånden som han fik sagen gennemgået med sin forsvarer, justerede han sin forklaring efter de beviser, der var frem-kommet. Det var ud fra beviserne tydeligt, at han ikke havde begået drabene. Han ved ik-ke, hvorfor han under afhøringen forklarede, at han var med ude hos Forurettede 6, når det ikke passede.
Da han under hovedforhandlingen i byretten i første omgang ikke forklarede, at Tiltalte 1 var gerningsmanden, skyldtes det, at hans tanker var meget delte i forhold til Tiltalte 1. Han for-trød muligvis, at han den 23. august 2019 over for politiet havde afgivet en forklaring, der belastede Tiltalte 1. Men samtidig havde han også besluttet sig for, at hans loyalitet burde ligge hos Vidne 12 og hans børn.
Han er godt klar over, at han på visse punkter har gjort noget, man ikke må, men han har ikke dræbt nogen. Tiltalte 1 holdt fast i, at drabet på Forurettede 1 var et uheld, og Tiltalte 1 var hans bedste ven. Han havde svært ved at give slip på venskabet, og derfor op-holdt han sig stadig delvist hos Tiltalte 1 på Adresse 6, selv om han havde flyttet sin
- 11 -
adresse kort efter drabet på Forurettede 1. Han begyndte dog at brænde Tiltalte 1 af ved ikke at overholde deres aftaler og ved ikke at svare på Tiltalte 1's beskeder.
Tiltalte 1 finder stor nydelse i at se andre folk lide. Tiltalte 1 har bl.a. tæsket sin ekskæreste og kan godt lide at mishandle dyr. Tiltalte 1 kan også godt lide at være verbalt ondskabsfuld over for andre. Tiltalte 1 har ikke været ondskabsfuld overfor ham, bortset fra at Tiltalte 1 skyder skylden for drabene over på ham. Han skyder derimod ikke selv skylden for drabene over på Tiltalte 1. Beviserne for det taler deres eget sprog.
Han ønsker ikke at udtale sig om sine og Tiltalte 1's seksuelle forhold, herunder om de sam-men har haft sex med en kvinde.
Han har ikke på egen hånd anvendt Tiltalte 1's iPad, men han har enkelte gange trykket på den, f.eks. når Tiltalte 1's datter, Person 7, skulle have hjælp. Han har selv købt den blå HP-computer, som stod hos Tiltalte 1 på Adresse 6. HP-computeren er bedre og langt hurtigere end Tiltalte 1's iPad, så han havde ikke noget behov for at låne iPad’e n. Han havde ikke anvendt Tiltalte 1's iPad umiddelbart før sin anholdelse. Det var ikke derfor, at den stod fremme på køkkenbordet ved ransagningen på Adresse 6 (BX s. 3938). Når han tidligere har forklaret, at han brugte Tiltalte 1's telefon og iPad, var det udelukkede for at be-skytte Tiltalte 1. Så vidt han husker, havde han ikke kode på HP-computeren. Han fik ikke udleveret koderne til Tiltalte 1's iPad og iPhone, men alene en kode til wi-fien på Adresse 6. Han skrev koden ned i den notesbog, som blev fundet på hans værelse (ATX5, side 3). De øvrige koder kan ikke være til Tiltalte 1's iPad eller iPhone, da koderne dertil jo enten er tal eller et mønster, man tegner. Tegningerne i notesbogen er lavet af ham. Den ene tegning forestiller Person 3. Han har ikke skrevet i den notesbog indeholdende en liste med effekter, som blev fundet i kælderen. Han er villig til at medvirke til en skriftprøve. Den pung, der blev fundet i hans soveværelse, tilhører ham. Han havde Tiltalte 1's Shell-kort i pungen, fordi Tiltalte 1 gerne ville have, at VW Up’en var fyldt op med benzin, når han skul-le på arbejde (BX, side 4889).
Både Forurettede 1's og Forurettede 6's straffeattest viser, at de havde noget med børneporno at gøre. Han har haft Forurettede 6's straffeattest liggende. Han vil ikke sige, hvor han har straffeattesten fra, men han fik materiale løbende. Straffeat-testen er nu forsvundet. Han har ikke set Forurettede 1's straffeattest.
- 12 -
Han er ikke kommet i ”bad standing” . ”Bad standing” er et rockerbegreb, og han har intet med rockere at gøre. Han har dog været upopulær hos nogle personer.
Tiltalte har vedrørende forhold 1-5 forklaret, at Tiltalte 1 var med ham ude hos Forurettede 1. Tiltalte er årsagen til, at Tiltalte 1 begyndte at interessere sig for at jage og opsøge pædofile, men det var på Tiltalte 1's initiativ, at de kørte ud til Forurettede 1. Tiltalte 1 oplyste, at han gennem internettet havde fundet ud af, at Forurettede 1 delte bør-neporno, og Tiltalte 1 var meget stolt over at kunne bidrage med disse oplysninger.
Tiltalte ville gerne med Tiltalte 1 ud til Forurettede 1. Første gang de var derude, talte han lidt med Forurettede 1, mens Tiltalte 1 undersøgte Forurettede 1's computer og muligvis installerede et program. Tiltalte 1 fandt ikke noget børneporno, og til-talte gav derfor Forurettede 1 hånden og sagde farvel. Det hele foregik stille og roligt. Han har ikke været ude efter mønter hos Forurettede 1. Han har dyrket asatroen og samlet på vikingemønter, men han har ikke taget nogle mønter fra Forurettede 1's bopæl, hverken første eller anden gang, de besøgte ham. Tiltalte 1 er ikke særlig interesseret i mønter, men Tiltalte 1 interesserer sig for alt, der har værdi.
Inden de anden gang var hos Forurettede 1, var Tiltalte 1 meget påpasselig med at sikre sig et alibi, og Tiltalte 1 satte derfor sit tv og sin telefon til at afspille fra en streaming-tjeneste, inden de kørte fra Adresse 6. Tiltalte 1 havde forberedt sig godt og havde stor fokus på detaljerne. Ude hos Forurettede 1 gik tiltalte op på førstesalen. Han kiggede først på computeren, men kunne ikke åbne den, da der krævedes adgangskode. Derefter kiggede han på skrivebordet, i skrivebordsskufferne, under madrassen i sovevæ-relset og i nogle skuffer i et bord ved sengen, men uden at han fandt børnepornografisk materiale. Ved siden af computeren stod en radiator med en arkivkasse eller en skotøjs-æske, og heri fandt han ca. 20 kuverter, og på flere af kuverterne stod der navne. I en af kuverterne var der polaroidbilleder med børneporno og nogle usb-nøgler. Han tog kuver-terne med ned i stuen for at vise dem til Tiltalte 1. Da han kom ned, var Forurettede 1 død. Han forsøgte at genoplive ham to gange, både i stuen og efterfølgende i Land Ro-veren.
Han ved ikke, om der blev udøvet vold mod Forurettede 1's hals, men de blå mærker, som Forurettede 1 efterfølgende havde på brystet, må være kommet i forbindelse med, at han gav ham hjertemassage. Skaderne efter vold må være kommet fra Tiltalte 1. Tiltalte 1 dyrker ikke MMA, men er meget interesseret i sporten. Tiltalte 1 har bl.a. set
- 13 -
tiltalte til MMA-træning og -stævner. Til MMA lærer man at pacificere en modstander, uden at denne k ommer til skade. Det er f.eks. det, at grebet ”choke” går ud på.
Det var Tiltalte 1, der tog kasserne med ammunition ude hos Forurettede 1, men Tiltalte 1 havde iført sig gummihandsker for ikke at efterlade spor. De har nok begge taget noget ammunition med fra Forurettede 1's hus. Kondompakken med Tiltalte 1's DNA, der er fundet i indkørslen ved Forurettede 1's hus, må ved et tilfælde være faldet ud af Land Roveren, hvori der ofte var rodet og lå mange genstande.
Både han og Tiltalte 1 kender Område, hvor de har været nogle gange sammen. Han ved ikke, hvem der fik idéen til at køre til Område efter drabet på Forurettede 1. Han havde det ikke godt på gerningsdagen, da han gennem en uge havde druk-ket og røget hash, og han kastede derfor op bl.a. ude ved Område. Han havde tidligere også kastet op ved en Coop/Brugs, hvor de havde gjort stop på vejen, fordi han ville have noget yoghurt. Tiltalte 1 bakkede Land Roveren tæt på Område ved et sted, hvor der stod et bord-/bænkesæt. Mens han kastede op, stod han med hånden på bilens kølerhjelm no-genlunde på det sted, hvor der i fotomappen fra Område ved fund 11 er lavet en marke-ring med rød pil (BX, side 846). Han førte muligvis Land Roveren på et tidspunkt ude ved Område, hvor de skulle manøvrere ind mellem to sten. Det var Tiltalte 1, der smed gevæ-rerne i Område. Han var kun ved Område én gang den 20. april 2019. De nåede at køre 20-30 meter væk fra Område, før de vendte om med bilen og kørte tilbage for at smide geværerne i Område.
Efter drabet på Forurettede 1 talte han og Tiltalte 1 meget om, hvad de kunne gøre for at skjule sporene, herunder ved at afbrænde deres tøj. Han har også brændt indholdet af kuverterne i olietønden hjemme hos Tiltalte 1. Det skete samme dag, som drabet på Forurettede 1 blev begået. Der lå minimum to usb-nøgler i kuverterne. På en af usb-nøglerne fandt han nogle børnepornografiske billeder, hvor Forurettede 6 optrådte. Han printede derfra nogle fotos af Forurettede 6, hvor man kun kunne se Forurettede 6's ansigt, og gemte dem i en kuvert. Han gemte fotografierne for at sikre, at Forurettede 6 blev ”busted” , f.eks. v ed at hans computer blev destrueret, eller han fik en flad. Tiltalte 1 overtog den videre håndtering af Forurettede 6-sagen på det tidspunkt. Tiltalte ville ikke have noget med det at gøre mere efter det, der skete med Forurettede 1.
- 14 -
Han ved ikke, hvordan en mønt, som tilsyneladende har tilhørt Forurettede 1, er havnet i en afbrændingstønde hjemme hos Tiltalte 1. Det er Vidne 1, der har hentet mønter-ne ude hos Forurettede 1 og derefter sat ild til huset. Det har Vidne 1 fortalt ham. Han tog hjem til Vidne 1 på dennes bopæl kort tid efter drabet på Forurettede 1. Vidne 1 er hardcore kriminel, så han kunne rådgive dem om, hvad de skulle gøre. Tiltaltes fokus var på at redde Tiltalte 1 fra de problemer, som han var havnet i. Vidne 1 bad om alle detaljer, og han redegjorde derfor i detaljer for, hvad der var sket ude hos Forurettede 1, men også om hjemmets indretning, herunder om placering af inventar og om vægfarver. Han fortalte også i den forbindelse, at der lå nogle mønter i huset. Vidne 1 sagde bl.a., at de skulle brænde ”lortet” af, undgå at tale om sagen og undgå at læse om episoden på internettet. Han brød sig ikke om at vende tilbage til gerningsstedet for at brænde huset ned, og han tror derfor, at Vidne 1 har sat ild til huset for at hjælpe ham.
Tiltalte har vedrørende forhold 6 forklaret, at han havde gæld til nogle personer i det kri-minelle miljø og fik oplyst, at han ville få slettet hele gælden, hvis han hentede riflen til dem. Han var hos Forurettede 2 sammen med Tiltalte 1. Forurettede 2 var en flink og smilende mand, og da han så, at Forurettede 2 blev ked af det, fik han det dårligt og kunne ikke få sig selv til at gennemføre røveriet. Han husker ikke, om Forurettede 2 oplyste, at der var børn hjemme i huset. Tiltalte var fuld og skæv og stod mest i baggrunden, mens Tiltalte 1 førte ordet.
Det var ikke det oversavede jagtgevær fra kælderen på Adresse 6, de havde taget med, men et attrapvåben, som han havde købt på hjemmesiden Wish.com. Attrappen lig-nede et rigtigt jagtgevær. Hans dreng, Person 33, har leget med våbenet efterfølgende, hvor det gik i stykker. Det er derfor blevet smidt ud.
Tiltalte 1 manglede vist ikke penge, men Tiltalte 1 er anderledes og søger spænding. Tiltalte 1 følte ikke, at folk respekterede ham, men når han stod ved siden af tiltalte, fik han masser af respekt.
Han har ingen bekendte, som ligner Tiltalte 1 på nogen måde.
Han har normalt siddet ved siden af Tiltalte 1 i VW Up’en og betjent GPS’en efter instruks fra Tiltalte 1. Han eller Tiltalte 1 tog et screen shot af kørevejledningen til Forurettede 2's adress e. Tiltalte 1 satte derefter iPad’en på flytilstand, og de kørte efter screenshottet ud
- 15 -
til adressen. Han husker ikke, om adressen også blev indtastet på bilens GPS. Han ved ik-ke, hvorfor Tiltalte 1's tidligere bopæl i Sverige fremgår af GPS-loggen (BX, side 1560).
Tiltalte har vedrørende forhold 7 forklaret, at han tidligere har hjulpet en kammerat, der driver inkasso. Det foregik inden for lovens rammer. Ude hos Forurettede 3 spurgte Tiltalte 1 pænt, om hun kunne betale. Alt foregik stille og roligt. Tiltalte 1 havde skjorte og slips på og talte pænt og tålmodigt til Forurettede 3, og de havde begge taget skoene af, inden de gik ind i stuen. Det var først, da Forurettede 3's kæreste blan-dede sig, at det udviklede sig en smule.
Han vidste ikke, at Tiltalte 1 havde en aftale med et inkassobureau om inddrivelse, men et lille beløb på ca. 500 kr. ville det under alle omstændigheder ikke kunne betale sig at ind-drive via et inkassobureau. Han har ikke skrevet til Person 1, der var kreditor, via Tiltalte 1's profil. Når han i byretten forklarede, at han altid brugte Tiltalte 1's profil til at skrive med folk, var det et forsøg på at holde hånden over Tiltalte 1. Det passer heller ikke, når han i byretten forklarede, at han sammen med en kammerat havde skrevet med Forurettede 3, inden de kørte hjem til hende.
Tiltalte har vedrørende forhold 8 forklaret, at han muligvis havde koden til Person 9's NemID og det tilhørende nøglekort i sin pung, fordi han skulle hjælpe Person 9 med at oprette et lån (BX, side 4892). Det er også derfor, at han i en notesbog havde nedskrevet brugernavn og kode til bl.a. Person 9's Facebook-profil (ATX5, side 3). Person 9 skyldte Vidne 1 penge for nogle stoffer, og havde derfor brug for at låne nogle penge. Han forsøgte at hjælpe Person 9 med at få oprettet et lån online, men det kunne ikke lade sig gøre, da Person 9 var registreret i RKI. Tiltalte 1 har også forsøgt at hjælpe Person 9 med oprettelse af et lån. Det er Tiltalte 1, der overførte 2.550 kr. fra Person 9's konto til sin egen konto. Tiltalte 1 havde en god økonomi, men han har altid fundet det spæn-dende at tjene penge, både på lovlige og ulovlige måder.
Tiltalte har vedrørende forhold 9-11 forklaret, at han ikke var hos Forurettede 6 på gerningstidspunktet. Det var Tiltalte 1, som slog Forurettede 6 ihjel. Det har Tiltalte 1 fortalt ham. Han synes, at Tiltalte 1 bør tage sin straf, og derfor vil han ikke dække over ham længere.
Tiltalte 1 er kun 180 cm høj og har korte ben. Tiltalte 1 skubber derfor forsædet langt frem, når han fører VW Up’en og Land Roveren. Han er selv ca. 10 cm højere end Tiltalte 1 og skubber
- 16 -
altid sædet tilbage til den allerbagerste position, hvor det næsten rører bagsædet. Tiltalte 1 sad aldrig på passagersædet. Tiltalte har ikke kørekort, så Tiltalte 1 førte altid bilerne, når han og Tiltalte 1 kørte sammen.
Fotoet af VW Up’en fra politiets observation den 20. juni 2019 viser en indstilling af det forreste passagersæde svarende til den, han anvendte (BX, side 3625). Fotoet af VW Up’en fra Adresse 11 den 16. juni 2019 kl. 08.17 fremstår unaturligt lyst (BX, side 5495), og derfor ser førerens trøje lyseblå ud, selv om Tiltalte 1 den pågældende dag bar en mørkeblå trøje.
Vidne 25, tidligere Person 28 og Vidne 12 kan bevidne, at han ikke har været hos Forurettede 6 på ger-ningstidspunktet. Vidne 12 forklarede herom allerede under politiets første afhøring af hende. Både hun og Vidne 25, tidligere Person 28 blev truet til ikke af afgive forklaring første gang, at sagen verserede for landsretten. Dette er årsagen til, at Vidne 25, tidligere Person 28 ikke mødte op i landsretten. Det er de per-soner, som Tiltalte 1 har fortalt om, som truede Vidne 12 og Vidne 25, tidligere Person 28.
Han var ikke med i VW Up’en, da bilen den 16. juni 2019 kl. 11.01 passerede et AN PG-kam era på ”Ringsted VEST, Vestmotorvejen vest 1” (BX, side 5507). Det må være Tiltalte 1, som har ført bilen på vej mod ham i By 4. Det kan godt passe, at hans telefon er gået på en mast ved Ringsted den 16. juni 2019 kl. 10.19. Han går aldrig fra sin telefon, så han må have været i Ringsted på det tidspunkt. Det kan derfor måske alligevel godt passe, at han var med i VW Up’en kl. 11.01. Han var i hvert fald i By 4 tidligt om morgenen, så Tiltalte 1 må have hentet ham og kørt ham til Ringsted, inden de sammen kl. 11.01 kørte fra Ringsted igen. Han kan også godt have været med i VW Up’en den 15. juni 201 9 kl. 22.25 og den 16. juni 2019 kl. 9.38, hvor den også passerede ANPG-kameraer på Vestmotorve-jen ved Ringsted i retning mod øst.
Den 16. juni 2019 kørte Tiltalte 1 ham tidligt om morgenen, måske omkring kl. 5.00-6.00, til By 4 med noget værktøj, som han læssede af ved Vidne 12. Derefter kørte Tiltalte 1 ham hjem til Vidne 25, tidligere Person 28. Han var stort set sammen med Vidne 25, tidligere Person 28 hver dag, men han husker denne dag bedre end andre, fordi Tiltalte 1 over for ham oplyste, at han havde slået en mand ihjel. Han og Vidne 25, tidligere Person 28 røg og drak nogle øl sammen om morgenen. Tiltalte 1 besluttede derefter at køre derfra. Der kom to af Vidne 25's, tidligere Person 28 kammerater forbi efter, at Tiltalte 1 var kørt. Han kender ikke de to personer. Vidne 25's, tidligere Person 28 kæreste, Person 51, var også hjemme, men han ved ikke, om hun så ham. Efter at havde været hos Vidne 25, tidligere Person 28 i nogle timer, gik han over til Vidne 12, hvor han var i 10-15 minutter, hvorefter han gik over til sin mor, hvor han lånte en invalidescoo-
- 17 -
ter og kørte på denne videre til Vidne 1. Tiltalte 1 hentede ham efterfølgende på parkerings-pladsen ved Adresse 7. De kørte sammen ud til Vidne 1 og videre til Vidne 1's arbej-de, hvor de hentede en jammer.
Da VW Up’en kl. 7.57 passerede et AN PG-kamera på ”Ringsted V EST, Vestmotorvejen vest 1” , var han ikke med i bilen. Han må have været hos Vidne 25, tidligere Person 28 i By 4 allerede på det tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor VW Up’en ikke er registreret på et AN PG-kamera, da han tidligt om morgenen blev kørt ud til Vidne 12 og derefter Vidne 25, tidligere Person 28. Han var fuld og skæv på det tidspunkt, så han ved ikke hvilken vej, de kørte. Måske er Tiltalte 1 kørt en anden vej, fordi han havde et ærinde på vej mod By 4.
Det tøj, som han bærer på overvågningen fra Shell-butikken, har han formentlig haft på hele dagen. (BX, side 5431). Han havde sat sit hår op under kasketten. Han havde i hvert fald en langærmet trøje på hele dagen, så hårene på hans arme kunne ikke brænde af, hvis han den dag havde været i nærheden af en brand. De brandskader, der den 21. juni 2019 blev konstateret på bl.a. hans ene hånd, kommer formentlig fra afbrænding af genstande i tønden hjemme hos Tiltalte 1 eller noget svejsearbejde, som han har udført (BX, side 4286). Han var også selvskadende.
Der er ikke andre, der anvender hans telefon. Det kan derfor godt passe, at han den 16. juni 2019 kl. 10. 44 skrev ”Jeg savner jer, Jeg arbejde r i dag” til Vidne 12 (BX, side 3212). Det må betyde, at han ikke var ved Vidne 12 på det tidspunkt. Da Vidne 1 kl. 11.32 skrev til ham, at ”I skal non tage motorvejen hele vejen… Vej 2 er vidst spærret af pga en kæmpe ildeb ran..” , og han svarede ”I know ;)” var det nok udtryk for, at han og Tiltalte 1 på det tidspunkt var i bilen på vej mod Vidne 1 for at hente jammeren, og at Tiltalte 1 havde fortalt ham, hvad der var sket hos Forurettede 6.
Det kan godt passe, at han den 16. juni 2019 ca. kl. 05.30 har søgt på en artikel med titlen ”Strange Things That Happen to Your Body When You Eat Human Flesh” (BX, side 3400f).
Vidnet Forurettede 2 har supplerende forklaret bl.a., at han blev ringet op fra Tlf nr. 10 den 1. juni 2019 omkring kl. 15.00, hvorefter han aftalte at mødes med manden og dennes kammerat omkring kl. 17.00. Manden ringede senere og oplyste, at de nu var på vej. Under én af telefonsamtalerne blev det oplyst, at mændene skulle køre fra Sydsjælland. Han mener ikke, at de to mænd oplyste deres navne, da de
- 18 -
ankom til hans adresse. Han så ikke, hvem der førte bilen ved ankomsten, og da mændene kørte derfra, stod han og kiggede væk, således som han var blevet instrueret om.
Han bor på en landejendom med et areal på ca. 15.000 kvadratmeter. Huset på grunden er på 325 kvadratmeter i stueplan. Forevist luftfoto af ejendommen forklarede han, at mæn-dene parkerede længst til højre i det røde markerede felt (BX, side 4600). Han stod på bag-siden af huset ved den venstre del af det røde markerede felt og talte med den mand, der var iført en softshelljakke, mens den anden mand hentede en værktøjskasse. Han havde forinden gået i 3-5 minutter og talt med mændene om fliserne. Hele forløbet varede nok 5-10 minutter, måske lidt længere.
Den riffel, han havde til salg, blev ikke nævnt på noget tidspunkt under forløbet. Det hele handlede om de fliser, han havde til afhentning. Han er ikke i tvivl om, at han blev truet med et ægte våben. Han er selv jæger og har erfaring med våben. Da våbenet var taget frem, gik han 5-8 meter mod bryggersdøren med mændene bag sig. Han gik et par trin op ad trappen til bryggersdøren, tog fat i døren og oplyste herefter, at hans børn var hjemme i huset. Det virkede som om, at denne oplysning overraskede de to mænd. Mændene valgte derefter at forlade hans ejendom.
Mens han blev truet med våbenet, var det primært manden med softshelljakken, der førte ordet. Den anden mand sagde vist bare, at våbenet kunne gå af så let som ingenting. Ved venstre bryst på softshell-jakken var der et lille rødt logo på ca. 1x1 cm. Softshelljakken var sort og tætsiddende med lange ærmer. Den havde formentlig lynlås og var lynet op under hele forløbet. Politiet har ikke forevist ham nogen eksempler på jakker, som han skulle kigge på. Manden, der bar softshelljakken, havde meget kort hår, dvs. med en læng-de på under 1 cm.
Han var forud for fotokonfrontationen bekendt med, at politiet havde anholdt nogle perso-ner. Han så en aften på TV2, at politiet havde anholdt nogle personer for ”mordene på Sjælland” . Han gik derefter i seng og læste om sagen på internettet, hvor der bl.a. stod, at den ene person havde en Tatovering. Han tænkte derfor, at det måtte være de samme personer, som havde været hos ham. Han kontaktede derefter politiet og oplyste, at han mente, at de personer, som politiet havde anholdt i drabssagen, også havde været hos ham. Fra han blev afhørt den 2. juni 2019 og frem til fotokonfrontationen, har han læst om sagen i pressen. Han har ikke set fotos af de tiltalte forud for fotokonfrontationen, da alle pressebilleder var sløret, og han har ikke søgt på de tiltaltes navne via LinkedIn. Det kan
- 19 -
godt passe, at han forud for fotokonfrontationen oplyste til politiet, at han ikke havde set gerningsmanden i softshelljakken efter hændelsen den 1. juni 2019.
Vidnet Forurettede 3 har supplerende forklaret bl.a., at hun i maj 2019 lånte 500 kr. af Person 1. Hun forsøgte efterfølgende at låne yderligere 300 kr., men fik afslag herpå. Hendes og Forurettede 4's økonomi var stram på det tidspunkt, og man kan vel sige, at lånet skulle bruges af dem begge, selv om det var hende, der lånte pengene.
Da de to mænd mødte op hjemme hos hende, troede hun i begyndelsen, at de kom for at inddrive en gæld på 2.500 kr., som hun havde til en Person 37 hun aldrig havde mødt. Beløbet var lånt af Person 37 ad to omgange i sommeren 2019. Person 37 havde via Facebook oplyst til hende, at han havde solgt gælden videre. Stereoanlæggets værdi passede også bedre med størrelsen af hendes gæld til Person 37 end gælden til Person 1. Hun ved ikke, hvem af mændene, der bestemte, at stereoanlægget skulle tages med. Hun regne-de ikke med at få anlægget tilbage. Det var ikke på tale, at anlægget alene blev taget i pant. Hun fandt først ud af senere, at de to mænd kom for at inddrive hendes gæld til Person 1. Hun overførte den 3. juni 2019 500 kr. til Person 1, selv om de to mænd allerede havde været hos hende og taget stereoanlægget. Hun følte, at hun var nødt til at få gælden ud af verden, fordi hun ikke ville risikere, at der på ny kom nogen hjem til dem for at inddrive gæld. Det er rigtigt, at hun kort efter episoden over for Person 1 beskrev de to mænd som ”En med brill er og en med Tatovering” (BX, side 264 3). Hun ringede til Person 37 efterfølgende. Hun har ikke skrevet med Person 37 siden episoden.
Hele situationen ændrede sig, da hendes kæreste, Forurettede 4, kom ind i stuen med sin mobiltelefon og begyndte at filme episoden. Hun husker ikke, om han oply-ste, at han filmede episoden, men han holdt telefonen frem foran sig på en sådan måde, at hun antog dette. Forurettede 4 holdt telefonen meget tæt på ansigtet af manden med tatoveringerne, og denne tog herefter kvælertag på ham. Der var tale om et kvælertag med én hånd. Manden med tatoveringerne var højere end den anden person og mere ”buff” , dvs. mere muskuløs.
Hun havde ikke fokus på bilen, som mændene kørte i. Hun er ikke sikker på, hvilken farve bilen havde, men hun er sikker på, at det var en lang bil. Hun kunne muligvis ane en grå farve.
- 20 -
Det kan godt passe, at hun først blev afhørt af politiet den 7. november 2019. Politiet kom uventet på besøg og bad hende om at genfortælle episoden. Hun havde dog også på ger-ningsdatoen haft besøg af politiet, hvor hun ganske kort forklarede om forholdet. Hun for-talte den 7. november 2019 politiet om gælden til Person 37. Politiet nævnte gælden til Person 1. Hun fik indtryk af, at politiet havde noget andet på gerningsmændene, men det blev ikke oplyst, hvad det drejede sig om. Hun husker ikke, om hun under afhøringen oplyste, at manden i jakkesæt ikke bar briller (BX, side 4714). Hun er dog helt sikker på, at personen bar briller. Hun var også kæreste med Forurettede 4 ved afhøringen den 7. november 2019, men han var ikke hjemme. Hun fortalte ham senere, at politiet havde væ-ret forbi og afhørt hende, og også hvad afhøringen handlede om. Forurettede 4 blev først afhørt af politiet den 11. november 2019.
Hun talte efter afhøringen med politiet om, at hun skulle ind på politistationen og se nogle fotomapper. Politiet nævnte ikke i den forbindelse noget om en anden sag, og hun vidste ikke noget om en anden sag på tidspunktet for fotokonfrontationen.
Det er rigtigt, at hun på Facebook har fundet nogle fotos af manden med tatoveringerne. Hun kendte ikke de tiltaltes navne i forvejen, så hun har først fundet manden med tatove-ringerne på Facebook, efter hun modtog en indkaldelse til byretten med de tiltaltes navne. Hun har nok søgt på begge de tiltaltes navne, da hun modtog indkaldelsen.
Vidnet Forurettede 4 har supplerende forklaret bl.a., at gerningsmænde-ne, så vidt han husker, ankom i en rød bil med tre døre. Han så bilen fra en afstand af ca. 3-4 meter.
Mændene oplyste, at de havde et krav på 1.800 kr. mod Forurettede 3. Han sagde til dem, at de kunne tage musikanlægget. Han ville hellere have, at de gik med anlægget end andre ting. Han mindes ikke, at der blev sagt noget om, at gælden så var slettet, men han troede ikke, at mændene ville dukke op igen. Det kan dog godt passe, at han til politiet har forklaret, at det blev aftalt, at de to mænd kunne tage hans anlæg, og at Forurettede 3's gæld herefter var betalt (BX, side 4724, 2. afsnit). Det virkede ikke som om, at gerningsmændene alene ville have værdier svarende til Forurettede 3's gæld.
- 21 -
Han husker det sådan, at det var manden med tatoveringerne, som talte mest med ham. Han husker ikke, om manden med mappen og jakkesæt bar slips. Manden med mappen sagde vist først noget, da vidnet skulle udlevere sin telefon sidst i forløbet.
Det var først, da han begyndte at filme, at der blev taget fat omkring hans hals. Det var muligvis med højre hånd. Der blev sagt til ham: ”Du skal ikke filme” eller noget lignende. Han filmede fra en afstand af 5-6 meter, hvorefter manden med tatoveringerne kom helt hen til ham. Han husker ikke, om han til politiet har forklaret, at han havde sin telefon ”helt op i fjæset” på mændene, mens han filmede dem (BX, side 4724, 2. afsnit).
Han var ikke i kontakt med politiet lige efter episoden. Han valgte at gå fra bopælen på gerningsdatoen, inden politiet ankom. Det drejede sig om Forurettede 3's penge, og han ville ikke have noget med forholdet at gøre. Hans første kontakt med politiet var, da han den 11. november 2019 blev afhørt. Politiet oplyste, at de havde nogle mulige ger-ningsmænd, og at der muligvis var en sammenhæng med andre sager. Han hørte derefter ikke yderligere til sagen frem mod fotokonfrontationen. Han hørte ikke i den mellemlig-gende periode rygter om, hvem gerningsmændene kunne være. Han husker ikke, om det var før eller efter fotokonfrontationen, at Forurettede 3 viste ham et billede af en af de mulige gerningsmænds Facebook-profil. Det var formentlig ham med mappen, som også indgik i politiets fotomappe.
Det kan godt passe, at han har oplyst til politiet, at han ikke har set gerningsmanden med mappen efter episoden den 3. juni 2019 (BX, side 4769). Han forstår det sådan, at han op-lyste, at han ikke havde mødt gerningsmanden personligt efter episoden.
En af naboerne i opgangen har efterfølgende fortalt, at en eller flere skaldede personer i efteråret 2019 opsøgte dem på adressen vedrørende noget gæld.
Vidne 24, tidligere Person 6Vidne 24, tidligere Person 6 har forklaret bl.a., at hun har haft en profil på care.com, hvor hun tilbød rengøringshjælp. Hun blev herigennem kontaktet af Tiltalte 1, som ønskede, at hun gjorde rent hos ham to timer en gang om ugen på Adresse 6. Det blev sat i værk omkring 1. februar 2019. Det præcise tidspunkt for rengø-ringen blev aftalt fra gang til gang. På ejendommen boede Tiltalte 1, og Tiltalte 2 havde et værelse. Tiltalte 1's datter, Person 7, var der også hver anden uge. Hun gjorde rent hos Tiltalte 1 i hele foråret 2019, men pludselig holdt han op med at skrive til hende. Hun har også gjort rent på
- 22 -
Tiltalte 1's værelse, herunder i hans klædeskab. Han gik typisk med skjorte, og hun har bl.a. vasket skjorter for ham. Hun har aldrig set ham i jakkesæt. Hun har aldrig været i kælderen på Adresse 6.
Hun husker ikke noget særligt fra påsken 2019. Foreholdt sms-beskeder mellem Tiltalte 1 og hende den 21. og 22. april 2019 om bl.a. rengøring af bilerne (BX, side 2749), forklarede hun, at hun godt kan huske beskederne. Hun tog ud og gjorde rent i den ene af bilerne og udestuen, men ikke den 21. april 2019, hvor Tiltalte 1 skrev til hende første gang. Hun husker ikke, hvor mange dage, der gik, før hun ren-gjorde bilen. Det var første gang, at hun gjorde rent i udestuen. Hun har i alt rengjort Land Roveren to gange for Tiltalte 1. Hun husker ikke, om rengøringen i på-sken 2019 var første eller anden gang. Hun har ikke rengjort VW Up’en, men det kan godt passe, at hun er blevet bedt om at rengøre begge biler. Tiltalte 1 stressede ikke over rengørin-gen af Land Roveren, og han rykkede hende ikke for at få rengøringen gennemført. Hun havde tidligere købt en karton cigaretter af Tiltalte 2 uden at betale herfor, og det var derfor, at Tiltalte 1 spurgt e hende, om de kunne ”veksle de 350 kr. for pakken” til, at hun gjorde ren t i bilerne og udestuen.
Hun husker ikke noget særligt fra rengøringen af Land Roveren bortset fra, at Tiltalte 1 den ene gang oplyste, at Person 7 havde spildt yoghurt i bilen. Hun har ikke set afføring i Land Roveren, da hun gjorde den rent, eller noget, som indikerede, at der havde været et lig i bilen.
Vidne 25, tidligere Person 28Vidne 25, tidligere Person 28 har forklaret bl.a., at han er ven med Tiltalte 2. Han lærte Tiltalte 2 at kende i forbindelse med, at han formentlig i 2017 købte nogle slanger af Tiltalte 2. De kan også begge godt lide at bruge hænderne til at skrue på ting, herunder motorcykler, og de har samme musiksmag. De har set hinan-den ofte, ca. en gang om ugen eller hver 14. dag. De var som regel hos vidnet i lejligheden, hvor han bor med sin kone og børn. Når de var sammen, røg de af og til hash. Det kan godt være, at de har talt om pædofili.
Han talte første gang med politiet, da han blev afhørt den 21. januar 2020.
Han så Tiltalte 2 sidste gang den 16. juni 2019, hvor Tiltalte 2 kom forbi ham omkring kl. 2.00-3.00 sammen med en kammerat. Det var første gang, han så kammeraten, som han mener hedder Tiltalte 1. Vidnet var hjemme med sin kone og to børn,
- 23 -
som alle sov, da Tiltalte 2 og kammeraten ankom. Han sad og ”røg bon” med Tiltalte 2 i nogle timer. Omkring kl. 7.00-8.00, allersenest kl. 8.30, gik Tiltalte 2 hjem til Vidne 12. Tiltalte 2 var på det tidspunk t så ”skæv” , at han dårligt kunne gå. Der er ca. 70 meter fra vidnets bopæl til Vidne 12's bopæl. Kammeraten var kørt derfra på et tidligere tidspunkt. Der kom ikke andre på besøg end Tiltalte 2 og Tiltalte 2's kammerat den morgen. Mellem kl. 10.00-11.00 kørte vidnet ad Vej 2 med sin kone, hvor de kunne se, at et hus var brændt ned. Han ved ikke, hvornår branden i By 3 blev påsat.
Vidne 12 kom nogle dage senere og oplyste til ham, at Tiltalte 2 var blevet an-holdt. Han talte ikke med Vidne 12 om, hvordan Tiltalte 2 havde det. Vidne 12 for-talte meget lidt om Tiltalte 2, da hun ikke rigtig kunne få oplysninger fra politiet om, hvorfor han var anholdt. Han har ikke selv fulgt sagen i medierne.
Det kan godt passe, at han under en afhøring den 21. januar 2020 til politiet har forklaret, at han efter anholdelsen af Tiltalte 2 havde talt en del med Vidne 12 om sagen, og at han havde fået nogle oplysninger gennem hende og i pressen (ATX2, side 46). Vidne 12 havde mest ondt af sig selv og fortalte ikke så meget om Tiltalte 2. Det kan også godt passe, at han efterfølgende den 13. januar 2022 oplyste til politiet, at han ikke havde ændringer til den allerede afgivne forklaring, og at han ikke ønskede at udtale sig yderlige-re (ATX3, side 55). Han mener ikke, at han i den forbindelse fik oplæst eller gennemlæste sin tidligere forklaring. Han kunne ikke se nogen grund til at forklare det samme to gange.
Politiet har ikke tidligere spurgt ham om, hvorvidt han var sammen med Tiltalte 2 den 16. juni 2019, og han har ikke haft grund til selv at rette henvendelse til politiet om det. Han vidste således ikke, at Tiltalte 2 var blevet idømt fængsel på livstid i byretten, da der var navneforbud under sagen. Han følger ikke med i nyhederne og har ikke læst om sagen i pressen. Han er desuden ordblind. Vidne 12 og Tiltalte 2's mor har gået og talt om sagen ude i Adresse 7, selv om der var navneforbud. Det var først, da han blev indkaldt som vidne i landsretten, at han fandt ud af, hvad Tiltalte 2 var til-talt for. Han var smittet med covid-19, da sagen sidst blev behandlet i landsretten. Det ori-enterede hans kone landsretten om inden retsmødet, hvor han skulle afgive forklaring. Det er først i dag under retsmødet, at han er gjort bekendt med, at Tiltalte 2 i byret-ten blev idømt fængsel på livstid.
- 24 -
Vidnet statsobducent Vidne 18 har supplerende vedrørende forhold 1 forklaret bl.a., at afdøde havde flere brud på et meget lille område af halsen. Man kan godt karakterisere skaderne som en ”knusni n g” af halsske lettet. Det kræver en del kraft at påføre sådanne skader, og skaderne kan godt være påført ved et enkelt stumpt traume. Hun kan ikke sige noget om, hvorvidt der kan have været anvendt et kampsportsspark. Hun vurderede, at en-ten spark, tramp eller stempling kunne have forårsaget skaderne, men hun kan ikke sige, om der har været anvendt flere slag, spark eller stemplinger. Døden vil formentlig indtræde kort efter et sådant traume, da personen vil få problemer med iltning af blodet.
Seks ud af de syv stiksår i bugen på afdøde var placeret inden for et relativt lille område, hvilket kan indikere, at de er påført, mens afdøde har ligget stille (BX, side 2046 og 2031). Der er ikke nødvendigvis anvendt særlig stor kraft ved påførelse af stiksårene, idet der ale-ne skulle stikkes igennem hud og bløddelsvæv i et område uden underliggende knogler. Ved seks ud af de syv stik har der været en vital reaktion i form af blødning, hvilket indi-kerer, at afdøde var i live, da skaderne blev påført. Når der opstår en blødning ved knivstik, viser det, at der har været en blodcirkulation på tidspunktet, hvor skaden blev påført, for ellers vil det ikke bløde. Det er vanskeligt at sige noget om rækkefølgen af skaderne bortset fra, at et af stiksårene i bugen formentlig er påført efter dødens indtræden. Der kan have været tale om svag puls og lav blodcirkulation, før døden indtraf. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt man har kunnet tro, at personen allerede var død på tidspunktet for knivstik-kene.
Vidnet har vedrørende forhold 9 forklaret, at findestedsundersøgelsen udgør en akut, fore-løbig undersøgelse (BX, side 5330). Det kan navnlig ved brandofre være vanskeligt på findestedet at konkludere, om skader er en følge af vold eller varmeudviklingen fra bran-den. Den endelige konklusion findes i obduktionsrapporten.
Ud af de fem stiksår i ryggen havde to af stiksårene en vinkel, der var spids, og en vinkel, der var afrundet (BX, side 5241 og 5244). Dette taler for, at der har været anvendt en en-ægget kniv. Ved anvendelse af en tveægget kniv vil begge vinkler være spidse. Det er så-ledes de afrundede vinkler, der indikerer, at der har været anvendt en enægget kniv. Det er hendes vurdering, at de fem stiklæsioner er påført inden for et kort tidsinterval.
Hun kan ikke udtale sig om, hvor længe Forurettede 6 har været død, inden der skete varmepåvirkning af hans krop.
- 25 -
Vidne 1Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at det varierede, hvor ofte han så Tiltalte 2. Nogle gange kunne det være dagligt, andre gange ugentligt. Tiltalte 2 havde en lille hvid VW Up og en mørk Land Rover firehjulstrækker til rådighed. Tiltalte 2 kørte i begge biler, også når han var alene. Vidnet havde selv en Hy-undai i30. Han har ikke kørt i en lille rød bil. Tiltalte 2 har oplyst til ham, at han nogle gange inkasserede penge for andre. Det var vidnets opfattelse, at det havde stået på i længere tid. Han formoder, at Tiltalte 2 fik noget for det. Han er bekendt med, at Tiltalte 2 er idømt fængsel på livstid i byretten. Det har vidnet bl.a. talt med sin kæreste om. Han ved, hvem Vidne 25, tidligere Person 28 er, men han kender ham ikke. Han har ikke talt med Vidne 25, tidligere Person 28 om sagen.
Vidnet har vedrørende forhold 1 forklaret, at der, så vidt han husker, ikke var nogen særlig grund til, at han i byretten ikke ville svare på, om han var sammen med Tiltalte 2 den 20. april 2019. I tidsrummet mellem kl. 17.47 og kl. 18.53, hvor hans mobiltelefon er gået på master i By 3 og By 12, kørte han først ned og hentede noget amfetamin i firmaet i By 3, hvorefter han kørte til By 12 og lagde lidt amfetamin hos en ven (BX, side 4463). Bagefter kørte han tilbage til ølfestivalen i Hal. Han var fuld og kørte stærkt. Han kan ikke have nået til By 1 inden for det angivne tidsrum.
Han husker ikke, hvornår han hørte, hvad der var sket i By 1 med Forurettede 1. Det kan godt passe, at han købte mønterne af Tiltalte 2 i maj 2019. Han har læst i medierne, at der har været indbrud hos Forurettede 1 efter drabet. Han ved ikke, hvem der har begået indbruddet, eller hvad der eventuelt kan være blevet stjålet i den forbindelse. Han har ikke søgt på nettet efter mønter sammen med Tiltalte 2, og han ved ikke, om Tiltalte 2 selv har søgt efter mønter. Han husker ikke, om han under afhøringen hos politiet den 23. oktober 2019 gjorde sig tanker om, at mønterne kunne stamme fra Forurettede 1. Grunden til, at han først den 5. de-cember 2019 afleverede mønterne til politiet, var, at det for en person som ham var en svær ting at skulle rette henvendelse til politiet for at aflevere stjålne genstande. Han har intet med det, der er sket ude hos Forurettede 1 at gøre, og han har ikke stjålet mønter fra eller sat ild til Forurettede 1's hus. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 har sagt sådan. Han har ikke været i Område.
Vidnet har vedrørende forhold 9 forklaret, at han den 16. juni 2019 vågnede op ad formid-dagen. Da han så, at der var blevet ringet til ham fra Vidne 12's nummer, vidste han, at det var Tiltalte 2, som havde ringet, for Vidne 12 ringer aldrig til ham. Det var desuden
- 26 -
ikke unormalt, at Tiltalte 2 ringede til ham fra Vidne 12's telefon. Han lå formentlig stadig i sin seng, da han skrev til Tiltalte 2 om ildebranden på Adresse 5. Han var stadig hjemme, da Tiltalte 2 svarede ”I know ;)” . Tiltalte 2 kørte altid ad landevejen, selv om motorvejsturen er lidt hurtigere.
Tiltalte 2 havde på et tidspunkt, muligvis ca. en måned før den 16. juni 2019, udvist interesse for at låne en jammer. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 kørte derfor forbi ham den 16. juni 2019 for at låne jammeren. De sagde, at de ”kom fra Tiltalte 1” . Han så ikk e, hvem af dem der førte bilen, og han husker ikke deres påklædning. Han er helt sikker på, at han ikke var sammen med Tiltalte 2 den 16. juni 2019 om morgenen forud for det tidspunkt, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kom for at låne jammeren. Han lærte Tiltalte 1 at kende i vinteren 2019. Han har ikke set Tiltalte 1 og Tiltalte 2 mange gange sammen. Der var ingen aftale om, hvornår jammeren skulle afleveres tilbage. Han mener ikke, at han så mere til Tiltalte 2 efter udlånet af jammeren.
Personlige oplysninger
Af en udtalelse af 13. december 2022 fra Region Sjælland, Psykiatrien, der er underskrevet af Læge 3, fremgår bl.a. følgende vedrørende Tiltalte 2:
”Samlet vurdering
Under hele indlæggelsen har der været en diskrepans mellem de symptomer, som patienten beretter om og den adfærd, der observeres.
Patienten fremstår ikke hallucineret under samtaler. Han virker ikke forpint af sin tilstand på trods af, at han i perioder beretter om svære hallucinationer med ubehageligt indhold såsom en truende hund på stuen og stemmer, der taler grimt til ham. Han stemningsleje vurderes neutralt. Som beskrevet ovenfor så kan han under samtaler komme med depressive udsagn om, at ’’ det hele er lige meget ’’, men få minutter efter give udtryk for en øget selvfølelse, hvor han fremhæver egne evner og samtidig nedgør sine omgivelser, hvilket ikke er for-eneligt med en depressiv tilstand. Der er ikke mistanke om stemningssindssyg-dom, og han vurderes ikke selvmordstruet. Patienten har haft klager over hu-kommelsesproblemer, men husker dog relevant information mellem samtaler samt tidligere medicinske behandlinger herunder præparater og doser, hvilket klart taler mod hukommelsesproblemer. Han fremstår ikke hukommelsessvæk-ket. Under samtaler om neutrale emner, der interesserer ham, beskrives han samlet og relevant. Hans udsagn er divergerende og til tider selvmodsigende. Hans forklaringer skifter.
Selvskadende handlinger er stoppet spontant tidsmæssigt sammenfaldende med seponering af antipsykotisk og antidepressiv medicin. Endvidere er hans sam-lede tilstand markant bedre i takt med nedtrapning og ophør med den anførte
- 27 -
medicin. Således har han løbende opnået stigende frihedsgrader, ligesom han er blevet mere åben i kontakten.
Patientens adfærd er blevet mere grænsesøgende. Han er styrende i den sociale interaktion med afdelingens øvrige patienter, hvor han vælger emnerne, der bliver drøftet. I samvær med medpatienter optræder patienten dominerende og manipulerende i en grad, så det har været nødvendigt, at begrænse hans adgang til fællesskab, for at skåne svage medpatienter. Han observeres personligheds-mæssigt afvigende med dyssociale karaktertræk, hvilket er i overensstemmelse med hans diagnose, dyssocial personlighedsstruktur, fra 2020.
Patienten vurderes ikke at være sindssyg eller i en tilstand, der kan sidestilles hermed. Han vurderes på denne baggrund ikke at have behov for indlæggelse i psykiatrisk regi. Der er en klar diskrepans mellem patientens egne oplysninger om sin tilstand og den observerende adfærd, hvorfor malingering, simulering af psykotisk lidelse, må mistænkes.
Der har på intet tidspunkt under indlæggelsen været voldelig eller truende ad-færd overfor personale eller øvrige patienter. Der har været få og kun lave sco-ringer på BVC, Brøset Violence Chacklist, som er et redskab til at vurdere risi-koen for nærliggende vold, og ingen SOAS-registreringer (Staff observation Aggression Scale), som bruges til at registrere episoder med vold eller trusler. Han omgås personalet uden problemer, følger anvisninger og desuden har han haft besøg af både sin mor og kæreste, hvilket er foregået helt fredeligt og uden sikkerhedsmæssige indsatser. Dette til forskel for udvist adfærd under indlæg-gelse i den regionale retspsykiatri, hvor han fremtrådte svært truende og ikke kunne håndteres i miljøet.
Ved en samlet vurdering findes patienten herefter ikke omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Derimod kan han i kraft af sin dyssociale personlighedsstruktur henføres til samme lovs § 69. Såfremt han findes skyldig i de påsigtede gernin-ger kan der ikke peges på mere formålstjenlige foranstaltninger jf. straffelovens § 68, 2 pkt., end straf til imødegåelse af en formentlig betydelig risiko for ny kriminalitet.
Såfremt retten finder patienten tilhørende den i straffelovens § 69 beskrevne personkreds, med behov for tilknytning til psykiatrien, selvom der ikke findes behandling for hans lidelse, må anbefales ophold på Sikringsafdelingen. Grun-det patientens psykiske egenart, fremtræder han så truende i et behandlingsmil-jø med lavere sikkerhedsniveau, at ophold på Sikringsafdelingen, som har lan-dets højeste sikkerhedsniveau i psykiatrien, er mindste middels princip for at rumme ham i psykiatrien.”
I en supplerende udtalelse af 19. december 2022 fra samme overlæge er anført bl.a.:
”
…
Efter fem måneders indlæggelse findes patienten, som nævnt i udtalelsen fra d. 13.12.2022, ikke psykotisk. Han lider af dyssocial personlighedsstruktur, hvil-ket der ikke findes behandling for. Der kan ikke peges på mere formålstjenlige foranstaltninger jf. Straffelovens § 68, 2. pkt., end straf til imødegåelse af en formentlig betydelig risiko for ny kriminalitet, såfremt han findes skyldig.
- 28 -
Skulle retten have en anden opfattelse og finde, at patienten har behov for til-knytning til psykiatrien, eller skulle patienten på sigt få behov for indlæggelse i psykiatrisk regi, for eksempel som syg afsoner såfremt han findes skyldig, da må indlæggelse på Sikringsafdelingen anbefales grundet det høje sikkerhedsni-veau.
Der anbefales således ikke en psykiatrisk særforanstaltning, såfremt patienten findes skyldig. Skulle en fremtidig indlæggelse i psykiatrisk regi mod forvent-ning blive nødvendig, da bør den af sikkerhedsmæssige årsager ske på Sik-ringsafdelingen.”
Begge de tiltalte har under anken været fortsat varetægtsfængslet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmål
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
”Landsrettens begrundelse og resultat
Forhold 1-5
7 nævninger og 3 dommere udtaler:
De fonetiske optagelser af forklaringerne afgivet af Tiltalte 2 til politiet den 21. juni, 6. august og 23. august 2019 har været dokumenteret for landsretten i deres fulde omfang. Det fremgår heraf samt af Tiltalte 2's forklaringer afgivet under grundlovsforhøret den 22. juni 2019, hovedforhandlingen i byretten, den afbrudte hovedforhandling i landsretten og hovedforhandlingen i landsretten under denne sag, at Tiltalte 2 gennemgående har forklaret, at han var på gerningsstedet, Adresse 1 i By 1, på tidspunktet, hvor Forurettede 1 blev udsat for den vold, som førte til hans død, at han var der sammen med en anden person, og at de var kørt dertil i en Land Rover, som tilhørte Tiltalte 1, og som Tiltalte 2 tillige rådede over.
Dele af Tiltalte 2's forklaringer understøttes af forklaringerne afgivet af Vidne 4 og Vidne 23 om, at de den 20. april 2019 om-kring kl. 19.30 kørte forbi en sort firehjulstrækker med tonede ruder, der holdt ved en vej til Område, hvor liget af Forurettede 1 efterføl-gende blev fundet, og at der i eller ved bilen var to personer, hvoraf den ene var stor og havde Tatovering. Dele af forklaringerne fra Tiltalte 2 underbygges endvidere af, at der i Land Roveren tilhørende Tiltalte 1 efterfølgende bl.a. på bagagerums-klappen er fundet DNA, som det er mere end 1.000.000 gange mere sandsyn-ligt stammer fra Forurettede 1 end fra en anden ikke nært beslægtet person til ham. Endelig understøttes forklaringerne af de fotos fra politiets sy-stem for automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), der er optaget af Tiltalte 1's Land Rover på Vestmotorvejen, Ringsted Vest, den 20. april 2019 kl. 18.39 (kørselsretning vest) og kl. 22.21 (kørselsretning øst).
- 29 -
Vi lægger på denne baggrund til grund, at Tiltalte 2 sammen med en anden person var på Forurettede 1's adresse, da denne blev udsat for den vold, som medførte hans død, og at de var kørt til og fra ger-ningsstedet i Land Roveren tilhørende Tiltalte 1.
Tiltalte 2 har i sin supplerende forklaring afgivet den 3. sep-tember 2020 under hovedforhandlingen i byretten og under begge hovedfor-handlinger i landsretten forklaret, at den anden person, som var med ham hos Forurettede 1, var Tiltalte 1. Tiltalte 1 har nægtet at have været til stede på gerningstidspunktet hos Forurettede 1 og har forklaret, at han i påsken 2019 var hårdt ramt af bivirkninger ved sin medicin, og at han formentlig en stor del af tiden lå i sin seng og så film eller serier på bl.a. Netflix.
Efter indholdet af de af byretten gengivne chatbeskeder, som de tiltalte skrev til hinanden både før og efter gerningstidspunktet, fundet af DNA på den ene af to kondompakker, der lå i indkørslen hos Forurettede 1, som det er mere end 1.000.000 gange mere sandsynligt stammer fra Tiltalte 1 end fra en anden ikke nært beslægtet person til ham, samt fundet af en Shell-mønt i en afbrændingstønde hjemme hos Tiltalte 1, som det må lægges til grund er fjernet fra Forurettede 1's kom-plette samling af Shell-mønter, finder vi, at det må lægges til grund, at begge de tiltalte var sammen hos Forurettede 1 på det tidspunkt, hvor han blev udsat for den vold, som førte til hans død.
Vi har således ikke lagt vægt på de tiltaltes forklaringer om, at kondompakker-ne må være faldet ud af Land Roveren, og derfor ikke kan være tabt af Tiltalte 1, og bemærker herved, at kondompakkerne lå med en vis afstand i indkørslen til huset.
Indholdet af den fulde chatkorrespondance mellem de tiltalte, som er blevet dokumenteret for landsretten, samt den omstændighed, at der ikke er indhentet oplysninger om omfanget af internetaktivitet i gerningstidsrummet på Tiltalte 1's bopæl, Adresse 6, herunder om anven-delsen af streamingtjenesten Netflix, kan endvidere ikke føre til en anden vur-dering.
Vi tiltræder endvidere af de grunde, som er anført af byretten, at de tiltalte i forening har dræbt Forurettede 1, og at de begge havde forsæt hertil. Vi finder således de tiltalte skyldige i forhold 1.
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltræder vi af de grunde, der er anført af byretten, herunder om anvendelsen af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, at de tiltalte er fundet skyldige som sket i forhold 2-5.
2 nævninger udtaler:
Vi er af de grunde, der er anført af flertallet, enige i, at Tiltalte 2 er skyldig i forhold 1-5, men vi finder ikke, at der er ført det til domfældel-se i en straffesag fornødne bevis for, at Tiltalte 1 er skyldig i disse forhold.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes de tiltal-te herefter skyldige i forhold 1-5.
- 30 -
Forhold 6
Også efter bevisførelsen for landsretten finder 8 nævninger og 3 dommere, at de tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, er skyldige i forsøg på røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21. Under de anførte omstændighe-der, hvor det må lægges til grund, at røveriet ikke blev gennemført, fordi Forurettede 2's børn på henholdsvis 16 og 19 år var til stede på bopæ-len, foreligger der ikke frivillig tilbagetræden fra forsøg fra de tiltaltes side, jf. straffelovens § 22.
1 nævning finder ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag fornød-ne bevis for, at Tiltalte 1 er skyldig i dette forhold, men er i øvrigt enig med flertallet i, at Tiltalte 2 er skyldig i for-holdet.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes de tiltal-te herefter skyldige i forhold 6.
Forhold 7
Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninger og domme-re, at det er bevist, at begge de tiltalte var til stede på Forurettede 3 og Forurettede 4's bopæl den 3. juni 2019 i forbindelse med ind-drivelse af en gæld stiftet af Forurettede 3, og at de tiltalte i forening tog afsted med et musikanlæg tilhørende Forurettede 4. Mu-sikanlægget blev udleveret efter, at Tiltalte 2 havde taget halsgreb på Forurettede 4. Det er ikke for landsretten gjort gældende, at musikanlægget oversteg værdien af gælden. Under disse omstæn-digheder er der som også anført af anklagemyndigheden under hovedforhand-lingen i landsretten alene grundlag for at domfælde for overtrædelse af straffe-lovens § 244, stk. 1, om vold og straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, om ulovlig tvang i dette forhold.
Forhold 8
Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninger og domme-re, at de tiltalte, af de grunde, der er anført af byretten, er skyldige i dette for-hold.
Forhold 9-11
7 nævninger og 3 dommere udtaler:
Som omtalt ovenfor har de fonetiske optagelser af forklaringerne afgivet af Tiltalte 2 til politiet den 21. juni, 6. august og 23. august 2019 været dokumenteret for landsretten i deres fulde omfang. Tiltalte 2 har under afhøringerne den 21. juni og 6. august 2019 samt under grundlovsforhøret den 22. juni 2019 forklaret, at han var alene på gerningsste-det, hvor han slog Forurettede 6 ihjel med en kniv, og at han var kørt til og fra gerningsstedet i Tiltalte 1's VW Up. Tiltalte 2 har efterfølgende under afhøringen den 23. august 2019 fastholdt, at han var på gerningsstedet, men at Tiltalte 1 også var til stede, og at det var Tiltalte 1, der stak Forurettede 6 med kniven. Efterfølgende har Tiltalte 2 un-der hovedforhandlingen i byretten og hovedforhandlingerne i landsretten for-klaret, at han slet ikke var på gerningsstedet, da Forurettede 6 blev slå-et ihjel.
- 31 -
Af ANPG-fotos, der er optaget af Tiltalte 1's VW Up på Vestmotorvejen, Ringsted Vest, den 16. juni 2019, fremgår, at bilen kl. 7.57 blev ført ad motorvejen mod vest, kl. 9.38 mod øst, kl. 11.01 mod vest og kl. 14.08 mod øst. Tiltalte 2 har herom forklaret bl.a., at han ik-ke var i bilen kl. 7.57 og kl. 9.38 på det angivne sted på Vestmotorvejen. Han var den 16. juni 2019 tidligt om morgenen, måske omkring kl. 5.00-6.00, ble-vet kørt til By 4 af Tiltalte 1, hvor han opholdt sig hos Vidne 25, tidligere Person 28 i nogle timer og efterfølgende hos Vidne 12 i 10-15 minutter, inden han alene kørte videre på en invalidescoo-ter til Vidne 1 for derefter at blive hentet af Tiltalte 1 på en parkeringsplads ved Adresse 7 i By 4. Denne forklaring støttes i et vist omfang af forklaringerne fra Vidne 25, tidligere Person 28 og Vidne 12. Vidne 1 har heroverfor forklaret, at de tiltalte den 16. juni 2019 sammen kom kørende i en bil til ham, og at de oplyst e, at de ”kom fra Tiltalte 1” .
Under den første afhøring hos politiet den 21. juni 2019 udfærdigede Tiltalte 2 en plantegning af Forurettede 6's hus og dets ind-retning. Det fremgår heraf samt af den forklaring, som Tiltalte 2 afgav i forbindelse med udfærdigelsen af plantegningen, at der fra gårds-pladsen på Forurettede 6's ejendom var en trappe op til indgangen til huset, at der i et værelse i den nordlige del af huset bl.a. var motionsudstyr og et skrivebord, at liget af Forurettede 6 lå i et rum i den midterste del af huset, hvor der også var en seng, og at der i den sydlige del af huset var et væ-relse med en masse rod. Disse beskrivelser svarer i det væsentlige til den foto-mappe og plantegning, som er udfærdiget af politiet i forbindelse med ger-ningsstedsundersøgelserne. Hertil kommer, at der ved en personundersøgelse af Tiltalte 2 den 21. juni 2019 på Retsmedicinsk Institut bl.a.
kunne konstateres tegn på varmepåvirkning i form af mulige forbrændinger under opheling på venstre hånd, venstre håndled og venstre underarm, som
ifølge erklæringen meget vel kunne være opstået ved brand den 16. juni 2019.
På denne baggrund, og i øvrigt af de grunde som er anført af byretten, lægger vi til grund, at Tiltalte 2 var på gerningsstedet på det tids-punkt, hvor Forurettede 6 blev slået ihjel. Vi har således tilsidesat for-klaringerne afgivet af Tiltalte 2 og Vidne 25, tidligere Person 28, idet det bemærkes, at forklaringen afgivet af Vidne 25, tidligere Person 28 – også efter tidspunktet for denne forklarings fremkomst – fremstår utroværdig og konstru-eret med henblik på at forsøge at give Tiltalte 2 et alibi på gerningstidspunktet.
Efter indholdet af de omtalte ANPG-fotos sammenholdt med videoovervågnin-gen fra ejendommen beliggende på Adresse 13 over for Forurettede 6's ejendom lægger vi til grund, at det var Tiltalte 1's VW Up, der blev benyttet til kørslen til og fra gerningsstedet.
Tiltalte 1 har nægtet at have været til stede hos Forurettede 6 på gerningstidspunktet. Han har om ANPG-fotoene forklaret, at han alene var med i bilen den 16. juni 2019 kl. 11.01 og kl. 14.08.
Det fremgår af chatbeskeder mellem de tiltalte, at der den 15. juni 2019 bl.a. blev skrevet om at tage på ”bukkejagt i nat” og om idéer til at komme ”af med noget vrede” . Den 17. juni 2016 – dagen efter drabet på Forurettede 6
- 32 -
– skrev Tiltalte 2 endvidere til Tiltalte 1 om at komme hjem og tænde op i ”tønden” , og at de så havde ”styr på det” . Den 18. juni 2016 skrev Tiltalte 1 til Tiltalte 2 om en pressemeddelelse på TV2 Øst og at der, når de skulle på jagt, ikke va r ”plads til at være træt på nogen måde, specielt ikke efter pressemedde-lelse” . Tiltalte 2 svar ede, at de bare skulle ”være forsigtige” .
På gerningsdatoen i tidsrummet mellem ca. kl. 7.35 og kl. 10.17 har der ikke været registreret brugergenereret aktivitet på Tiltalte 1's iPhone. Der har endvidere ikke i tidsrummet mellem kl. 7.10 og kl. 10.15 været registreret brugergenereret aktivitet på Tiltalte 1's iPad. Herudover er første brugerregistrerede aktivitet på Tiltalte 2's Huawei på gerningsdatoen et opkald kl. 10.33.
På den anførte baggrund og efter oplysningerne om de tiltaltes forhold i øvrigt, herunder karakteren af de handlinger, som de er fundet skyldige i at have begå-et i forening under sagens forhold 1-8, samt i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten herom, finder vi, at de tiltalte er skyldige i forsætligt at have dræbt Forurettede 6 i forening i forhold 9.
Hverken ANPG-fotoene eller stillfotoene fra videoovervågningen på Adresse 11 kan grundet deres manglende kvalitet danne grundlag for at fastslå, om der på de pågældende fotos sidder én eller to personer i bilen, og vi har derfor ikke tillagt fotoene nogen bevismæssig betydning i denne henseen-de. Den omstændighed, at det under hovedforhandlingen for landsretten er kommet frem, at de fotos af branden på Forurettede 6's ejendom, som er fundet på Tiltalte 1's telefon, ikke er gemt af tiltalte, men udgør s åkaldte ”ca che-filer” , ændrer ikke på vores samlede vurdering af skyldsspørgsmålet. Efter oplysningerne om beskaffenheden af Forurettede 6's lig på tidspunktet for de retsmedicinske undersøgelser og karakteren af det formodede dræbende stiksår i dennes hals har vi heller ikke tillagt det afgø-rende betydning, at to af de fem stiksår i Forurettede 6's ryg havde en karakter, der taler for, at de er påført med en enægget kniv.
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltræder vi af de grunde, der er anført af byretten, at de tiltalte er fundet skyldige som sket i forhold 10 og 11.
2 nævninger udtaler:
Vi er af de grunde, der er anført af flertallet, enige i, at Tiltalte 2 er skyldig i forhold 9-11, men vi finder ikke, at der er ført det til domfæl-delse i en straffesag fornødne bevis for, at Tiltalte 1 er skyldig i disse forhold.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes de tiltal-te herefter skyldige i forhold 9-11.
Forhold 12
Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninger og domme-re, at de tiltalte, af de grunde, der er anført af byretten, er skyldige i dette for-hold i samme omfang som fastslået af byretten. Landsretten tiltræder herunder byrettens begrundelse for, at forholdet er henført under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Landsretten bemærker herunder, at det er lagt til grund, at Tiltalte 2 havde udeståender med personer i det kriminelle miljø.
- 33 -
Forhold 13
Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninger og domme-re, at de tiltalte, af de grunde, der er anført af byretten, er skyldige i dette for-hold, idet der dog ikke er grundlag for at anse de tiltalte skyldige i overtrædelse af lov om knive og blankvåben m.v. for så vidt angår ulovlig besiddelse af en barberkniv og en gul hobbykniv.
Forhold 14
Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninger og domme-re, at de tiltalte, af de grunde, der er anført af byretten, og i det af byretten fast-slåede omfang, er skyldige i dette forhold.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens bevisresultat stadfæstes med de ændringer, at de tiltalte i forhold 7 alene findes skyldige i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og § 260, stk. 1, nr. 1, og i forhold 13 ikke findes skyldige i ulovligt at have besiddet en sort udfoldelig barberkniv og en gul hobbykniv.”
Sanktion
Straffen for Tiltalte 2 fastsættes efter straffelovens § 237, § 276, jf. § 285, stk. 1, § 181, stk. 1, § 139, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 244, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, § 279, jf. § 285, stk. 1, § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, lov om knive og blankvåben m.v. § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, 6, 7 og 8, og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. bekendtgørelse om våben og ammunition m.v. § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.
Straffen for Tiltalte 1 fastsættes efter straffelovens § 237, § 276, jf. § 285, stk. 1, § 181, stk. 1, § 139, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 244, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, § 279, jf. § 285, stk. 1, § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, lov om knive og blankvåben m.v. § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, 7 og 8, og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. bekendtgørelse om våben og ammunition m.v. § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.
Der er afgivet 16 stemmer (alle voterende) for at stadfæste straffen for begge de tiltaltes vedkommende således, at de idømmes fængsel på livstid.
Der er ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på kriminalitetens særdeles alvorlige karak-ter, herunder at de tiltalte er fundet skyldige i to drab begået over for to sagesløse ældre personer i deres hjem, og at drabene er begået ved to forskellige lejligheder uden indbyrdes forbindelse.
- 34 -
Konfiskation
Som følge af landsrettens bevisresultat i forhold 13 frifindes de tiltalte for påstanden om konfiskation af en sort udfoldelig barberkniv og en gul hobbykniv. Det tiltrædes, at der er sket konfiskation af de øvrige effekter som bestemt ved byrettens dom.
Erstatning
Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at de tiltalte bortset fra betaling af 30.270 kr. med procesrente fra den 19. august 2020 til dækning af begravelsesudgifter, jf. erstatnings-ansvarslovens § 12, er frifundet for det af Vidne 2 rejste erstatningskrav.
De tiltalte har ikke bestridt størrelsen af det af boet efter Forurettede 6 rejste er-statningskrav, som de tiltalte efter afgørelsen af skyldspørgsmålet i forhold 9 derfor skal betale med procesrente fra den 2. september 2020, jf. erstatningsansvarslovens § 12.
Erstatningspåstanden, som blev nedlagt af Forurettede 4 for byretten, har ikke været gentaget for landsretten. Kravet er derfor udgået af sagen.
T h i k e n d e s f o r r et :
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at erstatningskravet fra Forurettede 4 udgår, og at bestemmelsen om konfiskation af en sort udfoldelig barberkniv og en gul hobbykniv hos de tiltalte ophæves.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver især af-holder salæret til deres forsvarer.
(Sign.)
*Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1