Landsskatterettens kendelse af 23. december 2011 i sag 11-03912

Klagen vedrører lønindeholdelse.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT Inddrivelsescentret har iværksat lønindeholdelse med en lønindeholdelsesprocent på 11.

Landsskatteretten annullerer SKAT Inddrivelsescentrets afgørelser af 1. februar 2011 og 16. juni 2011.

Sagens oplysninger

Klageren, der bor sammen med sin ægtefælle og sine to børn, der er født i henholdsvis 1988 og 1989, har gæld til SKAT vedrørende restskat, restarbejdsmarkedsbidrag og skyldigt acontoarbejdsmarkedsbidrag tillagt gebyrer og afgifter.

Ved brev af 13. januar 2011 varslede SKAT Inddrivelsescentret lønindeholdelse hos klageren med 11 % af hans indkomst som følge af, at han ikke havde betalt sin gæld til SKAT, der på dette tidspunkt blev opgjort til 956.047,91 kr. Lønindeholdelsesprocenten blev fastsat efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 5 på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret for november 2010, der blev omregnet til en årsindkomst på 204.096 kr. Det fremgik af brevet, at klageren kunne anmode SKAT om, at lønindeholdelsesprocenten i stedet blev fastsat efter en konkret betalingsevnevurdering. Klageren skulle i så fald inden 15 dage udfylde og returnere et vedlagt budgetskema. Det fremgik endvidere af brevet, at SKAT ville iværksatte lønindeholdelse, hvis klageren ikke inden 15 dage havde indsendt budgetskemaet.

Klageren fremsendte den 28. januar 2011 følgende e-mail til SKAT Inddrivelsescentret:

"Til (...).

Jeg har modtaget brev fra IC-skat af 13.01.11 (svarfrist er 28.01.11).

Jeg anmoder om aktindsigt i sagens akter.

Jeg vil sende et svar til IC.skat i løbet af 5 dage, idet jeg ikke har modtaget min nye lønseddel for januar 2011 og derfor ikke er i stand til at besvare skrivelsen af 13.01.11 på fyldestgørende måde.

Deres imødekommelse af forlængelse af svarfristen imødeses gerne pr. mail."

Ved afgørelser af 1. februar 2011 (to af de påklagede afgørelser) iværksatte SKAT Inddrivelsescentret lønindeholdelse med 11 % af klagerens indkomst til dækning af klagerens offentlige gæld, der på dette tidspunkt blev opgjort til 903.389 kr., da klageren ikke havde reageret på varslet om lønindeholdelse.

Klageren anførte ved e-mail af 7. februar 2011 til SKAT Inddrivelsescentret, at SKAT Inddrivelsescentrets afgørelser om lønindeholdelse var ugyldige efter forvaltningslovens § 11, stk. 1, da SKAT ikke havde givet klageren den aktindsigt, som han havde anmodet om ved e-mail af 28. januar 2011. Af e-mailen fremgik endvidere følgende:

"b) Fremsendelse af budgetskema.

Selv om jeg således afventer fremsendelse af kopi af sagens akter fremsendes hoslagt:

Budgetskema udarbejdet 07.02.11 (bilag 2)

af hvilke det fremgår, at der i familiens budget ikke på nuværende tidspunkt er luft til at betale afdrag på skattegælden.

Der vedlægges et yderligere antal bilag til dokumentation for oplysningerne i budgetskemaet

(...)

d) Anmodning om, at der max opkræves 0,0 % og ikke 11 % som nævnt i brev af 13.01.11

Idet familien ikke har fornødne midler til at afdrage på restskatten, anmodes om at der ikke afdrages på gælden før økonomien bedrer sig, jf. det fremsendte budgetskema.

(...)"

Ved afgørelse af 16. juni 2011 (en af de påklagede afgørelser) meddelte SKAT Inddrivelsescentret klageren, at klagerens gæld vedrørende restskat for indkomståret 2004, restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2003, 2004 og 2010 og skyldigt acontoarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2007 ville blive inddrevet ved den igangværende lønindeholdelse. Det fremgik af dagældende inddrivelsesbekendtgørelses § 8, stk. 8, at SKAT kan foretage lønindeholdelse for nye restancer uden forudgående varsel.

Klageren anførte ved brev af 7. juli 2011 til SKAT Inddrivelsescentret, at SKAT Inddrivelsescentret havde imødekommet hans anmodning om aktindsigt den 31. maj 2011, men Inddrivelsescentret havde ikke besvaret det øvrige indhold af hans e-mails af 28. januar 2011 og 7. februar 2011. Klageren anmodede derfor om, at SKAT foretog en betalingsevnevurdering på baggrund af husstandens indtægter og udgifter, og at lønindeholdelsesprocenten herefter blev nedsat til 0. Klageren oplyste endvidere, at den månedlige udgift til husleje og vand nu udgjorde 10.500 kr., og at den månedlige udgift til transport kunne opgøres således:

Ved brev af 14. august 2011 til SKAT Inddrivelsescentret oplyste klageren, at han indtil 15. maj 2011 boede i byen Y7, og at han fra 15. maj 2011 boede i byen Y1. Klageren oplyste endvidere følgende vedrørende sine og ægtefællens månedlige udgifter til transport mellem hjem og arbejde for perioden januar - juli 2011:

Endvidere oplyste klageren følgende vedrørende sine og ægtefællens gennemsnitlige månedlige udgifter for perioden januar - juli 2011:

SKAT Inddrivelsescentret meddelte klageren ved afgørelse af 31. august 2011, at lønindeholdelsesprocenten på den igangværende lønindeholdelse blev forhøjet til 19. Lønindeholdelsesprocenten blev fastsat efter en konkret betalingsevnevurdering, hvor klagerens betalingsevne blev opgjort til 10.300 kr.

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse

SKAT Inddrivelsescentret har i forbindelse med klagen til Landsskatteretten genvurderet sagen og fastholdt den iværksatte lønindeholdelse med 11 % af klagerens indkomst.

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse af 31. august 2011 er annulleret, da SKAT ikke forinden afgørelsen sendte klageren et varsel om forhøjelsen af lønindeholdelsesprocenten, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 9.

I stedet for afgørelsen af 16. juni 2011 kunne SKAT have sendt et varsel om forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten til 19, da klagerens nettoindkomst for marts og april 2011 udgjorde henholdsvis 30.057 kr. og 31.023 kr., hvilket omregnet til en årsindkomst udgør henholdsvis 360.384 kr. og 588.430 kr.

Efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 kan klagerens betalingsevne på baggrund af de ved brev af 14. august 2011 oplyste indtægter og udgifter opgøres således:

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14 fremgår, hvilke typer indkomster der lægges til grund ved vurderingen, men ikke hvilken periodes indkomster. Det er derfor et skøn, hvilken periodes indkomster der lægges til grund. SKAT har lagt klagerens og ægtefællens gennemsnitlige indkomster for en 3-måneders periode før afgørelsen den 16. juni 2011 til grund for beregningen af betalingsevnen, dog den laveste måned, hvis seneste måneds indkomst er lavere end gennemsnittet.

I perioden marts - maj 2011 har klageren haft en nettoindkomst på i alt 95.076 kr. svarende til 31.692 kr. pr. måned. I maj 2011 udgjorde klageren nettoindkomst 33.996 kr.

Klagerens ægtefælle har i samme periode haft en nettoindkomst på i alt 40.775 kr. svarende til 13.591 kr. pr. måned. I maj 2011 udgjorde klagerens ægtefælles nettoindkomst 12.693 kr.

SKAT har medregnet klagerens og ægtefællens højere udgifter til bolig efter flytning, selvom SKAT ikke finder, at udgifterne er rimelige set i forhold til husstandens indkomster og størrelse.

Udgifterne til vedligeholdelse af bil er fordelt på de to biler.

Udgiften til afdrag på ægtefællens gæld er ikke medregnet, da udgiften overstiger ægtefællens indkomst efter fradrag efter § 14, stk. 4, nr. 3-6, fratrukket halvdelen af udgifterne, dvs. 9.203 kr. - 26.250/2.

Den maksimale lønindeholdelsesprocent opgøres efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, således:

Da den maksimale lønindeholdelsesprocent således kan opgøres til 12 %, er der ikke grundlag for at ændre den igangværende lønindeholdelse på 11 %.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at lønindeholdelsesprocenten nedsættes til 0.

SKAT har endnu ikke besvaret klagerens brev af 7. februar 2011.

Den af SKAT opgjorte nettoindkomst er ikke korrekt. Klagerens gennemsnitlige nettoindkomst for perioden januar - juli 2011 udgør 24.774 kr.

SKAT har beregnet udgifterne til transport til og fra arbejde som et gennemsnit for perioden januar - juli 2011. Dette betyder, at der fremkommer en gennemsnitsberegning, der ikke tilgodeser den markante stigning i transportudgifterne, der er fremkommet efter familiens flytning til byen Y1 i maj 2011. Transportudgifterne til og fra arbejde skal derfor alene beregnes for månederne efter maj 2011 for at give et retvisende resultat af de aktuelle månedlige udgifter.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det bemærkes, at klagerens e-mail af 7. februar 2011 anses for en klage over SKAT Inddrivelsescentrets afgørelser af 1. februar 2011, som skal behandles efter reglerne i dagældende inddrivelsesbekendtgørelses kapitel 11 (bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 - nu bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011). Da dette efter det oplyste ikke er sket, betragtes klagerens klage over SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse af 16. juni 2011 samtidig som en klage over SKAT Inddrivelsescentrets afgørelser af 1. februar 2011.

Af forvaltningslovens § 9, stk. 1, og § 11 (lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007) fremgår følgende:

"§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

§ 11. Fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse."

Klagerens anmodning om aktindsigt af 28. januar 2011 skulle have været imødekommet, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Det må derfor anses for en fejl, at SKAT Inddrivelsescentret ikke udsatte iværksættelsen af lønindeholdelse, indtil der var givet klageren adgang til at gøre sig bekendt med sagens dokumenter, da en udsættelse ikke ville medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, og da der i øvrigt ikke forelå væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der talte imod en udsættelse, jf. forvaltningslovens § 11, stk. 1 og 2.

Tilsidesættelsen af forvaltningslovens § 11 er en tilsidesættelse af en retssikkerhedsgaranti, jf. en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand offentliggjort som FOB 1995, side 112 ff.

Tilsidesættelse af garantiforskrifter skaber en formodning for, at afgørelsen er påvirket af fejlen, se således Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, side 857 ff.

Der er ikke grundlag for at anse denne formodning for afkræftet.

Landsskatteretten anser derfor afgørelserne om iværksættelse af lønindeholdelse for ugyldige. Afgørelserne af 1. februar 2011 og 16. juni 2011 annulleres derfor.