Landsskatterettens afgørelse af 22. oktober 2020 i sag 19-0000469

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2015 og 2016 indkomståret/indkomstårene xxx virksomhed med [person1] med CVR-nr. [...1] med start i 2004 og branchekode 829100 – Inkassovirksomhed og kreditoplysning.

Klageren har overfor Skattestyrelsen forklaret, at han solgte sin egen arbejdskraft til lokale håndværksvirksomheder og lavede forskelligt forefaldende arbejde, som blev faktureret på timebasis. Klagerens bogholderi blev varetaget af klagerens ægtefælle.

Skattestyrelsen har gennemgået klagerens regnskabsmateriale for indkomstårene 2015 og 2016. Skattestyrelsen har konstateret, at der ikke er udarbejdet et skattemæssigt regnskab for 2015 og 2016, at der ikke har været ført og afstemt kasseregnskab, at der ikke har været løbende bogføring, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af indtægts- og udgiftsbilag samt, at enkelte bilag ikke er dokumenteret med et grundbilag. Skattestyrelsen har ligeledes konstateret indsætninger på klagerens bankkonto, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale.

Skattestyrelsen har sammenholdt omsætningslister med kontoudtog for virksomheden og fundet overførsler og indsætninger, som ikke er medregnet i omsætningen.

Skattestyrelsen har opgjort yderligere omsætning for klageren således:

2015:

2016:

Skattestyrelsen har endvidere gennemgået klagerens bankkonti og fundet indsætninger, som blev vurderet til at være skattepligtige, men ikke var blevet beskattet. Skattestyrelsen har anset disse indsætninger for yderligere personlig indkomst.

Indsætninger i bank 2015:

Indsætninger i bank 2016:

Skattestyrelsen anmodede klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren oplyste over for Skattestyrelsen, at der var tale om udlæg for bedsteforældre, samt salg af privat indbo og lignende. Der blev fremlagt dokumentation for forklaringen i form af kontoudtog fra konti i banken, samt diverse bilag og forklaringer. Skattestyrelsen modtog det sidste materiale fra klageren den 6. februar 2018.

Klageren oplyste over for Skattestyrelsen, at han afholdt en del udgifter i forbindelse med sine bedsteforældres udlejningsejendomme, som han efterfølgende fik tilbagebetalt.

Klageren oplyste over for Skattestyrelsen, at alle indsætninger via check var fra hans farfar, samt at alt med teksten [virksomhed2] og [adresse1] / [by1] vedrørte bedsteforældrenes virksomhed og udlejningsvirksomhed.

Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 2. oktober 2018 vedrørende indkomstårene 2015 og 2016, men genoptog ansættelsen for indkomståret 2016 efter, at klageren indsendte yderligere dokumentation vedrørende betalingen fra [virksomhed2] og vedrørende udlejning. Skattestyrelsen nedsatte klagerens indkomstansættelse med 134.884 kr. vedrørende indkomståret 2016 ved afgørelse af 27. november 2018 og indrømmede ifølge afgørelsen klageren fuldt medhold i forhold til den indsendte dokumentation.

Klagerens skatteansættelse for 2015 og 2016 er blevet forhøjet med diverse udgifter, som Skattestyrelsen ikke har fundet fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Heriblandt en benzinudgift på 300 kr., som klageren har oplyst vedrører indkøb af benzin til sine maskiner, som blev brugt til de forskellige opgaver, han hyredes til. Klageren har endvidere oplyst, at udgiften ikke blev viderefaktureret.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt yderligere dokumentation i form af 10 udskrifter af kontobevægelser, hvoraf fremgår beløb og dato. Af disse kontobevægelser fremgår 1 tilfælde, hvor teksten er angivet med ”varme penge retur”, 1 tilfælde med ”FARFAR” og derudover er der tale om indbetalinger, 2 som helt eller delvis ved check. Klageren har selv påført tekst med angivelse af ”[person3]” på 2 af indbetalingerne.

Derudover har klageren fremlagt erklæring og kontoudtog fra sin mor med angivelse af ”fødselsdagspenge”.

Klageren har fremlagt momsregnskab for 2. halvår 2016, som eksempel på, at klageren efter bedste evne har forsøgt at følge reglerne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 16.150 kr. som yderligere omsætning, 25.770 kr. som anden personlig indkomst og nægtet fradrag på 2.596 kr. for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for 2016 med 191.248 kr. som yderligere omsætning, 13.950 kr. som anden personlig indkomst og nægtet fradrag på 8.706 kr. Skattestyrelsen har efterfølgende genoptaget klagerens indkomstansættelse for indkomståret 2016 og nedsat yderligere omsætning med 134.884 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

...

Virksomheder er pligtige til at bogføre indtægter og udgifter efter reglerne i bogføringsloven. Der henvises til lovens §§ 4, 6 – 9.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3, stk. 1 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Regnskabet skal ifølge kravene være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt regnskab.

Når vi har gennemgået selvangivelsen og det skattemæssige årsregnskab, skal vi tage stilling til, om det bogførings- og regnskabsmateriale, der ligger til grund for regnskabet, udgør tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter selvangivelsen. Hvis der konstateres mangler i bogførings- og regnskabsmaterialet, skal der herefter tages stilling til, om manglernes omfang og karakter giver grundlag for at ændre indkomstansættelsen efter et skøn.

Hvis vi skal kunne anse et skattemæssigt årsregnskab for tilstrækkeligt dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal regnskabet være udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab. Bogføringen skal desuden være fortaget løbende igennem indkomståret.

Dette indebærer, at vi ikke vil anse et regnskab, der kun er udarbejdet på grundlag af indtægts- og udgiftsbilag, som foreligger ved årets slutning, for tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Regnskabet med tilhørende oplysninger skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for vores kontrol.

Den skattemæssige konvertering til årsregnskabet skal udarbejdes på en sådan måde, at det er muligt at konstatere sammenhængen til de foregående års skattemæssige opgørelser.

Det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Bogføringen skal tilrettelægges, så alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de bogførte registreringer, hvoraf de er sammensat.

Den enkelte bogførte registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. Dette kan kun fraviges, hvis der er tale om automatisk genererede registreringer, f.eks. for beregning af moms.

Hvis der er udstedt et eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Der skal dagligt føres et kasseregnskab (kassekladde). Heri skal registreres alle ind- og udbetalinger, der sker til og fra-kassen. Der skal dagligt ske optælling af kassebeholdningen og den skal afstemmes med kasseregnskabet.

Alle ind- og udbetalinger på bankkonti skal ligeledes bogføres, ligesom ind- og udbetalingerne skal kunne dokumenteres, så disse kan følges til bogføring af indtægter og udgifter.

Ifølge bogføringslovens § 7 skal alle transaktioner dokumenteres med et bilag, som gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Det betyder, at virksomheden skal udstede et salgsbilag (som minimum en dagsdato-kvittering) i forbindelse med et hvert salg.

Endvidere skal der føres kasserapport/kassekladde eller lignende over dagens ind- og udbetalinger jf. bogføringslovens § 7, stk. 1 og stk. 3.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, ifølge statsskattelovens § 4. Enhver skattepligtig skal selvangive dennes indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Dette følger af skattekontrollovens § 1.

Vi har ud fra ovenstående gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale konstateret følgende fejl og mangler for indkomståret 2015 og 2016:

Omsætning:

Ved gennemgang af dine kontoudtog og sammenligning til dine omsætningslister er det konstateret, at der er sket overførsler og indsætninger, som ikke er medtaget som omsætning.

Vi har via revisor, modtaget dokumentation for nogle af disse overførsler og indsætninger.

Vedrørende 2015, se bilag 1:

Vi accepterer udgifterne til [virksomhed3], [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] og [virksomhed6].

Vi accepterer ikke udgifterne til [virksomhed7], idet det drejer sig om køb af 27,63 liter benzin.

Hvilket vi ikke anser som driftsudgifter til havemaskiner når det er i så store mængder. Samt det er ikke faktureret videre. Overført til bilag 3.

Vedrørende 2016, se bilag 2:

Vi anser fortsat beløbet for at være yderligere omsætning. Dette begrunder vi med, at det er sædvane for dig, at udføre arbejde for dine bedsteforældre. Der er tale om et ”skævt” beløb. Det er ligeledes konstateret, at der ikke er er betalt gaveafgift af den del der overstiger 61.500 kr. efter reglerne i boafgiftslovens § 22 og § 23. Det er også oplyst på mødet med revisor, at du har været udfordret på at finde bilagene.

Vi anser fortsat beløbet for at være yderligere omsætning. Dette begrunder vi med, at det er sædvane for dig, at udføre arbejde for selskabet. Det er også oplyst på mødet med revisor, at du har været udfordret på at finde bilagene.

Det er vores opfattelse, at der for 2015 mangler at blive indtægtsført 16.150 ekskl. moms og for 2016 mangler der at blive indtægtsført 191.248 kr. ekskl. moms. Opgørelse af beløbene fremkommer af vedlagte bilag 1 for 2015, og bilag 2 for 2016.

På denne baggrund, forhøjes virksomhedens resultat med yderlige omsætning på 16.150 kr. i 2015 og 191.248 kr. i 2016. Den yderligere omsætning er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

...

...

Vedrørende skat:

Det er vores opfattelse, at virksomheden har fratrukket driftsudgifter i virksomheden, som ikke er fradragsberettigede efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi har via revisor, modtaget dokumentation og redegørelse for nogle af disse udgifter.

Vedrørende 2015, se bilag 3:

De to andre udgifter accepterer vi dokumentationen for.

Vedrørende 2016, se bilag 4:

Der er afholdt udgifter, som efter vores opfattelse er afholdt i din interesse og derfor virksomheden uvedkommende. Der er blandt andet fratrukket følgende udgifter:

31-10-2015 bilag 556 [virksomhed9] rep. af tørretumbler

14-05-2016 bilag 583 Jeans

12-05-2016 bilag 584 Kiropraktor

31-10-2016 bilag 692 [virksomhed10] indkøb af mundstykker til alkometer

Der er ligeledes afholdt udgifter, hvor faktura ikke er udstedt til virksomheden, men til [person5] eller til andre. Det drejer sig om:

05-03-2015 bilag 531 [virksomhed11], faktura udstedt til [person5]

27-05-2016 bilag 597 Mobil, faktura udstedt til [person5], [virksomhed12]

Endelig er der fratrukket udgifter, som der ikke er indsendt dokumentation for. Derfor kan der ikke godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da det ikke er dokumenteret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst.

Af vedlagte bilag 3 og bilag 4, fremkommer hvilke bilag der ikke godkendes fradrag for, samt begrundelsen for, hvorfor der ikke godkendes fradrag.

På denne baggrund foreslår vi, at virksomhedens indkomst forhøjes med ikke godkendte fradrag for udgifter i 2015 med 2.596 kr. og i 2016 med 8.706 kr.

...

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Reglen står i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a – f.

Hvis du ikke har selvangivet dine indtægter, kan vi skønne dine indtægter. Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 3.

I bilag 5 og 6 kan du se, hvilke indsætninger vi har anset som anden personlig indkomst i 2015 og 2016.

Ved opgørelsen har vi ikke medtaget allerede beskattet indkomst f.eks. feriepenge og løn. Overførsler til kontoen, som passer med dispositionsdato for én lønudbetaling er således ikke medtaget.

Vi har via revisor, modtaget dokumentation og redegørelse for nogle af disse udgifter.

Vedrørende 2015, se bilag 5:

Vedrørende 2016, se bilag 6:

De samlede indsætninger på din bankkonto, som ikke er beskattet og som vurderes for at være skattepligtige udgjorde 25.770 kr. for 2015, og for 2016 udgjorde de 13.950 kr.

På baggrund heraf, forhøjer vi din indkomst med 25.770 kr. i 2015, og 13.950 kr. i 2016. Beløbet anses for skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af forhøjelsen. Dette fremkommer af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

(...)”

Skattestyrelsen genoptog klagerens skatteansættelse vedrørende indkomståret 2016 og nedsatte indkomsten med 134.884 kr. således:

”(...)

Vedrørende 2016:

Nedsættelse af tidligere foretaget forhøjelse vedrørende omsætningen på baggrund af det indsendte materiale vedrørende betaling fra [virksomhed2] og fra udlejning v. BP (...) -134.884 kr.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vedrørende sag 6 - Køb af benzin

Der henvises til sagsfremstillingen. Det er fortsat vores opfattelse, at der ikke er tale om driftsudgifter, idet udgiften ikke er viderefaktureret.

Opdeling mellem privatkonti og erhvervskonti

[person1] har oplyst, at alle indsætninger via check, samt alt med teksten "[virksomhed2]" og "Havnegade/[by1]" vedrører hans farmor og farfar. Han har endvidere oplyst at vi skulle kunne afstemme udgifter og overførsler ved, at lægge disse sammen. Dette har ikke været muligt, da der ikke har været en mellemregningskonto, og de udgifter vi har modtaget dokumentation for, har været væsentlig lavere end indtægterne.

Derudover kan det oplyses, at [person1] tidligere har samlet de posteringer vi havde uddybende spørgsmål til, i sagsnumre fra 1 - 37. I flere af disse sagsnumre bruges hans private konto til betaling af materiale, samt indbetaling for salg til [virksomhed1].

Vedrørende handler fra privat indbo

Der har vi imødekommet de bemærkninger [person1] havde omkring salg via [virksomhed13] efter vi sendte forslag den 10. juli 2018. Disse er reguleret i afgørelsen.

Vedrørende bilag 1-5

Bilag 1: "Varme penge retur", er nye oplysninger. Vi accepterer dokumentationen og der skal ske nedsættelse.

Bilag 2 - 6 er der ikke nye oplysninger vedrørende. Det er stadig vores opfattelse at der er tale om skattepligtig indkomst.

Vedrørende bilag 6

Den 12. februar hæver [person1]s mor 19.000 kr. på sin konto. Den 7. marts har [person1] fødselsdag, og den 29. maj indsætter han 16.870 kr. på sin konto.

Vi anser ikke de ikke penge der indsættes den 29. maj på den erhvervsmæssige momskonto for, at være resten af de penge [person1]s mor hæver 3 måneder før.

Vedrørende bilag 7

Det er nye oplysninger. Vi anser fortsat indsætningen på den erhvervsmæssige momskonto, for skattepligtig indkomst, da der ikke er en klar opdeling mellem erhvervs- og privatkonti.

Vedrørende bilag 8

Det er nye oplysninger. Det er stadig vores opfattelse at der er tale om skattepligtig indkomst, da der ikke er en klar opdeling mellem erhvervs- og privatkonti.

Opgørelses fejl

Vedrørende beløbet på de 1. 700 kr., så er det korrekt at Skattestyrelsen har lavet en opgørelses fejl, og medtaget beløbet to gange. Der skal derfor ske en nedsættelse af 1.700 kr.

Vedrørende bilag 9-11

Det er stadig vores opfattelse at, der er tale om yderligere omsætning, når der ikke foreligger bilag.

Vedrørende Skattestyrelsens bilag 6:

Det er fortsat vores opfattelse, at der er tale om skattepligtige indsætninger.

(...)”

Skattestyrelsen er kommet med følgende erklæring forud for retsmøde:

(...)

Klager har siden 2004 drevet sin personlige virksomhed, som består i udførelse af forskellige forefaldende opgaver på timebasis.

I forbindelse med gennemgangen af regnskabsmaterialet og bankkontoudtog er det konstateret at der for indkomstårene ikke er foretaget en korrekt bogføring m.m.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at regnskabet kan tilsidesættes og skøn kan foretages.

Skattestyrelsen er dog enig med klager at der ikke er krav om daglige kasseafstemninger, men alene, at der foretages afstemninger af bogføringen med kasse- og bankbeholdninger med intervaller der er afstemt med den konkrete virksomheds faktiske transaktioner.

Skattestyrelsen er enig – med en enkelt undtagelse – med Skatteankestyrelsen sagsfremstilling, idet klager har fremkommet med yderligere bilag og forklaringer for yderligere transaktioner.

Indkomståret 2015:

Skattestyrelsen har gennemgået og sammenholdt omsætningslister med kontoudtog for virksomheden og fundet yderligere omsætningsposter for 16.150,86, hvor der bl.a. mangler grundbilag og lign.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at posten skal reguleres med tilbagebetalt varmepenge på 1.038,73 eksl. Moms. Således at forhøjelsen af omsætningen alene udgør 15.111,- kr.

Skattestyrelsen har samlet ikke godkendt fradrag for 2.596,- kr., dels grundet at bilag er udskrevet til anden person, dels fordi udgiften findes at være den erhvervsmæssige virksomhed uvedkommende (privat).

Skattestyrelsen mener fortsat at der ikke skal reguleres for en benzinudgift, jf. bemærkningerne i Skattestyrelsens udtalelse i sagen 19-0006241 (moms).

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at indsætninger i bank betragtes som personlig indkomst, i det omfang indsætningerne ikke kan dokumenteres og / eller sandsynliggøres at være sket med beskattede midler og lign.

Skattestyrelsen er enig i at forhøjelsen nedsættes med 1.700,- kr., hvilket beløb er medtaget dobbelt.

Samlet yderligere personlig indkomst udgør herefter 24.070,- kr.

Indkomståret 2016:

Skattestyrelsen har gennemgået og sammenholdt omsætningslister med kontoudtog for virksomheden og fundet yderligere omsætningsposter for 56.364,- kr., hvor der bl.a. mangler grundbilag og lign. (Omsætningen oprindeligt forhøjet med 191.248,- kr. inden Skattestyrelsen genoptog punktet, på baggrund af nye oplysninger).

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i forhøjelsen af omsætningen med 56.364,- kr. eksl. Moms.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at indsætninger i bank betragtes som personlig indkomst, i det omfang indsætningerne ikke kan dokumenteres og / eller sandsynliggøres at være sket med beskattede midler og lign.

Samlet yderligere personlig indkomst udgør herefter 13.950,- kr.

(...)

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at yderligere omsætning nedsættes til 4.991 kr., at yderligere personligt indkomst ansættes til 0 kr. samt, at der indrømmes fradrag for 240 kr. for indkomståret 2015.

Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at yderligere omsætning nedsættes til 42.414 kr. samt, at yderligere personlig indkomst ansættes til 0 kr. for indkomståret 2016.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Efter vores opfattelse, har Skat uberettiget forhøjet skatteyders indkomst med diverse specifikke indsættelser, som er foregået på skatteyders private pengeinstitut konti. Efter vores opfattelse kan disse ikke betragtes som skattepligtige, ligesom der ikke kan ansættes moms af disse.

Yderligere klages over enkelt benzinudgift, anvendt til små maskiner og som Skat har afvist fradrag for.

Skatteyderen driver en mindre personlig ejet virksomhed, hvor han sælger sin egen arbejdskraft til lokale håndværksvirksomheder og laver forskelligt forefaldende arbejde.

Bogholderiet varetages af skatteyders ægtefælle og bogholderiet er under hensyn til virksomhedens størrelse forholdsvis simpelt tilrettelagt.

Der er f.eks. udarbejdet og forelagt detaljeret momsregnskab, som også har dannet baggrund for indberetningen til Skat og som ejeren har haft en forventning om, er tilstrækkelig i forhold til et skatteregnskab, ligesom alt er dokumenteret ved både købs- og salgsbilag.

Det skal endvidere oplyses, at der ikke som i detailbranchen modtages kontanter, idet alle kunder modtager faktura og forventes at indbetale på det angivne kontonummer og der kan derfor ikke være krav om, at der føres et dagligt kasseregnskab i den konkrete virksomhedstype.

Skat har i deres sagsgennemgang omtalt kritik, af det indleverede skatteregnskab og der er også flere forhold som skatteyder nu vil tage til efterretning og forbedre, eftersom han er blevet bekendt med forholdene. Det gælder f.eks. flere udgiftsbeløb som ikke er fradragsberettiget. Det skal ogsånævnes, at det er første gang Skat har gennemgået skatteyders regnskab og da regnskabet er indleveret uden revisorassistance, har det naturligvis været indleveret alene ud fra skatteyders kendskab til regnskabsaflæggelse.

Af udgifter som påklages og som vi fortsat anser som erhvervsmæssige er følgende:

Vedr. sag 6 - hvor der købes 27 liter benzin oktan 92 hos [virksomhed7] den 6. august 2015 til i alt 300 kr. Udgiften er dokumenteret ved ekstern bilag og skatteyder har oplyst, at der til brug for havearbejde m.v. som faktureres til kunder, anvendes motoriserede små maskiner som hækklipper og fejemaskine og hvor benzinen tankes i en større dunk og som herefter anvendes efter behov.

Det skal samlet bemærkes, at der over de enkelte år kun er fratrukket 1-2 benzin regninger om året og hvilket ikke ses som en sammenblanding med benzin anvendt til en personbil.

Med hensyn til indtægter som påklages, har Skat udover skatteyders virksomhedskonto også gennemgået de private konti og stort set alle indtægter herpå, har Skat vurderet som yderligere omsætning i virksomheden.

Efter vores opfattelse, kan disse ikke betragtes som skattepligtige indtægter og forhøjelsen kan dermed ikke anerkendes.

Indledningsvist kan nævnes, at skatteyder har en klar opdeling mellem privatkonti og erhvervskonti og alle erhvervsmæssige transaktioner foregår over erhvervskontiene og ligeledes, at de private konti kun vedr. private forhold.

Der er efter vores opfattelse ikke tale om, at der er generelt er mange og systematiske indsættelser på de private konti og vi skal samtidig henvise til, at der ikke er bogføringspligt af transaktioner på private konti og skatteyder har for langt de fleste poster givet et passende svar, ligesom næsten alle er dokumenteret så godt som muligt, under hensyntagen til, at det er 3 år gamle forhold.

Vi skal dog medgive Skat, at der i særligt i 2016 var flere indsættelser på de private konti og som kan give anledning til opmærksomhed, men der er til disse en god forklaring, ligesom alle de store indsættelser efterfølgende er blevet 100 % dokumenteret og hvorefter Skat også har accepteret og tilbageført disse i forhold til agterskrivelsen af 2/10 2018 jf. kendelsen af 27/11 2018 (vedhæftet).

Flere af disse "private" transaktioner/udlæg er foretaget med skatteyders bedsteforældre, idet [person1] har hjulpet dem med betaling af deres leverandører m.v. samt private udgifter. Bedsteforældrene havde nogle udlejningsejendomme og var af den gamle skole og brugte kun checks, som var blevet mere og mere besværligt at anvende, eftersom flere leverandører m.v. ikke ønskede at modtage disse og i øvrigt udgik de som betalingsmidler ultimo 2016. Der blev altid lavet en opgørelse til bedsteforældrene, som så fik diverse underbilag til deres regnskab og herefter fik [person1] så en check eller kontanter, som han kunne indsætte på hans konto. [person1] havde aldrig tænkt over, at han skulle redegøre for disse transaktioner/udlæg, som han helt klar har anset som tilhørende privatsfæren. Endelig har han aldrig fået så store beløb af bedsteforældrene, at dette var indberetningspligtig med hensyn til gaveafgift.

Udover transaktionerne med bedste forældrene handler [person1], som mange andre, også på [virksomhed13] og hvor der både sælges og købes private genstande. Flere af nedenstående er således også indsættelser fra private handler fra privat indbo.

Med hensyn til de beløb som [person1] har fået for udført arbejde, er der altid udarbejdet en faktura, som har indgået i hans moms og dermed skatteregnskab. Der har ligeledes været en klar opdeling, således de erhvervsmæssige forhold er gået over en af de to virksomhedskonti og de private forhold er alle gået på private bankkonti.

Vi kan opsummere, at vi har følgende der ikke kan accepteres som yderlige omsætning (ekskl. moms) for 2015:

[...16] (privat konto) - (uddrag af Skats bilag 1)

Efter en yderligere indsats ved hjælp af skatteyders pengeinstitut er de enkelte indsættelses kvitteringer udskrevet (vedhæftet som bilag 1-5) og af disse fremgår, at 1 ste bilag er varmepenge retur fra eget private lejemål ([person3] er farfarens navn og samtidig udlejer) og sidste beløb med teksten "Farfar" indikerer også klart, at det er en transaktion til farfaren og som må antages at være et privat udlæg/mellemværende. Samlet anser vi alle ovenstående beløb som private forhold og dermed ikke skattepligtige.

Herudover beløb jf. skats bilag 5 - også alle fra private konti:

Indbetaling på konto [...38] (erhvervsmæssig momskonto)

Det største beløb på 16.870 er oplyst som fødselsdagspenge, dog uden at Skat har valgt at acceptere denne begrundelse. Vi må dog fastholde, at skatteyder har oplyst beløbet som gave fra sin mor og der er endvidere fremsendt dokumentation fra moderens udtræk fra hendes pengeinstitut og hvilket bekræfter, at gaven er givet. Skats forklaring med, at der ikke er 100 % tidsmæssig sammenhæng kan efter vores opfattelse ikke give anden vurdering, da det os bekendt ikke er ulovligt, at ligge inde med en personlig kontantbeholdning og der kan ikke være krav om, hvornår disse indbetales på en bankkonto, ligesom der ikke er bogføringspligt af en pengegave fra sin mor. (dokumenteret ved bilag 6).

Beløbet på de 5.000 er ligeledes blot en kontant indsættelse, men ud fra teksten - "indbetaling retur" jf. bilag 7, kan skatteyder erindre og som samtidig bekræftes at en kontoudskrift, af der forinden blev hævet 6.000 på kontoen, som så er blevet tilbagebetalt med henholdsvis de 5.000 og så en anden indbetaling kort efter på 1.000. Dette bekræfter efter vores opfattelse, at det ikke er noget erhvervsmæssigt, men alene en privat udligning af et lån på virksomhedskontoen.

Beløbet på de 2.200 er som de fremgår af indsættelseskvittering (bilag 8) er også en kontant betaling og som vedr. salg af privat indbo eller et udlæg, og hvilket bekræftes af, at det er indsat på en privat konto.

Beløbet på de 1.700 mener vi, at Skat har medtaget to gange, idet beløbet både fremgår af deres bilag 1 og 5 og at det derfor må være en opgørelses fejl.

Indkomståret 2016

For 2016 kan ligeledes ikke accepteres, at nedenstående indsatte beløb, af Skats bilag 2 og 6:

I forhold til Skats bilag 2 kan vi ikke acceptere beløbene indsat på den private konto nr. [...16] med teksterne og (ekskl. moms)

1. febr. 2016 Indbetalt ved Check 11.086

2. febr. 2016 Indbet ved check 5.820

3. febr. 2016 Indbetaling 7.106

I alt 24.012

Fra pengeinstituttet har vi modtaget indbetalingskvitteringer på ovenstående (bilag 9-11) og hvoraf det fremgår, at de to første beløb stammer fra [person3]s (farfarens) checks og dermed må betragtes som udlæg og den sidste er en kontant indbetaling som ikke kan afklares yderligere, men som vi samtidig vurdere at komme fra et udlæg eller salg af private genstande, som ikke er skattepligtig indkomst.

Skats bilag 6, som består af 3 beløb indsat på private bankkonti med i alt 13.950, kan ligeledes ikke accepteres. Efter skatteyders oplysning er dette private transaktioner som følge af salg af private ejendele via [virksomhed13] og kan derfor ikke betragtes som skattepligtigt. Det har ikke været muligt, at redegøre yderligere for disse poster, men set i forhold til skatteyders aktiviteter på [virksomhed13] m.v., anses det for meget sandsynligt, at der kan være indsat tre beløb på et år i forhold til salg af privat indbo m.v.

Vi skal derfor samlet anmode om, at indkomsten nedsættes med de ovenstående beløb og således nedsættes for indkomståret 2015 med 37.229 og indkomståret 2016 med 37.962 og med tilsvarende korrektioner af momsangivelserne.

(...)”

Klagerens repræsentant har udtalt sig ved et kontormøde med Skatteankestyrelsen. Der blev i den forbindelse ikke fremlagt yderligere materiale. Klageren henviste til tidligere fremsendt materiale.

Klageren var klar over, at der var en del som Skattestyrelsen havde ret i, og det rettede han selvfølgelig op på.

Klageren forklarede, at han havde varetaget en hel del betalinger for bedsteforældrene i forbindelse med deres udlejningsejendomme. Klageren betalte udgifterne, samlede bilagene sammen og afleverede dem til farfar, som herefter udskrev en check. Derfor fremgår også ”farfar” af kontoudtog. Disse udlæg indgik på klageren privatkonto, da han ikke fandt, at det havde noget med hans virksomhed at gøre. Underbilagene fra disse udlæg ligger derfor hos bedsteforældrene til brug for deres virksomhedsregnskaber.

Klageren har udelukkende erhvervskunder, hvor han er underleverandør. Han sender en faktura med opgørelse af antal timer, han har brugt på den pågældende opgave. Han har aldrig været ude for, at regninger ikke er blevet betalt. Han har ikke privatkunder, ligesom han aldrig har sendt tilbud på en opgave, men bare er blevet hyret til bestemte opgaver.

Han bruger diverse redskaber til sine arbejdsopgaver og en del af disse er benzindrevne. Han tanker derfor en portion benzin og har den stående, til den skal bruges, i stedet for at skulle på tanken hver gang han skal bruge et benzindrevet redskab. Han viderefakturerer ikke disse udgifter, da han anser udgifterne for en del af den timebetaling, han fakturerer.

Fødselsdagspenge fra mor er indgået på den forkerte konto, hvilket selvfølgelig er en fejl. Klageren finder dog ikke, at der af den grund indtræder skattepligt. Både gavegiver og gavemodtagers forklaring er enslydende, og klageren finder ikke, at der nødvendigvis skal ske sammenfald af hævning og indsætning.

Klageren oplyste endvidere, at hans hobby er motorcykler og at sætte disse i stand. Derfor er der også sket en del køb, bytte og salg af dele, hvilket i flere tilfælde har været kontant via [virksomhed14]. I dag foregår den slags oftest via MobilePay.

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til det fremsendte kontormødereferat:

”(...)

2 afsnit om mellemregning med bedsteforældrene:

Flere af de påklagede indsættelser er if. de indhentede oplysninger enten anført med teksten ”Farfar” og/eller det er konstateret, at modtagers kontonummer korrekt er farfaren, så vi er ikke i tvivl om, at pengene kommer fra farfaren. Som nævnt havde [person1] håndteret betalinger for farfaren og hvilket både var for farfarens udlejningsejendom, men ligeledes også almindelig private udgifter/udlæg, idet farfaren ikke var digital og stadig anvendte checks som betalingsmidler, hvilket ikke alle ønskede at modtage. Alle indsættelser er efter vores opfattelse refusion af udlæg og skulle der være indsat for meget fra farfaren til [person1], vil det efter vores opfattelse skulle betragtes som gavebeløb og hvor det beløbsmæssigt er betydeligt under beskatningsgrænsen.

(...)”

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til den fremsendte sagsfremstilling og forslag:

(...)

Skatteankestyrelsens forslag angiver, at der ikke er fremlagt dokumentation for hvor indbetalinger kommer fra og at den tekst som skatteyder selv har påført bilag ikke er tilstrækkeligt. Vi har tidligere oplyst, at indbetalinger via assistance fra pengeinstitut er fulgt tilbage til en person der er nævnt og dette mener vi må være tilfredsstillende dokumentation og dette vil jeg gerne præsentere på retsmødet. Derudover også enkelte andre forhold.

(...)

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende yderligere bemærkninger til den fremsendte sagsfremstilling og forslag:

(...)

Efter vores opfattelse, har skatteyderen fremkommet med gode og sandsynlige forklaringer på de enkelte indbetalinger, som Skat ønsker at beskatte. Størstedelen er indgået på hans privatkonto og som kun består af ca. 5 pr. år og derudover to indsættelser i hans virksomhedskonto. Efter vores opfattelse, kan dette antal af private indsættelser ikke være usædvanligt.

Der er ligeledes vores opfattelse, at der er ført et passende momsregnskab (eksempel vedhæftet for 2 halvår 2016), som også dannede baggrund for selvangivelsen og det viser, at skatteyder efter bedste evne har forsøgt, at følge reglerne.

Ud fra ovenstående anser vi ikke at Skat er berettiget til, at omklassificere ovennævnte mindre indsættelser på en persons privatkonti m.v., blot fordi der ikke kan fremlægges en fuldgyldig dokumentation.

Skatteyder har f.eks. forsøgt at redegøre for en fødselsdagsgave og som rent faktisk er dokumenteret helt tilbage til gavegivers udbetaling af beløb. Skat har selvfølgelig ret i, at der ikke er fuld tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng, men efter det forelagte, må det være u omtvistet, at skatteyder har modtaget de 19.000 og eftersom der ikke findes andre indsættelser, må det være det mest sandsynlige.

(...)

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet fastholdt klagerens repræsentant sine tidligere fremsatte påstande og anbringender.

Repræsentanten fremhævede, at der er tale om små beløb, og at størstedelen af ændringen var frafaldet i løbet af sagsforløbet. Han fremhævede, at indbetalingen 16.870 kr. i maj 2015 stammer fra en gave klageren modtog af sin mor i marts på 19.000 kr., hvor der også foreligger erklæring fra moderen og dokumentation for hævningen.

Derudover er der sket indbetaling af 5.000 kr. som klageren har forklaret, er en delvis tilbagebetaling af et privat lån. Det fremgår af kontoen, at der tidligere er hævet 6.000 kr., som efterfølgende er indsat med hhv. 5.000 kr. og 1. 000 kr. Dette fremgår af kontoudtog. Repræsentanten oplyste, at klageren hjalp sin farfar med at købe småting og betale regninger til farfarens udlejningsvirksomhed. Efterfølgende fik han udgifterne refunderet. Dette foregik altid ved check eller kontanter, da farfaren var af den gamle skole.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen afgivet d. 27. marts 2020. Skattestyrelsen bemærkede, at der ikke er udarbejdet kasseregnskab og løbende kasseafstemninger, ligesom der ikke er foretaget løbende bogføring og ikke er ført et decideret skatteregnskab. Klageren har derfor ikke opfyldt kravene til regnskabsføring i henhold til bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Styrelsen bemærkede bl.a., at fødselsdagspenge fra mor stadig ikke kan anses for dokumenteret, da der er uoverensstemmelse mellem beløb og ud- og indbetalingsdato.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig jf. statsskattelovens § 4. Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og udgiftsafholdelsen skal ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive indkomsten til SKAT, uanset om denne er positiv eller negativ. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Når der konstateres indsætninger af en betydelig størrelse eller i betydeligt omfang på en skatteyders bankkonto, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse beløb tilhører en anden eller i øvrigt hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Indsætninger anset som yderligere omsætning

Ud fra det oplyste må det anses for berettiget, at Skattestyrelsen har tilsidesat klagerens regnskab.

Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klagerens konti, som de har anset for yderligere omsætning, der ikke ses indtægtsført. Beløbene udgør 16.150 kr. for indkomståret 2015 og 191.248 kr. for indkomståret 2016. Skattestyrelsen har efterfølgende nedsat klagerens indkomst for så vidt angår yderligere omsætning for indkomståret 2016 til 56.364 kr. ved genoptagelse.

Afgørelsen vedrørende genoptagelsen blev truffet, før klageren indgav klage over den oprindelige skatteansættelse, og derfor anses Skattestyrelsen ikke for at have være afskåret fra at genoptage og nedsætte deres tidligere trufne afgørelse omkring skatteansættelsen.

Landsskatteretten kan tiltræde den nedsættelse af omsætningsforhøjelsen for 2016, som Skattestyrelsen har gennemført i forbindelse med genoptagelsesafgørelsen, hvorfor der alene for så vidt angår 2016 skal tages stilling til, om det har været berettiget, at Skattestyrelsen har forhøjet omsætningen med 56.364 kr.

Klageren har forklaret, at en del af indsætningerne ikke vedrører virksomheden, men er refusioner fra bedsteforældrene, samt privat salg via [virksomhed14]. Til støtte herfor har klageren forklaret, at han lagde ud for bedsteforældre, som efterfølgende fik bilagene og refunderede udgifterne, oftest i form af en check. Klageren har endvidere påpeget, at Skattestyrelsen ved genoptagelse af 27. november 2018 har nedsat klagerens ansatte yderligere omsætning vedrørende indkomståret 2016 med 134.884 kr.

Retten finder, at klageren ved udskrift af bevægelse på sin konto, hvoraf fremgår, at der er modtaget varmepenge retur på 1.298,41 kr., har sandsynliggjort, at der ikke er tale om en skattepligtig indtægt. Klagerens ansatte yderligere omsætning skal derfor nedsættes med 1.039 kr. svarende til 1.298 kr. med fradrag af moms på 259 kr.

Retten finder ikke derudover, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de beløb, som Skattestyrelsen har anset for at være yderligere omsætning, stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Der er lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er understøttet ved objektiv konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst.

Det er ikke muligt ud fra de indbetalingsudskrifter, som klageren har fremlagt at udlede, hvor indsætningerne stammer fra, og det forhold, at klageren selv har skrevet på udtogene, hvad indbetalingerne dækker over eller hvorfra de stammer kan ikke udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at indsætningerne skal være skattefri. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Yderligere omsætning for indkomståret 2015 nedsættes herefter således:

Ansat af Skattestyrelsen 16.150 kr.

Varmerefusion 1.039 kr.

Yderligere omsætning for 2015 15.111 kr.

Yderligere omsætning for indkomståret 2016 ansættes til 56.364 kr.

Indsætninger anset som personlig indkomst

Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klageren konti, som de har anset som yderligere personlig indkomst, og som ikke ses indtægtsført. Beløbene udgør samlet 25.770 kr. for indkomståret 2015 og 13.950 kr. for indkomståret 2016.

Klageren har forklaret, at en del af indsætningerne ikke vedrører virksomheden, men er refusioner fra bedsteforældrene, privat salg via [virksomhed14], samt fødselsdagsgave fra hans mor. Til støtte herfor har klageren forklaret, at han lagde ud for bedsteforældre, som efterfølgende fik bilagene og refunderede udgifterne, oftest i form af en check. Klageren har endvidere bemærket, at Skattestyrelsen har medregnet en indsætning fra den 4. september 2015 på 1.700 kr. 2 gange.

Retten finder det efter en konkret vurdering betænkeligt at fastholde Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende yderligere personlig indkomst. Der er her taget hensyn til klagerens forklaring, beløbenes størrelse, samt hyppigheden af indsættelserne i indkomstårene 2015 og 2016.

Retten nedsætter herefter SKATs forhøjelse af yderligere personlig indkomst til 0 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.

Benzinudgift:

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for udgifter for i alt 2.596 kr. i 2015.

Klageren har anført, at han i henhold til bilag og forklaring har fradrag for 240 kr. ekskl. moms til benzin til sine maskiner. Han har forklaret, at han ikke viderefakturerede benzinudgiften til sine kunder, da det ville dreje sig om småbeløb, men at udgiften var indeholdt i den fakturerede timeløn.

Retten finder efter en konkret vurdering, at klageren har godtgjort, at der var tale om en udgift afholdt for virksomheden, hvorefter der er fradragsret i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsen afgørelse vedrørende indkomstansættelsen for 2015 således:

Yderligere omsætning 15.111 kr.

Ikke godkendte fradrag 2.356 kr.

Landsskatteretten stadfæster indkomstforhøjelsen for indkomståret 2016 til 56.364 kr. som yderligere omsætning.