Familieret
Insolvensret
International ret
Procesret
To børn havde på tidspunktet for faderens anmodning om tilbagegivelse fået bopæl i Danmark, og der var derfor ikke grundlag for tilbagegivelse efter børnebortførelseslovens regler
Moderen, A, rejste i december 2010 fra USA til Danmark med parrets to fælles børn, C og D, der var henholdsvis 3 og 2 år gamle, og hun fødte efterfølgende parrets tredje barn. Faderen, B, havde givet samtykke til rejsen til Danmark, men der var uenighed mellem parterne om vilkårene for rejsen og opholdets varighed. Ifølge faderen havde han alene givet samtykke til et midlertidigt ophold, og han havde senere forlænget samtykket, senest til sommeren 2013. Ifølge moderen var der ikke nogen tidshorisont for opholdet i Danmark.
Sagen drejede sig om, hvorvidt C og D efter reglerne i børnebortførelsesloven skulle tilbagegives til deres far, der sammen med moderen har forældremyndigheden over børnene. Det er en betingelse for tilbagegivelse efter børnebortførelseslovens § 10, stk. 1, at børnene ikke havde fået bopæl (”habitual residence”) i Danmark på det tidspunkt, hvor tilbageholdelsen fandt sted, og hovedspørgsmålet for Højesteret var, om børnene i foråret 2013, da faderen indgav anmodning om tilbagegivelse, havde bopæl i USA eller Danmark.
Højesteret lagde til grund, at bopælsbegrebet i børnebortførelsesloven skal forstås i overensstemmelse med begrebet ”habitually resident” i Haagerkonventionen af 25. oktober 1980, og at afgørelsen af bopælen beror på en helhedsvurdering, hvori indgår forældrenes eventuelle fælles intentioner og aftaler om formålet og varigheden af opholdet, samt barnets situation, herunder varigheden af opholdet og barnets tilknytning til det nuværende og det tidligere opholdssted.
Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at C og D havde skiftet bopæl til Danmark, inden faderen modsatte sig deres fortsatte ophold her. Højesteret lagde bl.a. vægt på opholdets længde og børnenes situation, samt at det ikke var godtgjort, at forældrene havde en fælles intention eller en fast aftale om formålet med og varigheden af børnenes ophold i Danmark.
Højesteret ændrede derfor landsrettens afgørelse.