Et vederlag fra en panthaver for kurators arbejde med realisation af et virksomhedspant skulle indgå som et aktiv i et konkursbo
Sagen angik, om et vederlag fra en panthaver for kurators arbejde med realisation af et virksomhedspant var et sådant aktiv i konkursboet, at statskassens og virksomhedspanthaverens sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved boets behandling skulle reduceres med dette aktiv.
Højesteret vurderede, at vederlaget var en indtægt i boet, og at det derfor skulle indgå som et aktiv i bomassen. Højesteret fastslog også, at behandlingen af et konkursbo som udgangspunkt skal finansieres af boets midler, og at den sikkerhed, som statskassen og virksomhedspanthaveren har stillet, kun dækker i det omfang, der ikke er aktiver i boet til at dække boets underskud inden for den samlede sikkerhedsstillelse. Den stillede sikkerhed skulle derfor reduceres med et beløb svarende til vederlaget for kurators arbejde med realisationen af virksomhedspantet.