Byrettens sag ikke udsat på indhentelse af speciallægeerklæring
A indbragte Patientskadeankenævnets (nu Ankenævnet for Patienterstatningen) afslag på genoptagelse af en patientskadesag for byretten. Under retssagens forberedelse blev sagen i maj 2014 forelagt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på en vejledende udtalelse om A’s varige mén og erhvervsevnetab i anledning af den anerkendte patientskade. A blev i 2015 og 2016 opereret. I 2016 anmodede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om en ny speciallægeerklæring fra en speciallæge i ortopædkirurgi med henblik på en erklæring efter den seneste operation. Ankenævnet protesterede mod indhentelsen.
Spørgsmålet for Højesteret var, om hovedforhandlingen i byretten skal afvente indhentelse af en ny speciallægeerklæring, eller om en sådan erklæring – som antaget af byretten – måtte anses for uden betydning for sagen.
Højesteret fastslog, at domstolenes prøvelse af ankenævnets afgørelse må ske på grundlag af A’s forhold på tidspunktet for ankenævnets afgørelse. Højesteret fandt, at speciallægeerklæringen måtte antages at være uden betydning for sagen, og at der derfor ikke var grundlag for at udsætte sagen herpå.
